Hvis man ikke kan blive enige om løn, hvad så?

[peterdj]

Hej derude!

Ikke fordi det er nødvendigt lige nu, men kom til at tænke over det?

Er der nogle, der har mistet deres ret til ledigheds ydelse pga. de ikke kunne blive enige om lønnen med en evt. arbejdsgiver?
Altså hvis jeg forlangte 150 kr., men de kun ville give 100 kr (eller hvad mindste løn nu er for ufaglærte i diverse områder.

Lad os sige, at kommunen/AF havde sendt mig ud til en arbejdsgiver og søge på et job. Og så havnede jeg i den situation, at "kun" lønnen fraskilte os.
Kunne kommunen/AF så måske komme og sige, at jeg selv har sagt nej til et job, de har fremskaffet? Og på den måde give karantæne og indholde ledigheds ydelsen?

Ved godt at ens fagforening skulle kunne hjælpe i en løn forhandling.

Eller at kommunen havde oprettet en stilling ved dem selv for at spare penge.
Så kan de jo selv bestemme lønnen og hvor meget, de skal refundere til dem selv.

Der er også mange firmaer, der nærmest samarbejder med kommunen. De modtager folk i jobtræning og afprøvning. Ja, har nærmest een person kun ansat til aat styre dette. Her kunne der også være aftalt hvilken løn de skal give, for at kommunen skal kunne spare. De har så billig gratis arbejds kraft og ansatte til nedsat løn.

Eller er jeg for langt ude?

mvh peter

[gh72]

Altså du kan jo ikke selv bestemme lønnen som sådan. Når man visiteres til fleksjob, så har man jo ret til mindstelønnen for området. Hvis du så kan forhandle dig til mere, er det fint, men jeg tror egentlig ikke, man kan sige nej til et job, fordi man ikke kan få en højere løn.
Men jeg ved det ikke med sikkerhed!!

[Susanne2412]

Det er staten der refundere og ikke kommunen....

[superhoax]

@Suzanne m.fl.

Er ikke selv flekser, men er altså overbevist om at Kommunen refunderer til arbejdsgiver - Arbejdsgiver skal have papirene i orden i forhold til kommunen.

Staten refunderer i forhold til kommunen - dvs. at kommunen skal have sine papireri orden i forhold til kommunen

Ret mig hvis jeg tager fejl, men det mener jeg altså ikke, at jeg gør.

Det giver derfor mest mening, at sige, at det er kommunen, der refunderer, da arbejdsgiver arbejdstager i princippet kan være ligeglade i forhold til om kommunen får deres refussion - Men ikke i forhold til om arbejdsgiver får sin refussion - fra kommunen.

[superkok]

det eneste du kan være sikker på at få er mindsteoverenskomt på den område hvis du vil have x atal kroner mere for at tage flexjob og siger nej betragtes det som nej og kan i væreste tildfælde gøre så du mister ledighedydelsen men det kræver du har sagt nej til rimeligt tildbud ang flexjob 2 gange inden for x atal md så desvære ja din ydelse kan ryge de har selv taget min ledighedydelse selom jeg møde op på prøve sagde efter 4 timer kan ikke mere så jeg tager desvære hjem nr samtale hvor jeg var ærlig kan ikke forgrage fisk de tolkede det som 2 gange nej til rimeligt tilbud ang flexjob

[gh72]

Oprindeligt indsendt af superhoax

@Suzanne m.fl.

Er ikke selv flekser, men er altså overbevist om at Kommunen refunderer til arbejdsgiver - Arbejdsgiver skal have papirene i orden i forhold til kommunen.

Staten refunderer i forhold til kommunen - dvs. at kommunen skal have sine papireri orden i forhold til kommunen

Ret mig hvis jeg tager fejl, men det mener jeg altså ikke, at jeg gør.

Det giver derfor mest mening, at sige, at det er kommunen, der refunderer, da arbejdsgiver arbejdstager i princippet kan være ligeglade i forhold til om kommunen får deres refussion - Men ikke i forhold til om arbejdsgiver får sin refussion - fra kommunen.

Jeg mener også, det er kommunen, der refunderer.

Men spørgsmålet går jo på, om man kan takke nej til job, hvis man ikke mener at få nok i løn. Og her mener jeg ligesom Superkok, at det kan få konsekvenser, hvis man siger nej, da man jo ikke har ret til mere end mindstelønnen.

[curls]

Oprindeligt indsendt af superhoax

@Suzanne m.fl.

Er ikke selv flekser, men er altså overbevist om at Kommunen refunderer til arbejdsgiver - Arbejdsgiver skal have papirene i orden i forhold til kommunen.

Staten refunderer i forhold til kommunen - dvs. at kommunen skal have sine papireri orden i forhold til kommunen

Ret mig hvis jeg tager fejl, men det mener jeg altså ikke, at jeg gør.

Det giver derfor mest mening, at sige, at det er kommunen, der refunderer, da arbejdsgiver arbejdstager i princippet kan være ligeglade i forhold til om kommunen får deres refussion - Men ikke i forhold til om arbejdsgiver får sin refussion - fra kommunen.

Rigtigt!

Til Peterdj: Hvis du ikke tager imod et rimeligt fleksjob, kan du jo miste ledighedsydelse. Du skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet ifølge loven.

Du kan vælge at forhandle dig til en højere løn til en MUS-samtale på arbejdspladsen senere hen (det er ofte hvert år).

Som ufaglært er der ikke ret mange chancer for at få en højere løn lige med det samme, vil jeg skyde på. Jeg ville nok kun være glad for bare at få mere end ledighedsydelse-satsen. Hvis fagforeningen mener, det er rimeligt, at du skal have mindstelønnen, så synes jeg, det er okay.

[superkok]

eneste flexjobber har krav på er mindstløn efter overenskomt takker man nej er det = ledighedsydelsen og hvis de bare kan tolke det som nej ryger den tro mig har lige gået det igennem venter ligept på anke fra ankestyrelsen desvære ikke andet end at være glad for mindste overnskomt på det område du kan få flexjob.i særlige tilfælle kan de gå med til at det ville ikke være optimalt at tage det job løn osv

Du skal altså tage imod rimelige tilbud om fleksjob. Rimeligt arbejde er arbejde, som du kan klare, eventuelt efter en kort oplæring.

Får du ledighedsydelse og afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister du retten til ledighedsydelse i 5 uger. Hvis du inden for 1 år efter det første afslag igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister du retten til ledighedsydelse.

Du kan altså miste retten til ledighedsydelse, hvis du:

* ikke længere er berettiget til fleksjob
* bliver selvforskyldt ledig
* gentagne gange afslår rimelige tilbud om fleksjob
* generelt ikke er til rådighed for fleksjob


Selvom du mister retten til ledighedsydelse, betyder det ikke, at du automatisk mister retten til fleksjob.

Har du ikke har ret til ledighedsydelse, eller har du mistet retten til ledighedsydelse, kan du optjene ret til ledighedsydelse ved sammenlagt 9 måneders fleksjobansættelse inden for 18 måneder. Det samme gælder, hvis du modtager den særlige ydelse.

Ledighedsydelsen svarer til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det er kommunen, der udbetaler ledighedsydelse.
Hvis du har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder, skal kommunen vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt.

[peterdj]

Nu er jeg uddannet elektriker, men lider af et kraftigt hævet v. ben efter fjernelse af lymfer. (lymfodem) Så jeg kan ikke mere udføre et elektriker job. Stå på stige/stillads, ligge på knæ osv.
Skal derfor ud i et andent erhvervs område, hvor jeg så vil være at betragte som ufaglært.

Så sent som her til morgen blev jeg ringet op med to jobs.
Det ene i en spilleklub. Åbent fra 10-24. Så vagterne skulle deles på et par stykker. Jeg har det bedst fra 7-12, men kan jo således ikke sige nej til jobbet på andre tidspunkter af dagen/ugen. Allerede her er der konflikter. Det næste er at der må ryges i klubben. Jeg er IKKE ryger. Jeg ved at jeg ville klage over det med det samme. Kan og vil ikke stå i andres røg og slet ikke når jeg har haft kræft.
Det andet job var med at klargøre biler til undervogns behandling. Køre dem op på en lift. Rengøre dem under neden før på sprøjtning.
Nu kører jeg helst ikke bil pga. mit ben. Er bange for en hurtig reaktion og mit ben sidder fast og ikke kan reagere. (lyder mystisk, men benet er kraftigt hævet, så døjer også med plads i små biler)

Er før blevet tilbudt job med at køre bil. Skulle køre rundt med blomster for en butik. Op af trapper, aflevere blomster, ned af trapper igen. For så at køre til den næste. Allerede her ville mit ben strejke.

Og ved en gartner. Det var til at vedligeholde hans vognpark. Smøre traktorer, gravkøer, plæneklippere, fejemaskiner osv. Altså alt, hvad sådan et firma har af maskineri. Men igen med at køre rundt og klatre op og ned af maskinerne.

Jeg har påtalt det med at køre bil før ved et tidligere møde. Og her blev foreslået, at der skulle indrettes en handikap bil. Men det er som om, at de andre sagsbehandlere ikke læser de tidligere papirer, eller også er de væk.!?

Jeg har således sagt nej til "flere" jobs.

Så spørgsmålet gælder, hvor meget jeg kan sige nej til før "fælden" klapper.?

Her er det pga. jobbet indebærer bil kørsel og hvor der ryges.

Tak for jeres svar.

mvh peter

Oprindeligt indsendt af peterdj

Nu er jeg uddannet elektriker, men lider af et kraftigt hævet v. ben efter fjernelse af lymfer. (lymfodem) Så jeg kan ikke mere udføre et elektriker job. Stå på stige/stillads, ligge på knæ osv.
Skal derfor ud i et andent erhvervs område, hvor jeg så vil være at betragte som ufaglært.

Så sent som her til morgen blev jeg ringet op med to jobs.
Det ene i en spilleklub. Åbent fra 10-24. Så vagterne skulle deles på et par stykker. Jeg har det bedst fra 7-12, men kan jo således ikke sige nej til jobbet på andre tidspunkter af dagen/ugen. Allerede her er der konflikter.

Hvis du fungere bedst om morgen og du har det med i din arbejdsevnevudering så kan du godt sige nej til sådan et job, jeg havde som flekser selv det skånehensyn at det skulle være morgen og formiddag efter kl 14 slukker og lukker jeg for hjernen

Det har jeg aldrig haft problemer med at forklare... og det er altid blevet accepteret men det passer jo så også med mine skånehensyn og mine diagnoser
gør det også det ved dig , så er det ikke et problem ...

Det næste er at der må ryges i klubben. Jeg er IKKE ryger. Jeg ved at jeg ville klage over det med det samme. Kan og vil ikke stå i andres røg og slet ikke når jeg har haft kræft.

Der vil jeg mene at du kan arrugumentere dig ud af det med at man må ryge i den klub og at du har haft kræft , og derfor frygter for røg , den burede også være ok , de kan jo vælge at indføre rygeforbud i klubben som alle andre steder, troede ikke at man røg sådanne steder mere, og ellers er der også mulighed for at bruge fagforeningen , det er pålagt virksomheder at have en ryge politik og det er næsten lig med ingen rygning alle steder (sagt af en ryger der snart ikke må ryge nogen steder mere )

Det andet job var med at klargøre biler til undervogns behandling. Køre dem op på en lift. Rengøre dem under neden før på sprøjtning.
Nu kører jeg helst ikke bil pga. mit ben. Er bange for en hurtig reaktion og mit ben sidder fast og ikke kan reagere. (lyder mystisk, men benet er kraftigt hævet, så døjer også med plads i små biler) Og ved en gartner. Det var til at vedligeholde hans vognpark. Smøre traktorer, gravkøer, plæneklippere, fejemaskiner osv. Altså alt, hvad sådan et firma har af maskineri. Men igen med at køre rundt og klatre op og ned af maskinerne.

Jeg har påtalt det med at køre bil før ved et tidligere møde. Og her blev foreslået, at der skulle indrettes en handikap bil. Men det er som om, at de andre sagsbehandlere ikke læser de tidligere papirer, eller også er de væk.!?

Jeg har således sagt nej til "flere" jobs.

Så spørgsmålet gælder, hvor meget jeg kan sige nej til før "fælden" klapper.?

Her er det pga. jobbet indebærer bil kørsel og hvor der ryges.

Tak for jeres svar.

mvh peter

Igen gælder det at kan du dokumentere at det er en reel frygt altså noget der kan ske , så er den også gangbar, du skal også huske at de skal have mulighed for at rette op på ting og tilpasse jobbene til dig, derfor kan det være en god ide at sige på stedet hvad det er der gør dig nervøs ved et evt job og fortælle hvad det er der skal laves om for at jobbet kan tilpasses til dig og i sidste ende kan det jo være at det kan lade sig gøre og at det viser sig at være drømmejobbet ...

Jeg er blevet tilbudt flere job hvor man kunne se at jobkonsulenten end ikke havde gjort sig den ulejlighed at tjekke op på mine skånehensyn , jeg har altid sagt ja til jobbene for ville jo gerne arbejde, og i praktikken (der kan vare op til tre måneder ) har arbejdsgiver og jeg så prøvet at få det til at fungere i forhold til mine skånehensyn og når det ikke kunne lade sig gøre så stoppede jobbet , inden jeg blev ansat og papir blev lagt i min sag og så vidste jobkonsulenten at det var ikke den vej man skulle gå det var prøvet, det har hjulpet og lettet min videre vej (og så har jeg lært mange søde mennesker at kende, nogle af disse arbejdsgiver er i dag mine venner, og de er blevet en del kloger på flekser og det at tro alt hvad der kommer ud af munden på en jobkonsulent )

HUSK at du altid kan starte ud med praktik (op til tre måneder ) og viser det sig at det ikke går , så kan de ikke røre din ledighedsydelse da du jo har gjort hvad du kan .. i en praktik kan du til hver en tid sige stop hvis ikke det er det rigtige job og det samme kan arbejdsgiver , først når du har skrevet under fanger bordet ...

der ligger en sm afgørelse på at man ikke mister sin ledighedsydelse hvis man stopper i praktik fordi jobbet ikke passer til en ... det er derfor det hedder det rummelige arbejdsmarked og man skal tilpasse jobbene ... held og lykke
Er før blevet tilbudt job med at køre bil. Skulle køre rundt med blomster for en butik. Op af trapper, aflevere blomster, ned af trapper igen. For så at køre til den næste. Allerede her ville mit ben strejke.