Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

[phhmw]

Flere og flere danske skolebørn og unge bliver udredt med Autisme og ADHD

Følgere kan være angst, skoleværing etc.

Derfor denne tråd, så vi kan blive klogere på, noget de fleste ikke forstår

Autisme er en funktionsnedsætteelse, i mange tilfælde en svært funktionsnedsættelse og har intet med dårlig intelligens at gøre.

Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 om at kende til sin sagsbehandlingstid, hvor der normalt skal falde en afgørelse, som alle andre der beder om hjælp, ved kommunen.

I denne tid 2023 er kommunerne begyndt at hjemtage børn og unge, der går i Specialskole eller Behandlingsskole i andre kommuner.

Desværre følger kommunerne KL Kommunernes Landsforenings anvisninger om ""Mellemformer"" hvor disse børn skal gå i den almindelige folkeskole.

https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

Så mange kommuner opretter deres egne Specialskoler, Behandlingsskoler i den normale Folkeskole, med ønsket om, at egne penge bliver i kommunen.

https://bedrepsykiatri.dk/raad/naar-...-nedsmeltning/

Autisme er en forkortelse for autismespektrumforstyrrelser, der dækker over flere diagnoser. Udviklingsforstyrrelsen kan vise sig forskelligt afhængigt af, hvilken type autisme barnet har og i hvilken grad. Artiklen tager udgangspunkt i typiske og tværgående udfordringer.

Læs og bliv klogere.

Hilsen Peter

[phhmw]

Bør ses og lyttes til, så forstår du lidt.

https://www.youtube.com/watch?v=k31qe5mexD8

Hilsen Peter

[phhmw]

https://politiken.dk/indland/art9078...KZ1GkDz6b6cfN8


""Han kan tyde en skanning så detaljeret, at selv garvede fagspecialister spærrer øjnene op

Jens Haavig Thomsen havde svært ved at klare og håndtere et almindeligt arbejde på grund af sin diagnose. Nu har hans unikke visuelle talent – nærmest ved en tilfældighed – gjort ham til en vigtig og vellidt medarbejder på Nordsjællands Hospitals røntgenafdeling.""

Hilsen Peter

[phhmw]

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag.

Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den

Skolen gjorde hendes børn syge med hallucinationer og mavepine.

Nu kan den spektakulære sag ændre udskældt skolelov

En lægesekretær fra Kalundborg kæmpede i 11 år for at få sine tre børn væk fra den almene skole.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag. Advokat mener, at sagen er så vanvittig, at den kan føre til en afgørende ændring i skolelovgivningen.

På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende?

Sammen med sin mand stod hun med tre børn, som var i massiv mistrivsel i deres skole. Tics, ondt i maven, fingre, der blev kradset til blods, hallucinationer. Afleveringer med gråd og fysisk ubekvem. »Traumatisk,« som Maria Larsen siger det.

Men det var slet ikke slut.

For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole.

I dag har de det alle tre godt.

Nu sagsøger familien kommunen i en principiel sag, der kan få store konsekvenser for den måde, hele skolesystemet er indrettet.

Målet er klart.

Vinder familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103 der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

https://www.berlingske.dk/samfund/en...vaegring-efter familien sagen, håber de at fælde den udskældte inklusionslov, der har til formål at indlemme så mange børn som muligt i den almene undervisning, i samme ombæring.

Maria Larsen er »slet ikke« i tvivl om, det er inklusionsloven, der har afholdt hendes børn fra at få den undervisning, de har ret til.

En ting er, at den almene folkeskole ifølge hende ikke kan rumme børn med diagnoser. En anden ting er, at de børn ikke får lov at forlade skolen igen.

»I det øjeblik de er inde, kommer de ikke derfra, før de har det så skidt, at der ikke er anden udvej,« siger hun.

Kanariefuglenes kvidren

Da inklusionsloven blev indført i 2012, fremstod den som et nybrud.

Den betød, at kommunerne i videst muligt omfang begyndte at indlemme elever, der før skulle have været på specialskoler, i den almene folkeskole.

Men 2012 er langt væk. I 2013 var der stillet 83.000 diagnoser til børn og unge. I 2022 var det 113.000.

Med andre ord: Antallet af diagnoser er i kraftig vækst, og det samme er behovet for specialundervisning.

Inklusionen bliver af eksperter benævnt som en af årsagerne til, at mistrivslen blandt unge stiger. Og at skolevægring, hvor børn mistrives så voldsomt, at de nogle gange slet ikke kan komme ud af sengen, er i fremdrift landet over.

Berlingske har den seneste måned igennem en række konkrete sager beskrevet, hvor svært det er at få hjælp, når ens barn bliver ramt af skolevægring.
https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en

Skolevægring kan ramme alle, men børn med diagnoser er særligt udsatte.
https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383

Inklusionsloven foreskriver, at de helst skal være i den almene folkeskole.

På samme tid er den almene skole forandret.

Der er ofte øredøvende larm og mange børn med forskellige behov.

https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om


Og når børnene bliver syge, udebliver hjælpen i form af sygeundervisning, som de ellers har krav på.
https://www.berlingske.dk/node/66702...amp=1679564383


Alt dette har givet børn med skolevægring kaldenavnet mistrivslens kanariefugle med henvisning til de gamle kulminearbejderes fugle, der som de første faldt om, hvis der var gasudslip og miljøet var fjendtligt.

Det var også det, der skete med Maria Larsens børn.

»De fik ondt i maven, hovedpine, græd. Vi har oplevet, når det var svært, at de mistede lysten til at leve,« siger hun og understreger, at det ikke skal forstås sådan, at de var selvmordstruede.

Lysten, glæden og gnisten var bare væk.

Et kafkask forløb

Maria Larsen er uddannet lægesekretær, og hendes mand, Peter Larsen, arbejder med it.

Deres tre børn – to piger på henholdsvis 18 og 16 og en dreng på 15 år – har alle fået en autismediagnose i dag.

Familien ønsker ikke, at børnene nævnes ved navn.

Igennem et årti strittede skole og kommune mod det, alle ifølge moderen kunne se: At hendes børn, der er almindeligt begavede, ikke kunne holde til at gå i den almene skole.

»Vi gik til møder, afleverede papirer og beskrev forløb, mens vores børn fik det dårligere. Men de fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at sende os videre,« siger Maria Larsen.

Hun kalder forløbet »kafkask«.

»Så fik vi at vide, at der både skal være problemer i hjemmet og på skolen, før de ville gøre noget. Så var børnene pludselig for dygtige fagligt eller for højt begavede til at få hjælp. De trak hele tiden i langdrag,« siger Maria Larsen.

I mellemtiden gav andre instanser udtryk for, at børnene havde alvorligt brug for hjælp.

Blandt andet familiens læge og Børnepsykiatrisk Klinik, der kunne se børnenes åbenlyse mistrivsel, der kom til udtryk i fingre, der var kradset til blods, voldsomme ticks og andre fysiske reaktioner.

»Psykiatrien gjorde, hvad den kunne. Og jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne finde på. Men vi løb hele tiden panden mod en mur. Der var hele tiden en skoleleder eller en PPR-medarbejder (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), der kastede os tilbage i uvisheden,« siger Maria Larsen.

Det står rundt regnet på i ti år – fra deres første barn kommer i skole i 2010 og så indtil 2020, hvor et brev fra Ankestyrelsen bliver et vendepunkt.

Advokat: Vanvid

Familiens advokat, Mads Pramming, kalder sagen »vanvittig« og mener, at den er principiel.

I offentligheden er han blandt andet kendt for at have ført sagen for de tidligere børn på drengehjemmet Godhavn, der fik godtgørelse og en undskyldning fra staten for årelang misbrug, svigt og overgreb i deres barndom.

På grund af den principielle karakter i sagen vil Mads Pramming og familien som det første erklære sagen sendt i landsretten.

Den vurdering bakker Institut for Menneskerettigheder i øvrigt op om i en skrivelse om sagen.

Men Mads Prammings øjne er også stift rettet mod inklusionsloven.

»Med inklusion har man puttet adgangen til diagnosticering og udredning over i skolevæsenet. Og skolen nægter adgang, for hver gang de sender et barn til test, koster testen, og når resultatet kommer, bliver det endnu mere dyrt. Det er et strukturelt problem,« siger han.

»Det er simpelthen økonomisk attraktivt at holde folk fra døren. Det skaber angst og sygdom hos mange børn,« siger advokaten.

Han mener, at inklusionsloven »har fejlet totalt«.

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201113L00103

»Man har gjort uoprettelig skade på helbredet blandt mange børn. Man må erkende, at det har fejlet. Man må give op og kaste håndklædet i ringen,« siger han.

Hvis familien Larsen vinder sagen, bliver det reelt umuligt at lade inklusionsloven stå urørt, mener han. For tusindvis af forældre vil i så fald stå foran godtgørelse eller have et styrket krav om et tilbud om specialskole.

Sidste år blev inklusionsloven endevendt af en arbejdsgruppe, der opfordrede regeringen til at give loven med grovfilen.

Men siden er intet sket.

Ordet inklusion er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det har mange steder skabt bekymring for, hvorvidt der er ændringer på vej.

Vendepunktet

Gennembruddet kom i flere etaper for familien Larsen.

Men først og fremmest dumpede et brev fra Ankestyrelsen ind i indbakken i oktober 2019.

Her skrev myndigheden, at de ikke kunne behandle klagen, fordi børnene slet ikke havde fået oprettet en sag. Maria og Peter Larsen tabte deres kæber.

Så klagede de igen. Til højre og venstre, alle instanser. Og denne gang skete der noget. For hvordan kunne de have fået henvisninger, deltaget i møder og skrevet indberetninger i årevis, uden der var oprettet en sag?

Derfra tog det fart.

Dog var børnene på det tidspunkt så ramt af angst og skolevægring, at de i første omgang heller ikke kunne deltage i skolegangen på den specialskole, de blev henvist til. Men i dag er alle tre børn i et tilbud, de trives i.

Den ældste er i et forløb på STU (forløb tilpasset unge med særlige uddannelsesbehov, red.), mens de to yngste stadig er i et andet specialtilbud i grundskolen.

Men forløbet har ifølge Maria Larsen trukket store veksler og også fået hende selv til at tvivle på, om de gjorde nok.

»Som forælder tænker man, at man har svigtet. Jeg er blevet gaslighted (manipuleret, red.) så meget af et system, der insisterer på, at jeg er problemet. Men jeg ved jo nu, hvor jeg kender systemet og lovgivningen, at det er systemet, der er sygt,« siger hun.

Hun mener, forløbet er »traumatisk«.

»Man tvivler på sig selv, og man bliver ødelagt. Man spørger sig selv, om det er ens egen skyld, at børnene ikke kan få hjælp.«

Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.


phhmw

Skolebørn med funktionsnedsættelse autisme, ADHD etc. som ikke er udredt, kan vente adskillige år på at en ansat, skoleleder giver accept på henvisning til udredning, der kan kan være 3 - 5 op til 7 år, fordi skolelederen har ansvar for sit eget budget og de andre "raske" elever, så skolelederens eget budget skal jo overholdes.

Skolebørn med funktionsnedsættelse er ikke underlagt Serviceloven, som ikke nævner diagnoser for at få hjælp. Skoleloven er de underlagt

Skolebørn er ikke underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 og familien kender ikke deres sagsbehandlingstid, som alle andre i samfundet. Manglende retssikkerhed.

Lad os alle håbe, at domstolene dømmer med retfærdighed, indsigt, beviser så vi ikke mere fodre børn med ødelagt barndomme. Helt bevidst.

Netop i denne tid hjemkalder kommunerne deres børn i Specialskoler, Behandlingsskoler til egne skoler, efter KL Kommunernes Landsforenings vejledninger. Mellemformer https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

VIVE: Intet om trivsel blot økonomisk råd til besparelser

https://www.vive.dk/da/udgivelser/fa...ning-3x88m4xo/

Få bedre styr på udgifterne til specialundervisning



Min mening og erfaring:

Børn, skolebørn med autisme, ADHD skoleværing, angst, skoletilbud etc. har vi i dag den fulde viden om, hvordan vi skal gøre og hvad vi ikke skal gøre, i denne tid, hvor kommunerne opretter deres egne specialskoler, men desværre i den almindelige skole.

KL Kommunernes Landsforening 100% privat interesseforening, magtfuld ej lovgivende her om "Mellemformer":



""Eksempler på mellemformer
KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer.""

k10 holder øje med dommen.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://harloese.aula.dk/vores-skole...harloese-skole

Beskrivelse af Harløse Skole

Pædagogisk indhold: Formål
Harløse Skoles primære formål er, at ruste elever, med en diagnose indenfor autismespektrumsforstyrrelser (ASF)/ADHD og tilgrænsende diagnoser, til et voksenliv med så høj grad af selvstændighed og selvindsigt som muligt.
Give alle elever mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve.

Overordnede mål
Med afsæt i folkeskolens formål, arbejder skolen for at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, potentialer og behov.

Ved endt skolegang er det målet for den enkelte elev, at have strategier og færdigheder, så eleven med et minimum af støtte, kan:

- have en dagligdag der fungerer.

- kommunikere (socialt) med andre og indgå i sociale relationer.

- være afklaret i forhold til egne ønsker og muligheder for videre uddannelse eller arbejde.

For at nå målet vil vi:

- Give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig faglig viden svarende til folkeskolens mål og læseplaner, afhængigt af udviklingstrin.

- Undervise eleverne individuelt og i grupper.

- Give den enkelte elev en forståelse af eget handicap og derigennem sikre en høj grad af selvindsigt.

- Udvikle den enkelte elevs færdigheder til at kommunikere socialt.

- Udarbejde en uddannelsesbog for den enkelte elev.

- Aflægge besøg med den enkelte elev på værksteder, skoler etc., med henblik på afklaring af elevens senere uddannelse og/eller arbejde.

- Aftale relevante praktikker og brobygningsforløb.

Som middel til dette vil vi:

- Fortsat videreudvikle metoder og redskaber til undervisning af vores elever.

- Have et udvidet skole/hjem samarbejde.

- Sikre en dynamisk pædagogisk praksis.

- Være ajour med ny viden indenfor undervisning, specialpædagogik, autisme og behandling.

Metode
Vi anvender forskellige metoder og pædagogik, der alle baserer sig på den anerkendende tilgang, neuropsykologisk viden, LowArousal/StudioIII og menneskesynet bag TEACCH-pædagogikken. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte elev og metoder/strategier m.v. tilpasses herefter.

Det er vigtigt for os, at:

- have et tæt forældresamarbejde

- undervisningen tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel undervisningsplan.

- tilbyde interessebaseret relevant undervisning individuelt og i grupper.

- hverdagen er struktureret og forudsigelig.

- tydeliggøre tid og rum.

- benytte visualisering.

- udvikle sociale færdigheder for den enkelte elev.

- træne selvstændighed og kommunikation.

- bruge video som arbejdsredskab i hverdagen.

Overordnede værdier for undervisningsmiljøet på Harløse Skole
Vi værdsætter det hele menneske med ASF og har fokus på elevernes kompetencer.

Vores undervisningsmiljø er kendetegnet ved, at vi:

- er engagerede og nysgerrige lærer med stor viden om ASF.

- anerkender den enkelte elevs måde at forstå verden på.

- værdsætter forskellighed og arbejder fleksibelt ift. den enkelte elevs behov.

- tror på, at eleverne altid kan udvikle sig fagligt og socialt.

- skaber en stemning af glæde og positiv tilgang i klassen.

- har tillid til, at eleverne altid gør det de kan.

- skaber tryghed ved at være troværdige.

Klassetrin: Bh.kl. - 10. klasse

Kapacitet: 81 elever i 12 klasser = få elever i hver klasse Naturligvis.

Hilsen Peter

Bilag

https://uddannelsesstatistik.dk/Page...ns/219027.aspx

Harløse Skole
SkoletalSpecialskoler for børnHillerød
Få et overblik over centrale tal om Harløse Skole. For folkeskoler offentliggøres tal om trivsel, karakterer, fravær, elever pr. klasse med mere. For frie og private grundskoler samt efterskoler vises færre tal, da der gælder færre krav til indberetning af data for disse skoler.

[phhmw]

https://www.sn.dk/furesoe-kommune/bo...dre-foraeldre/

Christian Holm håber, at andre forældre kan bruge deres dyrekøbte erfaringer om især skolegang og overgangen til at flytte hjemmefra. ’Det er en form for grønspættebog om, hvad vi har været udsat for i 30 år’, siger han

Bogudgivelse ’Mellem to stole’ er titlen på en bog, som Furesø-borger Christian Holm har skrevet om at være forælder til et handicappet barn. I den videregiver han alle de erfaringer, som han og hans hustru har gjort sig gennem de seneste 30 år, og den viden, som de gerne selv ville have haft. Deres datter Naja var kun halvandet år, da hun for første gang fik epilepsi, og deres hverdag som familie, der også tæller en søn, blev dermed forandret fra den ene dag til den anden.

“Vi har været igennem mange, forskellige faser, og derfor kan jeg give mange ting videre til forældre, pårørende og professionelle. Jeg tror, at forældre med børn med handicaps som epilepsi, autisme og ADHD kan genkende meget af det og vil kunne få glæde af at vide, hvad der kommer til dem om måske to eller fire år, ” siger Christian Holm.

Forfærdelig skolegang
I bogen beskriver han samarbejdet med skoler og kommunen, som har givet anledning til mange frustrationer gennem datterens skolegang, og da hun skulle flytte hjemmefra.

“Vi havde en forfærdelig skolegang, for skoletilbuddene var ikke egnet til hende. Igennem et år sad hun for eksempel hele dagen alene i en container sammen med en lærer,” siger han.

Inden da havde hun gået to år i skole i en nabokommune, da de ønskede at komme væk fra skolen i Furesø, og i de år trivedes hun, fik kammerater og udviklede sig. Det skyldtes, ifølge Christian Holm, at skolen havde en inkluderende tilgang med accept af børnenes vilkår og evner.

Men nabokommunen endte med at afbryde samarbejdet, og derfor måtte Naja tilbage på sin gamle skole, hvor der som nævnt ikke var samkvem med de andre skoleelever.

“Det var en rystende oplevelse. Hvordan i alverden kan en skole, en kommune, tillade sig at opføre sig sådan. Det var regulær mishandling af et barn. Værre mishandling end de første skoleår i denne skole,” skriver han i bogen.

Naja kom senere videre til en specialskole, der kun havde handicappede børn, og hvor hun havde det bedre end på den anden skole.

Flytte hjemmefra
Men der ventede også forældrene en sej kamp, da datteren blev ældre, for da Naja var omkring 19-20 år bad de om hjælp til at flytte hjemmefra, da hun ikke er i stand til at bo for sig selv.

“Kommunens hjælp til os som forældre til at flytte hjemmefra var helt ekstremt dårligt. Vi pressede på for, at de skulle finde et bosted, men kommunen gjorde ikke noget. De foreslog til sidst, at hun skulle flytte på plejehjem, men hun endte med at blive placeret på et psykiatrisk privathospital. Vi kunne tage det eller lade være. Hun endte med at bo der i to år, og det var helt forfejlet. De havde absolut ingen pædagogik,” siger han.

Det er dog endt godt for Naja, der er i dag bor på et bosted, hvor hun trives, og han fortæller også, at samarbejdet med kommunen i dag er blevet godt. Naja er nu 33 år, og det er ti år siden, at hun flyttede hjemmefra.

Hustru har fået førtidspension
Men der er ingen tvivl om, at de mange år, hvor de som forældre har kæmpet for bedre vilkår for deres datter, har sat sine spor.

Christian Holm har selv arbejdet 40 år i it-branchen, hvoraf de 25 år har været på lederniveau, men i dag er han stoppet på arbejdsmarkedet. Hans hustru fik i 2013 tilkendt førtidspension, og selv orker han ikke at kæmpe for at få førtidspension, men han har fået tildelt tab af erhvervsevne fra sit forsikringsselskab.

“Hvis vi havde fået anden form for hjælp under skolegangen, og da hun flyttede hjemmefra, er det sandsynligt, at hverken min kone eller jeg skulle stoppe på arbejdsmarkedet. Det har givet en langtidsvirkning, som betyder, at kommunen nu skal betale førtidspension,” siger han.

Christian Holm fortæller, at det har været en god oplevelse at skrive bogen, der udkom i foråret. På et tidspunkt har han også planer om at tage ud at holde foredrag om hele deres forløb.

“Det har været rart og helbredende i en forstand at skrive den. Men jeg er ikke begyndt at holde foredrag endnu, for det er jeg ikke klar til,” siger han.

Lyt til forældre
Han største håb er, at kommunerne og derigennem Kommunernes Landsforening, KL, bliver bedre til at lytte til forældrene og til at stole på, at de også har svarene.

“Det er som om, at KL ikke forstår tingene, men det, de kan gøre, er at lytte og tro på, hvad der bliver sagt. Vi har fået at vide af kommunen, at vi er ressourcestærke forældre, og at det er godt for vores datter. Men hvad så med alle dem, der ikke er ressourcestærke, hvordan får de håndteret det. De må se på, at at deres barn ikke har det godt i skolen, er på et forkert bosted, eller bor alene, selvom de ikke er klar til det. Det handler ikke om uvidenhed, men det evnen og viljen til at agere, der mangler rundt omkring, ”siger han.

Christian Holm har allerede modtaget mails fra forældre og professionelle, der takker ham for at have skrevet bogen.

“Man kan læse den og tænke, hvad kan vi gøre, for at det samme ikke sker, eller man kan tænke, det kan vi også gøre. Det er en form for grønspættebog om, hvad vi har været udsat for i 30 år,” siger han.

https://www.saxo.com/dk/mellem-to-st..._9788740452211

Beskrivelse

”Det er viden, som vi selv savnede, da vi stod midt i det hele, hvor alt var første gang og helt, helt uoverskueligt.”

Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn med handicap foranlediget af epilepsi, autisme og ADHD eller relaterede lidelser.

Dernæst henvender den sig til andre pårørende og til hele det professionelle segment, dvs. til lærere, til læger, til personale hos bosteder eller sagsbehandlere hos kommunerne og til andre professionelle med relationer til børn og unge med psykisk sårbarhed.

Formålet er at give dyrekøbte erfaringer, opsamlet gennem godt 30 år som forældre til et handicappet barn, videre til andre forældre.Til både nye forældre, som kæmper med sorg og accept af at have et handicappet barn og til forældre, der er længere henne i deres ”forældreliv” til et barn med handicap.

Hilsen Peter