K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 11-05-2017, 21:48   #1
fortvivletpige
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 15-01 2008
Indlæg: 47
Styrke: 17
fortvivletpige er ny på vejen
Laver du frivilligt arbejde?

Hejsa

Jeg er lidt nysgerrig på, hvor mange af jer, der er på førtidspension, som laver frivilligt arbejde? I tilfælde af at du laver frivilligt arbejde, så håber jeg det er ok, at jeg stiller et par spørgsmål.

Hvad laver du af frivilligt arbejde?

Kræver dit frivillige arbejde en bestemt uddannelse eller erhvervserfaring?

Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Og det, set fra mit synspunkt mest essentielle. Udfylder dit frivillige arbejde dit liv og giver det den mening, som mange andre får gennem deres arbejde?

Jeg er meget nysgerrig, fordi jeg selv står i en lidt eksestentiel krise, for jeg læser nogle enkeltfag på HF, og næste år afslutter jeg min HF. Min drøm har altid været at få en god uddannelse og et spændende arbejde, men efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg også fået mere sygdomsindsigt, og kan nu se de udfordringer, mit sygdom medfører, og som vil udelukke et liv på det ordinære arbejdsmarked. Og spændende skånejobs er fuldstændig umulige at få her, hvor jeg bor. Derfor overvejer jeg, om det frivillige arbejde kunne være en vej at gå for at få fyldt mit liv og hverdag ud, når skolen stopper. Derfor vil jeg rigtig gerne høre om jeres erfaringer med frivilligt arbejde. Fylder det dit liv ud og bidrager positivt til din identitetsfølelse? Jeg håber rigtig meget i vil hjælpe med at bidrage med jeres synspunkt :-)
fortvivletpige er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-05-2017, 08:19   #2
KageØre
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-12 2015
Indlæg: 1.322
Styrke: 10
KageØre er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af fortvivletpige Se meddelelser
Hvad laver du af frivilligt arbejde?

Kræver dit frivillige arbejde en bestemt uddannelse eller erhvervserfaring?

Hvor mange timer om ugen arbejder du?

Og det, set fra mit synspunkt mest essentielle. Udfylder dit frivillige arbejde dit liv og giver det den mening, som mange andre får gennem deres arbejde?
Jeg har nogle bestyrelsesposter, der gør at jeg har 25 møder om året og der ud over skal passe en indbakket i perioderne imellem.
Jeg har gjort klart at jeg kan være helt ude af spillet i perioder.
Desuden skal jeg afholde nogle informationsmøder med mellemrum.

Jeg troede i flere år at jeg ikke kunne leve uden et job, men fandt ud af at jeg ikke ville få noget som helst personligt ud af at stå og passe en flaske automat, og det ville heller ikke give mig noget særligt økonomisk.

Som frivillig arbejder jeg med det jeg kan lide og siger nej til resten.
KageØre er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-05-2017, 12:24   #3
Fleksjobber
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-10 2014
Lokation: Sjælland
Indlæg: 232
Styrke: 10
Fleksjobber er ny på vejen
Frivilligt arbejde

Nu er jeg ikke førtidspensionist
men har tidligere haft frivilligt arbejde som mentor for unge.(15-30år).

Der blev ikke forlangt en bestemt erfaring/udd.
Mange havde dog en baggrund som lærer, pædagog og sygeplejerske.

Jeg blev kaldt til en samtale med lederen af det frivillige mentorordning, hvor vi snakker om, hvilke unge/udfordringer, jeg så mig selv i stand til at hjælpe med.

Der blev løbende holdt kurser/foredrag med de andre mentorer ang. Hjælpeværktøjer, kommunikation, diagnoser og lignende.

Det var et arbejde uden kolleger i hverdagen med de unge, du var på alene .

Det var interessant, givende og udfordrende men samtidigt​ blev det for meget for mig, selv om jeg tog de "letteste" problematikker.

Så jeg måtte desværre sige fra .
Fleksjobber er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-05-2017, 23:35   #4
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Jeg kopierer lige mit indlæg fra tråden " Må man arbejde frivilligt?": http://www.k10.dk/showthread.php?t=33959&page=2

For mit eget vedkommende hjælper jeg min mor med at ordne hendes akvarie hver anden uge, da hun ikke længere kan klare det selv, og jeg ved, at hun er rigtig glad for sit akvarie, så jeg synes det ville være synd, om hun var nødt til, at skille sig af med det.

Min bror er handicappet efter et par blodpropper, og hver weekend besøger jeg ham og ser, om der er noget han skal have hjælp til. I starten havde jeg nogle måltider med til ham, men nu er han med i en madordning. En gang i mellem gør jeg lidt rent for ham, de ting som hjemmeplejen ikke gør, og så agerer jeg nærmest privat-sekretær for ham, da han er ramt på talen.

Jeg bor i en lejlighed, hvor os der bor i stue-etagen har en lillebitte have med hæk omkring, og jeg elsker at klippe hæk, så om sommeren hjælper jeg et par andre beboere med at klippe deres hæk.

Derudover har jeg nogle få gange syet reparationer for andre. F.eks. var en af min søns venner en dag gået i byen for at finde en skrædder, der kunne sy ny lynlås i hans dynejakke, men han havde ikke kunnet finde en. Tilfældigvis havde jeg en lynlås liggende der passede, så den opgave klarede jeg.

I "min" afdeling bor der en mand, som jeg har kendt i nogle år fra beboerdemokrati. For et par år siden havde jeg brug for at komme til dyrlæge med hunden på en lørdag, og d.v.s. udenbys, jeg ringede til manden og spurgte pænt om han kunne køre for mig, det ku' han, og til gengæld har jeg rettet nogle bukser til for ham.

Hvis du bor almennyttigt kan du gå ind i beboerdemokrati, det kan være en god måde, at lære andre i afdelingen at kende, især hvis du bor et sted hvor afdelingsbestyrelsen laver nogle arrangementer.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension