En fejl at holde 30 års fødselsdag

[Thomas1981]

Hej Alle

Jeg har lidt problemer med psyken, blandt andet har jeg, ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, tiltagende isoleringstrang, ADD, og tilbagevendende deprissioner.

Da jeg er 81'er fyldte jeg 30 sidste år, og det ville jeg fejre. Man må sige det nok var uden nok omtanke. Det var egentlig ment som, at det ville jeg gøre for familien, nu skulle vi alle have en fest. Trods mine problemer, så er det noget jeg ofte ser meget frem til i vores familien. Så jeg har nok haft behov for at give tilbage.

Men... Jeg havde ingen fantasi til overhovedet at forestille mig, hvor meget det kræver at stå i centrum, som man jo helt naturligt kommer til.
Noget af det værste jeg ved er at være "på". Så gad vide hvad jeg havde tænkt på.

Der var hele tiden én der ville have opmærksomhed, danse, osv. Jeg havde ikke et eneste rolig øjeblik, og kunne overhovedet ikke nyde det.

Efterfølgende fik jeg overvældende positiv respons fra alle gæsterne, undtagen én, men det er en anden historie.

Det er kun herinde at jeg tør sige, at det er noget jeg virkelig fortrød. Det var så intenst det hele, at det fik sat sig et ar, istedet for et positivt minde for livet. Og endda af en sådan kaliber det nok burde have været vendt hos en psykolog.

Jeg tror ikke, og skammer mig også for meget, til virkelig at melde ud, til nogen af dem der har deltaget, hvor høj prisen egentlig blev psykisk. Det var jo både nære venner og familie der var med, som ellers kender mig rigtig godt.
Jeg holdt ud, og alle var overbevist om at jeg havde en lige så god aften, som de selv havde. En illusion som jeg også har gjort meget for at opretholde, simpelthen fordi jeg har den der nagende fornemmelse af, at det er for utaknemmeligt andet. Gæsterne gjorde jo på ingen måde forkert, tværtimod.

Men det er dét, der er så pokkers, ved psykisk sygdom, for mig i hvert fald. Der er ikke forskel på, sjov og pligt. Begge dele bruger lige mange ressorucer.

Men jeg har i hvert fald lært af det hele, at det er fint at være med som gæst, hvor man kan være beskyttet/anonym i mængden. Men at være udsat for, og afkrævet så meget opmærksomhed som vært, det gør jeg aldrig mere.

Det var rart at få ud

Mvh.

Thomas1981

[Vovse]

Det gør mig ondt at høre, at din dag ikke blev helt som du havde håbet.

[Enteneller]

Ja, det var ærgerligt Thomas, var der heller ikke nogle der "advarede" dig undervejs om en sådan sammenkomst? Vi, psykisk syge, er jo de hurtigste til at afværge katastrofen, selvom den jo ofte kan være inden for rækkevidde.

Jeg havde f.eks i år glædet mig til jule aften, hvor jeg skulle alene til min bror, svigerinde, deres børn og hele min svigerindes familie fra Jylland, de er som regel et hit at være sammen med. Det var de også, jeg "glemmer" bare at jeg har mega social angst, hvilket min krop nok skal fortælle mig undervejs. Det kan så dulmes med noget rødvin, men det blev en lang dag og aften, hvor jeg også hjalp til som man jo gør, noget min funktions evne slet ikke er til. Det endte dog også med at jeg hen på aften knækkede sammen i gråd og blev "plejet" af min svigerinde. Formodentlig var det også en reaktion på en forestående arbejdsprøvning, men sammenkomster er en stor opgave, det glemmer vi bare. At man så selv er centrum, der er jeg nok så gammel he, he, at det har jeg lært at holde mig fra.

Jeg tror også chokket ofte ligger i hvor sårbar man er også selvom man kan lide de folk man er sammen med. Ærgerligt for dig at det skulle gå ud over din store dag, men der er jo ikke andet for end at du tager det gode med dig. Du skal huske, at rose dig for, at det var super flot, at du fik arrangeret sådan en fest. "Almindelige" mennesker oplever jo også at deres store fest ikke forløber som den skal, vi mærker det bare dobbelt op og sådan er det.

Nu er du blevet lidt klogere på dig selv, så husk at "gribe" dig selv en anden gang du sætter noget i værk. Jeg kender det så godt fra mig selv ikke mindst.

Há en god dag.

[1980]

Det er skønt at læse at du er så bevist om det hele!

Tror mange mennesker ikke ved hvad der sker med dem/deres krop/sind.

Hilsen
Lykke fra 1980, uh... 32 lige om hjørnet :-)

[Thomas1981]

Tak skal I have

Ja det er nemlig det, jeg var så opsat på at det var noget jeg ville opnå, at holde rund fødseldsdag.
Jeg tror egentlig også det handlede om at jeg ville fejre at jeg lagde 20´ne bag mig.
Dog ikke så meget aldersmæssigt. Det har bare været nogle hårde år at komme igennem, men jeg har lært meget om mig selv. Og den erfaring har givet mig en bedre livskvalitet, nu da jeg kan tage hensyn til mit psykiske handicap, fordi jeg lært, at det er der.
Og familie og venner er indviet i det meste af mit liv bag facaden. At kunne være sig selv, så at sige, har gjort livet meget lettere at håndtere.

Jeg tror at alle omkring mig har syntes det ville være så fedt, hvis det lykkedes for mig, sejr forude osv. Så ingen inkl. mig selv havde tænkt tanken, om det nu var noget jeg egentlig magtede. Ligesom med så mange andre ting, burde jeg havde lavet skånehensyn som minimum, til mig selv.

Men det er rigtigt, det lykkedes, og jeg bliver ved at holde fast i de mange positive tilkendegivelser jeg fik efterfølgende.

Og det er rigtigt som du skriver, Enteneller. Det er let at glemme sit handicap, når det er noget man skal minde sig selv om, og ikke kan se.
Sjovt nok er jeg blevet rigtig god til at mærke om jeg har overskud til en sammenkomst, og reagere på det inden. Selv hvis det står højt på ønskelisten. Men det må nemlig være fordi der er meget erfaring at trække på.

Men alt i alt så var sidste år det bedste i mange år. Jeg fandt endelig ro til at flytte. Jeg har boet i en 1 værelses i 10 år, simpelthen fordi der aldrig var ro i livet, til at sætte en flytning i værk. Fra man begynder at søge, til der kommer noget, kan jo tage lang tid. Og jeg vidste det ville tage alt overskud og mere til. Der skulle både god tid til før og efter.
Men alt gik op i en højere enhed, og det er bare så fedt at have glæde af det hver eneste dag

Og du har helt ret Espelund. Viden om årsag og effekt er alfa og omega

[Enteneller]

Dejligt at du havde positive oplevelser omkring flytning mm. sidste år. Husk at nyde det, så du kan vende dig til dit liv i den lysere ende af skalaen.