Fleksjob og accept fra omgivelserne...

[Bea]

Jeg er også enig i det der er skrevet omkring misundelse og mangel på viden. Jeg har haft det rigtigt dårligt med det. Nu har jeg så fået fleksjob og har snart haft det i et år. Jeg bliver behandlet godt og er glad for mit job.
Jeg omtaler aldrige mere mit job som et fleksjob, og det er som om de er ved at have glemt at det er et fleksjob jeg har. Altså fortæller jeg bare at jeg arbejder som pædagogog på ........ og så er der ikke mere snak om det. Om omgivelserne har glemt det eller de bare ikke gider høre om det ved jeg ikke. Det kan godt være svært at have uddannet sig i flere år ( revalidering) for jeg har jo ikke FÅET uddannelsen foræret, jeg har sgu knoklet r.... ud af bukserne for at bestå eksamen. Nogle mennesker glemmer også, at der skal gøres en indsats og at de måske slet ikke kunne klare et sådant forløb. I dsær hvis de har koncentrationsproblemer og skal have en stor dosis smertestillende for at klare toppen af smerterne. Jeg er træt at mennesker der ikke forstår, de kan da bare acceptere at tingene nu en gang er sådan. Selv om man gerne ville forstå alting, ja, så er det jo umuligt.
Det er svært at være pensioneret, bistandsklient eller flekser, men , og så har jeg hurtigt fundet et andet emne eller bare gået min vej. De personer er blevet lidt tavse, men det er jeg lige glad med. Det gør ondt engang imellem ikke at blive forstået, men jeg må indrømme at jeg er ved at blive så tykhudet at jeg bare synes det er dem der dumme. At komme til den konklusion har sgu også taget lang tid, men jeg er glad for det er lykkes for mig og håber at alle i andre med tiden kan ignorere en flok misundelige og uforstående tåber.
Jeg fik bare lyst til at skrive om min måde at takle tingene på. BAr for at i skal vide at livet som flekser kan lykkes også selv om det er svært i lang tid. Held og lykke til alle jer derude og lad være med at lade jer " træde på" af uforskammede mennesker. Fortæl de mennesker hvad det gør ved jer og hvis de bliver ved, så ignorer dem og lad være med at tale mere om sagen. Jeg har erfaret at de bliver lidt flove, når jeg siger jeg ikke gider snakke mere om det fordi jeg ved de ikke forstår, og så bagefter ignorere....... Det er min taktik, men den har fungeret rimelig godt.