Min sag trækkes i lang drag.

[Enteneller]

Hej Web,

Tak fordi at du tager dig tid til at læse og besvare på mine indlæg. Som du nok har bemærket kender jeg ikke meget til love og paragraffer, dette er også en stor årsag til at jeg i 2006 røg ud af arbejdsmarkedet, ud af sygedagpenge.

Efter mine to arbejdsprøvninger var jeg meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle gå med til den næste kommunen snakkede om på 15 timer. I min "gode" uge (hvor jeg ikke havde børn) var jeg til møde med min sagsbehandler og virksomhedskonsulent og vi blev enige om at jeg kunne det hele, kontor, udendørs arbejde alt bare ikke børne pædagog og butik. Sådan er det når jeg er oppe så kan jeg det hele og aner ikke at det næppe holder på sigt. Ikke fordi at jeg ikke ville på førtidspension, det skræmte mig ikke, men jeg elsker jo at arbejde, jeg glemmer og glemte bare at jeg er pisse bange for at skulle afsted om morgenen, super autoritet tro, selvbebrejdende og bruger rigtigt mange psykiske krafter på at holde "den gående".

Jeg nåede endda at starte et sted frivilligt, medens kommunen skulle finde et sted jeg skulle arbejds prøvede på ny. Jeg var der "kun" 2 timer om dagen, men var mega kvæstet når jeg skulle hjem. Jeg bliver så ked af det når dette sker. Kort tid efter gav jeg kommunen besked om at de godt kunne droppe alt hvad der hed fleksjob og gå efter pension. Min sagsbehandler var nærmest lettet tror jeg, da jeg tog denne beslutning. Hun var utrolig sød og dygtig, dog havde hun kun været ved kommunen 1 år, så måske ikke så erfaren som man kunne have håbet.

Det skal lige siges at jeg under arbejdsprøvningerne ikke havde været på medicin, det havde jeg "kastet overbord" et halvt år før. Min psykolog havde på en af mine gode dage sagt at jeg da bare skulle ud af lave noget og at jeg da ikke havde brug for lykke pillerne. Den åd jeg for jeg er jo en "overlever". Det skulle jeg nok aldrig have gjort. Snart efter min nedtur i januar i år startede jeg op igen og har det nu meget bedre, jeg går nu kontinuerligt til psykiater og min psykolog igen. Hun mener ikke at have sagt dette, men som hun siger nu slipper hun mig ikke selvom jeg ind i mellem kommer og siger at jeg ikke gider gå til psykolog mere, det kan jo også være hårdt. Dog har vi fået et rigtigt godt samarbejde, så jeg holder ved.

Nå tilbage til min abejdsevne vurdering udarbejdet af virksomhedskonsulenten. Jeg har taget mig sammen og kopieret den som flg.


EE har i persioden 25/8- 2008 til 29/1-2009 været i arbejdsprøvning. EE´s ugentlige arbejdstid var i den første praktik periode på 8 timer og blev efterflg. opjusterede til 12 timer.

EE er psykisk dårlig og lider af angst og er sociofobisk anlagt. I mine mødermed EEhar pgl. fremstået som lidt reserveret, tilbageholdende tenderende til indelukke, og det er min vurdreing at pgl. med sinde karaktertræk vil få svært ved at opnår beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

EE har på arbejdspladsen fungeret fing. EE såvel som hendes chef, har udtrykt fuld tilfredshed med arbejdsprøvningen. Hendes chef mener at EE har fungeret som god og arbejdssomkollega, der har gjort fyldest på arbejdspladsen. Her er der taget hensyn til EE´s skånebehov; ingen unødig stress og en arbejdsdag struktureret med faste rammer. Sidstnævnte skal forståes således at EE hele tiden har vidst hvornår hun skulle arbejde og hvornår hun skulle holde pause. EE har altså brug for klare aftaler vedr. arbejdsindhold og arbejdstid for at fungere optimalt. Udflydende arbejdsgrænser betyder at EE påtager sig for meget arbejde, og får en fysisk og psykisk nærmest psykosomatisk, efterreaktion, der udmønter sig i kropslige smerter og egentlig stress. Stillingen som EE skulle bestride har betydet at hun har haft en rolig og over skueligt arbejdsdag. Og jobbet har medført en personlig succes oplevelse, fordi pgl. har stadig kunne gøre brug af sine evner på arbejdsmarkedet.

Det vurderes at det ugentlige timetal på 10 -12 timer ikke kan opjusteres idet pgl. er meget træt og udkørt efter endt arbejdsbag og derfor har behov for fysisk og psykisk hvile. Såfremt pgl. skal have et privatliv og overskud til at passe sin familie, pgl er eneforsørger, er den reelle arbejdstid passende afbalanceret.

Det vurderes yderligere at resterende arbejds evne er fuldt udnyttet og at skånehensynet ikke kan imødekommes bedre/ygerligere på en anden arbejdsplads eller i et andet erhverv. Et arbejds- eller erhvervsskifte kan kun komme på tale, såfremt pgl. finder beskæftigelse inden for samme eller et lign. arbejdsområde. Jeg tænker på dyreinternater, gartnerier eller lign. hvor kontakten med mennesker er reduceret og i stedet møntet på et konkret fysisk arbejde.

Det er min vurdering at EE med sin resterende arbejdsevne vil have meget lidt at tilbyde arbejdsmarkedet. Såfremt EE skal indgå på arbejdsmarkedet i en stilling hos en arbejdsgiver vil det fordre et stedmed stor social rumlighed, god menneskelige forståelse, og tolerance og accept for det enkelte menneske.

Slut.

Det var så min arbejdsevne vurdering, som er ok, men også lide selvmodsigende ind i mellem. Det var helt klart mig selv der stop for arbejdsprøvningerne, der var ikke meget opfølgning fra kommunen om det ene eller andet. Det var mig der skulle prøve selv at stykke det sammen og et er jo hvad man tror man kan og noget andet er hvad man reelt kan, så det var død svært. Jeg var faktisk ved at hoppe fra flere gange, men gjorde det ikke. Jeg var også død bange for min chef, hun udstrålede en enorm hård autoritet, så det var mød hårdt.

Desværre er virksomhedskonsulenten der skrev vurderingen også stoppet og har havde også kun været i kommunen ca. ½ - 1 år. Han havde for travlt ligesom de alle har.

Jeg ved ikke hvad lkén mener om arbejdsevne vurderingen, jeg tør dårligt slå den op for jeg er bange for al den tekst som jeg lige har skrevet forsvinder

Jeg ved bare at psykiateren, der skrev special læge erklæringen skrev: Prognosen er dårlig, hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet. Der bør forsøges behandling med medicin for ADHD, men det vurderes, at pt. ikke trods effekt heraf vil kunne fungere på arbejdsmarkede, men måske have gavn heraf i forbindelse med samvær med børnene. Der vurderes ikke at være nogen arbejdsevne hos denne pt. i noget erhverv - og således heller ikke behov for skånehensyn.

Så det er nok ftp. jeg skal gå efter. I går efter du, Web havde skrevet fik jeg pludselig blod på tanden igen mht. fleksjob, men jeg er bange for at jeg knækker igen igen. Det er svært hvad man skal når man tror man kan og så er bange for at man alligevel ikke kan.

Nå nu sender jeg dette indlæg inden det forsvinder.

Kh EE

[Enteneller]

Hej,

Jeg tager lige min sag lidt op igen, da jeg var ved min psykiater idag. Han har endelig hørt fra kommunen, de har bedt om en status rapport fra ham i forbindelse med min ftp. sag.

Kommunen har bedt om ganske meget og det lød til, at han vil svare dem til min fordel. I fredags var jeg ved min psykolog og hun har sammen med en svensk psykolog fundet frem til at jeg er en "Type A stresser"!!!. Okay, jeg stresser og belaster simpelt hen mig selv over det mindste. Jeg kan ikke sige nej, jeg kan ikke lade være med at hjælpe selvom jeg ikke bliver spurgt, jeg er meget spontan og med betydeligt talepres når jeg er "på". Min psykiater er ganske enig heri og mener ikke at jeg lider at ADD eller ADHD som ellers også bliver forslået i min special læge erklæring.

Mht. medicinering vil min psykiater svare kommunen, at han ikke kan se at yderligere eller nogen anden form for medicinering vil kunne hjælpe min tilstand. Endvidere vil han beskrive min tilstand som stationær. !!

Jeg får en kopi af "rapporten". Han vil også sige til kommunen at de har bedt om rigtigt meget så det nærmest skulle blive til en lang erklæring fremfor en rapport. Jeg er spændt på at se hvad han skriver. Så mangler jeg kun at høre fra min egen læge, måske skulle jeg kontakte dem i morgen. Og så en rapport fra psykiatrisk skade stue var jeg var indlagt et par dage i marts. Derfra husker jeg bare at der var en psykiater, der ikke fattede hvad jeg lavede der, jeg måtte da som 40 årig bare ud på arbejdsmarkedet. !! Jeg håber ikke at det er ham der skal rapportere tilbage til arbejdsmarkedet igen.

Og så venter jeg på at få en ny sagsbehandler efter min tidligere stoppede 30/9. Åhh jeg håber at det hele flasker sig, jeg nægter yderligere aktivering og arbejdsprøvning, det tror jeg også at min psykiater udtaler sig om.

Hvis nogen har læst min arbejds evne vurdering i forrige indlæg af denne tråd eller kender min historie i øvrigt hører jeg gerne en vurdering eller råd omkring min sag.

Mvh. EE

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg har idag haft rykket kommunen så hvem min nye sagsbehandler er, til dette svarer de at de har ansat en ny arbejdsmarkedskonsulent som startede i mandags og hun vil i morgen blive sat ind i min sag. Min tidligere sagbehandler var også arbejdsmarkedskonsulent i afklaringsgruppen på kommunen, er det bare os der omtaler dem som vores sagsbehandler er han/hun ikke det ??

EE