Varighedsbegrænsning måske kontanthjælp? Tilskud?

[Salacia]

Hej

Først og fremmest, så vil jeg lige udtrykke min glæder for denne hjemmeside. Jeg synes det er skønt med et sted, hvor man kan få hjælp til de indviklede love og paragraffer. Jeg har ofte fundet nyttigt viden herinde, bare aldrig fået oprettet en profil. Men nu har jeg langt om længe fået min egen profil, så håber der er nogen som kan give mig gode råd vdr. min sag.

Jeg er en pige på 26 år. Jeg har en svær personlighedsforstyrrelse, derudover lider jeg af angst og tilbagevendende depressioner.
Jeg har haft kontakt med det psykiatriske system af flere gange gennem de sidste 12 år. Jeg har haft mange nedture, men heldigvis også opture.

Mit største problem er, at jeg vil være alt for perfekt. Jeg er meget pligtopfyldende... Men men men... Kan jeg ikke leve op til min forventninger til mig selv, så ramler min Verden. Efter folkeskolen, måtte jeg droppe ud af både 10. klasse, HHx og HF. Hos mig er karakterer under 10 ikke acceptabel, det slog mig helt ud og har altid gjort det. Så var man ked af det, blev jeg hjemme, for de andre måtte ikke se jeg var ked af det. Sov jeg for længe, turde jeg ikke komme for sent. Hellere blive væk, end at skulle gå ind i et klasseværelse fyldt med mennesker, som kiggede på én. Men var man væk i en dag, kom man bagud og manglede undervisning, som man ikke turde spørge til. Og når man så ikke kunne finde ud af sin opgave, så var det bedre bare at blive væk. Og sådan startede den onde cirkel altid. Jeg var i ambulant kontakt med ungdomspsykiatrisk afdeling i denne periode og fik medicin.

Den onde cirkel fortsatte, da jeg tog mig et arbejde på en fabrik og flyttede hjemmefra. Men nu var min familie der ikke til at holde øje, så det gik helt galt. Endte med at sidde alene i min lejlighed i 3 måneder og ikke turde gå udenfor døren. Jeg gik sygemeldt i næsten 2 år derefter, hvor jeg det ene år tilbragte alle hverdage på psykiatrisk dagafsnit. Det hjalp mig meget. Da jeg stoppede der, blev jeg tilknyttet et sted for unge med psykiske lidelser, hvor jeg fik en social pædagog tilknyttet. Jeg fik revalidering og startede på en erhvervsuddannelse. Her skulle jeg "kun" gennemføre 20 ugers grundforløb. Det klarede jeg, men det var svært at være på en skole med mange mennesker og jeg pressede mig selv rigtig hårdt angående lektier og opgaver. Og grundet et lavere fagligt niveau lykkedes det mig at gennemføre med gode karakterer.

Efter grundforløbet startede jeg som elev. Det gik som altid super den første periode, og min arbejdsplads var glade for mig. Det gik så godt, at jeg kontakten til min socialpædagog ophørte. Det var hårdt at komme i gang, havde ikke overskud til noget andet end arbejde og langsom begyndte de huslige opgaver at blive større. Jeg fik ikke vasket tøj, gjort rent, tømt postkasse og kunne ikke overskue at se mine venner og min familie. Til sidst(Efter ca. 1 år) gik det helt galt og jeg lukkede mig af for Verden igen. Min elevplads kunne ikke få kontakt til mig og jeg blev fyret. Og min Verden faldt sammen igen.

Jeg fik kontakt til min gamle socialpædagog, og hun fik mig i kontakt med skolen. Jeg kom i praktik på skolen indtil jeg fandt en ny elevplads og det gjorde jeg hurtigt. Det gik også rigtig godt i starten og de var rigtig glade for mig, jeg blev tilbudt at blive ansættelse, når jeg var udlært. Men også her efter en periode gik det galt. Jeg husker tydeligt, hvornår det startede. Vi skulle på arbejde mellem jul og nytår. Jeg var aldrig syg, men sagen var at jeg blev syg og måtte melde mig syg. Efter denne periode, følte jeg folk ikke synes så godt om mig mere og jeg fik det mere og mere dårligt. Og endte igen med at lukke mig inde, men jeg kom dog på arbejde igen efter min nedturs periode, men følte mig bare ikke god nok længere. Jeg fik min svendeprøve tilsendt med posten, og skulle arbejde med den efter arbejde og så møde på skolen til svendeprøve en bestemt dato. Jeg blev meget stresset og det endte med nogle sygmeldinger op til svendeprøven. Dagen før min svendeprøve blev jeg kaldt ind til et møde mine chefer og de fortalte at de ikke kunne beholde mig alligevel, de begrundede det med at de ikke havde råd til at ansætte en udlært. Men inderst inde, så vidste jeg jo godt hvorfor de ikke ville ansætte mig. Det slog mig helt ud, men det lykkedes mig trods det at bestå svendeprøven med et 10 tal.

Efter min uddannelse var færdig, fandt jeg mig et godt arbejde. Det gik som altid godt i starten, men hen af vejen blev det for meget og jeg kunne ikke leve op til mine egne forventninger og mit fravær steg fra 0% til at blive mere og mere. Min chef var dog rigtig forstående, og han fortalte og paragraf 56, som jeg fik søgt og tilkendt. Men det gik stadig ikke godt til trods for mine forældre hentede mig hver morgen og kørte mig arbejde. Mine forældre forsøgte at få hjælp på psyk. og hos kommunen, men der var intet hjælp at hente. De gik hovedet mod en mur hos kommunen og på psyk. satte de mig bare op i medicin og sagde jeg skulle fortsætte hos egen læge. Til sidst kunne jeg ikke mere, og jeg lukkede mig inde også for min familie. Jeg turde ikke snakke med nogle og endte ud med at miste mit arbejde igen og en voldsom depression. Jeg var så ulykkelig og så vred på mig selv over jeg altid ødelægger det hele. Havde mistet alt håb og mod. Jeg blev sygemeldt og min læge henviste mig til noget kaldet mobilteam. Noget for folk med depression, hvor der kom en sygeplejerske hjem til mig 1-2 gange om ugen. Det hjalp meget på mit humør, da hun sagde at kommunen skulle hjælpe mig med at finde et arbejde, altså et flexjob. Et sted, hvor der ikke blev stillet så høje krav til mig som en almindelig ansat. Jeg blev efter et stykke tid indkaldt til et møde på jobcenteret, sygeplejersken tog med og sørgede for at jeg fik tilkendt en specialvejleder. Mener det er under: "§ 78 jf. LAB (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse". Jeg fik af vide på jobcenteret at jeg ville blive indkaldt igen i en anden afdeling for sygemeldte. Men tiden gik og jeg blev ikke indkaldt. Jeg kontaktede jobcenteret to gange og blev så endelig efter 3 måneders venten indkaldt. Min sagsbehandler havde været sygemeldt, så derfor var jeg ikke blevet indkaldt. Det lød på min sagsbehandler, som om at flexjob var udelukket til trods for det var hvad sygeplejersken fra psyk. og min specialvejleder mente det var det rigtige for mig. Jeg blev henvist til Falck jobservice, 3 måneder efter skulle jeg starte i praktik. Men her havde jeg gået alene hjemme i ca.8-9 måneder, så det var meget svær bare at komme ud af min dør, og jeg fik det igen dårligt. Oven i det begyndte bekymringerne om sygedagpenge varighedsbegrænsning.
Her for en måned siden var jeg så til en samtale med en psykiater på jobcenteret, her skal jobcenteret så tage stilling til om mine sygedagpenge kan forlænges. Indtil da er jeg så på kontanthjælp.
Psykiateren foreslog at jeg kom i ambulant behandling hos en psykiater, og at jeg udover min Velafaxin 300 mg og seroquel 50 mg, her også skulle starte på noget stemningsstabiliserende medicin. Derudover synes han, at jeg skulle henvises til en afd. på psyk. for personlighedsforstyrrede.

Pyha, det var en lang historie. Forsøgte ellers at gøre det kort. Men det var min historie, her står jeg så efter et år og føler ikke jeg er kommet videre med noget. Jeg har taget min medicin, gået til lægen hver måned. Jeg har og får besøg af min specialvejleder en gang om ugen. Jeg er ikke kommet videre, til trods for både mig selv og min familie har forsøgt at spørge om hjælp flere gange.
Men nu kommer vi så til alle mine spørgsmål:

1. Kan det virkelig passe at min sag, skal blive forsinket 3 måneder, fordi min sagsbehandler er sygemeldt? Burde der ikke være en anden sagsbehandler, som tog over?

2. Er der nogen der ved, hvordan min chance for flexjob ser ud?(Evt. bare midlertidig flexjob på 5 år til at starte med)

3. Hvordan kan det være min læge eller psyk. ikke har henvist mig til de ting, som jobcenteret psykiater foreslog? Til trods for vi eftersøgt mere behandling.

4. Er der nogen, som har en idé om, mine sygedagpenge kan forlænges?

Kommer jeg på kontanthjælp ser min Verden meget sort ud. Så skal jeg sælge min bil. Min bil betyder meget for mig, da jeg har svært ved at begå mig blandt mange mennesker og derved også svært ved både at cykle og bruge offentlig transport.
Jeg har undersøgt om tilskud jeg kan søge, hvis jeg skal forblive på kontanthjælp.
Jeg har blandt andet læst mig til at jeg kan søge tilskud hos kommunen til min medicin. Mine udgifter er ikke så høje, omkring 100 kr. om måneden.

5.Tror i kommunen vil dække min medicin udgift? Og hvor skal man søge om det? Er det en enkelydelse? Kan det søges fra borger.dk?

Jeg også læst mig frem til at man kan søge om særlig støtte til høje boligudgifter. Det er nu ikke fordi min husleje er så dyr. 3500 eksklusiv forbrug. Jeg får dog 500 kr. i boligstøtte.

6. Kan jeg søge om særlig støtte til boligudgifter? I så fald, hvor søger man dette? Kan det gøre fra Borger.dk?

Da jeg som skrevet, vil få det meget svært at undvære min bil. Det vil gøre det endnu svære at komme ud og ved at fastholde nogen form for beskæftigelse. Da jeg sad at søgte på nettet, faldt jeg over invalide bil. Jeg har også søgt omkring det herinde. Så vidt jeg kan se, så er der ikke mange der får tilkendt sådan én i forbindelse med psykiske lidelser. Men faldt dog over en sag hos ankestyrelsen, hvor en mand med angst var blevet tilkendt en invalide bil. Sagen er den, at jeg har en lille bil fra 2010. Den er meget økonomisk. Jeg skylder ca.45.000 kr. på den, hvilket er omkring dens nuværende værdi. Jeg afdrager pt. med 2000 kr. til banken.

7.Nogen der har erfaring med at søge invalidebil, som psykisk syg?

8. Hvis man får lov at låne pengene afdragsfrit hos kommunen, vil det så for mig være muligt at "låne" til udbetaling af mit lån? og på den måde købe min bil fri hos banken.

9. Er der nogen der ved om der er andre tilskud man kan søge, hvis jeg fortsat skal blive på kontanthjælp. Jeg er klar over jeg kan søge hjælp til tandbehandling. Ellers er jeg i tvivl, om der er andre ting?

Jeg håber der er nogen, som har haft mod på at give sig i krig med at læse mit lange indlæg og tilmed også nogen, som kan svare på nogle af mine spørgsmål.

Mvh.
"Salacia"

[jjsonn]

Oprindeligt indsendt af Salacia

Hej

Først og fremmest, så vil jeg lige udtrykke min glæder for denne hjemmeside. Jeg synes det er skønt med et sted, hvor man kan få hjælp til de indviklede love og paragraffer. Jeg har ofte fundet nyttigt viden herinde, bare aldrig fået oprettet en profil. Men nu har jeg langt om længe fået min egen profil, så håber der er nogen som kan give mig gode råd vdr. min sag.

Jeg er en pige på 26 år. Jeg har en svær personlighedsforstyrrelse, derudover lider jeg af angst og tilbagevendende depressioner.
Jeg har haft kontakt med det psykiatriske system af flere gange gennem de sidste 12 år. Jeg har haft mange nedture, men heldigvis også opture.

Mit største problem er, at jeg vil være alt for perfekt. Jeg er meget pligtopfyldende... Men men men... Kan jeg ikke leve op til min forventninger til mig selv, så ramler min Verden. Efter folkeskolen, måtte jeg droppe ud af både 10. klasse, HHx og HF. Hos mig er karakterer under 10 ikke acceptabel, det slog mig helt ud og har altid gjort det. Så var man ked af det, blev jeg hjemme, for de andre måtte ikke se jeg var ked af det. Sov jeg for længe, turde jeg ikke komme for sent. Hellere blive væk, end at skulle gå ind i et klasseværelse fyldt med mennesker, som kiggede på én. Men var man væk i en dag, kom man bagud og manglede undervisning, som man ikke turde spørge til. Og når man så ikke kunne finde ud af sin opgave, så var det bedre bare at blive væk. Og sådan startede den onde cirkel altid. Jeg var i ambulant kontakt med ungdomspsykiatrisk afdeling i denne periode og fik medicin.

Den onde cirkel fortsatte, da jeg tog mig et arbejde på en fabrik og flyttede hjemmefra. Men nu var min familie der ikke til at holde øje, så det gik helt galt. Endte med at sidde alene i min lejlighed i 3 måneder og ikke turde gå udenfor døren. Jeg gik sygemeldt i næsten 2 år derefter, hvor jeg det ene år tilbragte alle hverdage på psykiatrisk dagafsnit. Det hjalp mig meget. Da jeg stoppede der, blev jeg tilknyttet et sted for unge med psykiske lidelser, hvor jeg fik en social pædagog tilknyttet. Jeg fik revalidering og startede på en erhvervsuddannelse. Her skulle jeg "kun" gennemføre 20 ugers grundforløb. Det klarede jeg, men det var svært at være på en skole med mange mennesker og jeg pressede mig selv rigtig hårdt angående lektier og opgaver. Og grundet et lavere fagligt niveau lykkedes det mig at gennemføre med gode karakterer.

Efter grundforløbet startede jeg som elev. Det gik som altid super den første periode, og min arbejdsplads var glade for mig. Det gik så godt, at jeg kontakten til min socialpædagog ophørte. Det var hårdt at komme i gang, havde ikke overskud til noget andet end arbejde og langsom begyndte de huslige opgaver at blive større. Jeg fik ikke vasket tøj, gjort rent, tømt postkasse og kunne ikke overskue at se mine venner og min familie. Til sidst(Efter ca. 1 år) gik det helt galt og jeg lukkede mig af for Verden igen. Min elevplads kunne ikke få kontakt til mig og jeg blev fyret. Og min Verden faldt sammen igen.

Jeg fik kontakt til min gamle socialpædagog, og hun fik mig i kontakt med skolen. Jeg kom i praktik på skolen indtil jeg fandt en ny elevplads og det gjorde jeg hurtigt. Det gik også rigtig godt i starten og de var rigtig glade for mig, jeg blev tilbudt at blive ansættelse, når jeg var udlært. Men også her efter en periode gik det galt. Jeg husker tydeligt, hvornår det startede. Vi skulle på arbejde mellem jul og nytår. Jeg var aldrig syg, men sagen var at jeg blev syg og måtte melde mig syg. Efter denne periode, følte jeg folk ikke synes så godt om mig mere og jeg fik det mere og mere dårligt. Og endte igen med at lukke mig inde, men jeg kom dog på arbejde igen efter min nedturs periode, men følte mig bare ikke god nok længere. Jeg fik min svendeprøve tilsendt med posten, og skulle arbejde med den efter arbejde og så møde på skolen til svendeprøve en bestemt dato. Jeg blev meget stresset og det endte med nogle sygmeldinger op til svendeprøven. Dagen før min svendeprøve blev jeg kaldt ind til et møde mine chefer og de fortalte at de ikke kunne beholde mig alligevel, de begrundede det med at de ikke havde råd til at ansætte en udlært. Men inderst inde, så vidste jeg jo godt hvorfor de ikke ville ansætte mig. Det slog mig helt ud, men det lykkedes mig trods det at bestå svendeprøven med et 10 tal.

Efter min uddannelse var færdig, fandt jeg mig et godt arbejde. Det gik som altid godt i starten, men hen af vejen blev det for meget og jeg kunne ikke leve op til mine egne forventninger og mit fravær steg fra 0% til at blive mere og mere. Min chef var dog rigtig forstående, og han fortalte og paragraf 56, som jeg fik søgt og tilkendt. Men det gik stadig ikke godt til trods for mine forældre hentede mig hver morgen og kørte mig arbejde. Mine forældre forsøgte at få hjælp på psyk. og hos kommunen, men der var intet hjælp at hente. De gik hovedet mod en mur hos kommunen og på psyk. satte de mig bare op i medicin og sagde jeg skulle fortsætte hos egen læge. Til sidst kunne jeg ikke mere, og jeg lukkede mig inde også for min familie. Jeg turde ikke snakke med nogle og endte ud med at miste mit arbejde igen og en voldsom depression. Jeg var så ulykkelig og så vred på mig selv over jeg altid ødelægger det hele. Havde mistet alt håb og mod. Jeg blev sygemeldt og min læge henviste mig til noget kaldet mobilteam. Noget for folk med depression, hvor der kom en sygeplejerske hjem til mig 1-2 gange om ugen. Det hjalp meget på mit humør, da hun sagde at kommunen skulle hjælpe mig med at finde et arbejde, altså et flexjob. Et sted, hvor der ikke blev stillet så høje krav til mig som en almindelig ansat. Jeg blev efter et stykke tid indkaldt til et møde på jobcenteret, sygeplejersken tog med og sørgede for at jeg fik tilkendt en specialvejleder. Mener det er under: "§ 78 jf. LAB (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse". Jeg fik af vide på jobcenteret at jeg ville blive indkaldt igen i en anden afdeling for sygemeldte. Men tiden gik og jeg blev ikke indkaldt. Jeg kontaktede jobcenteret to gange og blev så endelig efter 3 måneders venten indkaldt. Min sagsbehandler havde været sygemeldt, så derfor var jeg ikke blevet indkaldt. Det lød på min sagsbehandler, som om at flexjob var udelukket til trods for det var hvad sygeplejersken fra psyk. og min specialvejleder mente det var det rigtige for mig. Jeg blev henvist til Falck jobservice, 3 måneder efter skulle jeg starte i praktik. Men her havde jeg gået alene hjemme i ca.8-9 måneder, så det var meget svær bare at komme ud af min dør, og jeg fik det igen dårligt. Oven i det begyndte bekymringerne om sygedagpenge varighedsbegrænsning.
Her for en måned siden var jeg så til en samtale med en psykiater på jobcenteret, her skal jobcenteret så tage stilling til om mine sygedagpenge kan forlænges. Indtil da er jeg så på kontanthjælp.
Psykiateren foreslog at jeg kom i ambulant behandling hos en psykiater, og at jeg udover min Velafaxin 300 mg og seroquel 50 mg, her også skulle starte på noget stemningsstabiliserende medicin. Derudover synes han, at jeg skulle henvises til en afd. på psyk. for personlighedsforstyrrede.

Pyha, det var en lang historie. Forsøgte ellers at gøre det kort. Men det var min historie, her står jeg så efter et år og føler ikke jeg er kommet videre med noget. Jeg har taget min medicin, gået til lægen hver måned. Jeg har og får besøg af min specialvejleder en gang om ugen. Jeg er ikke kommet videre, til trods for både mig selv og min familie har forsøgt at spørge om hjælp flere gange.
Men nu kommer vi så til alle mine spørgsmål:

1. Kan det virkelig passe at min sag, skal blive forsinket 3 måneder, fordi min sagsbehandler er sygemeldt? Burde der ikke være en anden sagsbehandler, som tog over?


nej det burde ikke være sådan men det sker tit.

2. Er der nogen der ved, hvordan min chance for flexjob ser ud?(Evt. bare midlertidig flexjob på 5 år til at starte med) for at få fleks job skal alle behandlings muligheder være udtømt og din arbejds evne være nedsat med mindst 50%

3. Hvordan kan det være min læge eller psyk. ikke har henvist mig til de ting, som jobcenteret psykiater foreslog? Til trods for vi eftersøgt mere behandling.

4. Er der nogen, som har en idé om, mine sygedagpenge kan forlænges?

Kommer jeg på kontanthjælp ser min Verden meget sort ud. Så skal jeg sælge min bil. Min bil betyder meget for mig, da jeg har svært ved at begå mig blandt mange mennesker og derved også svært ved både at cykle og bruge offentlig transport.
Jeg har undersøgt om tilskud jeg kan søge, hvis jeg skal forblive på kontanthjælp.
Jeg har blandt andet læst mig til at jeg kan søge tilskud hos kommunen til min medicin. Mine udgifter er ikke så høje, omkring 100 kr. om måneden.

5.Tror i kommunen vil dække min medicin udgift? Og hvor skal man søge om det? Er det en enkelydelse? Kan det søges fra borger.dk?

nej du skal have meget højre udgifter for at få hjælp til medicin.

Jeg også læst mig frem til at man kan søge om særlig støtte til høje boligudgifter. Det er nu ikke fordi min husleje er så dyr. 3500 eksklusiv forbrug. Jeg får dog 500 kr. i boligstøtte. du kan søge en ekstra støtte men om du får det, ved ingen.

6. Kan jeg søge om særlig støtte til boligudgifter? I så fald, hvor søger man dette? Kan det gøre fra Borger.dk?

Da jeg som skrevet, vil få det meget svært at undvære min bil. Det vil gøre det endnu svære at komme ud og ved at fastholde nogen form for beskæftigelse. Da jeg sad at søgte på nettet, faldt jeg over invalide bil. Jeg har også søgt omkring det herinde. Så vidt jeg kan se, så er der ikke mange der får tilkendt sådan én i forbindelse med psykiske lidelser. Men faldt dog over en sag hos ankestyrelsen, hvor en mand med angst var blevet tilkendt en invalide bil. Sagen er den, at jeg har en lille bil fra 2010. Den er meget økonomisk. Jeg skylder ca.45.000 kr. på den, hvilket er omkring dens nuværende værdi. Jeg afdrager pt. med 2000 kr. til banken.

Kommunen er helt ligeglad med om du kan undværer en bil.

7.Nogen der har erfaring med at søge invalidebil, som psykisk syg?


det er næsten umuligt at få indvalide bil.

8. Hvis man får lov at låne pengene afdragsfrit hos kommunen, vil det så for mig være muligt at "låne" til udbetaling af mit lån? og på den måde købe min bil fri hos banken.

kommunen låner ikke penge ud.

9. Er der nogen der ved om der er andre tilskud man kan søge, hvis jeg fortsat skal blive på kontanthjælp. Jeg er klar over jeg kan søge hjælp til tandbehandling. Ellers er jeg i tvivl, om der er andre ting?

Jeg håber der er nogen, som har haft mod på at give sig i krig med at læse mit lange indlæg og tilmed også nogen, som kan svare på nogle af mine spørgsmål.

Mvh.
"Salacia"

det var lige hvad jeg kunne svarer på

[Salacia]

Tak for svarene

Det ser ikke ud til, at der er ekstra økonomisk hjælp at hente som sygemeldt på kontanthjælp

[Enteneller]

Hej Salacia,

Velkommen til, det var godt at du "endelig", som du skriver, fik din egen profil.

Hvis du stadig er på sygdagpenge og ikke faldet for varighedsbegrænsningen så er der nogle forlængelsesmuligheder , men jeg er i tvivl om du er på sdp. eller "blot" på kh. som du skriver?

Der burde være nogle enkelt ydelser du kunne søge som sygemeldt på kontant hjælp, jeg er dog ikke så meget herinde i, men har hørt om §100 og §34 bl.a. Nogle kan måske hjælpe dig videre deromkring. Ellers vil jeg mene, at rigtigt meget af det kan og skal søges på borger.dk

Det er et langt indlæg som du har skrevet, hvilket du også skriver. Det er også noget af en historie du har bag dig, du må dog nok have tålmodighed med nogle svar, men det skal nok komme.

Mht. systemet, der kan du godt vænne dig til, at der ikke er nogle, der kommer og tager fat i dig. Det er desværre nok primært dig der skal tage fat i dem og rykke op for at få en afklaring på dig og din sag.

Hvis du har mulighed for det kan det være godt at have en bisidder på sin sag. En du stoler på og som du kan læne dig op af ved møderne med kommunen. Det kunne være en fra psykiatrisk afdeling eller din tidligere social rådgiver måske?