Læger som bødler,Det usynlige folkemord

[gh72]

Udsigtsløs livsforlængende behandling

Sundhedspersoner har efter dansk ret nogle selvstændige og ganske vidtrækkende beføjelser til at træffe afgørelser om undladelse af udsigtsløs livsforlængende behandling i visse tilfælde, hvor inhabile og uafvendeligt døende patienter ikke er i stand til at udøve selvbestemmelsesretten på en retlig relevant måde.

I Lægelovens § 16, stk. 2 står der, at såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller at fortsætte en livsforlængende behandling. Loven indeholder en definition på livsforlængende behandling. Herved forstås en behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene en vis livsforlængelse.

I lovens forstand betragtes en patient som uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de behandlingstilbud, der er til rådighed. Loven påpeger, at det er en ren lægefaglig vurdering at tage stilling til, om patienten befinder sig i en et sådant terminalt forløb.


Problematik vedrørende ernæring

Det kan være lovligt at undlade tilførsel af flydende ernæring eller anden udsigtsløs behandling. Lægen har beføjelser til at afstå fra livsforlængende behandling i visse tilfælde, hvor patienten ikke er uafvendeligt døende, men hvor det med stor sikkerhed kan antages, at patienten efter en livsforlængende behandlingsindsats vil være afskåret fra enhver form for egentlig menneskelig kontakt. Dybt bevidstløse patienter kan nævnes i denne sammenhæng.