Afslag på førtidspension

[maiken]

Jeg overvejer også at sætte en privatrådgiver på sagen. Det koster jo bare penge. Men det er i hvert fald en mulig, så jeg får den bedst mulige klage ud af det.

[bumblebee]

Er det bare mig, eller mangler der lidt i afslaget noget der peger på hvad Maiken kan/skal forsørge sig med, når nu de afslår førtidspension ? ( Er man gået bort fra det ? )

[MTVRV1]

det behøver de ikke, hvis henviser til noget lægefagligt og det gør de i denne sag
det er først når alle behandlingsmuligheder er udtømte, at kommunen kan vurdere ens arbejdsevne. så selvom man har været i arbejdsprøvning så tæller den ikke, hvis ens behandlingsmuligheder ikke er udtømte.
noget mange glemmer eller ikke ved og derfor har været i 3 og 5 arbejdsprøvninger. som er spild af tid
grunden til jeg selv har været i 2. den første var fordi hverken jeg eller kommunen viste hvad jeg kunne. 3 år senere var jeg i en til og sagde netop også kun ja fordi alle behandlingsmuligheder var udtømte på det tidspunkt.
har så fået tildelt pension efter nummer 2 afprøvning

[maiken]

Ja for grunden til vi/jeg søgte om pension var fordi komunen ikke vidste hvad de skulle stille op med mig. Så derfor søgte vi, for så ville vi få en begrundelse på hvad der så skulle ske. Min sagsbehandler og en anden aktør, er nemlig enig i at jeg burde få pension. og at jeg ikke burde dope mig med piller, for at kunne få et tåleligt liv. Derfor ville de også give mig pension. Men min sagsbehandlers chef var dybt imod det, så min sagsbehandler måtte skrive hendes konklution om og besluttede derfor (med min samtykke) at vi prøvede at søge pension på §17, idet vi så ville få afvide hvad de synes mangler.

Men det fik jeg jo så ikke noget svar på. Men hvis det er fordi jeg SKAL ha prøvet medicinering, så er det jo klart nok. Jeg har jo bare prøvet alt smertemedicin. hvis man lige ser bort fra de antideprisive og epelisi medicin.

[LS1980]

Oprindeligt indsendt af maiken

Ja for grunden til vi/jeg søgte om pension var fordi komunen ikke vidste hvad de skulle stille op med mig. Så derfor søgte vi, for så ville vi få en begrundelse på hvad der så skulle ske. Min sagsbehandler og en anden aktør, er nemlig enig i at jeg burde få pension. og at jeg ikke burde dope mig med piller, for at kunne få et tåleligt liv. Derfor ville de også give mig pension. Men min sagsbehandlers chef var dybt imod det, så min sagsbehandler måtte skrive hendes konklution om og besluttede derfor (med min samtykke) at vi prøvede at søge pension på §17, idet vi så ville få afvide hvad de synes mangler.

Men det fik jeg jo så ikke noget svar på. Men hvis det er fordi jeg SKAL ha prøvet medicinering, så er det jo klart nok. Jeg har jo bare prøvet alt smertemedicin. hvis man lige ser bort fra de antideprisive og epelisi medicin.

Da din sag var overgået til behandling, fik du da ikke senere et brev med mulighed for at deltage i et høringsmøde, hvor du kunne have snakket din sag. Ville de indstille dig til afslag eller hvad lød dette brev på, hvis de ville indstille dig til et afslag, så burde der have stået hvilke grunde der lå til grund.

[maiken]

Jo der stod de ville indstille mig til afslag. og der stod også hvorfor. Men det viste sig at være samme grundlad som pensionsudnævnet afslog mig på. Jeg var også med til mødet med det, og måtte da også bryde sammen i gråd ind imellem. Men jeg måtte jo ikke tage nogle ting fra min sag op og vende, så jeg kunne ikke gøre andet end at sige hvordan og hvor meget mit liv har ændret sig og fortælle om min hverdag. Andet kunne jeg ikke snakke om. Så stillede de et par spørgsmål, som jeg også svarede på og så var det møde slut. 3 dage efter fik jeg mit afslag med posten.

[LS1980]

Oprindeligt indsendt af maiken

Jo der stod de ville indstille mig til afslag. og der stod også hvorfor. Men det viste sig at være samme grundlad som pensionsudnævnet afslog mig på. Jeg var også med til mødet med det, og måtte da også bryde sammen i gråd ind imellem. Men jeg måtte jo ikke tage nogle ting fra min sag op og vende, så jeg kunne ikke gøre andet end at sige hvordan og hvor meget mit liv har ændret sig og fortælle om min hverdag. Andet kunne jeg ikke snakke om. Så stillede de et par spørgsmål, som jeg også svarede på og så var det møde slut. 3 dage efter fik jeg mit afslag med posten.

Forstår det ikke helt. Hvilke ting fra din sag måtte du ikke tage op og vende.

Jeg selv fik lov til at fortælle alt det jeg ville fortælle og alt det som jeg mente at havde betydning for min sag, havde jeg på forhånd skrevet ned og godt det samme, for mødet var kun 30 minutter og der kunne jeg ikke nå at sige alt det jeg ville, så de fik mit brev jeg havde lavet til mødet og gud ved hvor mange bilag som jeg også mente havde betydning for sagen.

Hvordan var udarbejdelsen af din rp, havde sb lavet sit job som hun burde?

Min sb. havde på ingen måde lavet hendes arbejde godt nok og alt det som hun så ikke havde taget med, fortalte jeg til pensionsnævnet. Kan sidde med tanken om at havde jeg ikke gjort noget for at pensionsnævnet fik en anden vinkel af tingene, så havde jeg også fået et afslag, da de også hos mig ville indstille til afslag. Men mit held skulle være med mig og jeg fik tilkendt ftp.

Hvis jeg var dig ville jeg helt bestemt klage min sag. Gå meget konkret ind i dine beretninger, så der ikke på nogen som helst måde kan herskes tvivl over det du vil fortælle. Dermed sagt det du fortalte dem til høringsmøde, det kan du hvis du mener at de ikke har forstået dig korrekt, uddybe i en klage og gøre dem opmærksom i at du ikke er enig i den afgørelse de er kommet med. Husk at påpege "" udtalelser "" som sb. egen læge, lægekonsulent, specialister osv har utrykket sig omkring din nedsatte funktionsevne og at du ud fra disse ikke er enige i afgørelsen.

Håber dette er et lille hjælp med på vejen til en klage.

Ps. Det var ekstemt hurtigt de havde taget sådan en beslutning, mon de virkelig havde sat sig ind i det hele, er du sikker på at alle dine papir kom med fra sb. til pensionsnævnet så de havde alt materialet at beslutte udfra. Hvis ikke så ville jeg så tvivl til om de havde læst samtlige papir der lå i dine sagsakter;-)

[maiken]

Jeg måtte slet ikke snakke om min sag. Det stod der i mine papirer fra visitationsudvalget og de sagde de også til mødet. Jeg måtte kun fortælle dem om hvordan det er/var at være mig. For der var da mange ting som jeg gerne ville ha snakket med dem om. Men når jeg prøvede at komme ind på et bestemt stykke papir, fik jeg bare af vide at det måtte vi ikke snakke om.
Før min sag gik videre fik jeg et kopi af alt hvad min sb havde så jeg kunne gennemgå dem og se om der var noget der manglede. Da visitationsudvalget havde fået sagen, fik jeg igen en kopi af alt hvad de havde, så jeg igen kunne gennemgå dem og se om der var noget der manglede. Og alt var der.

Jeg tror grunden til de var så hurtige er fordi jeg ikke har afprøvet medicin. Så derfor så skal de afvise den. (Har jeg hørt/ kan læse mig til på de forskellige fora).

Det siges at man ikke kan arbejdsprøve en person før end alle mulige bedringsforhold er taget i betragting, så umidelbart er det den eneste store fejl min sb har lavet. Jeg har nemlig været arbejdsprøvet. Flere gange.

Min rp er okay udført. Der er og har været nogle fejl og mangler, men dem har jeg bare skrevet som borgerens bemærkninger. Så på den måde står de også i min rp.

Jeg har også besluttet at anke min sag. Skal bare lige ha fundet ud af om jeg vil/kan ofre penge på en personrådgiver eller om jeg skal gøre det hele selv. Det ville jo være best hvis jeg kan få råd til en rådgiver som kan gøre det for mig så den bliver så udførelig og korekt som overhoved mulig.

[frup]

Det er rigtigt nok, at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, førend en arbejdsprøvning reelt kan bruges til noget... I princippet kan ingen jo vide, hvordan din arbejdsevne ville være, hvis du var fx smertedækket bedre med medicin. På samme vis underkendes en arbejdsprøvning normalt også, hvis ikke alle skånehensyn er opfyldte...

Mht. privatrådgiver så vil jeg anbefale dig at overveje det grundigt, og hvis du beslutter dig for en, at se dig godt om - det er ikke altid dem, der er mest synlige, der er de bedste
Jeg har selv lidt erfaringer med en privatrådgiver, som jeg valgte netop fordi jeg trængte til at blive aflastet. Det eneste jeg fik ud af det var at betale en masse penge - der var ikke styr på noget, der blev ikke svaret på hverken telefon eller mails (eller i hvert fald kun sjældent), min sag blev aldrig læst igennem af rådgiveren og jeg endte med at måtte gøre ALT selv alligevel. Det var ikke det værd - tværtimod, så var det det sidste jeg trængte til, eftersom jeginden forvejen var frustreretog nedkørt over behandling i kommune.

Alt hvad jeg har brugt i klager etc. er råd og hjælp jeg har fået herinde fra - der sidder rigtig mange herinde, der har rigtig godt styr på det :-)

[Maja44]

Som jeg "ser" din sag, så mangler du at afprøve yderligere medicinske muligheder - herunder antidepressiver og epilepsimedicin der i små doser kan være lindrende for især nervesmerter. Jeg tror ikke du kommer nogen vegne med en klage - man vil fastholde at der stadig er behandlingsmuligheder.
Mit bedste bud til dig lige nu vil være at prøve at blive henvist til smerteklinik, og at få afprøvet de medicinske muligheder der er.
Det kunne jo faktisk være at der var hjælp at hente der?