Ang flytning til andet land, under en klagesag

[Mega]

jeg har fået bevilget fp
jeg er ikke enig i diagnosen og der køre klagesag på dette
Nu erfarer jeg journal rod og løgnehistorier , hvilket gør jeg får lyst til at flytte for at få troværdig lægebehandling
hvis jeg flytter og efterfølgende får ret i min klage, vil de formentlig bede kommunen om at genoptage sagen.Men hvad så hvis jeg på det tidspunkt bor i et andet land?

[Pip]

Forstår ikke helt hvad du mener..

Man får ikke bevilget førtidspension på en diagnose, så hvor er det du har klaget.. er det til patientankenævnet over lægen der har stillet diagnosen ?

[Ninja]

...jeg forsår heller ikke....er det førtidspensionen du er uenig i ....siden sagen så muligvis skal genoptages?? Eller?

- og velkommen til.

[Mega]

jeg er enig i bevillingen men ikke den psykiske diagnose, da jeg 100 sikkert er fysisk syg, men dette bliver ignoreret af lægerne

[Buddha]

Oprindeligt indsendt af Mega

jeg er enig i bevillingen men ikke den psykiske diagnose, da jeg 100 sikkert er fysisk syg, men dette bliver ignoreret af lægerne

Med al respekt for din dømmekraft..Psyken kan give ekstreme fysiske symptomer og jeg mener ekstreme..det betyder ikke at du ikke har ondt!,men at kilden til smerten ligger i spændinger,forvirring,angst og behandlingen skal angribes den vej omkring.
Hold en åben dialog med lægen men drop at slås med kommunen

[Ninja]

Det er faktisk RET vigtigt at vinde sådan en kamp. Det er meget tænkeligt at trådstarter på et tidspunkt skal søge hjælp i hjemmet, måske hjælpemidler - alt efter hvad der er galt. Men det kan man altså ikke sådan lige få, hvis vi taler om noget psykisk. De kræver som regel god dokumentation på, at det netop er noget fysisk.

Så jeg kan rigtig godt se problematikken. Og det er kun fornuftigt at tænke fremadrettet.

Der er også andre situationer i livet, hvor det nok vil være smartest at det er det fysiske der er bevilget førtidspension på, og ikke det psykiske - dette gælder især for yngre mennesker der måske påtænker at få børn på et tidspunkt.

Og så synes jeg da også, at ret skal være ret. Jeg ville heller ikke have diagnoser proppet ned i halsen, som jeg slet ikke er enig i....eller måske ikke engang fejler!
- kommer måske af at jeg selv har rigeligt i det jeg har.

PS - jeg har ikke forstand på klagesager og bopæl i udlandet, men ville nok personligt, lige vente og få mine forhold afgjort her hjemme inden jeg slog mig ned et andet sted. Men det er så bare min personlige holdning. Den er ikke noget værd juridisk.

[Buddha]

Hvis han ifølge sig selv 100% er fysiske syg og det bliver ignoreret af lægerne..men at han stadig bliver tildelt pension på psykisk indikation..synes jeg der tegner sig et billede jeg kender fra mit eget liv.
Du får bare ikke lægerne til at stille en fysisk diagnose hvis den ikke er der.

Du vil have slettet din psykiske diagnose og byttet den med en fysisk som lægerne ikke er enig i.

[Ninja]

Njaaaa, måske har du ret, men måske trådstarter vil fortælle lidt mere.....det er også svært at sidde og gisne.

Men jooo, jeg kender nu også det med det fysiske, som udspringer af det psykiske. Dog er der også noget som ER fysisk, som problemerne med ryggen, min gigt, piskesmæld osv - men de er så slet ikke med sagen om førtidspension. Den er kun på det psykiske. Piskesmældet fik jeg EFTER førtidspensionen.

[Buddha]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Njaaaa, måske har du ret, men måske trådstarter vil fortælle lidt mere.....det er også svært at sidde og gisne.

Men jooo, jeg kender nu også det med det fysiske, som udspringer af det psykiske. Dog er der også noget som ER fysisk, som problemerne med ryggen, min gigt, piskesmæld osv - men de er så slet ikke med sagen om førtidspension. Den er kun på det psykiske. Piskesmældet fik jeg EFTER førtidspensionen.

Ja har også selv flere fysiske skavanker som intet har med psyken at gøre.

Og jeg anerkender også at det er voldsomt uhyggeligt at have ondt eller være bange og bare få at vide..det er psyken.
Ikke at kunne stole på sin dømmekraft og kroppens signaler stiller en i et svært ubehageligt dilemma.

Min venstre lunge klappede sammen for 2 år siden og jeg fik en trykpneumothorax hvor overtrykket i brystkassen skubbede mit hjerte over i højre side af brystet..det er livsfarligt og vagtlægen konstaterede mislyde og sendte mig afsted imod skadestuen men da jeg har psykiske diagnoser ville han ikke tilkalde en ambulance af frygt for at tabe ansigt..jeg endte med at gå 5 km. til skadestuen uden at kunne få luft..Var indlagt i 25 dage,da hullet ikke ville hele og endte i en operation.

Siden har jeg flere gange oplevet at gå i panik fordi jeg troede at det var sket igen.

Så nej man skal ikke bare tage lægens ord for gode varer men indgå i en konstruktiv dialog hvor man forklarer ham/hende at man anerkender psykens indflydelse på vores fysiske velbefindende og omvendt,så man i fællesskab kan sortere angst fra reelle problemstillinger.

[Ninja]

Pyha en grim omgang, buddha!!

Jeg lider selv af panikangst, hvorfor, vides ikke, men det er ekstremt ubehageligt HVER gang, og jeg tror jeg skal dø hver eneste gang. Selv når jeg sover kan jeg vågne op med et anfald og tro jeg er lige på nippet til at krepere...hader det!!

Så jeg kan levende forestille mig, hvordan det så må være at være tæt på i virkeligheden, og tro det bare er angst - og så angsten efterfølgende for, at det kan ske i virkeligheden igen...gyyyyys!!!