Psykiatere og medicin karusellen.

[Enteneller]

Hejsa,

Ja så havde jeg lige skrevet et indlæg og blev hægtet af. Sådan noget bæææ.

Nå, men jeg har altså en tvivl omkring meningen med, at gå til psykiater. Jeg syntes sgu at de sætter mere grillere i hovedet på en omkring optrapning i medicin og så er det med at få en ud af røret efter en halv time. De seneste 3år har jeg mere eller mindre gået til psykolog uafbrudt, men går nu også til psykiater i forbindelse med en ordentlig nedtur og koordinering af medicinering.

Jeg får 40 mg. seroplex og er egentlig tilfreds hermed. Problemet er at jeg blevet enormt stresset og føler mig presset når jeg i pauserne mellem psykiater og i øvrigt efter at have fået lavet special lægeerklæring, skal tage stilling til evt. optrapning af medicinering og afprøvning af andet i øvrigt. !! Man skulle tro at det var et tag selv bord af medicin og diagnoser for den sags skyld. Har andre det sådan med deres psykiater ligeså. ?

Jeg er som sagt så heldig, at jeg går til psykolog og får talt om mine problemer der, for jeg håber dælme ikke at det generelle billede af psykiatere er som jeg ser det. !!?

Så er der det med diagnoserne. ! Oven i stress relateret og generaliseret angst, har jeg udbrændthed, neurostæni, kognitive forstyrrelser, ADHD træk og igår kom der lige en mulig Borderline oveni hatten. Det er ikke til at finde ud af og slet ikke om man skal medicineres i forhold hertil. !!?. Problemet er at jeg bliver angst og går i smerte når jeg har mine børn og det vil jeg jo ikke, jeg vil jo bare være glad når de er her !!. Der mener den ene psykiater at ADHD medicin kan hjælpe herpå. Jeg har prøvet modiadal, men blev for "høj" og havde endnu mere energi end jeg har i forvejen og der har jeg en del når jeg har det godt. !!! Men angsten er der stadig så den må jeg arbejde med hos min psykolog og evt. clairvoyant som jeg jo også er igang med af finde

Mht. borderline, så jeg har hørt den før, fra min veninde som også var lidt til ADHD forinden. Psykiateren der har lavet 2 special lægeerklæringer på mig en i 2007 og en i 2009, mener ikke dette, hellere ADHD træk. Min psykolog er uenig i begge. Hvad skal tro og skal man medicineres herfor, det er så hårdt at skulle tage stilling hertil. !!. Det stresser.

Min psykiater sagde at vi i forbindelse med borderline så måske skulle overveje noget antipsykotisk medicin oven i hatten, bare navnet og man ser alle mulige gyser film for sig. Han siger at det er meget normalt at have tvangstanker når man har borderline, og det har jeg haft, tvangstankerne, og de kommer jo nærmest tilbage idag, dagen efter fordi jeg bliver så pisse nervøs når han siger sådan. Derudover er jeg meget alt eller intet eller enten eller typen, typisk for borderline!! men men ??

Jeg tror sku, at jeg stopper til psykiater efter min ftp. sag, jeg syntes ofte at jeg ikke får det bedre når jeg har været der, det er bare en stor medicin og diagnose karrusel. Jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre med deres erfaringer omkring psykiatere, diagnoser og medicinering heraf. ?, Nogle der har bedre erfaringer med psykiatere i længere varende perioder. ? Jeg har kun gået i 3 mdr, men føler at jeg skal holde ham i kort snor for ikke at få for mange recepter med hjem. !!


EE

[Gadefejer]

Hej EntenEller

Det lyder nu mest af alt som BådeOg i dette supermarked med diagnoser på alle hylder og medicinfolk parate til at opføre en ny regndans. Der er faktisk blevet konstateret store udsving i diagnoserne afhængig af moden på afdelingerne.

Har du nogensinde hørt om dem her:

http://www.galebevaegelsen.dk/

GALEBEVÆGELSEN var i sit udgangspunkt omkring 1979 en bevægelse af personer og grupper, som forholdt sig kritisk analyserende til samfundets definering af mennesker som sindssyge. Man godtog ikke uden videre psykiatriens syn på psykosen som en slet og ret sygelig ændring af bevidstheden, men betragtede snarere, med inspiration fra blandt andre Laing, psykosen som en sund reaktion på en syg påvirkning. Og man betragtede ikke de sindssyge som en naturgiven kategori, men så snarere, inspireret af blandt andre Foucault, opfindelsen af de psykiatriske diagnoser som et historisk resultat af en udgrænsning, betinget af kapitalens behov for en uproblematisk, homogen arbejdskraftmasse.

Jeg står så en smule af på sidstnævnte linier, men de har faktisk en del fornuftige overvejelser, og virker ikke så tossede. som navnet kunne antyde

[gh72]

Hmm, det er altid et svært emne, fordi det er så uhåndgribeligt, ikk? Man kan jo ikke tage en blodprøve eller et røntgenbillede og så se om problemet er løst.

Synes der tit er en meget kedelig tendens til, at alt hvad der har med psykisk sygdom, diagnoser og ikke mindst medicinering af ditto, bliver omgivet af så meget negativitet.
Selvfølgelig skal man have en kritisk holdning til den medicin man evt skal indtage, og man skal selv være med i et samarbejde omkring det. Men når det så er sagt, så er der masser af mennesker der får en stærkt forøget livskvalitet, når de bliver medicineret korrekt.

Mit råd er altid; tal med den omtalte læge/psykiater om det! Sådan et sted som her, vil du altid få mange forskellige synspunkter og holdninger, men ingen af os, eller ihvertfald kun få, er uddannede som læge, og selvom vi var, kan man ikke udtale sig om konkrete sager, når man ikke kender baggrunden. Så derfor, skriv ned hvad det er for spørgsmål og tvivl, du har, og medbring det derefter til næste konsultation hos psykiateren. Bed om at få forklaret de forskellige ting. Og dernæst. Lyt til din krop! Kan det være, at din anspændthed, stress og angst i virkeligheden skyldes, at du i øjeblikket ikke får den korrekte/optimale medicinske behandling?

Håber, du finder ud af det

[bmdc]

EE
Det er ikke nemt, når man sidder i en sådan situation som du og mange andre.
En førtidspension løser ikke alle problemerne, men giver ro, når man når så langt. Det har givet mig ro, men jeg har også skullet lære det, at få ro, det var svært at få mit forh. arb. lagt på en hylde for sig selv.

Jeg håber at det også kommer for dig.

Jeg har stadig mine besøg hos psykologen og egen læge gennem 6 år.

Jeg mener det er spørgsmål om tillid, m.h.t. medicinen. Jeg har fået den samme medicin nu gennem 6 år som er ordineret at min psykriater, læge og psykolog og det stiller jeg ikke ????? tegn ved.

Jeg vil overleve og få et bedre liv, på trods.

Ønsker at du får tillid til dine behandlere.

bmdc

[Enteneller]

Hej Bmdc,

Ja det er nok det med tillid, men det er bare svært når mine behandlere er uenige om diagnose. Min læge har slet ikke været indvolveret. Jeg havde en der var rigtigt god i 2006, men hun fik sclerose og er nu gået fra, hun havde praksissen sammen med en anden som jeg ikke bryder mig om og istedet for hende selv er der vikar!!.

Min psykolog er jeg glad for og så gælder det nok bare om at jeg finder min egen hylde i forhold til medicinen og prøver at være tilfreds hermed. Går du stadig løbende til psykiater og har du gjordt det de seneste par år ligeså ?.

GH72, det var en god idé med at skrive ting ned. Det vil jeg prøve noget mere.

Jeg tror også at ftp. vil give mig ro. Allerede efter at jeg har accepteret at jeg ikke kan arbejde bare lidt pt, har det givet ro og en anden hverdag. Nu skal jeg bare vænne mig til børnenes behov og væren omkring mig. Jeg er der når de har brug for det, men ellers bor de primært hos deres far, det er pt. det mest optimale for os alle. !!

Mvh. EE

[bmdc]

EE
Jeg har besøgt psykriateren 13 gange men han kan ikke gøre mere for mig p.g.a. mit forhøjet blodtryk, så jeg kan ikke sættes yderlige op i min anti.depr. medicin.

Jeg er meget glad for min læge og psykolog, som får mig op at stå når jeg ligger ned.

Hvad med et læge skift

bmdc

[Gadefejer]

Hej EE,

Hov for resten, jeg glemte noget som har hjulpet mig, men træk lige vejret. Jeg har kun prøvet det på mig selv og er måske ikke en prototype på almindelige mennesker.

Drop psykiateren, medicinen, clairvoyanten, psykologen, hypoteserne, diagnoserne, vask tavlen ren, find vejen og styrken i dig selv.

For mit eget vedkommende kan jeg skrive lange lister med psykologi bøger (endda bestsellere trods min skepsis), med positiv tænkning, forsøg med nye livsanskuelser, kost, motion, yoga, meditation, mindfulness, wellness, diverse strategier og skemaer samt at leve uden, med analyser, planlægning, simple living, musikterapi og meget andet.

Jeg har været rimelig langt ude – kommer det måske igen – men har også fået hovedet over vandet, trods syrede diagnoser, ved bl.a. ikke at blive ved med tænke i sygdom sygdom eller have faste sessioner med at fortælle hvor dårligt det går.
På en måde tror jeg også du allerede selv kender mange svar.

[Supercarla]

Hmmm tja... hvad skal man sige?

Jeg ved det heller ikke... Jeg har mistet en del tillid til min psykiater...

Jeg startede der pga jeg har ADHD.(i meget svær grad) Derfor skulle jeg medicineres...

Det gik fint i starten! Jeg fik meget uf af medicinen, Men blev intollerent og skulle have en anden slags... Så fik jeg modiodal... Dem kunne jeg ikke rigtig mærke... Så prøvede jeg andet og til sidst fandt vi frem til det jeg har i dag...DEJLIGT! Jeg ville på INTET tidspunkt undvære min dexamphetamin! Det har givet mig et HELT andet liv!

Desværre røg min tillid da han begyndte og sige at jeg har OCD, borderline og evt noget mere (kan ikke huske)

Kan da godt se jeg har nogle træk af hver, men har alle mennesker ikke næsten det?

Jeg er ikke i tvivl om at jeg har ADHD- ikke et sekundt! meeen de andre? Jeg synes godt nok det var en stor mundfuld..

Specielt når jeg læste om dem blev jeg skræmt..

Jeg er generelt imod lette diagnoser(dvs, at jeg er imod at man bare kan få klistret diagnoser i panden uden og blive testet i hoved og r**)

Jeg er træt af at mennesker kan få fx en ADHDdiagnose så nemt... Det betyder jo, at folk som ikke har fx ADHD får den.....

Det er ikke sjældent jeg hører denne: Ja vil man fejle noget, kan man altid få ADHD.

Det gør mig så rasende, for det går ud over os, som har store problemer pga vores ADHD. Folk kan jo ikke forstå, at jeg er nødt til og være FP når de jo har en ven der er chef, som også har det... Når en diagnose bliver 'alle-mands-eje' som ADHDen jo nærmest er blevet, har folk ingen forståelse/ accept (kald det hvad du vil) for os der virkelig har handicappet og behøver meget hjælp...

Også derfor jeg stejlede sådan da min psykiater sagde borderline, OCD osv...

Jeg mener det er respektløst overfor alle dem, der har den diagnose, og som invaderer deres liv...

Men jeg ved det ikke...

Noget af det første jeg tænkte var også "ikke flere diagnoser, så tager de dine børn!'
Jeg ved ikke hvor meget der skal til, men læste jeg om en person med ADHD, Borderline og OCD, ville jeg da også være ret bekymret om denne person kunne varetage opgaven som forælder.....

Min advokat sagde også at fik jeg endelig min pension, kunne de godt sætte alt mulig i værk ang mine børn, for kan man ikke have et arbejde, hvordan skal man så passe børn? Det er vidst en ret brugt hævn fra kommunens side, fik jeg afvide..

Det gjorde det heller ikke bedre, at i starten af min sag, sagde min daværende sagsbehandler, at hvis jeg ikke kunne passe et arbejde, kunne jeg vel heller ikke passe mine børn.... Så jeg knoklede jo rø*** ud af bukserne, for de skulle jo ikke tage mine børn!

Jeg ved det ikke... Men jeg tror man skal være lidt en stærk person, og stille sig skeptisk overfor alt mulig medicin psykiateren vil proppe i halsen...

Men igen, er det det rigtige medicin, er det en mirakel-kur! Jeg siger altid, at det bedste der er sket for mig er :Mine børn, Min medicin og min pension....

Pu det blev vidst lidt langt;-) Sorry-ss-

[Enteneller]

Hej Supercarla,

Helt i orden med dit indlæg, det godt at hører noget fra alle sider. Jeg giver dig ret i at man idag er hurtige med diagnoser, specielt ADHD og nu også borderline. Vi må prøve at holde os til det vi selv kan relatere os til og svinger vi ikke med vores psykiater, så må man jo droppe ham/hende.

Jeg ved ikke om man bare skal leve som man er, og går det med den medicin man får, så er det vel ok. Det er jo bare altid svært når der bliver stillet spørgsmål deromkring, men sådan er det jo.

EE

[Ida]

Da jeg var deprimeret, var jeg parat til at gøre hvad som helst for at få det til at holde op - desværre havde jeg flere bivirkninger end virkning af medicinen. Alligevel vil jeg råde dig til at prøve medicin - Min erfaring er, at bivirkningerne typisk stopper 24 timer efter sidste pille. Så du har altid mulighed for at stoppe med medicinen. Mange har stor gavn af medicin. Hvis nu du er en af dem?