Hvad kan dækkes af Merudgiftsydelsen §100

[Persille]

Hej til alle

Dette er noget jeg fandt på Vejle Kommunes hjemmeside, det er fra i år, men indeholder det gamle min. udbetalingsbeløb på 1.500 kr, som er rettet til min. beløb 500 kr.

Håber det er noget mange kan bruge.

Vejledende serviceniveau

Dækning af nødvendige merudgifter

1. Hvad er indsatsens lovgrundlag?

§100 i lov om social service

2. Hvilket behov dækker indsatsen?

Nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgifterne er mindst 500 kr. per måned – 6.000 kr. per år.

3. Hvad er formålet med indsatsen?

At borgeren med varigt nedsat funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv, som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation har mulighed for.

4. Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere mellem 18 og 65 år med varigt nedsat funktionsevne.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medførere, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Borgeren skal have sandsynliggjorte merudgifter ved den daglige livsførelse, der udgør mindst kr. 6000,00 pr. år.

Borgere mellem 18 og 65 år der har medfødte misdannelser eller mangler kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges, merudgifterne skal udgøre mindst kr. 6000,00 pr. år. For eksempel Cøliaki.

Undtaget herfra er Borgere mellem 18 og 65 år, som lider af PKU (Føllings sygdom) og Alcaptonuri. Udgifter hertil afholdes af staten og særlige diætpræparater udleveres af Kennedy Centret.

Personer, der er tilkendt førtidspension, efter reglerne fra før 1. januar 2003 er ikke omfattet, medmindre de tillige har fået bevilget en hjælpeordning efter §96.

Personer med varig nedsat funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepension jf. §15a i lov om social pension, er omfattet.

5. Visitation

Ansøgninger om nødvendige merudgifter behandles af sagsbehandler i myndighedsafdelingen i Kvalitets- og økonomiteamet.

Efter en henvendelse om hjælp til dækning af merudgifter tilsendes borgeren et ansøgningsskema, som borgeren skal udfylde, underskrive og returnere.

Der skal herefter ske en afklaring af, hvorvidt borgeren er omfattet af målgruppen – herunder en afklaring af omfanget af funktionsnedsættelsen. Til dette er det lovbestemt at tilbyde Funktionsevnevurderingen.

Funktionsevnevurderingen danner grundlag for en vurdering af behovet for eventuel tildeling af andre kompenserende ydelser efter serviceloven.

Der lægges vægt på:

at borgeren medvirker ved behandlingen af sin sag

at der bevilges kompenserende ydelser på et ensartet og objektivt grundlag at sagsbehandlingen forløber let og smidigt

På baggrund af en konkret og individuel helhedsvurdering træffer sagsbehandleren afgørelse om, hvorvidt og i hvilket omfang borgeren er berettiget til ydelse.

Der udarbejdes en plan/aftale for den/de indsatser, der skal iværksættes.
Denne plan/aftale skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Borgeren får en skriftlig begrundet afgørelse.

Såfremt borgeren får bevilget det ansøgte vil den skriftlige afgørelse indeholde oplysninger om,
.
formålet med indsatsen
.
den bevilgede indsats
.
den forventede varighed

Tidsfrist for sagsbehandlingen er 4 måneder.

6. Hvilke indsatser KAN bevilges?

Pågældende skal afholde udgifter på linie med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har.

Sagsbehandlingen tager afsæt i individuel vurdering.

I vurderingen af behovet skal indgå:
.
Om det ansøgte helt eller delvist kan ydes efter andre bestemmelser i lov om Social Service.
.
Om øvrige medlemmer i husstanden eller dennes netværk kan bidrage i opgaveløsningen og i hvilket omfang.

Medicin
.
Kun receptpligtig og tilskudsberettiget medicin, der direkte relateres til den varige lidelse
.
Salver/creme/specialshampoo skal være lægeordineret og direkte relatere sig til den varige lidelse.
.
Der ydes merudgiftsydelse til den del af egenbetalingen, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler eller af sygeforsikringen danmark eller andre forsikringer.
.
Eventuel mulighed for kronikertilskud og individuelt tilskud efter sundhedsloven skal undersøges forud for bevilling af merudgiftsydelser.

Kost og diætpræparater:
.
Der kan ydes støtte til merudgifter til diæt, hvis der i den konkrete sag er en lægelig begrundelse, og den tilgrundliggende lidelse er varig.
Borgeren skal endvidere synliggøre, at diæten skal forarbejdes og/eller sammensættes af produkter, der påfører borgeren merudgifter.
.
Proteindrik og tranebærsaft på anbefaling af læge eller diætist, såfremt behovet direkte relaterer sig til den varige lidelse.
.
Merudgiftsydelsen beregnes på baggrund af offentliggjorte takster fra Diabetes- og Cøliakiforeningen m.fl. og beløbet fremskrives
med den gennemsnitlige P/L-regulering fra KL.

Personlig pleje og beklædning:
.
Engangsvaskeklude og handsker – merudgifter dækkes, hvis man lider af inkontinens eller behandles med hormonsalver.

Der gøres opmærksom på, at handsker kan søges som et hjælpemiddel jf. Servicelovens § 112.
.
Såfremt borgeren er bevilget tilskud efter Servicelovens § 96 om Borgerstyret Personlig Assistance, skal udgifter forbundet med handicaphjælperne i en BPA-ordning dækkes efter Servicelovens §§ 95 og 96.
.
Fodpleje max hver 6 ugen uge såfremt borgeren ikke selv er i stand til at klare almindelige fodpleje dvs. hvor der ikke er tale om behandling.
.
Hjælp til merudgifter til beklædning kan ydes til borgere, hvor handicappet er akut opstået/nyopdaget, eller hvor borgeren er nødsaget til at anskaffe anden form for beklædning eller fodtøj end det, der normalt anvendes. Sideløbende skal borgeren vejledes om, hvad der fremover bør anskaffes for at kompensere for handicappet.
Borgere med f.eks. deformiteter eller særlig legemsbygning f.eks. dværge kan være omfattet.

Ekstraordinært slid på tøj og sko: Der ydes betaling af ekstra tøj og sko, hvis dette slides udover det sædvanlige som følge af handicappet på grund af hjælpemiddel o.l.

Specialsyet/særlig tilrettet tøj eller sko: Kan ydes hvis borgeren har deformiteter, særlig kropsbygning, særlig tilpasning på grund af hjælpemiddel o.l.

Ekstra beklædning: Kan ydes hvis borgeren har større forbrug f.eks. på grund af særlig mange tøjskift o.l. på grund af handicappet

Ekstra udgifter til tøjvask: Hvis funktionnedsættelsen medfører, at beklædning, sengetøj og lignende bliver ekstraordinært hurtigt snavset og derfor skal vaskes hyppigere.

Rengøring:
.
Rengøring i hjemmet, tøjvask, madlavning og indkøb ydes som udgangspunkt jf. Servicelovens §83. I ganske særlige tilfælde kan der
ydes hjælp til rengøring mv. Jf. §100 f.eks. i tilfælde hvor udsving i helbredstilstanden, behandling e.l. gør at hjælpen kan ydes som
håndsrækning.

Principafgørelse C-01-05
I vurderingen tages der endvidere højde for om evt. rask ægtefælle eller andre i husstanden kan varetage rengøring.

Vinduespudsning:
.
Udvendig og indvendig vinduespudsning maksimalt 3 gange årligt a 1 time.
Der ydes maksimalt kompensation svarende til løntrin 11 jf. overenskomst med FOA.

Ekstra affald:
.
Ved anskaffelse af stor affaldsbeholder betales differencen mellem normal og stor affaldsbeholder.

Ekstra vask og tørring:
.
I det omfang de ekstra udgifter kan relateres til funktionsnedsættelsen. Der ydes som udgangspunkt kun merudgiftsydelse til tørring i vinterhalvåret.

Vask takseres med kr.5 pr. vask inkl. el, vand, sæbe og skyllemiddel.

Tørring i tørretumbler takseres med kr.5 pr. tørring

(klima og energiministeriets beregninger for el og vand) fremskrives med den gennemsnitlige pl. fra kl.

Vedligeholdelse af bolig ude/inde:
.
Hvis borgeren grundet funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at varetage elementære vedligeholdelsesopgaver kan der kompenseres hvert 5. år, såfremt arbejdet ikke kan varetages af andre i husstan-den. Dog ikke materialeomkostninger.
.
Der ydes ikke merudgiftsydelse til håndværkerudgifter.
Undtaget herfra er udgift i forbindelse med malerarbejde i hjemmet.
Ved nødvendigt malerarbejde ydes merudgiftsydelse til aflønning af maleren, men ikke til maling.

Havearbejde:
.
Renholdelse af bede max 1 time/månedligt i perioden 15. april – 15. oktober
.
Græsslåning 1 time/ugentligt i perioden 15. april – 15. oktober
.
Klipning af hæk inkl. Bortskaffelse af hækaffald 4 timer en gang årligt.

Der ydes maksimalt i alt 36 timer per sæson. Der ydes maksimalt kompensation svarende til løntrin 11 jf. overenskomst med FOA.

Snerydning:
.
Efter regning

Øvrige daglige og nødvendige håndsrækninger:
.
Der ydes efter en konkret vurdering hjælp til småreparationer, praktisk hjælp til f.eks. opsætning af billeder, skift af elpærer, gave o.l. 1 time per måned.
Udgiften til aflønning i forbindelse med håndsrækninger opgøres efter anslået timetal med en timeløn svarende til en uuddannet medhjælper på FOA’s løntrin 11.
Der ydes kun i særlige tilfælde udgifter til håndsrækninger, når der er en ægtefælle/samlever i huset.

Dobbelt husførelse:
.
Hvis en lægeordineret behandling pådrager familien udgifter til dobbelt husførelse.

Ekstra varmeudgifter:
.
Der ydes ekstra varmeudgifter, når det efter en lægefaglig vurdering er påkrævet pga. det handicap, som borgeren søger merudgiftsydelse for.

Boligudgifter:
.
Indskud i lejebolig: Hvis flytning til handicapegnet bolig er anvist pga. borgerens funktionsnedsættelse kan indskuddet i den nye anviste bolig ydes som merudgiftsydelse.
.
Udgifter til flytning: Hvis flytning er påkrævet pga. den nedsatte funktionsevne/handicappet, kan udgifter i forbindelse med flytnin-
gen ydes som merudgiftsydelse.
Udgiften til flytning dækkes med hvad der svarer til en 2-rums bolig; ca. 15 m3.
.
Gardiner: Der kan ydes tilskud til gardiner. Udgiften dækker billigst og bedst egnede løsning.

Befordring:
.
Hjælp til befordring ydes som hovedregel jf. anden bestemmelse i Serviceloven, ved Sydtrafik eller sygesikringslovgivningen.
Dette går forud for nedenstående.
.
Kørsel til behandling:

Der ydes fuld støtte til transport med offentligt transportmiddel

Hvis borgere er gående ydes der ikke støtte til transport ved almindelig gåafstand dvs. indenfor en radius af 3 km.

Hvis borger benytter egen bil, ydes kilometertakst efter statens lave kørselstakster

Hvis borger ikke har egen bil og ikke har mulighed for at benytte offentligt transportmiddel, ydes udgift til kørsel med taxa.
.
Kørsel til arbejde/uddannelse

Hvis borger har kassebil eller MPV-bil og må antages at have haft bil også uden sit handicap, ydes difference vedr. forsikring og benzin i forhold til almindelig bil efter kilometeropgørelse.

Hvis borger ikke antages at ville have haft bil, ydes statens laveste kørselstakst per. Kilometer fratrukket udgift til offentlig transport v. buskort eller lignende.
Begge punkter ydes subsidiært i forhold til ligningslovens §9d om fradrag for udgift ved kørsel til arbejde.
.
Kørsel til fritidsaktiviteter når borgeren er afhængig af bil

Hvis borger må antages at have haft bil også uden handicap, ydes difference vedr. forsikring og benzin i forhold til alm. Bil efter kilometer opgørelse.

Hvis borger ikke antages at ville have haft bil, ydes statens laveste kørselstakst fratrukket udgift til buskort eller lignende.

Der ydes kørsel til fritidsaktivitet i nærområdet 1 til 2 gange ugentlig. Der ydes kørsel til aktiviteter uden for nærområdet efter en individuel vurdering.

Der ydes kørsel til familie og venner i nærområdet 1 gang om ugen. Der ydes kørsel til familie og venner udenfor nærområdet fire gange om året.
.
Hente og bringe børn: Ydes kun i særlige tilfælde, hvis der er en rask ægtefælle/samlever i huset.

Fx. På grund af arbejdstider eller kursusaktivitet i forbindelse med job.
.
Fornyelse af kørekort: Der ydes merudgifter i forbindelse med krav om fornyelse af kørekort hver eller hvert andet år i forbindelse med diabetes.

Ledsagelse:

• Der kan ikke ydes dækning af udgifter til udgifter til ledsagelse efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse jf. principafgørelse 94-11. Afgørelse truffet af Ankestyrelsen den 25.5.2011

Udgifter til bil:
.
Reparation af bil: Til borgere, der ikke antages at ville have haft bil, ydes tilskud til nødvendige reparationer efter forud fremsendt overslag fra autoriseret værksted. Hvis borger modtager statens laveste kørselstakts, ydes udgift til større reparationer, men ikke til almindelig service, dæk osv.
.
Udgifter i forbindelse med bevilget handicapbil:
Der ydes ikke merudgifts-ydelse til
Afdrag
Udligningsafgift på dieselbil – dog dækkes differencen mellem stor kassebil og lille personvogn jf. principafgørelse 160-11. Afgørelse truffet af ankestyrelsen den 31.08.2011
Grønne afgifter
Reparation af handicapindretning i bilen

Børnepasning:
.
Kan undtagelsesvis bevilges – f.eks. ved deltagelse i handicaprelaterede kurser, behandling e.l.

Deltagelse i kurser, der er rettet mod borgerens handicap:
.
Der kan ydes merudgiftsydelser til borgerens samt til evt. børn og ægtefælles deltagelse i handicaprettede kurser. Et kursus årligt.
.
Udgiften dækker f.eks. rejseudgifter, kursusgebyr og opholdsudgifter.

Kontingenter
.
I forbindelse med sports-udøvelse og lignende kan merudgiften ved medlemskabet i forhold til medlemskab i foreninger med sammenlignelig sport dækkes.
Der ydes ikke tilskud til medlemskab af foreninger, f.eks. handicapforeninger, interesseorganisationer og lignende.

Forhøjet forsikringspræmie:
.
Forhøjelsen ydes, hvis den efter oplysning fra forsikringsselskabet skyldes borgerens handicap eller særlige handicapindretninger.
Der ydes ikke dækning af udgifter til ulykkes- eller livsforsikringspræmier.

7. Hvilke indsatser kan IKKE bevilges?

Hovedrengøring i hjemmet

Tilskud til ferierejser

Dobbelt husførelse når man bor skiftevis i helårsbeboelse og fritidshus

Behandlingsudgifter – herunder tandbehandling jf. principafgørelse C-7-07

8. Indsatsens omfang?

Behovet vurderes løbende og opfølgning på bevillingsgrundlag sker en gang årligt.
For borgere med en cøliaki diagnose dog hvert 2.-3. år.

Merudgifter tildeles ud fra den enkelte borgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter.

Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Merudgifter ydes som udgangspunkt som en kontant ydelse. Gennem denne ydelsesform får borgeren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes.

Udmåling af ydelsen:
.
Tilskud kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned.
.
Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.
.
Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år svarende til 1.750 kr. pr. måned.
.
Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned.
.
Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.

Udmåling af ydelsen sker som udgangspunkt for et år ad gangen.

9. Hvilke opgaver indgår ikke i indsatsen?

Udgifter, som borgeren selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse.

Hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.

Udgifter til behandling.

For dækning af medicinudgifter gælder, at der kun kan ydes tilskud til den del af udgiften, som ikke kan dækkes efter f.eks. sygesikringsloven, Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

Udgifter, der kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i Lov om Social Service.

10. Er der valgmuligheder mht. leverandør?

Borgeren vælger selv leverandør

11. Hvem leverer indsatsen?

Vejle kommune bevilliger indsatsen som ydes som en udbetaling til borgeren. Udbetaling sker til borgers NEM-konto.

12. Kompetencekrav til udfører?

Nej

13. Hvad koster indsatsen?

Indsatsen er gratis for borgeren.

14. Hvordan følges op på indsatsen?

Der foretages mindst én gang årligt en genvurdering af ansøgerens forventede nødvendige merudgifter i det kommende år.

Ved uventede og høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen revideres snarest.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne er lavere end oprindeligt antaget.

Den årlige opfølgning vil herefter skulle foretages senest et år efter det tidspunkt, hvor den nye udmåling blev fastlagt.

For væsentlige ændringer i borgerens situation og behov, som er af en midlertidig karakter, revideres udmålingen. Tidsrummet for den årlige opfølgning fastholdes.

Ophør:

Merudgiftsydelsen er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor borgeren fylder 65 år.

Hvis betingelserne for tilskuddet ikke længere er til stede, eller hvis det vurderes, at merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger 6.000 kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres.

Tilskud efter § 100 ophører i de tilfælde, hvor en borger, som hidtil har modtaget invaliditetsydelse, overgår til førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler.

Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor førtidspensionen kommer til udbetaling.

15. Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Sagsbehandleren kan jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1 anmode personer, der søger om hjælp eller får hjælp om,
.
at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og
.
at lade sig undersøge hos læge eller blive indlagt til observation og be-handling som led i sagsbehandlingen.

Borgere, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

16. Klageadgang:

Der kan klages over afgørelsen. Fristen for at klage er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til Voksenserviceområdet, som skal have modtaget klagen inden kontortids ophør på fristens sidste dag.

Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet.

Hvis afgørelsen ikke ændres, sender Voksenserviceområdet klagen til endelig afgørelse i Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Syddanmark, H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa.

Eventuel klage over sagsbehandlingen skal sendes til Borgmesteren att.: Voksenservice.

[phhmw]

Kære Persille.

... når de informerer på denne professionelle måde.

Det er helt befriende at møde i vores ellers så negative hverdag, her på k10, med alle de andre negative sager.

Stor ros til Vejle kommune.

Mange hilsner
Peter

[Persille]

Kære phhmw

Ros til Vejle Kommune Okay så kun i dette tilfælde.

Jeg var selv laaaang tid om at finde dette dokument, for det er jo ikke noget de bare udleverer.

[stampe]

Lydfer vel også mere som et sagsbehandlermateriale. Det borgervendte findes på kommunens web.

[curls]

Jeg kan læse mig frem til, at det du har sat ind Persille, at Vejle kommunes oplysninger om merudgifter IKKE er opdateret. Der er jo kommet nye regler i januar 2013..... om satserne bla.

Husk at sætte link ind en anden gang, det er en af reglerne herinde på K10... Man behøver faktisk ikke kopiere alt ind, det fylder bare en del... Og iøvrigt har vi mange tråde om merudgifter § 100...

Selv socialministeriets hjemmeside om merudgifter § 100 er ikke engang opdateret tsk tsk...

[Persille]

Hej curls

Jeg ville have sendt det til Web, så han kunne sætte det på forsiden. duede ikke

Jeg kunne desværre ikke linke til det, prøvede flere gange, men duede ikke.

Jeg ved godt den ikke er opdateret.... de er godt nok sløve på kommunen.

Jeg har selv et møde i næste uge hos dem vedr. §100, så vil jeg nævne det for dem.

[phhmw]

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=193762

Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal efter serviceloven dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap).

Kommunen skal også dække de nødvendige merudgifter, som forældre, der forsørger et barn med et handicap, har.
Borgeren skal selv afholde udgifter, som andre borgere uden et handicap på samme alder og i samme livssituation har. Udgifter herudover kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter.

Når kommunen skal vurdere, om borgeren har merudgifter til drift af bil, skal kommunen først tage stilling til, om borgeren uden sit handicap ville have haft bil. Kommunen skal også overveje, om det er en nødvendig følge af borgerens handicap at anvende bil.

Den samme vurdering skal ske, når der er flere biler i husstanden.
Kommunen skal også vurdere, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, eller om den er en personbil af almindelig størrelse.

Kommunen skal dernæst skelne mellem borgerens forskellige typer af kørsel.
Først efter disse vurderinger kan kommunen beregne en borgers eventuelle nødvendige merudgifter til drift af bil.
Ville borgeren have haft bil eller ej

Et handicap betyder ikke nødvendigvis merudgifter til drift af bil. Det er derfor afgørende for vurderingen af merudgifter til drift af bil, om borgeren ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag ville have haft bil, hvis funktionsevnen ikke var nedsat.

Vurderingen heraf skal ske ved at sammenligne borgeren med andre borgere uden handicap på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at kommunen ud over alder kan lægge vægt på fx beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, civilstatus, husstandsstørrelse, aktivitetsniveau og behovet for mobilitet.

Der er tale om et objektivt sammenligningsgrundlag, hvor det kan være nødvendigt at indhente oplysninger i form af fx statistikker, der kan klarlægge, om en borger uden handicap på samme alder og i samme livssituation ville have haft bil.

Det betyder også, at borgerens subjektive forhold er uden betydning. Det har altså ingen betydning, om borgeren ville have foretrukket en bestemt transportform, hvis ikke borgeren havde haft et handicap. På samme måde er det uden betydning, om borgeren – hvis borgeren først senere i livet har fået et handicap – havde bil eller ej, før sit handicap.

Om borgeren uden sit handicap ville have haft bil, er en vurdering, der kan ændre sig over tid, afhængig af borgerens alder og livssituation.

Kommunen skal foretage den samme vurdering, når der er tale om en husstand med flere biler. Det skal her tilsvarende vurderes, om husstanden ville have haft flere biler ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag.

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at det var sandsynliggjort, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis ikke borgeren havde haft et handicap. Borgeren var 21 år, gik på højskole, og havde bopæl hos sine forældre 6 km fra centrum i en større by. Borgerens udgifter til drift af bil kunne derfor dækkes. Ankestyrelsen ændrede derfor kommunens afgørelse.

Særlig stor og driftsmæssig dyr bil
Beregningen af merudgifter til bil afhænger også af, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr i forhold til personbiler af almindelig størrelse. Der kan fx være tale om højere vedligeholdelsesudgifter og brændstofudgifter, og højere udgifter til udligningsafgift og forsikringspræmie. Disse ekstraudgifter vil kunne dækkes som merudgifter.

At borgerens bil skal sammenlignes med personbiler af almindelig størrelse betyder, at en særlig stor og driftsmæssig dyr bil normalt vil være en egentlig kassebil. Ved personbiler af almindelig størrelse forstås en bred vifte af de normalt forekommende typer biler, som kan variere fra mikrobiler til større familiebiler. I den forbindelse har borgerens livssituation afgørende betydning, herunder særligt hvor mange medlemmer, der er i husstanden.

Formålet med kørslen
Når kommunen har fastlagt, om borgeren ville have haft bil eller ej, og/eller om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, skal kommunen se på, hvilken type kørsel, der er tale om. Der kan være tale om handicapbetinget kørsel, ordinær kørsel eller privatkørsel.

Handicapbetinget kørsel skyldes udelukkende borgerens handicap. Det er kørsel, som borgere uden et handicap ikke har, fx kørsel til kontroller som følge af borgerens handicap.

Ordinær kørsel er ikke en følge af borgerens handicap. Det er kørsel, som andre borgere uden et handicap også har, fx kørsel til og fra fritidsaktiviteter, familiebesøg, og arbejde.

Privatkørsel er kørsel, som ikke involverer borgeren, men kun andre husstandsmedlemmer. Det kan fx være en ægtefælles kørsel til og fra egne fritidsaktiviteter eller en families kørsel uden barnet, som har et handicap, fx kørsel til og fra arbejde. Privatkørsel vil aldrig være en nødvendig merudgift som følge af borgerens handicap og kan derfor ikke dækkes.

Sondring mellem faste og variable udgifter til bil
Når driftsudgifter til bil skal beregnes, er det i nogle tilfælde nødvendigt at skelne mellem, om der er tale om faste eller variable udgifter.

Faste udgifter til bil er udgifter, som man har uanset kørselsomfang, fx forsikring og grøn ejerafgift. Faste udgifter til bil kan kun dækkes, hvis en borger uden sit handicap ikke ville have haft bil eller ikke ville have haft en ekstra bil. Og hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr som følge af handicappet. I andre tilfælde vil der være tale om udgifter, som borgeren ville have uanset sit handicap.

Variable udgifter til bil er udgifter, hvor størrelsen på udgiften afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparation, dæk m.v. I hvilket omfang en borger kan få dækket variable udgifter til bil, afhænger af den enkelte situation som beskrevet nedenfor.

Beregning af driftsudgifter, hvis borgeren ville have haft bil
Personbil af almindelig størrelse
Hvis en borger på samme alder og i samme livssituation - men uden et handicap - ville have haft bil, kan borgeren, som har et handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når borgeren kører i en almindelig personbil.

Det samme gælder, hvis borgeren har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis borgeren ikke havde haft et handicap.
Den handicapbetingede kørsel kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er dog, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype.

Særlig stor og driftsmæssig dyr bil
Hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan borgeren dog udover den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem kassebilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Det gælder også, selvom kassebilen dækker hele familiens kørselsbehov.
Beregningen af forskellen i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil.

Den handicapbetingede kørsel skal her dækkes ud fra de faktiske udgifter, og den ordinære kørsel – ud fra den faktiske forskel i både de faste og de variable udgifter mellem en almindelig personbil og kassebilen. En almindelig personbil er ikke nødvendigvis den bil, som borgeren evt. har haft før, men er en bil, som andre på samme alder og i samme livssituation almindeligvis har.

Kommunen kan ved beregningen af de ekstra brændstofudgifter sammenligne kassebilen med Skatterådets fastsatte brændstofforbrug for en privatbil.
Beregningen af forskellen i udgifter til fx forsikring skal ske ud fra det objektive sammenligningsgrundlag. Det betyder, at forsikringsprisen for borgerens kassebil skal sammenlignes med, hvad andre borgere på samme alder og i samme livssituation uden et handicap betaler i forsikring. Skatterådets takst for fx forsikring vil derfor ikke altid være sammenlignelig, hvis taksten ikke afspejler borgerens alder.

Beregning af driftsudgifter, hvis borgeren ikke ville have haft bil
Hvis det kan sandsynliggøres, at en borger på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap ikke ville have haft bil, skal borgeren som udgangspunkt have dækket alle nødvendige faste og variable driftsudgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Det gælder uanset, om der er tale om en almindelig personbil eller en kassebil. Der skal dog ske fradrag i den ordinære kørsel for udgifter til offentlig transport.

Hvis borgeren har en nødvendig ekstra bil, og det er sandsynliggjort, at husstanden ikke ville have haft to biler, skal alle faste udgifter til den ekstra bil dækkes.

De variable udgifter til den ekstra bil skal derimod normalt kun dækkes i forhold til den handicapbetingede kørsel, og ikke den ordinære kørsel. Det skyldes, at borgeren ved den ordinære kørsel almindeligvis ville have kørt i husstandens første bil, hvis der ikke havde været behov for en ekstra bil. Der kan dog være tale om dækning af de variable udgifter ved ordinær kørsel til en ekstra bil, hvis den er særlig stor og driftsmæssig dyr.

Beregningen af udgifterne til både handicapbetinget og ordinær kørsel skal ske ud fra borgerens faktiske variable og faste udgifter til drift af bil.

Ved beregningen af udgiften til brændstof kan kommunen tage udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, selvom det afviger fra det faktiske. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete objektive forhold, der gør, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske brændstofforbrug. Det kan fx være nødvendige ekstra varmeanlæg som en særlig indretning i bilen.

Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at et eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen.
Borgeren skal sandsynliggøre sit kørselsbehov. Omfanget af den ordinære kørsel fastsættes skønsmæssigt ud fra det behov, som andre på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap har. Det betyder, at borgeren ikke har ret til at få dækket ethvert ordinært kørselsbehov, men at kommunen skønsmæssigt kan fastsætte et sædvanligt omfang. Kommunen kan i den forbindelse fx tage hensyn til, at gensidige familiebesøg er sædvanlige.

I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen kunne beregne driftsudgifterne ved den ordinære kørsel ud fra de faktiske udgifter og ikke ud fra statens laveste takst hos en borger, der ikke ville have haft bil. Driftsudgifter udover brændstofudgifter, ville borgeren få dækket, når de konkret opstod. Der kunne ske en overkompensation, hvis borgeren både fik dækket forholdsmæssige variable udgifter via statens laveste takst, og de variable udgifter, der konkret ville opstå. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse.

Fradrag i beregningen
Handicapbetinget kørsel
Ved handicapbetinget kørsel kan der ikke fradrages for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften.
Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder som fx indkøb. Kommunen kan dog ved beregningen tage hensyn til, om det er muligt at kombinere flere typer kontroller ved ét besøg. Kommunen skal dog undersøge dette og kan ikke gå ud fra, at det er muligt.
Transportudgiften kan også reduceres, hvis der findes et egnet kontrolsted tættere på borgerens bolig.

Hvis det ikke er en nødvendig følge af borgerens handicap at anvende bil til fx kontroller, skal kommunen kun dække udgiften til den billigste offentlige transportform.

Ordinær kørsel
I opgørelsen af nødvendige merudgifter til bil ved ordinær kørsel skal kommunen fratrække sparede transportudgifter. Det betyder, at de udgifter, som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse.
Ved voksne borgeres feriekørsel og lignende med andre voksne kan kommunen i beregningen tage hensyn til, at det er sædvanligt at bidrage til transportudgifter ved samkørsel.
Ved kørsel mellem hjem og arbejde skal muligheden for et ligningsmæssigt befordringsfradrag for handicappede efter skattelovgivningen først udnyttes, før en evt. merudgift til kørsel mellem hjem og arbejde kan udmåles.

Privat kørsel skal altid fradrages.
Særlige problemstillinger i sager om driftsudgifter til bil

Samlet opgørelse af driftsudgifter
Ved beregning af merudgifter til drift af bil, når borgeren ikke ville have haft bil eller har en kassebil, kan kommunen lave en samlet opgørelse af udgifterne til bil, og på den måde inddrage både afgiftsbesparelser og ekstra afgifter.

Borgeren kan fx være fritaget for grøn ejerafgift, men pålagt en udligningsafgift. I de tilfælde kan kommunen indregne afgiftsbesparelsen i den samlede opgørelse. Det afgørende er, at borger kompenseres for merudgifter til drift af bil generelt, og ikke i forhold til hver enkelt driftsudgift. Kommunen kan dog ikke modregne i andre typer merudgifter. Der skal være tale om sammenlignelige udgifter.
Kommunen skal i de tilfælde lave en tydelig beregning af merudgifterne til drift af bil, så det står klart for borgeren, hvordan det samlede regnestykke er gjort op.

Det samme gælder, når kommunen vælger at anvende statens kørselstakst ved beregningen, og så giver afslag på konkrete vedligeholdelsesudgifter, der i et vist omfang er indeholdt i statens kørselstakst. Kommunen må da opgøre, hvilken del af udgiften, der allerede er dækket via statens kørselstakst, og hvilken der ikke er.

Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter
Når en borger søger om dækning af konkrete driftsudgifter til bil, skal kommunen - ligesom ved andre typer merudgifter - vurdere, om driftsudgiften er nødvendig.
Det betyder, at lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen kan dækkes som nødvendige merudgifter hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, og hvor udgiften er højere end ved en almindelig personbil.

Der kan fx være tale om serviceeftersyn, der er påkrævet, for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer, der opstår som følge af et evt. serviceeftersyn, og som er påkrævet for, at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan også være tale om en udgift til vinterdæk, fx i de tilfælde, hvor borgerens kassebil ikke kan anvendes forsvarligt uden brug af vinterdæk.

En udgift til kørekortfornyelse som følge af borgerens handicap kan også dækkes som en merudgift, hvis det er nødvendigt for borgeren at bruge bil i hverdagen. I de tilfælde medregnes udgiften i den månedlige ydelse i det år, hvor udgiften falder.
Det betyder dog samtidigt, at ikke-lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift af bilen, ikke kan dækkes som nødvendige merudgifter. Det kan fx være udgifter til at få foretaget et serviceeftersyn, og abonnement til vejhjælp.

Højere udgifter til fx reparation af en hjælpemiddelbil, der skyldes, at borgerens bil er gammel, kan ikke dækkes som en nødvendig merudgift, hvis borgeren efter gældende regler havde ret til, men valgte ikke at søge om udskiftning af hjælpemiddelbilen. Det er dog kun den del af udgiften, der skyldes bilens høje alder, der ikke kan dækkes som en merudgift.

I sag nr. 3 havde borgeren ikke ret til at få dækket selve udgiften til et rutinemæssigt årligt serviceeftersyn. Ankestyrelsen vurderede, at der i det konkrete tilfælde ikke var tale om en nødvendig driftsudgift, der var påkrævet for, at bilen kunne anvendes forsvarligt. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse.

Skader
Udgifter som følge af skader på bilen kan ikke dækkes som nødvendige merudgifter, hvis skaden opstår som følge af førerens uagtsomhed. Det skyldes, at skaden i de tilfælde ikke er en følge af borgerens handicap, men en følge af førerens kørsel.

Hvis skaden derimod er hændelig, vil udgifterne kunne dækkes hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden. Der kan fx være tale om et stenslag på bilens forrude.

I sag nr. 4 havde borgeren ikke ret til at få dækket udgiften til selvrisiko, der var opstået som følge af en skade på bilen. Der var tale om en skade, som borgerens hjælper ved sin uagtsomme kørsel havde påført bilen. Ankestyrelsen stadfæstede derfor kommunens afgørelse.

Hilsen Peter