K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 01-02-2017, 10:17   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Skal du oplyse ny arbejdsgiver om din diagnose, sclerose eksempelvis?

SPØRGSMÅL.

Hej. Jeg er XXXXXX og er i øjeblikket jobsøgende. Jeg har ellers været i den samme virksomhed siden før jeg fik diagnosen men de måtte desværre lukke kontoret. Jeg har på nuværende tidspunkt ingen gener der forhindrer mig i at have et fuldtidsarbejde. Hvornår ville I oplyse en (kommende) arbejdsgiver om diagnosen? I ansøgningen? Til 1. jobsamtale? Eller 2.? Først efter kontrakten er underskrevet? Er bange for at blive valgt fra pga ms men vil heller ikke have arbejdsgiver føler sig snydt.

SVAR

Kære XXXX XXXX

Så har "chefen" talt og hun sender følgende til mig og oplyser, at hun har ansat unge mennesker med alvorlige diagnoser, som blev oplyst i den første henvendelse:

Højesterets dom:

https://www.kromannreumert.com/Nyhed...sygdomsforhold

"Medarbejdere har i en ansøgningssituation pligt til af egen drift at oplyse sin arbejdsgiver om sygdomsforhold, som kan have betydning for arbejdsdygtigheden. Hvis medarbejderen ikke gør dette, kan arbejdsgiveren være berettiget til at annullere ansættelsen. Det har Højesteret netop fastslået."

http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...erettiget.aspx

"En arbejdstager havde ikke krav på erstatning, da ansættelsesforholdet med rette var annulleret. Arbejdstageren havde endvidere ikke krav på godtgørelse."

Endnu et bevis på, at vi skal ikke tro, men vide!

Så er det uddebatteret. Moralen og Højesteret har talt. Punktum.

Hvad gør du så?

Du har 2 muligheder:

Som XXXXX XXXXXX oplyser:

"Jeg sagde det først da jeg blev tilbudt jobbet (jeg var bare til 1 samtale og fik det så tilbudt), det er en lille bi-ting (jeg har heller ikke nogen gener) som overhovedet ikke påvirker min arbejdsevne. Jeg fik jobbet alligevel, min chef kunne ikke se noget problem i det"

eller

Oplyse i første ansøgning og kort forklare situationen med dokumentation for eksempelvis refusion fra første sygetime, § 56, og med kontaktoplysninger til tidligere arbejdsgiver, som ny arbejdsgiver er velkommen til at indhente referencer ved: Navn, tlf nr etc

Mit råd:

Allerede nu skal du sætte dig ind i fastholdelsesfleksjob og vigtigst af alt, betingelserne i forhold til den sociale lovgivning, som kræver skriftlig dokumentation for, hvilke tiltag du og ny arbejdsgiver har foretaget Jer for at fastholde dig inden for de sidste 12 måneder.

Fordi, hvis nu sclerosen driller, så kan du senere undgå at blive krævet eventuelle arbejdsprøvninger ved anden aktør. Det er stærkt generende for en arbejdsgiver, fordi ens sagsbehandler kan bestemme flere end een arbejdsprøvning ved anden aktør. Direkte skadeligt for både dig og arbejdsgiver.

Husk, en kommune interesserer sig IKKE for diagnoser men udelukkende ens arbejdsevne.

OBS! Senere skal du huske, at man ALDRIG indgår frivillige aftaler, med arbejdsgiver, om nedsat tid. Fordi, hvis du indgår frivillig aftale om nedsat tid, på eksempelvis 23 timer/ugen betragter kommunen dig, som 100% selvforsørgende og lukker din sag.

Derfor sæt dig ind i lovgivningen, det giver ro i sjælen:

http://www.cabiweb.dk/fleksjob/fastholdelsesfleksjob/

Skulle du nu eller senere, en sen nattetime have behov for hurtige svar, fra almindelige mennesker med stor erfaring, tilmelder du dig her, gratis og anonymt:

http://www.k10.dk/index.php

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

Fleksjob
Invalidebil
Rehabiliteringsteam
Anke………. og mange andre juridiske situationer, som er godt at få svar på… før man eventuelt havner i situationen.

Jeg er sikker på, at alt forløber til din tilfredshed og moral.

God arbejdslyst.

Bedste hilsner
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-09-2017, 11:20   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
BUPL vinder sag om helbredsoplysningspligt.

Pædagog får 100.000 kroner i erstatning
20-09-2017

https://www.bupl.dk/fagbladet_boern_...g?opendocument

En pædagog havde ikke tilsidesat sin oplysningspligt efter helbredsloven § 6, afgør en netop afsagt byretsdom. BUPL har ført og vundet sagen for pædagogmedlemmet, og dommen kan få betydning i lignende sager, vurderer BUPL’s advokat.

trods.............

https://www.retsinformation.dk/forms....aspx?id=81200

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet "Gældende"

Kapitel III

Lønmodtagerens oplysningspligt

§ 6. En lønmodtager skal inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Dommen fortsat:

Hvor meget har man pligt til at oplyse om diverse lidelser og helbredsproblemer i en ansættelsesproces til et job som pædagog? Det var spørgsmålet i en sag om helbredsoplysningspligt, som BUPL netop har ført og vundet for et medlem, der var ansat som pædagog på et privat bosted i Danmark.

Arbejdsgiveren bortviste pædagogen, fordi han ikke ved sin ansættelse havde oplyst om sine rygproblemer, men ifølge dommen, der blev afsagt den 14. september 2017, havde pædagogen ikke tilsidesat sin oplysningspligt efter helbredslovens § 6.

Bortvisningen skete som følge af, at medlemmet det forår havde afvist at kunne varetage en ny opgavefunktion, der involverede oplæring hos en anden beboer, som var multihandicappet og meget plejekrævende.

Medlemmet, der tidligere havde droppet en tømrekarriere af hensyn til sin ryg, meddelte i en e-mail sin pædagogiske leder, at han, hvis han skulle varetage den nye funktion med pleje af den anden beboer, måtte forventes at få flere sygedage på grund af rygproblemer.

Direktøren på bostedet tog dette som en sygemelding på forhånd og indkaldte til en samtale, hvor han og pædagogen blev enige om at få lavet en mulighedserklæring og gennemført en lægeundersøgelse.

I lægeerklæringen hedder det: ’Patienten er kendt med sart ryg gennem flere år. Han har fået påvist thoracal scoliose. Hvilket gør, at han ikke må bære tungt, må ikke arbejde med hænderne over skulderplan, må ikke få vrid i ryggen med eller uden belastning’, skriver lægen.

Helvede er løs
De af lægen anførte skånehensyn får helvede til at bryde løs for medlemmet, der nu er i en situation, hvor lægeerklæringen siger, at han faktisk heller ikke kan varetage de arbejdsopgaver, som han ellers uden problemer har klaret igennem sin halvandet år lange ansættelse.

BUPL kommer nu ind i billedet, da der skal forhandles om, hvilke opgaver medlemmet så kan varetage. Der tales om, at pædagogen blot skal fortsætte med sine hidtidige opgaver, men i det tilfælde vil bostedets direktør have ham over på timeløn.

Pædagogen og BUPL kan ikke acceptere de dårligere ansættelsesvilkår, og det ender i en – ikke bare opsigelse – men bortvisning af medlemmet, hvor direktøren henviser til, at medlemmet efter helbredsloven skulle have oplyst om sin ryglidelse allerede i ansættelsesprocessen.

phhmw

Som i alle andre situationer er det vigtigt at vide, kende til lovgivning, domme og være aktiv, når man møder problemer.

Hilsen Peter

Ingen debat i denne tråd!
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-09-2017, 12:08   #3
Fleksjobber
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 02-10 2014
Lokation: Sjælland
Indlæg: 232
Styrke: 10
Fleksjobber er ny på vejen
Jeg fik en arbejdsskade, hvor speciallægen frarådede en bestemt arbejdsopgave.

Jeg søgte et andet et andet job uden denne arbejdsopgave.

Forinden havde jeg spurgt min fag forening til råds ang. Om jeg skulle nævne min begrænsning i forhold til en meget konkret opgave.

Så længe opgaven ikke var en del af min jobbeskrivelse, sagde de at det var unødvendigt.

Jeg var meget i tvivl men valgte ikke at oplyse om det ved jobsamtalen.

Jeg fik jobbet men noget tid efter ville min leder have, at jeg også skulle udføre denne arbejdsopgave.

Det heldige var, at jeg kunne finde faglige ( og reelle) argumenter for, hvorfor opgaven skulle udføres af en anden faggruppe

Men hvis min leder havde insisteret på, at jeg også skulle have denne opgave.

Så ved jeg ikke, hvordan jeg ville have været. Stillet.
Fleksjobber er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:58.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension