Vejledning søges, hvad er næste skridt?.

[gisne]

[QUOTE=sannemus;299573]Nu fik jeg lige den tanke, at Jesper nok ikke skal bede lægen om henvisning til smerteklinik, for så kan kommunen vel sige, at han ikke er færdigbehandlet?
Og da der er laaaang ventetid, går der nok tid med at vente..

Ved laaaang ventetid? Hvisd et offentlige har ventetid, har man ret til gratis at benytte en privat smerteklinik.

Dertil kommer at de måske faktisk kan hjælpe med noget som kan bedre ens livskvalitet.

Jeg ville ihvertfald ikke have været foruden, og da det offentlige da jeg blev henvist havde 18 mdr. Ventetid, startede jeg efter 3 dage på en privat

[Cykeltyv]

Du skriver du ikke har diagnose, men skriver alligevel en, jeg er forvirret.

Hvis du er uden diagnose og ikke har været igennem alle specialer kan man jo ikke sige at du er stationær, idet man ikke kan vide om der findes behandling.

Den smertebehandling du får, læs lige hvordan den kan have indflydelse på din tilstand.
Hvormange mg får du i alt om dagen og af hvilke præparater ?

Hvis det er helt umuligt med diagnosen findes der et center på Rigshospitalet der udreder sjældne sygdomme... et papir fra dem kunne være relevant hvis alle andre specialer melder pas, når du har været dem igennem.

Først må du have fat i kommunen og bede dem indhente ny status fra egen læge, bare som en begyndelse, hvis du har været hos speciallæge skal der også indhenter status fra denne.

Du skal være et skridt foran kommunen, ellers kommer der ikke noget, kommuner indhenter kun erklæringer når de bliver tvunget.

[sannemus]

[QUOTE=gisne;299574]

Oprindeligt indsendt af sannemus

Nu fik jeg lige den tanke, at Jesper nok ikke skal bede lægen om henvisning til smerteklinik, for så kan kommunen vel sige, at han ikke er færdigbehandlet?
Og da der er laaaang ventetid, går der nok tid med at vente..

Ved laaaang ventetid? Hvisd et offentlige har ventetid, har man ret til gratis at benytte en privat smerteklinik.

Dertil kommer at de måske faktisk kan hjælpe med noget som kan bedre ens livskvalitet.

Jeg ville ihvertfald ikke have været foruden, og da det offentlige da jeg blev henvist havde 18 mdr. Ventetid, startede jeg efter 3 dage på en privat

Meget enig med dig, hvis der kan opnås hurtig deltagelse Vil dog anbefale Jesper at undersøge mulighederne, inden han ansøger…for ikke at blive kastet ud i en endnu længere ventetid på en afklaring..det er jo en uholdbar situation at være i, som absolut ikke gør hans tilstand bedre..da han absolut skal undgå alle former for stress, når det autonome system er ramt..

[Cykeltyv]

Jeg kan på ingen måde se at sagen kan være tæt på en afklaring, og undlader man relevant behandling, eller udsætter den fordi man er bange for at den kan udsætte en afgørelse, så skyder man sig selv i foden.

Jeg kan bestemt ikke anbefale at vente med henvisning til relevant smertebehandling, klinisk enhed er jo heller ikke blind for at der findes anden smertebehandling end den der er iværksat, ej heller blind for at der findes andre relevante specialer at spørge om diagnose og behandling.

Behandlingen er ikke ved en blindgyde, flere veje står åbne, og før de viser sig at være blindgyder er der ingen pension uanset hvor syg man er.

Og så er for alderen som under alle omstændigheder bliver et tovtrækkeri, benyt tiden til at komme til bunds i hvad du fejler.

[jjsonn]

de fleste får meget ud af deres ophold på en smerte klinik, de kunne ikke hjælpe mig med mine piller men efter få besøg fik jeg nogle hjælpemidler, som hjælp lidt og så tror jeg mange får en større acept om at have ondt og holde sine hvile pauser.

[Cykeltyv]

Jeg er bekymret for den type smertestillende du får, prøv at udregne hvor meget du får i døgnet, du skriver du spiser dem som slik.

Jeg sætter link ind til ang. bivirkninger på din medicin...
Kan du genkende nogle af bivirkningerne ?

http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/411

[tumnus]

Tænker også klart smerteklinik.

Da der var lang ventetid på den, jeg blev henvist til, prøvede jeg en privat. Inden for en uge havde jeg været til første samtale og jeg havde endda sagt nej til den først ledige tid.

Du skal helt klart have hjælp til din medicin - der er stor mulighed for at du kan blive bedre smertedækket, ligesom du kan få hjælp af socialrådgiver, fysioterapeut og psykolog.

De kan måske ikke hjælpe dig med at blive "rask" men jeg er sikker på at de kan højne din livskvalitet - du snyder dig selv ved ikke at afprøve denne mulighed

Da jeg var færdig på smerteklinikken var alle muligheder afprøvede - og jeg endte med at få pension.

[Jesperjensens]

popiae, du sætter præcise ord på mine tanker (frygt).
Til næste år er jeg jo gratis at have gående på venteposition pga GF, + kun ret til samtale pr 9måned (så køre vi i karusellen med forældelse på ALT).

Til jer andre, så er spec. lægen vag i udtalelsen (grundet "det hans mistanke"), dvs er reelt stadig uden diagnose, men han leder signe tanker på denne diagnose.
Overvejede om jeg skulle bruge andet privathospital (selvbetalt) hos anden part for høre om de havde samme mening for måske få mere "bang" på papiret.
At stå uden diagnose, uden hjælp til yderlig diagnose af det offentlige, er en dødsærklæring økonomisk. (du har bare ingen rettigheder).
Så tager gerne tyren ved hornene og træder foran, vil IKKE finde mig at jeg bare kan glemmes, har nu jagtet siden 2011 en diagnose i håb om bive rask.
Ved godt denne sygdom ikke kan helbredes, men så kan den i det mindste hjælpe mig økonomisk hvis den får mere "bid" i papirene.
Men egen læge, spec. lægerne har ingen andre at sende mig til, så i deres verden er jeg "færdigudredt" dvs der sættes nu ben i vejen for mere udredning(at jeg nu skal jagte jobnet og ikke dem), men er PT reel uden diagnose udover det "mistænkes" at være. Sygdommen er i stationær(dvs inden forbedring fra 2011-2014), må betegnes som en kronisk sygdom. (det er på alle papirer).
Prøver holde pauser i medicinen, så den er off/on, vil helst acceptere min smerter/mine grænser uden pillerne men som om (alt uden om) ikke kan acceptere disse, så jeg fysisk presset til mere end min krop kan klare og må "pilles" ned igen over par dage. (når jeg prøver at følge med, hvis det giver mening). Kan reelt godt håndtere mine smerter i dagligdagen uden medicin, men så må dem omkring mig acceptere jeg ingenting kan, det kan folk normalt ikke og man presses til mere aktivitet end kroppen kan styre (= medicin igen). Skal dog siges fruen har fuld forståelse, hun og hunden aflæser mig hurtigere end jeg selv kan, men så snart der er 3parter så går det galt fordi man ikke har en fysisk skade folk kan "se/røre/føle"

Smerte klinik har i overtalt mig til, det kan kun fremme min dagligdag + min sag, for smertene gemmer sig ikke, de er lige på overfladen hver dag så hvis der kan vrides mindste promille positivt ud af dette, så det en vinder.

[Lotus1981]

Jeg fik først mine diagnoser efter jeg begyndt på smertecenter, så det er værd at prøve. Det ændre ikke en huttendehatfis på smerterne, men det giver en den ro, at man kan forklare andre at den er gal, og det ikke er fordi jeg ikke gider at arbejde, som jeg ofte har haft mistænkt andre for at tro.

[stampe]

Uden at tage stilling i din sag, er det nu og engang sådan, at ikke alle mennesker kan puttes i en diagnosekasse. Er du kandidat til fleks eller fp er det din arbejdsevne, der er afgørende og ikke hvor mange eller om du har diverse diagnoser. En diagnose er en slags stempel, som ikke i sig selv er afgørende. Heldigvis er vi alle unikke.