hu hej hvor det går

[buster]

synes lige at jeg har lyst til at fortælle en lille sand historie:

December måned år 2007 var jeg til en undersøgelse på hospitalet og efter denne blev jeg indstillet til et hjælpemiddel.

I min naivitet troede jeg at alt gik pr automatik meeeen jeg skulle blive klogere.

Hm, juli måned år 2008 ringede jeg så til afd hvorfra jeg skulle have dette men, tænk engang, man havde aldrig modtaget noget såsom ansøgning eller journaler

Det måtte være hospitalet som ikke havde videresendt angsøgningen - påstod kommunen.

Da jeg så forsøger at komme igennem telefonisk til hospitalets afd må jeg opgive og skriver et lille brev hvor jeg spørger om de fx har glemt mig ?

I dag ringer så selve overlægen og oplyser mig om at han sidder med ansøgningsskemaet som er afsendt d.20 dec år 2007 til kommunen!
Han beklager at jeg ikke har hørt yderligere, meget rar mand, og oplyser mig om hvordan jeg så kan gøre det samt vil han snarest indkalde mig igen

Nå, men så må jeg vel igang igen med en klage til både lederen og borgmesteren og henvise til hospitalet og lægen

Hold da op, hvor det kører for dem på den kommune og hold da op hvor er det bare heldigt at jeg ikke er stomipatient, det tør jeg slet ikke tænke på hvordan det havde været

Blot en lille "detalje" i vores lille verden

[Ninja]

Vi søgte også en masse hjælpemidler da min var lå syg af kræft - vi gjorde ALT, ringede, skrev og rykkede, tog på på kommunen, op på hospitalet og tilbage igen.
Det eneste vi kunne få med i hånden var en tissekolbe - resten kom 3 uger efter han var død!! Dvs han havde en periode på over et år, hvor han kravlede rundt fra seng til toilet, fordi kommunen lod rollatoren vente på sig.

Da han så døde, blev kommunen informeret om at stoppe sagsbehandlingen - det fik de så heller ikke gjort, men sendte alle hjælpemidler afsted i ugerne after hans død.

[Huldra]

ja, det lyder alt sammen som total hul i hovedet.
Hvor svært kan det være, skulle man tænke.. tænk hvis det var supermarkedet som leverede samme dårlige service, så man aldrig vidste om de havde varer eller ej..

Helenekr.. det gør mig ondt med din far. Det er ganske enkelt uforskammet af kommunen at behandle en familie i sorg sådan.

[buster]

Helenekr, jeg savner ord.....

-Og så sidder jeg og klager min nød....

Om jeg begriber at man vil være sig selv bekendt

til dig

[Ninja]

Tak-tak...

Nej, men det ER da utroligt hvad borgerne skal finde sig i. Min Far arbejdede som en hest i over 50 år og kunne tælle sine sygedag på to hænder, og bidragede via høj skat til samfundet. Det samfund der - troede han - en dag ville hjælpe ham. Det nåede han så aldrig at opleve, men han var da optimistisk lige til det sidste.

Når folk kigger skævt til mig fordi jeg er på kontanthjælp, så plejer jeg altid at sige, at det er de penge min Far betalte i skat, jeg nu forsøger at overleve på. Han fik ikke en skid for sine skattekroner.