K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-08-2011, 03:56   #1
Gekko
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2011
Lokation: De nordlige himmelstrøg syd for månen
Indlæg: 84
Blog Indlæg: 7
Styrke: 13
Gekko er ny på vejen
Question Hvordan kommer jeg videre, når arbejdsprøvning ikke er en mulighed pt.???

Jeg har lige modtaget slutnotatet fra min 'seneste' undersøgelse, og er lidt i vildrede med hvordan jeg kommer videre????

Jeg har fået alle mine papirer fra kommunen tilsendt og skal ned med dem på min fagforening. Dernæst er der skemalagt et møde med min sagsbehandler, hvor også min fagforening deltager senere på måneden. Et møde jeg selv har bedt om, da jeg gerne vil vide noget om mine muligheder, da mine sygedagpenge stopper til okt. i år.

Min sagsbehandler har ærligt meldt ud at kommunen ikke ved hvad de skal gøre i forbindelse med min sag, og de har flyttet mig rundt mellem i de forskellige kategorier og lige nu ligger jeg vist uden for nogen kategori. SB har talt om arbejdsprøvning, revalidering og forlængelse af sygedagpenge, men sidsnævnte afhænger af om der kan ligges en fremadrettet plan pga. tidsfristerne på sygedagpenge området.

Mit spørgsmål er simpelt: Jeg kender ikke systemet særligt godt, men hvad skal jeg satse på fremadrettet i samarbejde med sagsbehandleren givet min nuværende situation? - Pt. ser lægerne det som formålsløst at jeg bliver arbejdsprøvet i øjeblikket pga. tilstanden i min arm og skulder med lethed vil blusse op igen, samt det jeg har fået konstateret et kronisk rotator cuff syndrom med kronisk smertertilstand, som det vil være meget vanskeligt at komme til livs. og derudover har jeg stadig tennis- og golf albue nu i begge arme.

Min historie kort fortalt:
Jeg fik en massiv overbelastning af min højre arm tilbage i maj 2009. Der blev konkluderet, at det var en massiv tennis- og golfalbue ( en an de værste min fysioterapeut nogensinde havde behandlet) og samtidig havde jeg mange smerter i skulderen ( dog blev dette ikke undersøgt på daværende tidspunkt). Efterfølgende var jeg på sygedagpenge 52 uger, hvor jeg delvist holdte armen i ro og fik fysioterapi ad flere omgange for egen regning ( og det blev til mange tusinde kr.).

Efter de 52 uger blev jeg skippet videre til kontanthjælpssystemet og kom på et jobsøgningskursus selvom min arm langtfra var i orden. Stadig tog jeg lægeordinerede smertestillende piller 3 – 4 gange om dagen , og jeg var fortsat tilknyttet fysioterapeutisk træning.

Jeg blev vanvittig af at være på jobansøgningskursus og valgte – trods al fornuft – at tage det første og bedste job, da jeg ikke kunne se anden udvej mht. min økonomiske situation. Jeg var efterfølgende i job i 5 måneder fra maj 2010 til september 2010, (vel hjulpet af smertestillende piller og besøg hos fysioterapeuten) hvorefter jeg endnu engang blev sygemeldt – nu med en forværring af tilstanden i min højre arm, samt yderligere komplikationer i min venstre arm pga. overbelastning. Fra sept. 2010 og frem til maj 2011 var jeg tilknyttet diskusambulatoriet og en ny fysioterapeut (min 2. fysioterapeut) – intet banebrydende resultat her.

Jeg var fuldtidssygemeldt frem til midt dec. 2010 og i den periode var jeg igennem adskillige undersøgelser, genoptræningsforsøg og fysioterapeutisk behandling ( igen igen – nu den 3. fysioterapeut) – intet regulært resultat, men det endte med at jeg midt dec. 2010 blev deltids raskmeldt og fortsatte mit daværende arbejde i ca. 14 dage samtidig med jeg også var i kommunal genoptræning.

I starten af januar 2011 blev jeg igen fuldtids sygemeldt på foranledning af sagsbehandler, kommunalfysioterapeut og egen læge. Herefter har jeg så igen været igennem utallige undersøgelser, Mr-scanninger, elektrode undersøgelse, blokader mv. – endnu intet banebrydende resultat og smerterne var stadig de samme som tidligere. Fra at være tilknyttet et diskusambulatorie frem til maj 2011 blev jeg nu henvist til ortopædkirurgisk afdeling, da diskusambulatoriet ikke mente de kunne gøre mere for mig.

Nu er jeg så for 4. gang med en 4. fysioterapeut i gang med en fysioterapeutisk behandling (stadig ingen fremgang, desværre) og har desuden lige modtaget et slutnotat fra ortopædkirurgisk afd. som siger:

Jeg har et kronisk rotator cuff syndrom med kronisk smertetilstand, som vil være meget vanskeligt at komme af med. Svære problemer med fysioterapeutisk træning pga. albue, underarm og skulderproblemer. Ingen effekt af diverse blokader og ingen operation vil kunne afhjælpe mit problem. Ortopædkirurgisk afd. Kan ikke tilbyde behandlingsmuligheder, der vil hjælpe min tilstand.

Min bedste mulighed er en holdningskorrektion af skulderen gennem fysioterapi for at se, om man langsomt kan få genoptrænet skuldermusklen så meget, at den kan holdes i en korrigeret stilling. Dette vil komme til at tage meget lang tid. Yderligere vil der i forbindelse med fremadrettet arbejde være behov for ekstreme skånehensyn for at undgå nogen form for skulderbelastende arbejde ellers vil kurven knække med det samme.

Dog er en arbejdsprøvning er ikke muligt, da jeg vil ikke være i stand til at klare nogen form for belastende arbejde med overekstremiteterne - end ikke med armene i almindelig stilling ind til kroppen – ( samt har smerter 24 timer i døgnet).


Gekko :0)
Gekko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2011, 09:33   #2
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Har ikke lige nogen gode ideer.

kan godt se at du er lidt fastlåst.

Måske en ravalidering, uddannelse hvor du ikke skal fysisk belastes?

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2011, 10:30   #3
Gekko
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2011
Lokation: De nordlige himmelstrøg syd for månen
Indlæg: 84
Blog Indlæg: 7
Styrke: 13
Gekko er ny på vejen
Så vidt jeg har forstået skal man igennem en arbejdsprøvning inden der kan tages stilling til noget som helst andet, er det rigtigt??

Jeg frygter lidt at sygedagepengene stopper til okt. og jeg bliver sat på kontanthjælp for dernæst at ende op på et jobansøgningskursus, som jeg på ingenvis har gavn af, da jeg ikke vil kunne finde et job eller en praktik, så længe min fysiske sitiation er, som den er.
Den vej har jeg prøvet før og der endte jeg tilbage i sygedagepenge systemet igen, med en forværring af min fysiske tilstand. - virkelig en dum cirkel at være i.

Jeg er blevet fortalt at en arbejdsprøvning starter ud med 20 timer om ugen - det kan ikke lade sig gøre for mit vedkommende pt.. - hvis ikke der kan ligges en fremadrettet plan stopper sygedagepengene og hvilket sted i systemet befinder jeg mig så???

Jeg har virkelig ingen ide om, hvordan kommunen tænker på dette område, men har klart givet udtryk for at jeg gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet igen - også selv hvis det kun kan blive til et deltidsjob i fremtiden, problemet er at jeg ikke kan pt. Yderligere har jeg af min 4. fysioterapeut fået nedjusteret mine forventninger, så jeg ikke længere skal satse på at komme til at kunne arbejde fuldtid igen på sigt, og nu er denne også ved at løbe tør for ideer mht. behandlingsmuligher efter 2 måneder, da jeg stadig er på samme fysiske stadie, som da jeg startede behandlingerne.

Synes at det er begyndt at se lidt sort ud i kanterne med hensyn til en mulig bedring af helbredet.

Gekko :0)
Gekko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2011, 13:24   #4
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Hvis lægerne ikke direkte skriver at arbejdsprøvning skader dig, er du sådan set nød til at deltage i en, også selv om at du endnu ikke er helt afklaret, dog skal du ikke give din kommune lov til at arbejdsprøve dig i det uendelige, en uafklaret og en afklaret slut basta.

Hvem har dog givet dig den ide at en arbejdsprøvning skal være på 20 timer?? det var da en værre omgang mundbæ at lukke ud, ak altså, ofte siges den slags for at presse borgerne til at yde, og har ikke andet formål.
Ved en arbejdsprøvning er det vigtigt at møde op hver dag, men hvor længe man så bliver, er en helt helt anden sag, når man ikke kan mere så kan man ikke mere og tager hjem slut! Der er det altså borgeren der sætter grænsen og ikke kommunen eller nogen som helst anden.
Sammen med en arbejdsprøvning er det en god ide at skrive en dagbog (søg lidt i tidligere tråde om arbejdsprøvning og du vil blive meget klogere *ss*)

Når dine sygedagpenge stanses, og hvis du ikke er afklaret så ryger du på KHJ.
Desværre ser jeg at dine lægelige udtalelser er imod dig, at de siger "være vanskeligt at komme til livs" over sættes til, der findes behandlingsmuligheder, smerterne kan fjernes/forsvinde med tiden = at din situation ikke er stationær, og det er altså skidt.
At det du har let blusser op igen, vil igen oversættes til måske, den måde det er formuleret på gør at der kun er en måde at finde ud af det på, og det er ved at prøve.
At det vil komme til at tage meget lang tid at få det bedre, øv for dig, du kan få det bedre og måske det kan give nogle arbejdstimer?? sådan SKAL kommunen tænke, og det gør de.

Så desværre er dine lægelige udtalelser ikke alt for heldige.

Du (og lægerne) må ikke glemme at en arbejdsprøvning jo foregår med skånehensyn, og som jeg lige har skrevet når du siger stop, er det stop, uanset hvad der ellers bliver sagt, det er 100% op til dig at sige fra.

Mht sygedagpengene, så lyder det lidt som om din kommune forsøger at bruge en stansning der af som en trussel, hvilket de ikke må, ved at sige at der skal ligges en plan og så er der ingen ko på isen, lyder i mine øre mere som en trussel end som noget som helst andet, for sygedagpengene skal stanses efter 52 uger uanset plan eller ej, der er 7 punkter man kan forlænges efter.

Om du kan få forlænget sygedagpengene, er jeg ikke helt klar på, men hvis du ikke prøver bliver du i hvert fald ikke forlænget.

Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Det du gør er at tage de punkter som du måske går ind under og så kontakter du din SB´er SKRIFTLIGT! (endelig ikke mundtligt, du har brug for beviser) og spørger efter hvorfor SB ikke har nævnt disse muligheder, og spørger efter hvilken en SB´er ser som mest realistisk i din situation.
Lige så vil du gerne have oplyst hvilke foranstaltninger SB´er (skriv evt kommunens navn her i stedet for SB) mener/vurdere mangler at blive gennemgået, samt hvilke lægelige udtalelser kommunen vurdere at du mangler, for at du kan få din sag endelig afklaret.

Er du helt smart forventer du at få skriftlig svar på dine forespørgsler seneste den xx/xx-11 (giv dem 14 dage) grunden til at du skal gøre det er at du skal give dig selv mulighed for at klage over at du ikke har modtaget rettidigt svar på dine spørgsmål, og hold FAST i at du vil have svar på alle spørgsmålene, de kan godt finde på at spise dig af med at svare på lidt men ikke det hele.

Grunden til at du skal spørge om de her ting er for at få fundet ud af hvad pokker der mangler i din sag, så du kan komme videre, men umiddelbart som jeg ser det vil det være et klogt træk af dig at gå til din egen læge og bede om at få en anden vurdering fra en anden læge, måske du vil kunne få nogle mere klare lægelige dokumenter??

På et tidspunkt vil du modtage et brev hvor kommunen skriver at de påtænker stansning af dine sygedagpenge, det brev er en partehøring, der er det meningen at du skal komme med dine indsigelser, og der skal du bruge §27 i sygedagpengeloven som jeg har lagt ind oven for.

Er der lavet en ressourceprofil? (den kan også hede en arbejdsevnevurderingsjournal) hvis ikke skal du i dit brev spørge efter det også, dog må du under ingen omstændigheder sætte din underskrift i nærheden af den, med mindre du er enig i de ting der står i den, dvs fx at lave en liste med ting du mener mangler og så sende den af sted med din underskrift, lad være, med mindre du tydeligt skriver at din underskrift ikke skal forstås som en godkendelse af RP´en, de kan godt finde på at være nogle måshulder (her taler jeg af meget bitter erfaring)
Kan du ikke blive enig med SB´er kan du gøre det at du skriver under i protest.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2011, 14:15   #5
Gekko
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2011
Lokation: De nordlige himmelstrøg syd for månen
Indlæg: 84
Blog Indlæg: 7
Styrke: 13
Gekko er ny på vejen
Jeg tror faktisk ikke, at nogle af mine lægeudtalelser er 'for heldige', da der aldrig er nogen af dem, som kan eller vil sige noget med vished. I lang tid fik jeg at vide at det nok skulle gå i orden igen, men nu er det blevet til du vil altid have en funktionsnedsættelse i armen (armene) og skal ikke satse på at kunne arbejde fuldtid igen - problemet er bare at det er sagt og ikke nedskrevet i nogle dokumenter. Af behandlingsmuligheder er der fysioterapi tilbage - og det er jeg som sagt i gang med i 4. omgang ( alle har været af mange måneders varighed) og intet resultat. Jeg tror ikke at skal igennem flere undersøgelser for de har givet op en efter en, og jeg sidder stadig tilbage med de samme problemer med alt hvad det medfører.

Det er sagbehandeleren der har fortalt at en arbejdsprøvning starter ud med 20 timer om ugen - Jeg vil gerne deltage, men samtidig ved jeg også at jeg vil ryge ned i samme hul som jeg startede ud fra, hvis en sådan i værksættes pt. og så skal jeg hele møllen igennem igen uden at jeg får det bedre af den grund - men det er jeg vist ikke ene om kan jeg forstå på det hele :0)

Min fagforening mener at der er grundlagt for at mine sygedagpenge bliver forlænget og har talt om at tage min arbejdsskadesag op igen, men jeg vil lige prøve at skrive til min sagsbehandler og høre om dennes mening på skrift, og som du siger, hvilke udtalelser der mangler for at jeg kan komme videre i forløbet.

Der er lavet en ressourceprofil - eller det vil sige at jeg var på et kursus i starten af året, hvor vi selv skulle lave en. Som det fremgik af vurdering af min indsats under en samtale med kursusvejleder, sagsbehandler og jeg selv, havde jeg store problemer med at følge med grundet jeg ikke kunne (kan) sidde og lave 'taste arbejde' i længere tid af gangen. Kurset var fordelt for 3 dage om ugen med 3 timer pr. gang. Jeg måtte forsøge at færdigegøre tingene i weekenden for ikke at nå langt bagud. ( hvilket faktisk står skrevet i udtalelsen fra kurset.)
Gekko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-08-2011, 15:16   #6
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Det kursus har vist ikke været lovligt, en RP SKAL! laves i samarbejde med ens SB´er, længere er den historie ikke.

Det er meget normalt at man får besked på at skrive i den selv, først, så indkaldes man til et møde hvor SB´er gennemgår det man har skrevet, sammen med en, der næst får man den tilsendt hvor SB´ers kommentere og konklutioner er anføret, der skal man så komme med sine kommentare eller direkte skrive hvis man er helt uenig, tilbage til SB´er, som så ser på det igen, tilbage til dig hvor du igen igen kommentere tilbage til SB og sådan bliver man så ved til du kan sige; Det her er mig, det er jeg enig i, og ingen oplysninger mangler, hvor du så skriver under.

Mange går i baglås over RP´en og får derfor et møde hvor første del laves i samarbejde med SB, altså hvor man sidder og snakker om tingene, og så skriver SB i den først, hvor efter den ryger til borger osv osv.

De 20 timer skal du bare lade fise ind af det ene øre og ud af det andet, det siges KUN! for at presse dig, kan du ikke være der 20 timer, ja så kan du ikke, og den prut er slået, at SB´er så ikke bryder sig om det er IKKE dit problem, dit problem er at holde fast i at sige stop.
Du kan også være næsvis og bede om at få på skrift i hvilken lov og § der siger at du skal starte på 20 timer, kan SB ikke levere det vil du ikke tage det så højtideligt og i stedet bruge kræfter på at mærke efter hvor når din krop siger fra (skriv du bare det til dem, du kan være helt rolig de kan ikke fremvise en § der siger mindst 20 timer) Jeg foreslår dette fordi det at det er på plads måske vil kunne give dig lidt mere ro, end ved at jeg sider her og skriver at de kan rande dig i måsen.
Det er helt normalt at de forsøger at presse borgerene på den måde, mig ville de arbejdsprøve 37 timer, på trods af at arbejdsprøvning frarådes af samtlige læger, det vil forværre min tilstand, lægen på stedet var TOSSET på SB´er, hun var ikke rigtig klog fik hun besked på, da lægen så fik af vide at det allerede ER skrevet ned at arbejdsprøvning vil skade mig, tændte han da først helt af, for de papirer havde han slet ikke modtaget.
Sådan kan det også gå, så tag ikke de 20 timer for andet end det de er, en omgang mundbæ fra SB´er, klar det du kan, og tag hjem når du ikke kan mere, skriv dagbog og send til din SB´er, og hav din læge med på sidelinjen, aftal at du lige ringer og får registreret at du er taget hjem før tid, og tag direkte til læge ved den mindste forværring, så du hele tiden har dokumentation.
Det eneste tidspunkt de ikke kan vurdere dig på er hvis du ikke møder op, det er altså vigtigt at du møder op, også selv om at det kun er for at gå ind på et kontor og sige at du ikke kan i dag, og der efter tager direkte hjem.

Stedet SKAL! tage hensyn til dine skånebehov, derfor er det super vigtigt at du sørger for at de er skrevet ned, en god ting, både til arbejdsprøvning og til din RP er at du griber alle dine lægelige dokumenter og finder samtlige nedskrevne skånebehov, dem lister du op, neden under laver du din egen liste med de skånehensyn du selv oplever i hverdagen som lægerene ikke har fået med, og du lister dem lægerne har med, bare mere detaljeret (få det i din RP!! det er vigtigt)
Grunden er at lægerne tit er lidt defuse, fordi det for dem er en selvfølge, men det er det altså ikke for systemet, fx må jeg ikke foretage tunge løft, jamen hvad er tunge løft lige?? hvor er MIN grænse, en ting er sikkert den er ikke samme sted som den er for dig, og du må heller ikke foretage tunge løft, hvor jeg godt kan tage et engangsløft på omkring 20 kg, men for lægerne er det en selvfølge at tunge løft er ca x kg med de skavanker borgeren nu har, men når der ikke står x kg så ved systemet ikke bedre og kan (og må) antage at tunge løft er 50 kg (eller hvad de nu syntes) derfor er det vigtigt for din sag og for arbejdsprøvningsstedet at du får beskrevet hvad der enlig menes.
Så det er faktisk en god ide at få det beskrevet, via lister, lister du naturligvis sørger for det sted der skal arbejdsprøve dig får fingrene i, stol IKKE på at din SB´er giver dem listen helt af sig selv.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-08-2011, 12:16   #7
Gekko
Ikke aktiv pga inaktiv mailadresse
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2011
Lokation: De nordlige himmelstrøg syd for månen
Indlæg: 84
Blog Indlæg: 7
Styrke: 13
Gekko er ny på vejen
Der er har irriteret mig meget under dette forløb er at lægerne er meget snaksagelige, når jeg spørg ind til de forskellige områder ( fx mine fysiske skavenker pt.) problemet er bare at de ikke får skrevet meget af dette ned i de papirer de sender afsted til kommunen.

Jeg har en samtale med min læge i næste uge, hvor jeg vil forsøge at få nedskrevet de forskellige skånebehov - så har jeg da lidt at gå udfra i første omgang inden mødet med SB og fagforeningen. Derudover bakker både min egen læge og fysioteraput (samt ortopædkirurgeren) mig op i, at jeg endnu ikke er klar til en arbejdsprøvning. Derudover er jeg så heldig at have en fys. der vil give mig ekstra træning, så jeg forhåbentligt kan komme videre. Denne mener også at de 20 timer er alt for meget og siger at jeg skal satst på max max max 9 timer om ugen med 2 dages fri udover weekenden - efter jeg er færdig med fys.behandlingerne. så jeg har bedt ham lave et 'skøn' på hvornår han mener at det ville være forsvarligt for mig at komme i arbejdsprøvning, selvom det er meget svært.

Forrsten RP kurset var oprettet af kommunen som en type aktivering, der skulle lette arbejdet for Sagsbehandlerne. Hvad angår RP - tog samtalen efter den var lavet ca 30 min. og her var der også en af kursusunderviserne tilstede. Der blev ikke snakket så meget om indholdet i RP'en men mere om de problemer, som jeg havde med at skrive den pga. mine arme ikke kunne holde til det samt min deltagelse i kurset, dog mener jeg ikke, at jeg har skrevet under på den.

Hvordan har din SB reageret ved at få modstand fra lægen ( og såvel som dig??)? Det har vel ikke fremmet samarbejdet mellem jer eller? JEg har kun oplevet at de er så *****s hurtige til at få folk skippet videre i systemet dvs. på kontanthjælp, selvom det ofte betyder at de samme folk havner tilbage i sygedagpenge systemet igen i samme eller en forværret situation. Der er jo ikke noget at sige til at vi mister troen på den kommunale sagsbehandling.
Gekko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-08-2011, 15:38   #8
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Uhe ha Gekko min sag har du slet ikke lyst til at høre om *gg* den er enormt indviklet fuld af fejl lovbrud oma. mindre lovligt.

Nedskrevet af hvad jeg kan huske og ud fra div dokumenter jeg har liggende fylder min sag, 14 a4 sider, når jeg selv gengiver den som "min historie", men okay med 11½ år i systemet så skal der være en del at berette om.

Her er SB hamrende ligeglad med hvad lægerne siger, fuldstændig og "glemmer" gerne dokumenter der fra (fra lægerne) i vigtige sammenhænge så som mindre lovligt forsøg på arbejdsprøvning i RP ol.

SB har dog ikke haft held til hurtigt at få mig på KHJ, det skete først til 1. dec, og der kom det som lidt af en overraskelse, i det jeg havde søgt §17 og den ikke var afgjort, så jeg burde være blevet forlænget til der lå en afgørelse fra kommunen af (om end et afslag var sten sikker) der til foregik det UDEN en opdateret RP (altså en opdatering jeg deltog i, SB opdaterede godt nok... men min RP er en flere siders historie for sig af de HELT gralle) og med besked om at de nægter at tage stilling til §7a, hvilket de SKAL! inden de stanser en ydelse.
Hele 3 ting på en gang der ikke er i orden.

Den værste reaktion jeg har modtaget på at SB´er ikke fik sin vilje, var at vi skulle ringe ind hver måned for at bede om at få udbetalt mine penge, selv om at vi ringede i god tid kunne vi aldrig vide om jeg fik penge den 5. i måneden eller så sent som den 18. i måneden, dog kunne jeg være sten sikker på ikke at få pengene rettidigt, altså til d 1, det var sådan til sidst at manden bare sagde sit navn, hvor efter sekretæren dav jeg ventede på vores månedlige samtale, sekretæren gav flere gange udtryk for at denne aldrig havde oplevet noget lignede, og at denne bestemt ikke syntes det var ok, men immer væk levede vi sådan i flere måneder.
Det hjalp intet at klage over det, borgmesteren kunne ikke gøre noget så længe jeg fik mine penge i den løbende måned, først hvis mine penge udeblev kunne der gribes ind.

Det værste ved den historie er at jeg lider af angst for kommunen, så jeg kan ikke selv ringe der ind (eller åbne post eller køre forbi eller noget som helst andet end skrive breve til dem, og selv ved brevene får jeg det dårligt) Så det var jo et super godt træk af SB´er, jo SB´er ved det godt, det ER beskrevet af lægerne, lige som jeg tydeligt har gjort opmærksom på det rigtig rigtig mange gange, altså til samme SB´er ikke 10 forskellige, ved skift kan man da forstå de ikke kender sagen til bunds, men her er ikke tale om skiftende SB´ere, systemmobning og magtmisbrug af værste skuffe.

Systemmobning giver en dejlig smag i munden ikke?? .

Lige nu har jeg en anke på §17 i BAN der gennemgår de hele sagen fra ende til anden, enlig burde jeg have hørt fra dem nu, men med det bæ der er i min sag, så forventer jeg ikke en lyd før tidligst sidst på måneden, for min sag er ikke bare sådan lige, ud over at der mangler flere sagsakter (de fleste havde jeg heldigvis selv liggende, godt og grundigt ØV for min kommune, for det er sjovt nok dem der beviser at jeg har ret i mine påstande der er pist borte, mææærkeligt sammentræf)

Jeg har ikke papirerne til en FP, men det er så heller ikke det jeg ønsker (eller dvs det er jeg efterhånden ved at komme til at ønske, så jeg kan slippe for de hundehoveder hængebugs øffer og hvad har vi her, her i min pause, med at vente på BAN, har jeg fet det bedre end jeg har haft det i 100 år, sådan føles det, det at vide at jeg har FRED, gør bare SÅ meget at jeg selv er forbløffet, men det er jo desværre en stakket frist, så det gælder om at nyde det)
Mit mål er at få ryddet op, i min sag, hvilket der bliver, jeg satser på at sagen får en hjemvisning, og så håber jeg på at få tilkendt fleks med tilbagevirkende kraft.

Dog er jeg værgen dum eller naiv, så fleksen tror jeg ikke på, ikke med tilbagevirkende kraft, dog har jeg ikke kunne finde principper der er tilsvarende (hvor baggrunden er som min) eller for den sags skyld bare minder om, så jeg håber på at den er god nok til at komme en tak videre endnu, i klage systemet, meeen nu må vi se hvad det bliver til, en gang når de har fundet hoved og hale i det inde i BAN, hvis de da overhovedet kan det, det tvivler jeg på.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
hvordan kommer jeg videre? mitte87 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 2 04-09-2012 12:12
Hvordan kan syge raskmeldes uden videre ?? Enteneller Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 33 05-08-2011 22:15
Når sygedagpenge ikke er en mulighed mere. Sannepil Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 3 04-05-2011 15:51
Hvordan kommer jeg videre?? :( Sivtop Spørgsmål ang fleksjob 4 01-05-2010 22:49




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:16.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension