Depression og angst - hash eller medicinsk cannabis

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Det eneste der virker på mig, er kærlig pleje af mit sind - god kost, massere af vand, meditation, let motion, gode sunde tanker.

Det er givet også et rigtig godt udgangspunkt :-)

Jeg synes jeg er kommet rigtig langt og at der går længere og længere mellem depressionerne (og psykoserne), og kan faktisk begynde at tale om en årerække uden symptomer. Efter 37 år som svært syg (og i perioder tungt medicineret!), så må jeg jo erkende, at livsstilsændringen virker. Jeg tager kun mine vitaminer og har aldrig haft det bedre.

Dejligt at du har det bedre ... det er dog så vidt jeg forstår ikke alle med alvorlige behandlings-resistente depressioner, der kan sige det samme.

Og det er sådan set den gruppe, jeg har i tankerne, når jeg spørger ind til alternativer til de klassiske medikamentelle behandlingsmuligheder ... men stadig med en videnskabelig forankring ... så det ikke bliver ren vodou.

Har aldrig mødt behandlingsformer der har virket - og ved ikke om der er kommet nye tiltag de senere år?

Det er lidt erfaring med evt. nye tiltag jeg efterlyser, da det måske kan interessere nogle, der læser med her på K10 ... og som måske ellers ikke lige kommer i berøring med mulighederne.


Så er der nogle der har erfaring med behandlinger imod en behandlings-resistent depression ... måske endda noget der har virket (evt. rent "mirakuløst")?


Keyword, fx: rTMS, t-PEMF og vågenterapi.

[hejhejhej2]

CBD I cannabis kan jo faktisk virke antipsykotisk. Imho er cannabis både stærkt overrated og underrated som behandlingsmiddel.

Men hvis alt andet er prøvet, så syntes jeg ikke man skal have nogen som helst moralske tømmermænd løftede pengefingre mv; over at prøve med noget “ulovligt” (iøvrigt kan jeg nævne de første 20 stoffer, som man lovligt kan blive påvirket af)

Man skal bare her huske, at det kan blive rent symptombehandling ligesom med alkoholindtag. Tolerance, psykisk og fysisk afhængighed kan også følge, og så kan man stå værre end oprindeligt.

Har stor respekt for videbæk, en læge efter mit hjerte, der ikke bare siger, nu kan vi ikke gøre mere/andet end at spære folk inde på den lukkede, så de ikke gør skade på sig selv.

[TimeGuest]

Jeg har ikke forstand på cannabis, herunder som behandlingsmiddel ift. en klinisk depression, der tillige viser sig behandlings-resistent ift. standard medicinsk og psykoterapeutisk behandling.

Det væsentlige er - synes jeg - at den behandling man evt. forsøger sig med, den har et mindstemål af behandlingseffekt afdækket ved kliniske undersøgelser.

Spontan selvhelbredelse, placeboeffekt, (over)tro osv ... skal man selvf. ikke forklejne og derfor bare tage med som en bonus :-)

Men hvis en klinisk undersøgelse viser, at fx 2 ud af 3 får det bedre eller væsentlig bedre af en given forsøgsbehandling og andre kliniske forsøg med samme behandling kan udvise i omegnen af samme effekt ... så tænker jeg at man måske har fat i noget interessant.


Så hvis der er nogen, der har været med i kliniske forsøg, hvor man har afprøvet nye behandlingsmetoder ift. en klinisk behandlings-resistent depression, så må de meget gerne skrive om det her i tråden.

[Ninja]

Som sidebemærkning, må jeg hellere skrive, at jeg naturligvis tager mod psykofarmaka, såfremt jeg kan mærke at jeg begynder at ''skride i svinget'' - jeg har to gange inden for de sidste....4 år..., været i forebyggende behandling, med godt resultat! Dvs, jeg nåede ikke bunden, og kunne trappes ud af medicinen efter et lille halvt års tid.

Men jeg havde jo mange år, måske 25 år, hvor jeg stort set altid var mere eller mindre medicineret. Det var nærmest umuligt at få det godt - havde det enten bare ''okay'' eller dårligt, med overvægt af dårligt, tangerende til, helt af helvede til.
Det er en satans sygdom, når den først rigtig får slået rod.

Af de mere ''mirakuløse'' behandlinger, vil jeg nu alligevel godt slå et kæmpe slag for VNS (nervus vagus stimulator!) en lille ''hjernepacemaker'' der indopereres ved kravebenet.
Havde en ven fra min gang på psykiatrisk ambulatorium gennem MANGE år, som mere eller mindre altid gik i en major depression, og som aldrig smilede, og heller aldrig magtede at tale fordi det kostede for meget energi at udtale ordene, og som egentlig mest mindede om en omvandrende grøntsag. Ham mødte jeg tilfældigt på Fisketorvet, hvor han kom mig i møde med et kæmpe smil og løftede mig fra gulvet og svingede mig rundt - han var bare så glad (og derfor en smule overstadig), men på en absolut dejlig måde.

Over en kop kaffe fortalte han mig om VNS operationen (han havde fået foretaget i Tyskland), og som havde givet ham et nyt liv. Dog havde den først virket efter 14 måneder, men da den så virkede, forsvandt depression, tungsind og et livslangt forløb med behandlingsresistent depression. Og for første gang siden teenage årene, følte han sig rent faktisk lykkelig, og for første gang, havde han lyst til at leve!!
Han var fuldstændig forvandlet.
Han havde så fået VNS fordi han kendte en anden fra psykiatrien, som havde fået det helt fantastisk (som igen kendte én osv)....
Han fik det så i 2011 og i dag hvor vi skriver 2014, har han det stadig fantastisk - jeg ser ham stadig ved tilfældige lejligheder....og han smiler stadig og er i rigtig godt humør, og har altid en masse at fortælle.
Så der findes, hvad JEG vil kalde mirakuløse behandlinger. Og lige denne behandling, kendte jeg OVERHOVED IKKE, før end Tommy fortalte mig om den.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Men jeg havde jo mange år, måske 25 år, hvor jeg stort set altid var mere eller mindre medicineret. Det var nærmest umuligt at få det godt - havde det enten bare ''okay'' eller dårligt, med overvægt af dårligt, tangerende til, helt af helvede til.
Det er en satans sygdom, når den først rigtig får slået rod.

Det siges at en alvorlig klinisk depression er meget livskvalitets-invaliderende.

Så ja ... du har garanteret ikke haft det særlig godt.


Den case du fortæller om er interessant, og jeg synes det er vigtig at berette om disse "små mirakler" - også på en side som K10 - fordi det kan være med til at bringe håb til mennesker, hvor måske alt håb synes forsvundet.

Så du skal have mange tak for at bringe beretningen :-)


Når man får sådanne beretninger, så er næste led at grave i substansen. Er behandlingsmetoden klinisk afprøvet, hvad siger evt. metaundersøgelser osv ... og ikke mindst vigtigt af alt: hvor kan man få behandlingen.

Der ligger jo noget arbejde i sådan en proces, som man typisk næppe kan forvente at en depressiv selv magter at igangsætte.

Her har man som depressions-patient typisk brug for en tovholder ... og er man slemt medtaget af sin depression, er man måske endda slet ikke interesseret i at foretage sig noget som helst, herunder prøve alternativer til den klassiske medicinering (som så ikke virker, når man er behandlingsresistent).


Så igen: rigtig godt, at du delte din viden med os :-)

[Ninja]

Selvom jeg har det godt nu, så magter jeg heller ikke lige at gå i dybden med VNS, så det må jeg overlade til læseren eller læserens pårørende og/eller netværk. Jeg prøver så vidt muligt, at holde min tankevirksomhed langt væk fra sygdom, lidelser, behandlingsmuligheder mm, da al den slags kun bidrager til, at jeg får det værre (har jeg fundet ud af!)
Det er også en af grundene til, at jeg forsøger at begrænse min deltagelse på k10, da mange af skæbnerne her (med sygdomme, afmagt, skidt sagsbehandling ect), gør mig rigtig ked af det. Hvilket igen bidrager til svækket psyke eller ubalance. Så jeg er blevet bedre til at vælge mine kampe - eller bare vælge kampene fra.

Men jeg tror det ville være spændende nok at dykke ned i - specielt hvis man kæmper for sig selv (og måske i en periode har lidt overskud), eller for en af sine nærmeste

[Pedro]

Kan kun give dig ret TimeGuest, klinisk depression er et helvede.
57 år nu, og har haft den ene depressive periode efter den anden siden mit sekstende år.

Prøvet et utal af antidepressiva og psykologhjælp, uden større positiv virkning.

Lige nu har depressionen været fastbidt siden medio oktober sidste år, og vil tilsyneladende ingen ende tage.

Vil sige, som trådstarter: grunden til at man/jeg er her endnu tilskrives mine dejlige voksne drenge, som jeg skylder alt.

Har søgt om hjælp hos psykiater, men der er 2,5 års ventetid for folk med problemer som mine.

At ligge i gråzonen, uden egentlig psykiatrisk diagnoze, udover personlighedsforstyrrelser, kronisk angst og depression er ikke altid en fordel.

Ikke at jeg ønsker mig skizofreni, maniodepressivitet eller lign. Har fuld forståelse for højere prioritet heraf.

Hash eller lign. vil jeg aldrig turde prøve.

Man ligger alene deude i mørket, og kan ikke løfte sig op.

Pedro

[hejhejhej2]

Lige noget jeg kommer i tanke om,få ALTID også tjecket stofskifte ved depression. der er mange der render rundt, med lavt skofskifte og har det skidt,det kan nemt kan behandles.

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Pedro

Kan kun give dig ret TimeGuest, klinisk depression er et helvede.
57 år nu, og har haft den ene depressive periode efter den anden siden mit sekstende år.

Det er bla. også derfor, at det er så vigtig at få trukket fem i lyset, om der er virksomme behandlingsformer , der virker ift. den klassiske behandlingsresistente depression og som med et minimum af videnskabelig evidens siger god for at der også er en underbygget behandlingseffekt.


Som hejhejhej2 er inde på, kan stofskiftesygdomme have en indflydelse på psyken ...


Jeg tænker også, at det er væsentligt, at man som depressionsramt har nogle gode torvholdere og forhandlingspartnere, der kan tage fat, der hvor man som depressionsramt måske ikke selv magter at tage fat for at få skred i tiltag, der kan bedre depressionstilstanden.

Jeg har vist nævnt det før: Der er videnskabelige undersøgelser, der peger på, at 1) der er en sammenhæng i mellem graden af depression og graden af D-vitamin-mangel og 2) at ω-3 essentielle fedtsyrer har en let antidepressiv effekt.

Så få målt D-vitamin-niveauet ... det skal helst ligge over 100 nmol/l (normalinterval: 50 - 160 nmol/l) hos depressive og hæld noget fiskeolie ned i dybet (fx Eye Q og/eller Livetsolie) med mindre der er medicinske grunde til at lade være (typisk at man er i behandling med "blodfortyndende" midler eller har en operation i udsigt).


Jeg så på et tidspunkt et indslag på TV, der nævnte, at "vågen-terapi" havde en effekt på nogle behandlingsresistente depressionspatienter.

Det var Poul Videbech fra Aarhus, der talte om det ...

[baobh]

hej jeg ryger dagligt hash eller pot. jeg er parnoid skidzofren har fået en del forskelligt medecin for at tage angst og de sære vaner jeg har mig. jeg har været indlagt for deprasion og selvmords forsøg flere gange mens jeg har taget anti psykotisk i høj grad og forskellige angst dæmpende præberater, anti deprasiv. men for 6 mdr siden stoppede jeg med at tage medecin fra læge psykeriatere, da jeg er så træt af øget vægt sukker træng det at jeg ikke kunne mærke mæthed dæmpet sexlyst, mælk i brysterne sløvhed og mange timers søvn. men alt dette har jeg sluppet og føler glæde er begyndt at blive aktiv igen fundet lysten til at se andre mennesker igen, kort sagt jeg har ikke haft det så godt som jeg har nu efter jeg valgte at bruge hash som medecin og slippe det fra staten. jeg går fuldt ud ind for at det bliver lovligt og lægerne lytter til forskerne der alle anbefaler at det bliver lovlivg gjort over hele verden og deres forsøg om daglig brug viser at det ikke er skadeligt alkohold er mere sundhedskadeligt end hash ! så ja jeg vil anbefale dig at benytte pot eller hash. der findes sider på facebok der kan hjælpe dig med at få fat i det ellers er der christnia der sælger de også olien. og ja jeg kender flere der har gavnlig efekt af canabis.