Højr,vet forskning Socialmedicinskenhed

[østerbro]

Jeg googlede socialmedicinsk enhed, og ok det er måske bedre end andet , men langt nede står dette"
" Projektbeskrivelse – statisk del Helbredstilstand (sygdom/forstyrrelser) Kropsfunktioner & kroppens anatomi Aktivitet Omgivelsesmæssige faktorer

Personlige faktorer Deltagelse I udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen skal der således indgå en analyse af hvorvidt de hyppigst forekommende risikofaktorer for udvikling af sygdom er til stede i den aktuelle sag.

Der er særligt fire faktorer, der skal tages hensyn til:
Belastninger i arbejdet,
lav social klasse,
sundhedsskadelig livsstil
samt social isolation. Denne tankegang er illustreret i nedenstående figur, der beskriver udvikling af helbred og konsekvenser af påvirkninger. Analysen i rehabiliteringsplanen vil tage sit udgangspunkt i denne forståelse af sygdomsudvikling"

meget nedladende syn på syge borgere, synes jeg

http://www.bispebjerghospital.dk/NR/..._enhed_BBH.pdf

http://www.bispebjerghospital.dk/men...E.htm?siu=true

[østerbro]

Jeg tror at dette fra sundhedsministeriet er grundlaget







Luk
Social arv og sundhed


6.1 Social arv og sundhed

Negativ social arv er et vigtigt tema i sundhedsforskning. Igennem forskning i sociale helbredsmæssige uligheder er det muligt at afdække processer, der er med til at forme helbredet hos børn og unge i deres opvækst og i deres senere voksenliv. Afdækningen af processerne bag den negative sociale arv muliggør sundhedspolitiske tiltag til reduktion af den negative sociale arv. En reduktion af den negative social arv vil have stor betydning for en forbedring af den almene sundhedstilstand.

Negativ social arv betyder i forhold til sundhedsforskning, at voksne fra lavere socialgrupper eller med svære sociale problemer har et ringere helbred, samtidigt med at deres børn også er belastet af flere helbredsproblemer både i barndommen og i resten af livet.

I sundhedsforskningens arbejde med at belyse faktorer for og konsekvenser af den helbredsmæssige sociale ulighed er livsløbsperspektivet et vigtigt udgangspunkt. Dette begreb rummer den forståelse, at tidligere påvirkninger kan have helbredsmæssige konsekvenser senere i livet. Disse konsekvenser kan for det første skyldes belastninger på ganske bestemte tidspunkter (kritiske perioder), som har medført skader på helbredet resten af livet. For det andet kan konsekvenserne, i form af øget risiko for helbredsproblemer, skyldes belastninger og påvirkninger i særlige sensitive perioder. Den tredje vinkel på livsforløbsperspektivet er, at der sker en opbobning af skadelige påvirkninger, som derfor har betydelige konsekvenser for helbredstilstanden.

Når der i sundhedsforskningen ud over biologiske forhold, også tages højde for socioøkonomiske forhold arbejdes der med begrebet social programmering. Social programmering (social arv) betyder, at sociale og psykosociale påvirkninger i barndom og ungdom kan have alvorlige konsekvenser for helbredsforhold resten af livet.

Resultaterne af sundhedsforskningens mange helbredsundersøgelser og en gennemgang af den løbende sundhedsstatistik viser, at der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet, og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed.

En væsentlig forudsætning for at kunne reducere den sundhedsmæssige sociale ulighed er et kendskab til de mekanismer, der producerer sundhedsproblemer og sociale forskelle i sundhedstilstanden hos børn, unge og voksne, samt et kendskab til hvad der karakteriserer de grupper, der har særligt dårligt helbred.

De mange undersøgelser af sociale og psykosociale forholds betydning for helbredet kan opdeles i to hovedtyper. Den ene type undersøgelse tager udgangspunkt i børn og unges helbredstilstand, mens den anden type undersøgelse tager udgangspunkt i voksnes helbredstilstand. Når fokuset lægges på voksnes helbredsstilstand, viser mange undersøgelser, at det også er vigtigt at tage højde for andre faktorer end de socioøkonomiske forhold i barndommen. Dette kunne fx være de socioøkonomiske forhold, man har som voksen, samt andre levevilkår, der har stor betydning for ens helbred, fx rygning.


6.2 Sundhedsmæssig social ulighed blandt voksne

I en undersøgelse5 fra 2000 belyses betydningen af socioøkonomiske forhold i barndommen og voksenlivet på den sundhedsmæssige sociale ulighed blandt voksne.

Både med hensyn til langvarig sygdom og selvvurderet helbred er der en klar systematik, således at der blandt dem, der har kortest samlet uddannelse, er klart flere, der har en langvarig sygdom, end blandt de, der har længere uddannelse. Ligeledes gælder det, at andelen, der synes deres helbred er virkeligt godt, er klart størst blandt de, der har en lang uddannelse sammenlignet med de, der har en kort.

Med hensyn til langvarig sygdom er der en klar sammenhæng med sociale forhold i barnealderen. Der er flere med en langvarig sygdom blandt dem, hvis fædre var ikke faglærte, end hvis fædrene var højere funktionærer. Det gælder både for mænd og kvinder jf. figur 6.1 og 6.2 Undersøgelsen viser i forhold til de voksnes rygevaner, at andelen af de, der har røget på et eller andet tidspunkt, er størst blandt dem, der ikke angav at have nogen far ved 14 års alderen, efterfulgt af dem, hvis far var ufaglært. Den mindste andel af rygere findes blandt dem, hvis fædre var mellemfunktionærer eller selvstændig erhvervsdrivende.

Selv om undersøgelsen viser en sammenhæng mellem socioøkonomiske vilkår i barndommen og den sundhedsmæssige tilstand hos voksne, skal man dog være opmærksom på, at effekten af denne sammenhæng er lille, når der kontrolleres for andre faktorer som fx køn, egen uddannelse og rygevaner.

Andre undersøgelser fra udlandet indikerer ligeledes den negative sociale arvs betydning for voksnes helbred. I en af disse undersøgelser bliver en lav social status hos forældrene eksempelvis fremhævet som en prædiktor på mange symptomer i voksenalderen. Andre undersøgelser viser ligeledes stærke indikationer på sammenhænge mellem forhøjet dødelighed af kræftsygdomme og hjertekarsygdomme, nedsatte psykosociale funktionsevner, forhøjet risiko for alvorlige depressioner i voksenlivet og de socioøkonomiske forhold familien havde i barndommen.

Figur 6.1
Andelen af mænd der har en længerevarende sygdom opgjort relation til farens erhvervsmæssige status fordelt på aldersgrupper. Procent



Kilde: Niels Kr. Rasmussen & Ola Ekholm (2003:7): Betydning af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand. Arbejdspapir 4. Udvalget om negativ social arv

Figur 6.2
Andelen af kvinder der har en længerevarende sygdom opgjort relation til farens erhvervsmæssige status, fordelt på aldersgrupper. Procent



Kilde: Niels Kr. Rasmussen & Ola Ekholm (2003:7): Betydning af forældres sociale status for voksnes helbredstilstand. Arbejdspapir 4. Udvalget om negativ social arv


6.3 Sundhedsmæssig social ulighed blandt børn og unge

Der er foretaget mange undersøgelser for at belyse, om der er sociale ulighed i børn og unges helbredstilstand. Generelt viser disse undersøgelser, at der er negativ social arv, som ligner den blandt voksne. Enkelte undersøgelser har dog fundet, at der ikke er nogen helbredsmæssig ulighed blandt børn og unge eller, at den helbredsmæssige ulighed skyldes andre faktorer end socioøkonomiske forhold i barndommen.

De mange undersøgelser, som bekræfter den negative sociale arvs effekt på børn og unges helbred, har undersøgt flere dimensioner af sundhed og helbred blandt børn og unge ud fra mange forskellige socioøkonomiske faktorer.

Fødselsudfald (dødfødsler, misdannelser mm.)

En række undersøgelser viser en højere forekomst af dødfødsler og medfødte misdannelser blandt mødre fra lavere sociale lag. Ligeledes viser undersøgelserne, at der er højere risiko for at få et barn med lav fødselsvægt, jo mindre uddannelse moderen har, selv når der kontrolleres for moderens alder og rygning, jf. figur 6.3. Risikoen for at få et barn med lav fødselsvægt er 3 gange større for mødre med 8. klasse som højeste fuldførte uddannelse sammenlignet med mødre med en lang videregående uddannelse.

Figur 6.3.
Risikoen for lav fødselsvægt(<2500 g) i relation til moderens uddannelse. Alle fødsler i Danmark 1991/92 (odds ratio).



Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:8): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Dødelighed

Nordiske studier viser, at dødeligheden blandt børn fra arbejderklassefamilier er ca. 30% højere end børn fra funktionær/middelklassefamilier. I UK er dødeligheden blandt børn og unge 2-3 gange højere i de lavere end i de højere sociale lag, og det samme gælder selvmordsraten.

I Danmark er der ingen nyere undersøgelser af sociale forskelle i dødeligheden i barnealderen. Men ser man på dødeligheden det første leveår, er der markante forskelle, og forskellen synes at være blevet større fra begyndelsen af 80’erne til begyndelsen af 90’erne. Spædbarnsdødeligheden er faldet mest for børn af mødre med HF eller studentereksamen, men derimod steget for børn af mødre med kun 8 års skolegang. Det vides ikke, om den øgede sociale ulighed er fortsat i 90’erne.

Skader

Skader er et alvorligt sundhedsproblem blandt børn og unge. Det er den vigtigste dødsårsag blandt unge, og mange børn og unge kommer alvorligt til skade hvert år. I Danmark kommer 28% af de 11-13årige til skade hvert år i så alvorlig grad, at det skal tilses / behandles af en læge eller sygeplejerske (tandskader er dog ikke medregnet).

Det generelle billede er, at børn og unge fra lavere socialgrupper har højere risiko for at komme til skade, især i trafikulykker, faldulykker og selvdestruktiv adfærd.

En dansk undersøgelse af de sociale forskelle i de ulykker, der fører til besøg på skadestuen, viser en markant øget risiko for både ulykker og vold med faldende uddannelsesniveau hos forældrene jf. figur 6.4. En del af forklaringen kan være, at der er sociale forskelle i hvem, der kontakter skadestue, når man kommer til skade.

Figur 6.4.
Ulykker og vold, der førte til skadestuekontakt i 1996 i relation til forældrenes uddannelse. Børn i alderen 0-18 år (odds ratio).



Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:10): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Objektiv sygdom/ medicinske diagnoser

Denne dimension af børn og unges helbredsmæssige tilstand er der ikke foretaget mange undersøgelser af. De undersøgelser, der er foretaget, viser, at de højeste forekomster af psykisk sygdom blandt børn findes hos børn fra lavindkomstfamilier. Desuden viser undersøgelserne, at man finder de højeste forekomster af lægeligt diagnosticeret sygdomme blandt børn og unge af for ældre uden for arbejdsmarkedet.
En registrerundersøgelser af sygehusindlæggelser viser, at børn og unge af førtidspensionister og arbejdsløse forældre har højere risiko end andre børn og unge for at have været indlagt på sygehus jf. figur 6.5.

Figur 6.5
Indlæggelseshyppigheder pga. sygdom fordelt efter familiens socioøkonomiske status. Aldersstandardiseret indeks



Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:11): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Med hensyn til langvarige sygdomme såsom astma, sukkersyge og lidelser i centralnervesystemet og fordøjelsessystemet viser undersøgelser, at der er højere forekomster af denne type sygdomme blandt børn og unge fra socialt lavere lag.

Kropsform

En række undersøgelser viser, at der er højere forekomster af overvægt, fedme og lav legemshøjde blandt børn i familier fra lavere sociale lag.

En dansk undersøgelse af børn, der starter i skolen, viser en meget stor social ulighed i BMI (BodyMassIndex) hos børnene. Andelen af indskolingsbørn i den øverste 10 pct. percentil (de tykkeste) var 6 pct. blandt børn med forældre fra funktionærgruppe 1 og mere end dobbelt så høj – 15 pct. – blandt børn fra ufaglærte arbejderfamilier. Ved en undersøgelse af børn ved slutningen af skolealderen så en tilsvarende social ulighed jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1
Andelen af overvægtige elever i 8.9. klasse fordelt efter moderens socioøkonomiske gruppe. Udskolingsundersøgelsen 1996/97. Procent.

Mors socioøkonomiske gruppe Drenge Piger
Selvstændig, medhjælpende ægtefælle 13,2 11,3
Højere funktionær 4,9 8,6
Funktionær 5,1 6,5
Underordnet funktionær 11,3 8,8
Faglært arbejder 9,4 10,9
Ufaglært arbejder 11,9 15,6
Ikke i arbejde
14,1
10,8

Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:12): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Funktionsevne

Andelen af børn og unge som lider af alvorlige langvarige sygdomme er relativt lille, hvorimod mange børn og unge har dårlig funktionsevne, fx i relation til skolens krav. En dansk undersøgelse har analyseret den sociale udvikling, den psykiske udvikling, den motoriske udvikling og tale hos en årgang børn, der startede i skole. Undersøgelsen viser bl.a., at børn, hvis mødre tilhørte funktionærgruppe 1, havde færre problemer med dårlige funktionsevner sammenlignet med børn af mødre, der var ufaglærte, arbejdsløse eller ude af erhverv jf. figur 6.6.

Figur 6.6
Klasselærerens eller børnehaveklasselederens vurdering af barnets udvikling. Andelen af børn, der vurderes ikke helt alderssvarende udviklet eller meget umoden fordelt efter til moderens erhverv. Indskolingsbørn 1988/89. Procent.


Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:13): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Sygefravær, symptombelastning, selvvurderet helbred og almen trivsel

Disse helbredsindikatorer kaldes ofte bløde, fordi de er selvrapporterede og undertiden tillægges mindre vægt. Det er imidlertid meget vigtige helbredsindikatorer, fordi de direkte afspejler, hvordan børn og unge har det. Selv banale symptomer og let negativ vurdering af eget helbred kan have store konsekvenser for børns og unges daglige trivsel, for deres funktion i skolen, indlæring og samspil med andre mennesker.

Resultaterne af de mange undersøgelser, der er blevet foretaget af disse helbredsmæssige indikatorer, giver et usikkert og blandet indtryk. Nye undersøgelser fra bl.a. de nordiske lande viser en tydelig social ulighed, dvs. højere forekomst af helbredsproblemer blandt børn og unge fra lavere sociale lag, og især blandt børn og unge fra familier med forældre uden for arbejdsmarkedet. En indikator på disse forhold er andelen af børn, der har været syge inden for de sidste 4 uger, jf. figur 6.7. Selv om forskellene ikke er store er der dog også på dette mål tydelige forskelle mellem børn af mødre fra funktionærgruppe 1 og børn af arbejdsløse mødre og mødre ude af erhverv.

Figur 6.7
Andelen af børn, der har været syge inden for de sidste 4 uger fordelt efter moderens socioøkonomiske gruppe. Indskolingsbørn 1988/89. Procent.



Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:14): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Risikoadfærd

Risikoadfærd er et bredt begreb, men dækker i denne sammenhæng over rygning, alkoholforbrug, mangel på motion, for lavt forbrug af frugt og grønt og uregelmæssige måltidsvaner.

I forhold til social ulighed i unges rygeadfærd er billedet meget forskelligt fra land til land. I Danmark viser undersøgelser dog, at der er højere forekomster af teenagerygning blandt unge fra familier med lav social status.

En skotsk undersøgelse viser et mere detaljeret billede af unges rygeadfærd. Denne undersøgelse viser, at daglig rygning var mest udbredt blandt teenagere fra de lavere sociale lag, imens lejlighedsvis rygning er mere udbredt blandt teenagere fra de højere sociale lag.

En international undersøgelse, som omfatter unge fra Danmark og 6 andre europæiske lande, viser højere forekomst af rygning blandt 15årige fra stedfamilier og familier med ringe økonomiske vilkår.

Undersøgelser omkring unges alkoholforbrug viser også meget forskellige resultater. Flere undersøgelser bl.a. fra Sverige viser, at højere alkoholforbrug

og især et alkoholforbrug med mere fuldskab oftest forekommer blandt unge fra lavere end højere social lag. Undersøgelser fra Danmark og Letland viser dog et omvendt mønster, nemlig at unge fra højere social lag har et højere alkoholforbrug end unge fra lavere sociale lag.
Motions- og kostvaner

Undersøgelser af social ulighed i motionsvaner og kostvaner blandt børn og unge viser ret konsistent, at børn og unge fra højere sociale lag dyrker mest motion, og spiser sundest. I Danmark viser undersøgelser bl.a., at børn og unge fra højere social lag i Danmark har mere regelmæssige vaner mht. at spise morgenmad end børn og unge fra lavere sociale lag Resultaterne af en undersøgelse af risikoadfærden blandt 11-15-årige viser en klar tendens til en mere usund livsstil blandt børn fra de lavere socialgrupper. De dyrker mindre motion, der er flere, der ryger dagligt, og der er langt flere, der spiser usundt dagligt. Til gengæld er der flere fra de højere socialgrupper, der drikker alkohol mindst en gang om ugen, og der er flere herfra, der har været fulde mindst fire gange jf. tabel 6.2.

Tabel 6.2.
Andel af 11-15-årige elever fra forskellige socialgrupper, som udviser risikoadfærd. Skolebørnsundersøgelsen 1998. Procent.

Familiesocialgruppe
Risikoadfærd I II-IV V VI
Dyrker højest to timers motion ugentligt 13 15 21 26
Ryger dagligt 5 7 8 12
Drikker alkohol mindst en gang om ugen 21 19 15 14
Har været fuld mindst fire gange 20 20 16 13
Spiser flere usunde fødevarer hver dag 14 17 23 40
Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:16): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv

Resultater fra udskolingsundersøgelsen viser i øvrigt en sammenhæng mellem risikoadfærd og den familiestruktur, som børn og unge er vokset op i jf. tabel 6.3. Børn fra brudte hjem og børn af eneforsørgere har en signifikant større risikoadfærd sammenlignet med børn, der bor sammen med begge deres biologiske forældre. Undersøgelsen viser i øvrigt, at familiestrukturen ofte er en stærkere prædiktor for risikoadfærd end forældrenes socialgruppe.

Tabel 6.3.
Andel med risikoadfærd blandt elever i 8. og 9. klasse 1996/97 i relation til familiesammensætning. Udskolingsundersøgelsen. Procent.

Familie-sammen-sætning Daglig rygning* Alkohol ugentlig* Frugt og grønt <3 gange pr. uge* Ikke daglig morgen- mad* Dyrker ikke sport* Bruger ikke altid sikker- hedssele* N
Begge biologiske forældre 10,0 31,2 11,6 22,1 17,1 40,7 2134-2352

En biologisk forælder + samlever 24,1 38,7 17,7 32,9 20,0 48,3 375-411

Eneforsørger 18,7 33,8 14,0 37,6 23,8 46,3 365-447
* statistisk signifikant sammenhæng (P<0.05)
Kilde: Bjørn Holstein & Mette Madsen (2003:17): Social arv og børns sundhed. Arbejdspapir 3. Udvalget om negativ social arv


6.4 Sammenfatning og refleksion

Baseret på de undersøgelser, der er omtalt i dette kapitel, kan det konstateres, at:

Der er højere risiko for at få et barn med lav fødselsvægt jo mindre uddan-nelse moderen har.
Børn og unge fra lavere socialgrupper har højere risiko for at komme til skade, især for trafikulykker, faldulykker og selvdestruktiv adfærd.
Der er en klar tendens til en mere usund livsstil blandt børn fra de lavere socialgrupper.
Familiestrukturen er ligeledes en stærk prædiktor for risikoadfærd

Resultaterne i kapitlet viser den samme tendens til ophobning af de dårlige levevilkår blandt børn af socialt dårligt stillede forældre. I et fremadrettet perspektiv er den klart ringere sundhedsadfærd blandt disse børn særligt bemærkelsesværdig. Det tyder på et markant behov for en forebyggende indsats med henblik på at ændre risikoadfærden især blandt børn fra socialt dårligt stillede familier –men også med hensyn til alkoholadfærden blandt børn fra socialt bedre stillede familier, hvor hver femte af de 11-15 årige drikker alkohol ugentligt.

5 Undersøgelsen er baseret på data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år 2000. Dataindsamlingen er foregået ved hjemmebesøg med interview samt en efterfølgende postspørgeskemaundersøgelse. Den samlede deltagerprocent for interviewdelen er på 74,2 (n=16.690). Datamaterialet omfatter den voksne befolkning fra 16 år og opefter.

Denne side indgår i publikationen "Vidensopsamling om social arv" som kapitel 6 af 9
Publikationen kan findes på adressen http://www.sm.dk/netpublikationer/2003/p2socialarv0407/

[stampe]

Nok ikke grebet ud af luften men velunderbygget.