Ankestyrelsen & Tilsynet

[phhmw]

Advokatsamfundet.

https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...0b0dBSf6kgVGls

Publiceret: 02.02.2024

En konference på Christiansborg den 19. januar satte fokus på en række fejlbehandlede sager om tvangsanbringelse af børn, og Ankestyrelsen fik kritik for behandlingen af klagesager. Det pustede liv i debatten om, hvorvidt der bør indføres en forvaltningsdomstol.

”Hvorfor skal børn have dårligere prøvelse end gamle biler?”

Sådan lød ordene fra advokat Hanne Ziebe, som var mødt op på Christiansborg 19. januar til oplæg og debat om Ankestyrelsens rolle i børnesager.

Som advokat har hun i mange tilfælde erfaret, at hverken Ankestyrelsens eller domstolenes prøvelser af sager om anbringelser udfører tilstrækkelige tryktest, som de skal, og deraf faldt sammenligningen med et bilsyn, som hun mener bliver udført med langt større grundighed.

”Når jeg ser på prøvelserne, er de ikke grundige nok. Der er cirka 20 minutter til prøvelse i hver instans. I Børn- og Ungeudvalget er der 20 minutter. I Ankestyrelsen er der også sat 20 minutter af. I retten oplevede jeg, at der var en time til to sager med hver to børn. Min oplevelse er, at der alene er tale om formalitetsprøvelser.

Vi har ikke tid til at forklare, kontraafhøre, fremlægge nye oplysninger mv. Vi oplever til stadighed formalitetsprøvelser uden vidneafhøringer. Børn bliver behandlet dårligere, end hvis det var en gammel bil, der skulle vurderes,” sagde Hanne Zieber.

Hun blev bakket op af flere advokater og tilhørere, der deltog i konferencen. Én kommenterede, at selvom byretten har fuld prøvelse, er det kun de skriftlige dokumenter, der bliver indbragt fra sagen, der prøves. Det er for eksempel mere reglen end undtagelsen, at vidner bliver afvist af retten. Det er derfor begrænset, hvad der kan tilføjes af nye oplysninger i en sag.

Tal vækker undren
Ankestyrelsen har til opgave, at sikre retssikkerheden på velfærdsområdet, men det mener flere aktører, for eksempel foreningen Rift (Retssikkerhed i familiers trivsel) som arrangerede konferencen, og en række advokater altså, at den ikke lever op til, når det drejer sig om tvangsanbringelser af børn.

Det viser sig, at 70 procent af Ankestyrelsens afgørelser i sager om tvangsanbringelser af børn også ender med at blive indbragt for domstolene. Her bliver 99 procent af sagerne stadfæstet. Og 97 procent af de klagesager Ankestyrelsen modtager om sagsbehandlingen i kommunerne, ender de med at stadfæste. Men flere advokater fastholder, at sagerne ikke bliver prøvet ordentligt hverken af Ankestyrelsen eller byretterne.

Tallene vakte også undren blandt de folketingsmedlemmer, der var tilstede.

”Det er for vildt med de procenter, når man ser de mange fejl, der er i sagsbehandlingen i kommunerne,” bemærkede folketingsmedlem Katrine Daugaard, næstformand for Socialudvalget (LA).

Henrik Horster, Ankechef, repræsenterede Ankestyrelsen og sagde til at starte med, at man gerne vil diskutere Ankestyrelsen rolle i børnesager. Han understregede at:

”Klagesagsbehandlingen skal være i orden, juridisk holdbar og forståelig.”

Han fremlagde Ankestyrelsens opgaver og ansvar, som udover at håndtere klagesager, er, at være praksis- koordinerende myndighed, og at fortælle kommunerne hvordan de skal vurdere sagerne samt at føre tilsyn med kommunerne.

”Vi bruger meget tid på praksiskoordinering,” sagde han.

Henrik Horster henviste til Børnesagsbarometret, som er en årlig undersøgelse af retstilstanden i sagsbehandlingen generelt i Danmark. Den viser, at der er udfordringer med sagsbehandlingen i kommunerne.

”Det kniber i kommunerne med at overholde frister, at inddrage børn, unge, forældre og netværk, og det kniber med de faglige udredninger. Sagsbehandlingen er præget af langsommelighed, der er mangel på begrundelser og socialfaglige vurderinger i sagerne.”

”Der er et kæmpe behov for kompetenceudvikling i kommunerne. Socialrådgiverne vil det godt, men har ikke helt de fornødne kompetencer.”

I forhold til Ankestyrelsen egen rolle anerkendte han, at det ér et problem med den nedadgående tillid til Ankestyrelsen. Men han afviste, at der et generelt problem med prøvelserne og henviste til det høje tal for stadfæstelser af afgørelserne, som et tegn på, at de er rigtige.

”Nogle gange er sagsforløbet så langt, at en anbringelse kun er tilbage. Det sker så på trods af fejlbehandling af sagerne år tilbage,” sagde han og tilføjede senere:

”Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad retssikkerhed betyder for os.”

Ikke grundigt nok

To advokater fra hver sit kontor, Thomas Taguchi fra TT advokater og Jeanette Gjørret fra Stage advokatfirma, holdt dernæst hver sit oplæg om de mange problematikker, de ser i Ankestyrelsens sagsbehandling.

Thomas Taguchi havde fokus på ankesager om støtte til børn med særlige behov eller handicap.

”Ankestyrelsen gør det godt i mange sager, men nu skal vi kigge på hullerne i osten, og der er tre kritikpunkter: kvaliteten i afgørelserne, sagsbehandlingstiden og håndteringen af de forkerte afgørelser.

Han lagde særlig vægt på, at begrundelserne for Ankestyrelsens afgørelser generelt ikke var grundige nok.

”Vi savner at få at vide, hvordan Ankestyrelsen er kommet frem til deres beslutning. Hvad er mellemregningerne, og hvilke overvejelser har de gjort sig, ” spurgte han og opfordrede Ankestyrelsen, til at inddrage advokaternes erfaringer i deres videre arbejde med forbedringer.

Jeanette Gjørret, advokat med speciale i adoption og anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, samt bestyrelsesmedlem i Rift fremlagde også en række retssikkerhedsmæssige udfordringer i Ankestyrelsens sagsbehandling og præsenterede konkrete cases, der dokumenterede dette, blandt andet den meget omtalte Sandie-sag fra Langeland, som var et klokkeklart eksempel på, at Ankestyrelsen stadfæstede på et foreliggende grundlag, som var forkert.

”Det her er bare en enkelt sag. Der ligger de første 100 lignende sager på mit bord. Der sker simpelthen ikke en ordentlig prøvelse i Ankestyrelsen af afgørelser fra Børne- og ungeudvalgene,” sagde hun.

Jeanette Gjørret betvivlede Ankestyrelsen objektivitet og nævnte blandt andet, at ved Ankestyrelsens egen drift sager, er der ikke mulighed for forberedelse, ingen opsættende virkning (lange berammelsestider i retten), Ankestyrelsen partshører sjældent forældre og børn om påtænkt afgørelse, forældre og børn har maks 30 min til partshøring i Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen vægter ikke forældre og børns dokumentation.

Hun udtrykte også kritik af de undersøgelser, der ligger til grund for afgørelserne: forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser og de børnepsykologiske undersøgelser, som ikke altid er af tilstrækkelig kvalitet, men som er de tungeste beviser i børnesagerne.

”Det, vi advokater oplever i Ankestyrelsen, er, at når der sker sagsbehandlingsfejl, og vi påpeger dem, så er der stor forskel på, hvor meget de bliver vægtet, ” sagde hun og ridsede Ankestyrelsens opgave med prøvelser op:

Når Ankestyrelsen får en klage, skal de vurdere, om der er sket overholdelse af reglerne generelt. De skal trykprøve sagen, dvs. foretage partshøring, undersøge om sagen er oplyst korrekt og tilstrækkeligt, og om det er de rigtige begrundelser for afgørelsen.

”Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er, hvordan vurderer Ankestyrelsen en forældrekompetenceundersøgelses validitet. Hvordan bliver den trykprøvet? Vi ved heller ikke hvilke dokumenter, der danner grundlag for afgørelsen.”

Jeanette Gjørret pointerede, at når der sker fejl i sagsbehandlingen, så har det i praksis ingen juridiske konsekvenser, som det er nu, hvilket også er et retssikkerhedsmæssigt problem.

Forvaltningsdomstol som trussel
Det gav anledning til en debat om, hvordan klagesystemet kan forbedres, og mulige alternativer til det nuværende system. Om eksempelvis en forvaltningsdomstol, som man ser det i mange andre europæiske lande, er vejen frem?

Frederik Waage, professor dr.jur. fra Syddansk Universitet var en af oplægsholderne om dette på konferencen og uddyber overfor Advokaten:

”Konferencen gav anledning til en overordnet diskussion, om det er muligt at løfte klagesystemet. Eller om vi skal have et nyt. Ikke fordi Ankestyrelsen skal afskaffes, men meget af det, vi har talt om, ville blive løst ved en forvaltningsdomstol. Det er dog meget langt fra at være en virkelighed. Der er mange, som er kritiske overfor det. Det vil jo betyde, at man skal omkalfatre hele den måde, man organiserer retssager på. Når det er sagt, så kan man aldrig vide. Hvis der kom et politisk flertal for at gøre noget, så står det direkte anført i grundloven, at det kan indføres under paragraf 63.”

Frederik Waage ser mere samtalen om en forvaltningsdomstol, som et middel til at forbedre det nuværende.

”Det er nyttigt til at vise som et reelt alternativ, som en trussel i baghånden om, at hvis vi ikke finder ud af at lave nogle ordentlige løsninger for borgerne, så er det en mulighed. På den måde kan den være en god rettesnor for at se på nogle af de mangler, der er i det danske retssystem. Det giver en prisme at se det i - at det kan gøres anderledes andre steder, og det giver en styrke til at gøre det nuværende system bedre, ” mener Frederik Waage. Han tilføjer:

”Det viser, at vi ikke bare skal affinde os med den løsning vi har nu, som forekommer meget ineffektiv på nogle punkter - blandt andet fordi det er børn, der bliver tvangsfjernet over årevis, før de finder løsninger.”

På konferencen fremlagde han et eksempel på, at forvaltningsdomstolen i Tyskland kan agere hurtigt og effektivt i sager, der berører borgere og virksomheder.

”Under corona-epidemien gik byggemarkedet Bauhaus til forvaltningsdomstolen i Tyskland og fik hurtigt udfordret myndighedernes restriktioner på afstandskrav, og hvordan man skulle gebærde sig på f.eks. byggemarkeder. De domstole fungerer nærmest i realtid, og det er jo meget nyttigt i sager om tvangsfjernelse og lign. Men det handler om, at de har en domstol, der kan lave umiddelbare prøvelser af de her ting. De har også særlige børne- og unge domstole, som tager sig af børnesager, så der er en særlig specialisering oveni. Det giver en helt anden dynamik, hvis beslutningstagerne i kommunen ved, at en beslutning kan blive tilsidesat om et øjeblik af en domstol, og så tænker man sig mere om. Men i Danmark I skal man altid vente tre eller fire år på en endelig afklaring. Det aspekt er egentlig det mest interessante - kan man lære noget af det, og kan man tage noget derfra?”

Hilsen Peter:confused:................................................. ....................., .....som desværre har samme tillid til Ankestyrelsen Tilsynet, som den manglende tillid til den 100% private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening

[phhmw]

𝐀𝐧𝐤𝐞𝐬𝐭𝐲𝐫𝐞𝐥𝐬𝐞𝐧 𝐬𝐭æ𝐯𝐧𝐞𝐭 𝐢 𝐞𝐧 𝐚𝐟 𝐝𝐞 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐬𝐭𝐞 𝐬𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐫𝐞𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐬𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐝𝐞 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝟏𝟎 å𝐫

TT Advokater (Socialretsadvokaterne) har på vegne af en af vores klienter netop stævnet Ankestyrelsen i et principielt forhold, som efter vores opfattelse kan få afgørende betydning for flere tusinde mennesker med funktionsnedsættelser, der gennem flere år har modtaget fast støtte fra kommunen.

Den centrale problemstilling i sagen - som potentielt set kan sætte en stopper for at mange mennesker med funktionsnedsættelser må leve i konstant frygt for kommunens årlige genvurderinger af deres støttebehov – er, om myndighederne har ret til at skære i borgernes støtteniveau (eller helt fjerne støtten), selvom borgerne har haft den samme form for eller omfang af støtten gennem mange år.

Selve sagen omhandler specifikt en yngre mand, som i 15 år var tildelt en BPA-ordning med døgnstøtte, men hvor kommunen efter alle disse år foretog en genvurdering, hvor kommunen valgte at skære en væsentlig del af hans BPA-støtte væk.

TT Advokater mener, at offentlige myndigheder er afskåret fra dette blandt andet på grund af det forvaltningsretlige grundprincip om berettigede forventning, der i relation til sociale ydelser efter vores opfattelse skal fortolkes således, at borgerne må være beskyttet fra ændringer i den støtte, som de tidligere har fået tildelt, hvis borgeren efter flere år har indrettet deres liv efter at have modtaget denne støtte, og der altså ikke er sket hverken ændringer i borgerens personlige forhold (fx at borgerne har fået det bedre og dermed ikke længere har behov for samme omfang af støtte) eller de lovregler, som regulerer dette.

Dette gælder således for alle socialretlige ydelser (og ikke bare BPA-ordninger), hvor myndighederne foretager opfølgninger/genvurderinger af den støtte, som borgerne har fået tildelt.

Ankestyrelsen mener dog ikke, at dette beskyttelsesprincip finder anvendelse blot fordi, at kommuner har ret til at foretage opfølgninger/genvurderinger af den støtte som de har givet tidligere – også selvom borgernes forhold slet ikke har ændret sig.

Dette mener vi i TT Advokater er så evident forkert, at Ankestyrelsen altså nu er blevet stævnet ved domstolene.

Sagen og det, som den repræsenterer, er efter vores opfattelse en af de vigtigste socialretlige sager de sidste 10-20 år, og kan få bred betydning på tværs af hele handicapområdet.

Som specialiseret advokatfirma indenfor handicapområdet ser vi hver dag, hvordan familier lever i en konstant frygt for, at kommunerne (med Ankestyrelsen som blåstempler) vil fratage dem den støtte, som de har været helt afhængige af i årevis – og at myndighederne også i flere sager gør dette blot fordi, at de tilfældigvis nu har en anden holdning til folks behov for hjælp end den, som de havde for 10-20 år siden, hvor støtten blev givet.

Det mener vi skal stoppes, og imødeser derfor en retlig afklaring af dette forhold, som forhåbentlig ender ud med, at familier ikke længere efter flere år skal rammes af den vilkårlighed, som synes at foreligge i dag, og leve i frygt for, at deres liv vil blive slået ud af kurs.

Sagen føres af advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater, og spørgsmål om sagen og lignende forhold kan rettes til ham på telefonnummer 53570333 eller mail [email protected]

Hilsen Peter

[phhmw]

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/

Der er brug for en hurtig uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, mener Muskelsvindfondens politiske chef

På en række områder har Ankestyrelsens praksis ændret sig. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. Resultatet er, at borgere med handicap ikke får den nødvendige hjælp. Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned.

”Beviserne er ved at være så mange og klare, at de ansvarlige politikere ikke længere kan holde kikkerten for det blinde øje,” mener Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog.

At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:

”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”

Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik besked om, at de ikke var velkomne.

”Enhver påstand om, at Aarhus Kommune inden 2022 tilkendte flere BPA-ordninger, end de burde, er useriøs. De nedskæringer, vi taler om nu, rammer mennesker, der helt åbenlyst har brug for en BPA-ordning for at kunne opretholde et aktivt liv med selvbestemmelse. Deres livsmuligheder bliver ødelagt. Og det er den såkaldt ”uvildige” Ankestyrelse, der er inspirationen,” siger Thomas Krog.

Konkrete eksempler på praksisændringer

Ankestyrelsen er højeste ankeinstans. Ingen holder øje med, hvordan styrelsen bruger sin magt til at fastlægge praksis inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Men billedet er desværre krystalklart. Praksis har de senere år ændret sig, så Ankestyrelsen i en række tilfælde har udvidet kommunernes muligheder for at skære ned på hjælpen til mennesker med handicap.

Ifølge Thomas Krog kan Muskelsvindfonden ud fra en lang række konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen se, hvordan styrelsens praksis har ændret sig.

”Vi har f.eks. enslydende sager om tilkendelser af BPA-ordninger. I 2018 blev kommunens afslag på BPA hjemvist til kommunen med det resultat, at borgeren fik sin nødvendige BPA-ordning. Ankestyrelsens argument var, at kommunen ikke havde beskrevet, hvordan borgerens behov for hjælp kunne dækkes efter de øvrige paragraffer, som kommunen havde henvist til.

Det modsatte sker i 2021. Her fastholder Ankestyrelsen i en tilsvarende sag kommunens afslag med begrundelsen, at borgeren ikke tilstrækkeligt konkret har beskrevet, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med kommunens bevilgede hjemmehjælp og ledsagerordning. Altså er bevisbyrden blevet vendt om.

Nu kræver Ankestyrelsen, at det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.”

Også i sager om el-kørestol som sportshjælpemiddel og dækning af merudgifter ved at have en handicapbil kan Muskelsvindfonden dokumentere en klar praksisændring fra Ankestyrelsen, selv om lovgivningen er uændret.

Læs mere om sagerne og dokumentationen

Minister kan ikke forklare ændringerne

På merudgiftsområdet har kommunernes og Ankestyrelsens ændrede praksis givet sig udslag i et markant fald i antallet af borgere, der bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund handicap. Det fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at spørge Social- og boligministeren om en forklaring på, at antallet af modtagere er faldet så dramatisk.

Ministerens svar var klart: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hverken tal eller undersøgelser, der kan forklare faldet i antallet af mennesker med handicap, der modtager hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 i den nævnte periode. Der er ikke i perioden gennemført ændringer af lovgivningen, som har berørt afgrænsningen af merudgiftsydelsens personkreds.”

Ekstern uvildig undersøgelse er påkrævet

”Alene det, at der foregår massive nedskæringer over for mennesker med handicap, som ministeren ikke kan forklare, burde være grund nok til en ekstern, uvildig undersøgelse,” siger Thomas Krog.

En undersøgelse, som han mener, bl.a. skal kigge på:

I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større.

Ifølge Muskelsvindfonden er målet med en grundig og uvildig undersøgelse klart: Den skal danne grundlaget for at genoprette Ankestyrelsen som uvildig instans, der står mellem borger og kommune.

Flere eksempler på Ankestyrelsens ændrede praksis

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/photo?fbid=...98726730393455

Tilsynet

54 kommuner erkender overfor DR i 4 artikler i dag, at de helt eller delvist ikke overholder sagsbehandlingsfristerne på børneområdet, der er:

- lovbundne (fx. børnefaglige undersøgelser, som Tilsynet allerede har gennemført, samt andre)

- lokalpolitisk fastsatte/vedtagne iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2

Det er et generelt problem i flertallet af vores 98 kommuner erkender, at sagsbehandlingsfristerne ikke (kan) overholdes.

Dette betyder, at mange kommunalbestyrelser ikke fører tilsyn med, om kommunen overholder de lovfrister Folketinget har vedtaget eller de sagsbehandlingsfrister, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen/fastsat af kommunen (hvis opgaven er uddelegeret til administrationen).

I dag er udsendt 4 artikler på DR.dk, og vi er bekendt med at der kommer flere i denne uge, som vi mener Tilsynet bør agere på:

Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister | Indland | DR

Opkald om 'udvidet indsats' kom ud af det blå: 'Jeg knækkede fuldstændig sammen' | Indland | DR
"'STÆRKT BEKYMRENDE'

Generelt risikerer sårbare familier landet over at vente for længe på at få hjælp fra de kommunale familieafdelinger.

I en rundspørge, vi i DR har lavet, svarer 54 kommuner, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde tidsfrister på børneområdet. Det er også tilfældet i denne sag."

Jurist: Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager | Indland | DR

Socialministeren er ikke overrasket over, at kommune har problemer med at overholde tidsfrist | Nyheder | DR

Vi beder Tilsynet om tage stilling til, om der er behov for en generel udtalelse til alle 98 kommunalbestyrelser om deres ansvar (reaktionspligt ved lovbrud https://www.ft.dk/samling/20171/almd...5REWmYDEafxQ2v og hvordan kommunalbestyrelserne fremadrettet har sikret, at kommunen overholder de lovbundne sagsbehandlingsfrister, samt reviderer de lokalpolitisk fastsatte sagsbehandlingsfrister, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som Ombudsmanden senest har præciseret i FOB2015-10 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2015-10/ og som Tilsynet nævner i jeres generelle udtalelse 15. december 2023 om sagsbehandlingsfrister.

Tilsynets kvittering og vurdering imødeses.

Med venlig hilsen

På vegne #enmillionstemmer

Hilsen Peter & Elizabeth #enmillionstemmer og k10.dk

[phhmw]

Folketingets Ombudsmand

Att: kommitteret Karsten Loiborg

c.c. offentliggørelse


Klage over Tilsynets adfærd, sagsbehandlingsfrister retssikkerhedsloven § 3, stk. 2


Vi beder Ombudsmanden vurdere Tilsynets adfærd ifm. vores klager (sammenhæng med dok.nr. 23/07052-7/SKH, Gribskov).

Tilsynet har afskåret os muligheden for at klage (generelt) over manglende sagsbehandlingsfrister, ved udsendelsen af den generelle udtalelse 15. december 2023.

Konkret har Tilsynet afvist (afgørelse vedhæftet) vores nye 80 indberetninger den 26. februar 2024 (se nedenfor).

Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat, når Tilsynet giver sig selv 1 år og 14 dage til at følge op på fristerne.

Begrundelse: Tilsynet lavet stikprøvekontrol i 2. halvår 2024.

Således har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage til Ombudsmanden over deres afgørelser (afvisning) om manglende vedtagelse af sagsbehandlingsfrister frem til den 1. januar 2025.

Herefter kan man starte forfra med at indberette til Tilsynet, når kommunalbestyrelsen (i fremtiden, fortsat) mangler frister på 27. år.

På denne måde trækker Tilsynet tiden ud i årevis, til skade for borgerne, og der oprettes et nyt journalnummer med forventet 8 måneders sagsbehandlingstid, der forlænges hver 6. måned, ind til kommunalbestyrelsen har svaret på et høringsbrev, at de retter ind efter loven.

Ombudsmanden har udtalt sig FOB2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...8-11/#cp-title om Tilsynets sagsbehandlingstid.

Denne handlede om et enkelt journalnummer for en kommune, men vi oplever at samme mangler fortsætter i nye journalnumre.

Vi ser frem til at høre fra Ombudsmanden.


Med venlig hilsen

På vegne #enmillionstemmer

Peter Hansen og Elizabeth Christensen


Bilag:
80 kommuner oversigt
Sagsbehandlingsfrister socialområdet, vores forslag
Afgørelse (afvisning) 13. marts 2024 fra Tilsynet

[phhmw]

20.8.1. Om evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn.

https://resumedatabase.im.dk/resumed...gionale-tilsyn

Social- og indenrigsministeren oversendte ved brev af 12. august 2020 Ankestyrelsens og Social- og Indenrigsministeriets evaluering af betydningen af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, som trådte i kraft den 1. april 2017 ved lov nr. 176 af 21. februar 2017.

https://resumedatabase.im.dk/Media/6...sjura%20it.pdf

Formålet med lovændringen var bl.a. at give Ankestyrelsen mulighed at spille en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter, at forbedre Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på området, at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at prioritere blandt sagerne og at understøtte synergieffekter mellem Ankestyrelsen som klagemyndighed og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn.

https://resumedatabase.im.dk/Media/6...02020%20it.pdf

Juni 2020 Evaluering af Tilsynet.

phhmw

Skrevet af Ankestyrelsen og Tilsynet som kræver mange spørgsmål fra borgerne og deres virkelighed.

Hilsen Peter