Så blev jeg fyret

[Simmer]

Jeg har efter mit sidste indlæg (Når arbejdspladsen ignorere skånehensyn)
blevet fyret fra mit job. Min arbejdsgiver ville ikke tilpasse sig mine skånehensyn eller rette sig efter min kontrakt.
Jeg har haft kontakt til min jobkonsulent i fredags, hvor jeg fortalte ham om min uholdbare arbejdssituation og min formodning om at jeg måske ville blive fyret. Desværre kan jeg ikke komme i kontakt med min jobkonsulent igen før i næste uge pga ferie.
Men jeg har kontaktet min fagforening, så min opsigelse kan foregå korrekt.
Lige nu har jeg det lidt underlig, for jeg havde troet at min chef ville prøve at finde en løsning så jeg måske forsat kunne være ansat. Men der var ingen tvivl fra hendes side om at jeg ikke kunne udfylde de krav hun ville have og at det derfor var bedst at jeg blev opsagt nu, så det blev indenfor de 3 månder hvor opsigelsen ikke ville være så lang.
Jeg har langt rigtig mange krafter i arbejdet og virkeligt prøvet alt for at gøre min chef tilpas, men er alligevel blevet fyret, kun for at kræve at mine skånehensyn blev overholdt.

[Pophår]

Jeg er da ked af at høre du er blevet fyret, men på den anden side, er det måske godt nok. En arbejdsplads der ikke tilgodeser de skånehensyn, der findes i din kontrakt, er ikke værd at samle på alligevel.
Det er godt at ha' et job, men ikke for enhver pris, vel?

[rødspætten]

Men det viser jo bare endnu en gang, arbejdsgiverne mener vi skal være taknemmelige for at de vil have os ansat og så ellers bare holde vores kæft.. Vi skal i hvert fald ikke tro, at vi kan tillade os at komme med indsigelser eller fremsætte klager over arbejdsforholdene... Vi skal huske hvem vi er og kende vores plads og kun tale høfligt når vi bliver spurgt.... Tænk dog på den store tjeneste som vores ledere gør os ved at beholde os på trods af at tilskuddet er alt for lille og vores indsats er umålbar i det endelige resultat for firmaet...
Sådan er der en hel del ledere, mellemledere og kolleger der tænker... Desværre... Jeg føler med dig, trælst at miste det arbejde som du har kæmpet for at få og derefter kæmpet hårdt for at udføre korrekt og i tilstrækkelige mængder for at vise din gode vilje, blot for at få en kold slatten karklud i ansigtet og fem kolde tæer i bagdelen hvorefter du bliver smidt ud af butikken for fuld musik... Sådan handler kun en stor chef med lavt menneskesyn, ingen vision, ingen mission eller perspektiv finder nogensinde vej ind i det store hul-rum, som findes mellem ørerne på din chef...
Men gå du blot videre med oprejst pande og mød Verden på en positiv måde, så skal heldet nok tilsmile dig i form af et tilbud om et godt fleksjob i en virksomhed, hvor man respekterer og værdsætter sine medarbejdere, dem findes der nemlig masser af derude i Samfundet, heldigvis...
Held og lykke fra een som selv har oplevet den samme situation. Jeg har haft 10 års uafbrudt ansættelse i mit fleksjob, de første ni år var fantastiske, udviklende og berigende pga af chefens indstilling til at det skulle være sjovt, værdigt, lærerigt og udfordrende samt behageligt for os alle at være på arbejde hver dag. En chef med fokus på sammenhold, team-spirit, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, stress-håndtering og konfliktløsning osv osv... ALt gik fint indtil chefen blev fyret og en ny ung og ærgerrig samt meget fokuseret på resultater og optimering af afd. ressourcer, læs=effektivisering af den enkelte medarbejder, som hele tiden skulle presses og piskes til at løbe endnu stærkere og få endnu flere umulige opgaver tildelt... Det holdt jeg kun til i et år... Så nu kigger jeg mig omkring efter et rigtig godt fleksjob igen og det job skulle så gerne vare i de næste ti år indtil jeg overgår til folkepension.
Håber det samme må overgå dig... Pøj pøj med det...
Mvh Ken

[Zania]

jeg synes også, det er bedre end at du blev, uden de tog hensyn. Nogle mennesker mener, de tager hensyn, men tænker kun på arbejdskraften i det. Som jeg skrev i tråden, er det det værste jeg har oplevet. En arbejdsplads, der mente, de var "topdollar", og faktisk bare udnyttede mig, uden at gøre det bedste for mig (lade mig gå).

Men måske er det også svært, for det kan godt være, folk hopper på tungen og selv mener, de udfra deres syn opfylder kravene, men hvis det ikke er det, der skal til, og man stadig har det lige skidt, er der også noget kommunikations-problemer i det.

Lone

[Simmer]

Efter lige at have sundet mig en dags tid, er jeg lettet over at kunne komme videre og forhåbenligt finde et nyt job hvor rummelighed og empati ikke er fremmedord.

[MTVRV1]

selvom man er i flexjob.
så har man en nogle ansættelsesvilkår og hvis disse ikke bliver overholdt, så skal man videre.
har da skiftet arbejdsplads flere gange da jeg var rask, hvis mine krav ikke bliv opfyldt.
Kan ikke se det skulle anderledes med flex og det er ikke din skyld på nogen måde.
held og lykke med at finde en god arbejdsplads.

[Multe]

Hej Simmer

Godt at du er på vej videre... -det er bare med at komme langt væk fra arbejdspladserne med de dårlige chefer... -hvis man forsøger at kæmpe mod disse umenneskelige forhold, bliver man helt ødelagt, og kan derefter ikke hjælpe sig selv...