K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 20-05-2021, 17:24   #791
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Martin Damm næstformand i KL Borgmester Kalundborg kommune

Martin Damm er tidligere formand for Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg. Martin Damm blev i 2013 valgt til den nye formand i Kommunernes Landsforening, gældende fra marts 2014. Fra marts 2018 er Martin Damm næstformand i KL.

Martin Damm, Venstre har skrevet et debatindlæg.


https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...NTB7Lb6VUaY5dU

Et gedigent løft af socialområdet

Med til forhandlingerne har vi nemlig en plan. Det er en plan for, hvordan vi i fællesskab med regeringen kan løfte socialområdet. Altså hjælpen og støtten til udsatte børn og voksne og borgere med et handicap eller en psykisk lidelse.

Som kommunalpolitiker er jeg ikke født med et særligt ”spare-gen”
. Siger Matin Damm

Ved samme lejlighed kræver KL 5 milliard af Astrid Krag, S som Kl er sig bevidste om, at Astrid Krag, hverken kan eller vil leverer til KL.

Nej, Martin Damm, dit indlæg viser at du er en dygtig politiker og du lytter naturligvis ikke.

Et af de syges og handicappedes små krav er bare lovlige afgørelser og retssikkerhed for børn, unge, voksne og ældre.

Ingen tillid, uden retssikkerhed.

I mange år har en del borgere klaget til dig over din og din forvaltnings manglende overholdelse af Retssikkerhedsloven i Kalundborg kommune.

Klager som du har siddet overhøring. Fordi dine venner i Ankestyrelsen i årevis har holdt hånden over dine ulovligheder.

Muligvis er der kommet nye og dygtige jurister i Ankestyrelsen, som endelig har læst loven og afgjort at borgernes klager har været berettiget.

Ankestyrelsen afgørelse over Kalundborg kommune.

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

Med venlig hilsen

Bilag, om nære tilknytninger, imellem venner
http://www.k10.dk/showpost.php?p=372643&postcount=785

Tilsynets 1ste afvisning.

"Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område.
Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af
"

Tilsynets 2den afvisning

"da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af"

Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme hvad de gider at have med at gøre.

Sidst redigeret af phhmw; 20-05-2021 kl. 17:31.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-05-2021, 21:06   #792
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Læserdebat: Vi skal overholde loven!

Vi har snart kommunalvalg.

Derfor skal lovens overholdes, RSL § 3 stk.2

https://fyens.dk/artikel/læserdebat-...verholde-loven

Læserdebat: Ventetiden på hjælp fra det offentlige må ikke være afhængig af hvor man bor i landet. I Vejle kan man i gennemsnit behandle en handicapbilsag på 13 uger. I Nyborg tager det ifølge Danmarks Statistik 107 uger! Det er urimeligt!

Lang ventetid er desværre tilfældet for alt for mange borgere i Nyborg Kommune, der gennem årene har ansøgt om diverse hjælpemidler. Mennesker i kød og blod der på grund af funktionstab og smerter har brug for hurtig hjælp fra det store fællesskab.

Retssikkerhedsloven fastslår, at kommunerne er forpligtet til at ”behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt”.


Læs venligst k10 kommentarer, som du sikkert med garanti, kender udenad.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-05-2021, 18:51   #793
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vordingborg kommune

Kære Mikael Smed, Borgmester, Vordingborg kommune.

VEDR.: Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 vs HJEMVISNINGER fra Ankestyrelsen.

Vordingborg kommunalbestyrelse vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er stærkt mangelfulde.

Der skal vedtages og offentliggøres sagsbehandlingsfrister inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse. Ref RSL § 3 stk.2

HJEMVISNINGER. Fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen

https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13

Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.

Det bliver vanskeligt at overholde, når Vordingborg kommunes sagsbehandlingsfrister er stærkt mangelfulde og dermed ulovlige.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

SVAR.

Kære Peter Hansen.

Tak for din mail, hvor du gør opmærksom på, at sagsbehandlingsfristerne på Vordingborg Kommunes hjemmeside er mangelfulde.

Det er helt korrekt, at informationerne er mangelfulde og det vil vi selvfølgelig rette op på. Heldigvis arbejder vi i praksis efter de gældende regler.

Endnu en gang tusind tak for din mail, godt du er opmærksom og giver besked, kun sådan kan vi blive bedre.


Venlig hilsen

Mikael Smed
Borgmester


Hilsen Peter

Retssikkerhedsloven blev vedtaget juni 1998, skærpet 2009 på k10 foranledning.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-09-2021, 23:18   #794
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
2013 Inkompetent ministersvar

https://www.ft.dk/samling/20121/spoe...1569/index.htm

Spørgsmålets ordlyd:

Hvad synes ministeren er en rimelig behandlingstid for sager om tilskud til familier med børn med handicap?

Svarets ordlyd
Social- og integrationsministeren
Karen Hækkerup

Jeg vil opfordre til, at der indlægges pausefisk, så man kan finde nye talepapirer frem.

Jeg kan ikke sige generelt, hvilken sagsbehandlingstid der er rimelig. Nogle sager er jo enkle og tager kort tid at behandle, mens andre er svære og af den grund må tage længere tid. Det er jo udtrykkeligt fastsat i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, og derfor kan man sige, at går vi over i den anden grøft og siger, at der skal være nogle særlige krav om, hvad sagsbehandlingstiden skal være, risikerer vi meget nemt, at det vil blive opfattet som minimumstider, og det synes jeg egentlig heller ikke vi kan være interesseret i, for det vil også betyde, at nogle borgere ikke får hjælp så hurtigt, som de egentlig havde brug for.

At have en sætning, der lyder, at det skal være så hurtigt som muligt, forpligter, og det giver også i forhold til den vurdering, der har været fra Ankestyrelsen, mulighed for, at man, hvis en kommune smøler, kan klage over det, fordi det så vil blive betragtet som et afslag


SPØRGSMÅL

Er det blevet bedre i anno 2021?


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 14-10-2021, 05:32   #795
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kender DU din sagsbehandlingstid?

FØR du afsender en given ansøgning om hjælp til kommunen, eller Udbetaling Danmark, skal du kende til din sagsbehandlingstid, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse, eller sagsbehandling ved Udbetaling Danmark.

DU finder din sagsbehandlingstid på DIN kommunes hjemmeside.

DU burde finde Udbetaling Danmarks sagsbehandlingstider på deres hjemmeside.

Det kaldes retssikkerhed.

Kontroller DIN kommunes sagsbehandlingstider iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 og sammenlign DIN kommunalbestyrelses vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider med en kommune, som tydeligvis forsøger at overholde RSL § 3 stk.2 Holbæk kommune:

https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf

Bemærk, hvornår kommunalbestyrelsen har revideret, som loven kræver, deres sagsbehandlingstider ""Sagsbehandlingsfrister 2021""

Sammenlign med DIN egen personlige kommune.


Hilsen Peter

Bilag

Udbetaling Danmark

http://www.k10.dk/showthread.php?t=29610

https://www.borger.dk/OrphanData/udb...stid:mad::mad:

Tilsynsbrev til bestyrelsen for Udbetaling Danmark 2019 vedrørende 2018
https://star.dk/media/12031/c-users-...-vedr-2018.pdf
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-10-2021, 16:54   #796
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen giver klar besked om sagsbehandlingsfrister

Nordfyns Kommune har fået et lille rap over fingrene af Ankestyrelsen, fordi det først beregnede sagsbehandlingsfrister fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.

Kalundborg kommune samme ulovlighed.

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...ndlingsfrister

Hvornår er det korrekte tidspunkt at beregne sagsbehandlingsfristen fra?
Det svar har Ankestyrelsen nu givet en pejling på baggrund af en sag fra Nordfyns Kommune.

Kommunen havde nemlig den praksis på det sociale område først at regne sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst.

Men det er ikke en korrekt måde at gøre det på og er i strid med retssikkerhedslovens § 3 stk 2, 1, slår Ankestyrelsen fast.

Det sker i citatet: ”Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet”.

DERTIL KOMMER TRE VIGTIGE POINTER I ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

For det første, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes.

Ligeledes skal kommune give borgeren skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes i den konkrete sag.

Ankestyrelsen slår endvidere fast, at den skriftlige besked om forlængelse af fristen skal ske INDEN fristens udløb.


Ankestyrelsen

[B]https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ss-3-stk-2.pdf

Ankestyrelsens brev til Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
[A] har den 17. januar 2017 og 24. januar 2017 skrevet til Statsforvaltningen om Nordfyns Kommunes manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid i hendes ansøgningssag om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100
.
Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1. Det er derfor Ankestyrelsen, der nu behandler sagen.

På baggrund af henvendelserne fra [A] samt Nordfyns Kommunes redegørelser om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, har Ankestyrelsen fundet grundlag for at udtale sig om Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vi har endvidere fundet grundlag for at udtale os om kommunens praksis vedrørende fremsendelse af skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist.

Resumé

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum.
Det er også vores opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte

18. december 2018
J.nr. 2017-4819
Ankestyrelsen 7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00

sagsbehandlingsfrist er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum.
Ankestyrelsen beder på den baggrund kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til.
Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse.

Sagens baggrund

På baggrund af [A]s klage til Nordfyns Kommune over sagsbehandlingstiden i hendes konkrete ansøgningssag har kommunen den 19. december 2016 blandt andet skrevet følgende til hende:
”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen. Forvaltningen har pligt til at indhente relevante oplysninger for at kunne behandle din ansøgning.”

På borgmesterens vegne har forvaltningen endvidere svaret følgende til [A] den 2. januar 2017:

”Nordfyns Kommune bestræber sig på at behandle henvendelser fra borgerne, herunder ansøgninger om merudgiftsydelse, så hurtigt som muligt under hensyntagen til de ressourcer, som kommunen har til rådighed.

Sagsbehandlingen vil dog altid medføre et vist tidsforbrug, blandt andet fordi det er vigtigt at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, forinden afgørelse træffes.
I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser. Afgørelsen af den 27. oktober 2016 vedrørende merudgiftsydelsen er desuden truffet kort tid efter modtagelsen af den sidste dokumentation fra dig.
Samlet set er det borgmester s opfattelse, at tidsforbruget forbundet med behandlingen af din sag ikke har været urimeligt.”
2
På baggrund af [A]s henvendelse til Statsforvaltningen har Statsforvaltningen den 14. februar 2017 anmodet Nordfyns Kommune om en redegørelse vedrørende kommunens overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Kommunen har herefter i redegørelse af 17. februar 2017 til Statsforvaltningen blandt andet anført følgende om forløbet i den konkrete sag:

”Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes og offentliggøres frister for sagsbehandlingstiden, og at ansøgeren skal have skriftlig besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes.
Nordfyns Kommunes frister for sagsbehandlingstiden er i overensstemmelse hermed offentliggjort på hjemmesiden, jf. følgende link: https://www.nordfynskommune.dk/~/media/Hjemmeside/Topm enu/Omkommunen/Generelinformation/Sagsbehandlingstider/Sa gsbehandlingsfrister.pdf?la=da

Af dette dokument fremgår, at fristen vedrørende merudgiftsydelse er 4 uger.
[...]
Baggrunden for, at fristen på 4 uger ikke har kunnet overholdes i den konkrete sag, er at der ikke inden for denne frist var tilvejebragt de informationer og vurderinger, som var nødvendige for at kunne træffe endelig afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
[...]
Formålet med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. pkt. er at sikre, at en borger får besked, hvis den normale sagsbehandlingstid viser sig at blive overskredet. I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.”
3
Kommunen har i sin redegørelse endvidere anført følgende om kommunens generelle praksis:
”Overordnet kan det oplyses, at Nordfyns Kommune tilstræber at overholde de fastsatte sagsbehandlingstider, i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

I de tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere end den relevante frist, kan ansøgeren forvente at modtage skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

Dette gælder både overordnet – altså for alle de forskellige sagstyper og frister – og specifikt i relation til ansøgninger om merudgiftsydelse.
Nordfyns Kommune er således opmærksom på retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og overholder denne.”

Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Dette fremgår af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1.
Ankestyrelsen kan som tilsynsmyndighed udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens § 50
.
Ankestyrelsens udtalelse
Beregning af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
I § 3 i retssikkerhedsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 med senere ændringer om retssikkerhed og administration på det sociale område) er der regler om sagsbehandlingstid og sagsbehandlingsfrister for sager på det sociale område:
”§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af
4
en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”
Det følger endvidere af lovens § 10, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Af Børne- og Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (vejledning nr. 10283 af 7. december 2017) fremgår det, at § 3, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der
foreligger en afgørelse.

Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger rejser spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp.

Det fremgår også af vejledningen, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.

Vi henviser herved til vejledningens punkt 36 og 39.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 3 (lovforslag nr. L228 af 16. april 1997) fremgår blandt andet følgende:
”Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.”
5

Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet.

Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden.

En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe.

Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen har beregnet sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst.

Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]:
”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen.”
og
”I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser.”

Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunkt, er det Ankestyrelsens vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum.

Skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af fristen
Af vejledningens punkt 40 fremgår det, at hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse inden for den frist, som myndigheden har fastsat, skal ansøgeren skriftligt have dette at vide, og myndigheden skal oplyse, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der vil gå, før myndigheden kan træffe en afgørelse.

Hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse, f.eks. fordi der mangler visse lægelige oplysninger, kan myndigheden opfylde kravet ved at oplyse borgeren om, at der vil blive truffet afgørelse, når ansøgeren eller myndigheden har fremskaffet de manglende lægelige oplysninger.
Det fremgår også af vejledningen, at i nogle tilfælde kan man forudse, at der skal fremskaffes en del oplysninger, inden sagen er klar til afgørelse.

6
I sådanne tilfælde er det ofte umuligt at sige noget præcist om, hvor lang tid der vil gå, før der kan træffes en afgørelse. Myndigheden kan i disse tilfælde oplyse borgeren om, hvor langt sagen er, og at afgørelsen ikke kan træffes, før oplysningerne er fremskaffet.

Af lovforslag nr. L117 af 16. april 1997 fremgår blandt andet følgende:
”Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Det er som følge heraf Ankestyrelsens vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes.

Det er ligeledes vores vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom kommunen mener, at det henset til forløbet i den konkrete sag må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes.

Endvidere er det vores vurdering, at borger skal modtage den skriftlige besked om forlængelse af fristen inden fristens udløb.
Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen ikke altid har givet skriftlig besked om forlænget sagsbehandlingstid, når sagsbehandlingstiden har trukket ud over den efter § 3, stk. 2, fastsatte frist.

Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]:
”I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu
7
ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.”

Da kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden – også selvom kommunen mener, at det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes – er det vores vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum.

Ankestyrelsen anmoder om en redegørelse fra kommunalbestyrelsen
Ankestyrelsen skal anmode kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen har sendt en kopi af dette brev til [A].

Venlig hilsen
Hanne Villumsen Kontorchef
Nadia Pedersen


phhmw

Ovenstående har k10 vidst igennem mange år, men nu har Ankestyrelsen sammen vurdering som k10, der i 2009 endnu engang fik RSL § 3 stk 2 skærpet.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-10-2021, 18:05   #797
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Emma har ikke været i skole 1 år, kommunen svare ikke.....

Emma har ikke været i skole i et år: Kommunen svarer ikke.

https://sn.dk/Villabyerne/Emma-har-i...q2UKfus_cmCnMo

Alle skal kende til den dato, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse.

Ens personlige kommunalbestyrelse, med borgmesterens som hovedansvarlig, skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Disse vigtige frister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 skal kunne findes på kommunens hjemmeside på en let tilgængelig placering.

Sagsbehandleren skal indhente alle oplysninger til sagens vurdering og afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist.

Hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen, og sagsbehandleren ikke kan overholde den politisk vedtagne frist, skal borgeren skriftligt modtage en ny frist til afgørelsen skal falde.

Dette skal også ske inden for den politisk vedtagne frist.

Når Ankestyrelsen HJEMVISER en social sag, som de ressourcestærke borgere borgere tidligere har klaget/anket over for kommunen. Her skal kommunen ikke starte forfra på sagen, men afslutte klagen/anken inden for kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstider, som SKAL finde på kommunens hjemmeside.

Hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager frister for ALLE områder, vil HJEMVISTE sager ikke kunne behandles iht Folketingets krav

Kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider, kan der ikke klages over. Naturligvis.

Sagsbehandlere og andre ansatte må aldrig selv fastsætte en kommunes serviceniveau, men kun politikerne kan, skal og må. Naturligvis.

EKSEMPEL på en tilfældig kommune, som har viljen til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.: https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf

Det beskrevne hedder Retssikkerhed, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009.

Men der findes en gråzone, som bør drøftes, fordi retssikkerheden er ikke-eksisterende og rammer børn og forældre særdeles hårdt og er utilstedeligt, bizart og særdeles ondskabsfuldt.

Her bør forældre i samme situation hjælpe med fakta og lov-henvisninger, så vi alle forstår problemstillingen.

Eksempel fra en tilfældig kommune:

https://sn.dk/Villabyerne/Emma-har-i...q2UKfus_cmCnMo

Emma har ikke været i skole i et år: Kommunen svarer ikke

16-årige Emma lider af infantil autisme og svær angst og har nu ikke været i skole i et år. Hendes forældre er stærkt utilfredse med manglende hjælp fra Gentofte Kommune, der to gange har været knap fem måneder om at give et skoletilbud

Villabyerne - 21. oktober 2021 kl. 09:06
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen

Det er magtesløsheden, der er værst for Peter. Hans 16-årige datter Emma, der lider af infantil autisme, har nu ikke været i skole eller modtaget nogen form for behandling gennem Gentofte Kommune i et år, og han og hans kone føler sig fanget i et ubehjælpsomt system, hvor alting går langsomt, hvor unavngivne personer træffer beslutninger om deres datter uden at have mødt hverken dem eller hende, og hvor de ikke engang kan få fat i deres skiftende sagsbehandlere i Gentofte Kommune.


"Vi er ved at blive drevet til vanvid af Gentofte Kommune. Jeg har aldrig før oplevet et så umuligt system, når det handler om en ung persons liv og fremtid. Systemet fungerer ikke. Det virker som om, det er designet til, at det skal være svært at få fat i nogen. Vi ville gøre hvad som helst for at komme ud af det her system, men vi er låst," siger han.

Emma er et opdigtet navn, som Villabyerne har fundet på af hensyn til familien. Af samme grund fremgår kun Peters fornavn.

Angst og autisme

Ifølge Emmas terapeut, en specialist i autisme, er Emma det mest komplekse barn, hun har mødt i sin tyve år lange karriere.

Hun blev diagnosticeret med infantil autisme, tvangshandlinger, angst og depression, da familien flyttede til Danmark for to år siden. Indtil da havde de boet i udlandet. Peter er ikke fra Danmark, men det er hans kone. Som følge af aldrig at have boet i Danmark før er Emmas danskfærdigheder dårlige, men hun har ikke kognitive udfordringer eller indlæringsvanskeligheder og har en højere IQ end gennemsnittet.


På Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, hvor hun blev udredt, vurderede de Emma som ekstremt sårbar, og at der var 'behov for en hurtig og massiv indsats i kommunalt regi i forhold til autismebehandling og generel støtte af familien'.

Hverken hurtig eller massiv er dog de ord, Peter og hans kone vil knytte på Gentofte Kommunes indsats. Hverken de eller Emma har på noget tidspunkt i de sidste to år modtaget psykologhjælp af kommunen.

"De tilbød os familieterapi og puttede os på en venteliste, men vi hørte aldrig fra dem igen," siger Peter, hvis familie i stedet fik psykologhjælp gennem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der trådte til, da de hørte, at der ikke skete noget gennem Gentofte Kommune.

Fra det første netværksmøde i 2019 gik der fire måneder, før Gentofte Kommune visiterede Emma til dagbehandlingstilbuddet Sputnik. Fire måneder, hvor hun hverken gik i skole eller modtog behandling gennem Gentofte Kommune.
Emma kom af sted i skole i omkring 50 timer før og 50 timer efter sommerferien sidste år, men hun måtte droppe ud i september. Hun kunne ikke klare det.

De tre kategorier

For børn som Emma er der i Københavnsområdet og Gentofte tre kategorier af dagbehandlingstilbud, hvor man både går i skole og modtager psykologbehandling. Fra kategori 1 til 3 alt efter, hvor behandlingskrævende børnene er. Jo højere kategori, skolebørnene visiteres til, jo højere er prisen, Gentofte Kommune betaler.

Sputnik er en dagbehandlingsskole i kategori 2, og for Emmas forældre blev det efter sommerferien sidste år, da hun startede i 9. klasse, klart, at skoletilbuddet - trods skolens velvilje og indsats - ikke matchede det store behov, Emma havde og har for behandling, og som Børne og Ungdomspsykiatrisk Center havde redegjort for.

Derfor var det også dømt til at fejle, mener Peter, der føler, at kommunen tænkte mere på økonomi end på, hvad der var bedst for hans datter.

Lukker sig inde

Emma ser det som en fiasko, at hun måtte droppe ud af skolen, og lukker sig mere og mere inde i sig selv og på sit værelse, som tiden går.

"Hun bor bare på sit værelse. Hun har brug for et formål for at komme ud, og det formål har hun ikke uden et dagbehandlingstilbud," siger Peter.

I januar, efter fire måneder, afholdes der er nyt netværksmøde mellem forældre, skole, kommune og Børne og Ungdomspsykiatrisk Center og siden endnu et møde. Sputnik erkender, at Emma har brug for mere hjælp, end de kan tilbyde.

Emmas forældre skriver et udførligt brev til Gentofte Kommune, hvor de argumenterer for, at Emma har brug for et helhedsorienteret og højt specialiseret 1:1-dagbehandlingstilbud i stedet.

Hvor Sputnik er i kategori 2, så ønskede de ikke bare en dagbehandlingsskole i højeste kategori 3, men specifikt Søstjerneskolen, der egentlig ligger udover den kommunale tilbudsordning, men som kommunen har mulighed for at visitere til, hvis behovet berettiger det.

De beskriver også, hvor store omkostninger det har for dem personligt, at deres datter har det så dårligt og bare er derhjemme uden nogle former for hjælp andet end den terapeut, de selv betaler for. Og det tager stadig hårdt på dem den dag i dag, hvor de begge fortsat arbejder på nedsat tid.

"Det er tungt. Hver gang vi taler om det, er vi nærmest i tårer. Min kone har gået til terapeut og har været sygemeldt fra arbejde, og nu prøver hun at involvere sig så lidt som muligt, for hun kan ikke holde til det. Som familie er vi konstant under pres, fordi vi ikke føler, det går fremad," siger Peter.

Mens Peter og hans kone bliver gradvist mere og mere mærkede af situationen, går dagene uden svar fra Gentofte Kommune.

Februar forsvinder, og foråret kommer og går uden en lyd. I juni i år skriver Børne og Ungdomspsykiatrisk Center et brev til kommunen med en vurdering af, at Emma havde behov for 'et helhedsorienteret behandlingstilbud, der kan sidestilles med døgnbehandling'. En vurdering, de også havde givet på mødet i januar.

Selvom hun i forhold til sin angst og depression var i en smule bedring ved at få lov at være hjemme, uden der blev stillet krav til hende, så belastede det forældrene hårdt, konstaterer psykologen i brevet.

Ansigtsløst nævn

Først i midten af juni, knap fem måneder efter sidste møde og otte måneder siden Emma sidst var i skole, får forældrene et opkald fra deres sagsbehandler i Gentofte Kommune, der kan fortælle, at Emma nu er visiteret til et mere specialiseret dagbehandlingstilbud på en skole i kategori 3. Peter og hans kone beder om at få tilbuddet og svar på, hvorfor det er det rigtige på skrift, og det tager så endnu en måned.

Tilbuddet er ikke, hvad de havde håbet på. De føler ikke, at Gentofte Kommune lytter til hverken dem som forældre eller til de eksperter, der kender Emma bedst.

I stedet er det personer i skolevisitationsudvalget, der aldrig har talt med dem, der bestemmer over Emmas fremtid.

"Vi bliver bedt om at lægge vores datters skæbne i hænderne på navnløse, ansigtsløse personer, som aldrig har mødt os, og som vi ikke kan tale med. Vi føler os fuldstændig magtesløse, og som om vi intet har at skulle have sagt," siger Peter.

Fordi der er gået så lang tid, hvor deres datter ikke har været i skole, tør de ikke kæmpe videre for det tilbud, de mener, vil være det rette. Emma har brug for at komme i skole og få behandling.

"Vi føler, vi løber hovedet mod muren. Vores sagsbehandler har slet ikke svaret os, der er ingen kommunikation. Vi har netop fået at vide, at de skifter sagsbehandler, det bliver så tredje gang på under et år. De har formået at trække det så meget i langdrag, at det ikke giver mening for os at klage," siger Peter og henviser til, at der er op til fire måneders ventetid i Ankestyrelsen.

Frygt for fremtiden

Peter og hans kone har nu takket ja til tilbuddet, og Emma har udsigt til endelig at komme i skole igen. Selvom de fortsat er nervøse for, om det er det rigtige tilbud for deres datter, så vil de nu gøre alt, hvad de kan for, at det bliver en succes for Emma, understreger Peter, der har fået et godt første indtryk af den nye skole.

Alligevel slutter kampen med Gentofte Kommune ikke her for parret. Kommunen har nemlig registreret Emma til at gå i 10. klasse på den nye skole, og det vil betyde, at det vil blive hendes sidste skoleår.

"Kommunen vil ikke tillade, at hun går i 9. klasse igen, selvom hun kun var i skole i måske 50 timer hele sidste år i 9. klasse. Den nye skole er enig med os i, at to års skole er bedre for Emma. Hvis kommunen havde givet os et dagbehandlingstilbud hurtigere efter mødet i januar, ville vi ikke være i den her situation, men det tager de slet ikke ansvar for. Hun har dybest set mistet et års skolegang på grund af dem, og nu vil de ikke tillade hende at indhente det," siger Peter.

De frygter, at hun med kun syv måneder tilbage af skoleåret ikke vil nå at få den behandling og skolegang, der vurderes til at være afgørende for, at hun vil kunne klare sig i livet og uddanne sig videre på en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).

Hvad kan ændres

Peter og hans kone henvendte sig til Villabyerne, efter avisen skrev om de 58 forældre, der sendte et brev til borgmesteren med klager og forslag til forbedringer på børnehandicapområdet.

De kunne genkende 'deprimerende meget' fra de andre forældres historie, og de har også selv idéer til, hvad der først og fremmest skal laves om.

"Det mest åbenlyse er, at man ikke kan tale med dem, der træffer beslutningerne. Uden dialog vil man aldrig føle, man bliver lyttet til. Vi er ofte blevet fortalt, at vi skal ringe til kommunen hver dag, skrive til kommunen hver dag og skrive til borgmesteren, indtil vi får lov at tale med de rigtige mennesker. Men så er systemet jo i stykker, og så er det klart, at sagsbehandlerne rejser en mur, så man ikke kan kontakte dem direkte," siger Peter.

Han savner også, at kommunen lytter til de eksperter, der har været tæt på børnene, når der skal visiteres til et skoletilbud. Og det er alt i alt den manglende kommunikation, der er central i kritikken. Som forælder føler man sig ikke hørt, og man bliver frustreret over ikke at kunne komme igennem med sine synspunkter, mener han.

"Du føler konstant, at du svigter dit barn. At du ikke gør, hvad der er bedst for det. Det er det, der gør, at man får lyst til at græde hver gang, man er i kontakt med kommunen," siger Peter.

Vil gøre processen smidigere

Villabyerne har forelagt forældrenes kritik af Gentofte Kommune for Anders-Peter Østergaard, direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid.

Han henviser til de lovmæssigt påkrævede undersøgelser og vurderinger, kommunen skal gennemføre, men understreger samtidig, at man er i gang med at se på, om man kan styrke forældreperspektivet og hurtigere imødekomme børnenes behov.

Jeg har fuld forståelse for, at det er en vanskelig situation, familien er i, og der skal ikke herske tvivl om, at kommunens medarbejdere alene har barnets interesser for øje, når de skal finde det rette tilbud. Når det rette tilbud er fundet, tildeles der økonomi til dette."

"Jeg er klar over, at ventetiden opleves som lang og uvis for familierne, men loven foreskriver, at vi skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse, før vi må give et specialtilbud.
"

"Det er tidskrævende, og derfor er der i lovgivningen en ramme på fire måneder.

Der skal også ifølge loven udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering, som skal vurdere barnets behov i undervisningen. Og endelig skal medarbejderne have dialog med de relevante dagbehandlingsskoler for at afgøre, hvilket tilbud, der vil være det rigtige.

Alt i alt tager alle disse processer desværre tid.
"

"Som Villabyerne tidligere har beskrevet, er vi i dialog med en gruppe forældre med erfaringer på området, fordi vi ønsker at udvikle området og blandt andet se på, hvordan forældreperspektivet kan styrkes, og også om vi kan gøre processerne mere smidige og kortere.

For vi vil jo det samme, nemlig at lykkes med at imødekomme barnets behov,
” siger han.

SPØRGSMÅL fra k10:

Er disse ulykkelige sager ikke juridisk tilhørende under Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, som hvis familien havde ansøgt om en badestol til sit handicappede barn?

Findes der en gråzone her, uden faste sagsbehandlingstider?

Eller havde søgt om en invalidebil iht Servicelovens § 114?

Hvem i det kommunale system kan tillade sig ikke at svare på en families skrivelser?

Hvis jeg søger om nye batterier til mit høreapparat SKAL kommunens sagsbehandler svare mig.

Hvorfor ikke mit barn, som ikke har været i skole i et år?


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 21-10-2021 kl. 18:08.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-10-2021, 18:18   #798
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Advokat: Kommunen svigter grundlæggende den opgave, de er sat i verden for

https://sn.dk/Villabyerne/Advokat-Ko...c1LJtUtENS-ZDw

Advokat Thomas Taguchi bliver kontaktet af rigtig mange desperate forældre, der ser kommunerne som en barriere i stedet for en hjælp

"Kommunen er sat i verden for at hjælpe folk, tværtimod bliver de af mange mennesker set som en barriere. Grundlæggende føler rigtig mange mennesker ikke, at de får en tilstrækkelig rådgivning. Det andet er, at de føler, kommunen dikterer, hvad de skal gøre. De er overladt til et system, som man på grund af langsommelighed eller misinformation ikke stoler på. Det er derfor, de henvender sig til mig. Jeg ser mange af de her ting desværre. Kommunerne kommer til at ende i en rolle, der ikke har været intentionen. Forældrene oplever, at kommunerne ikke forstår alvoren i deres børns situation."

Thomas Taguchi er enig i karakteristikken, som Peter og andre forældre tidligere har givet af Gentofte Kommune til Villabyerne; nemlig, at det ikke altid virker til, der bliver lyttet til forældrene og eksperter.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Fejl i statusrapport Daffodill Hjælpemidler til handicappede 4 08-10-2010 00:08
statusrapport/ journalnotater mor2 Spørgsmål ang fleksjob 2 01-03-2010 00:52
svarfrister CHNEVIDE Alt det andet 3 25-08-2009 16:54
Statusrapport egen læge! iben Spørgsmål ang fleksjob 1 17-11-2008 11:54
Vedr.Statusrapport fra kommunen mus0025 Din historie 5 16-10-2008 18:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension