Handicap konventionen

[Kimse]

Ja så mangler vi bare at flekser kunne siges at være handicappet. :-)

En oversigt - http://www.handicap.dk/politik/retti...n-konventionen

Den 30. marts 2007 underskrev Danmark og 83 andre lande handicapkonventionen. Dermed forpligter de sig til at ratificere konventionen, dvs. ændre i deres lovgivning og vedtage nye love og tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering.

Der foreligger endnu ikke en officiel dansk oversættelse af selve konventionens tekst, men den er på vej... For at kunne diskutere konventionen indtil da, er denne tekstudgave udarbejdet. Det er ikke en oversættelse af teksten, men en forkortet gengivelse af hovedindholdet i alle konventionens artikler. Ved at læse dette resumé får man et indtryk af konventionens hovedindhold. Den engelske tekst kan man finde på FN's hjemmeside UN enable


Artikel 27. Arbejde og beskæftigelse

Mennesker med handicap har ret til at arbejde på lige fod med andre og til at opnå en levevej ved arbejde efter eget valg på et rummeligt arbejdsmarked i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for mennesker med handicap.

Der skal træffes egnede foranstaltninger til:

at forbyde diskrimination på grund af handicap mht. anliggender vedr. enhver form for beskæftigelse, herunder ansættelsesvilkår, rekruttering, ansættelse, fortsat beskæftigelse, avancement samt sikring af sunde arbejdsforhold,

at sikre lige muligheder, lige løn for lige arbejde, sunde arbejdsvilkår og beskyttelse mod chikane og afhjælpning af klager,

at sikre, at mennesker med handicap kan udøve deres arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder på lige fod med andre,

at fremme selvbeskæftigelse, kooperativer og etablering af egen virksomhed,

at ansætte mennesker med handicap i det offentlige og fremme deres beskæftigelse i den private sektor ved egnede foranstaltninger bl.a. positiv særbehandling og løntilskud m.m.,

at sikre rimelig tilpasning af arbejdspladsen og

at fremme, at mennesker med handicap erhverver joberfaring på et åbent arbejdsmarked.

Mennesker med handicap må ikke holdes i slaveri eller trældom og skal på lige fod med andre beskyttes mod tvangsarbejde.

[zuza]

Der går laaang tid, før den bliver underskrevet. Hver gang nogle spørger Velfærdsministeren om datoen, så udskydes datoen eet år til. Sidste dato, jeg har set, er 2009.

Men regeringen skal jo også lige "fjerne" alle, der kunne være blot i nærheden af noget, der minder om handicap først... ved at tvinge folk i ordinær beskæftigelse.

Det ender sgi nok med, at der ingen handicappede findes i DK.

"Raskmeldt" og mirakuløst helbredt af lægekonsulenter hvor som helst.

[FlemmingLeer]

Der er en igangværende underskriftsindsamling her:
http://www.handicapkonventionnu.underskrifter.dk/

Den er sat i verdenen af Birgit Drejer

Underskrifterne vil blive overdraget til Statsministeren eller en stedfortræder for Statsministeren den 2. tirsdag i oktober 2008, såfremt Danmark ikke har ratificéret konventionen inden da.

[zuza]

Spørgsmål nr. S 1684:

”Vil ministeren kommentere kronikken fra Jyllandsposten den 6. maj 2008 »FN's julegave fra 2006« af Holger Kallehauge, den tidligere landsdommer og formand for PTU, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen er tavs i spørgsmålet om, hvornår FN's Handicapkonvention træder i kraft for Danmark?”

Svar:

Min kommentar til Holger Kallehauges kronik blev bragt i Jyllandsposten den 23. maj 2008 og bilægges til orientering.

Endvidere henvises til Velfærdsministeriet hjemmeside, hvor ratifikationsprocessen kan følges på følgende link:

http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/2...U/00000001.htm

Spørgsmål nr. 396:



”Ministeren bedes oplyse, hvornår FN's handicapkonvention træder i kraft i Danmark, så der skabes lige muligheder for mennesker med handicap?”





Svar:



Jeg forstår spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvornår Danmarks formelle ratifikation af FN’s Handicapkonvention bliver gennemført.



Ratifikationsprocessen består i gennemførelse af en række faser, der er nær*mere oplyst på Velfærdsministeriets hjemmeside. Her er det også muligt at følge med i, hvorledes ratifikationsprocessen skrider frem.



I ratifikationsprocessen indgår bl.a. en analyse af, om konventionens betingelser er opfyldt i dansk ret, eller om det er nødvendigt at gennemføre lovgivning som forudsætning for ratifikationen.



Det forventes, at den samlede ratifikationsproces vil kunne afsluttes i 2009, såfremt der ikke opstår uforudsete forsinkende problemstillinger.







Karen Jespersen

http://www.ft.dk/samling/20072/almde...530/566590.HTM

Spørgsmål nr. 405:



”Ministeren bedes redegøre for, hvornår FN's handicapkonvention af 13. december 2006, der forventes at blive en del af dansk lovgivning i begyndelsen af 2009, endelig forventes at være implementeret. Vil ministeren tilstræbe, at dette er sket senest 1. maj 2009?”





Svar:



Velfærdsministeriet forestår koordineringen af den proces, der skal føre frem til Danmarks ratifikation af FN’s handicapkonvention. Det indebærer bl.a. en undersøgelse af samtlige ministerområder for så vidt angår afklaringen af om konventionens bestemmelser kræver gennemførelse af følgelovgivning som forudsætning for ratifikationen.



Ratifikationen forventes at kunne gennemføres , såfremt der ikke opstår uforudsete forsinkende problemstillinger. Det er imidlertid for tidligt at fastlægge en bestemt dato herfor.


Ratifikationsprocessen kan følges på Velfærdsministeriets hjemmeside, hvor man også kan følge med i gennemførelsen af de enkelte faser i processen.



For så vidt angår de i konventionen indeholdte økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder vil de jf. konventionens artikel 4, pkt. 2, blive gennemført gradvist, hvorfor der ikke kan oplyses en endelig dato for implementeringen af konventionen.





Karen Jespersen

http://www.ft.dk/samling/20072/almde...618/573077.HTM

[Benny Gerhard]

Hvidovre, 30-04-2009

Folketinget Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K

B 194 - Bilag 4 Offentligt
Til Folketingets Socialudvalg

Danske Handicaporganisationer (DH) er meget optaget af, at Danmark ratificerer handicapkonventionen hurtigst muligt og korrekt. Derfor har vi været meget aktive i forhold til at være i dialog med Socialministeriet om grundlaget for ratifikationen. Det har givet visse resultater, men desværre er ”vi” ikke nået i mål. Der er fortsat en række elementer vedrørende ratifikationen, der kan og skal stilles spørgsmål til. Der er fortsat en række elementer, der, efter vores vurdering, ikke er i overensstemmelse med konventionen.

Derfor har DH nedenfor gennemgået socialministerens notat til de bemærkninger, der er fremkommet i forbindelse med høringen 194.vedrørende B

Socialministeren mener, at kunne konstatere, at Danmark lever op til FN handicapkonventionen og dens rettigheder – både i tanke og i handling. Det gælder også i forhold til den kommunale implementering af dansk lovgivning m.v. til gavn for personer med handicap.

DH mener ikke, at man har grundlaget for at kunne konkludere dette. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af indsatsen i forhold til personer med handicap, når det gælder den statslige, regionale og/eller kommunale indsats.

DH mener heller ikke, at man kan konkludere, at den danske lovgivning fuldt ud lever op til kravene i konventionen, hvilket bl.a. illustreres ved de overvejelser, regeringen tidligere har gjort sig i forhold til arbejdet frem imod et bredt europæisk direktiv, der forbyder enhver form for diskrimination på tværs af og inden for de områder, hvor EU har kompetence. I den forbindelse blev det gjort klart for Folketingets Europaudvalg, at der er en række udeståender, før Danmark ville kunne leve op til forslaget om det brede direktiv.

DH har endvidere forstået, at den gennemgribende ministerielle analyse af dansk lovgivning, som er gået forud for tilblivelsen af beslutningsforslag 194, havde til formål at afdække love og bestemmelser, som måtte være i strid med konventionen, og altså ikke hvorvidt dansk lov på alle punkter lever op til konventionen. Det er efter vores opfattelse to forskellige tilgange.

DH mener derfor ikke, at man kan konkludere, at der ikke vil være udgifter forbundet med at ”nå op på” niveauet for FN handicapkonventionen. Det handler ikke kun om nye beslutninger om forbedrede vilkår, men derimod om efterlevelse af svigt i dansk lovgivning og praksis i forhold til gældende menneskerettigheder.

DH har den opfattelse, at det er i overensstemmelse med FN handicapkonventionen ikke at legalisere alle nødvendige lovmæssige forbedringer her og nu, men samtidig har vi den opfattelse, at det er nødvendigt at sætte ind med en helhedsorienteret og tidsbestemt handlingsplan, der skal bringe Danmark på niveau med kravene i forhold til handicapkonventionen.

DH vil endnu en gang kraftigt understrege, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er retlige forpligtelser akkurat som borgerlige og politiske rettigheder. Forskellen består i, at de borgerlige og politiske rettigheder skal være opfyldt, når konventionen ratificeres, mens de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal opfyldes med henblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af disse rettigheder, og det ”i videst muligt udstrækning inden for de ressourcer, som er til rådighed”.

Socialministeren mener ikke, at der er krav om en lovgivning, der forbyder enhver form for diskrimination af personer med handicap. Socialministeren mener, at det er tilstrækkeligt med den forvaltningsretslige lighedsgrundsætning, forbuddet mod forskels-behandling på arbejdsmarkedet samt henstillingerne i medfør af B 43 vedtaget af Folketinget i 1993.

DH mener ikke, at det er en korrekt konklusion. For det første skal det sikres, at der er et klokkeklart forbud imod enhver form for diskrimination, hvilket ikke er muligt med henvisning til forvaltningsrettens lighedsgrundsætning. For det andet skal det sikres, at forbuddet mod diskrimination af personer med handicap gælder såvel i den private som den offentliges fære.

Der mangler lovgivning, som forbyder diskrimination uden for arbejdsmarkedet. For det tredje må det være tydeligt for enhver, at man ikke kan have forskellige former for forbud imod diskrimination på tværs af lovgivning, som det vil være tilfældet, hvis man kun har det gældende forbud imod forskelsbehandling på arbejdspladsen. For det fjerde er henstillinger og forbud i DH’s optik to helt adskilte størrelser. Henstillingerne i B 43 er på ingen måde at sidestille med konventionens krav om forbud mod enhver diskrimination på grund af handicap.

Socialministeren mener ikke, at tilgængelighed er en rettighed i sig selv. Socialministeren anerkender, at tilgængelighed er en vigtig forudsætning for at skabe lige muligheder – og at tilgængelighed skal tænkes bredt i forhold til forskellige former for tilgængelighed (fysisk tilgængelighed, tilgængelighed til kommunikation m.v.).

DH mener, at socialministeren tager fejl. For det første fremgår det klart i artikel 9, at der er tale om en selvstændig rettighed. Ellers ville der ikke være grund til den konkrete formulering, samt at have en selvstændig artikel vedrørende tilgængelighed. For det andet indgår tilgængelighed som et generelt princip på tværs af alle artikler i konventionen, jf. artikel 3. Der er således både tale om både en specifik rettighed og et tværgående princip.

I notatets afsnit om tilgængelighed hedder det desuden: Der foretages en ændring i beslutningsforslaget således, at formulering bliver: ”..bevæger sig i takt med den økonomiske, holdningsmæssige og teknologiske udvikling.” DH kan ikke af beslutningsfor-slaget se, at ordene økonomiske og holdningsmæssige er tilføjet.

Socialministeren mener, at der er lige adgang for personer med handicap til alle former for uddannelse og livslang læring, og at der er etableret mulighed for specialpædagogisk støtte til uddannelse frem til og med videregående uddannelse.

DH mener, at socialministeren tager fejl med hensyn til lige adgang til alle former for uddannelse og livslang læring. Socialministeren tager også fejl, når ministeren mener, at det er i orden kun at give specialpædagogisk støtte til og med afslutningen på den videregående uddannelse. Den lige adgang til livslang læring og uddannelse er illusorisk, hvis ikke man som person med handicap, altid i nødvendigt omfang, kan blive kompenseret i forhold til sine behov i forbindelse med deltagelse i f.eks. voksenuddannelse og livslang læring. Det er eksempelvis ikke muligt for blinde og svagtseende at opnå adgang til nødvendige bøger i et elektronisk format, hvis de indgår som en del af uddannelsen/læringen. Derved er personer med handicap med behov for specialpædagogisk støtte negativt forskelsbehandlet.
Socialministeren mener ikke, at det er godt/nødvendigt at ratificere den frivillige tillægsprotokol, hvor personer med handicap kan få adgang til at klage til den internationale komité.

DH mener igen, at socialministeren tager fejl. Det kan godt være, at menneskerettigheder ikke er eksakte størrelser, men for det første vil det være tilfældet i forhold til alle lande, der ratificerer den frivillige tillægsprotokol, hvilket der er flere europæiske lande, der allerede har gjort, og for det andet vil der altid blive taget hensyn til det økonomiske, sociale og kulturelle niveau i de lande, som klagen vedrører, når komiteen skal træffe sin afgørelse. Der vil aldrig blive tale om eksakte størrelser eller ensartede afgørelse, fordi deltagerstaterne er forskellige.

DH kan ikke genkende notatets gengivelse af mulighederne for at klage til overvågningskomitéen.

Det hedder således: ”Regeringen har på den baggrund fundet det uhensigtsmæssigt at undertegne tillægsprotokollen og dermed give enkeltpersoner adgang til at klage direkte til et internationalt organ vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder”.

Der vil aldrig være tale om, at personer med handicap kan klage direkte til den internationale komité. Tillægsprotokollen slår udtrykkeligt fast, at komitéen skal afvise en henvendelse når alle retsmidler, der står til rådighed i hjemlandet, ikke er udtømt”.
En person med handicap skal altså først igennem alle retlige instanser i Danmark, inden man kan påregne, at overvågningskomitéen vil behandle en klage.

DH vil desuden gerne gøre opmærksom på, at Danmark har tradition for at ratificere tillægsprotokoller, som hjemler individuel klageadgang.

DH undrer sig derfor, når socialministeren i notatet finder ”det uhensigtsmæssigt at undertegne tillægsprotokollen og dermed give enkeltpersoner adgang til at klage direkte til et internationalt organ vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder”, når man samtidig påtænker, at Danmark har ratificeret eksempelvis tillægsprotokollen til FN’s kvindekonvention.
En tillægsprotokol, som hjemler individuel klageadgang, og det til en konvention som også indeholder en lang række økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Socialministeren mener ikke, at der er behov for at understrege, hvilke handicapgrupper, der er omfattet af handicapkonventionen.

DH mener, socialministeren tager fejl, fordi der ofte rejses spørgsmål i forhold til, hvorvidt bestemte grupper af personer med handicap er omfattet af konventionen. Derfor er det vigtigt at få understreget, at bl.a. personer med epilepsi, personer med sklerose osv. er omfattet af konventionens afgrænsning. Det vil sikre disse mennesker imod at skulle bevise, at de har et handicap i konventionens forstand. Ligesom personer med nedsat syn, nedsat hørelse, med døvblindhed m.v. bør være omfattet.

DH mener, at det er en god ide at præcisere, hvilke kendte handicapgrupper, der i dag regnes som omfattet af konventionen, da det vil lette tilværelsen for personer med handicap i forhold til ikke at skulle kæmpe for at blive omfattet af denne konvention, der skal sikre deres rettigheder.

Venlig hilsen
Stig Langvad
formand

[Benny Gerhard]

Hvidovre, 4. maj 2009

Folketingets socialudvalg

Socialudvalget B 194 - Bilag 5

Tilgængelighed er og skal være en selvstændig rettighed i FN’s handicap-konvention

DH har noteret sig, at socialministeren desværre ikke mener, at tilgængelighed er en selvstændig rettighed i henhold til FN’s handicapkonvention, der skal ratificeres via B 194. I dette beslutningsforslag har socialministeren klart givet udtryk for, at hun ikke mener, at tilgængelighed er en selvstændig rettighed på lige fod med andre rettigheder i konven-tionen.

DH finder ministerens holdning grundliggende i strid med FN’s handicapkonvention.
Ministeren mangler øjensynligt forståelse for en af de allerstørste barrierer for mange personer med handicap. Hvordan skal man leve et liv med lige muligheder og på lige fod med andre borgere, hvis tilgængeligheden nægtes? Manglende tilgængelighed betyder at stå uden for! Det er denne ret, socialministeren vil negligere.

For det første er det klart, at artikel 9 om tilgængelighed er medtaget som en selvstændig artikel. Det var ikke sket, hvis ikke der netop er tale om en selvstændig rettighed!
Således har FN tænkt det.

For det andet har der på intet tidspunkt i forhandlingerne frem mod konventionen været nogen som helst antydning af, at tilgængelighed ikke er en selvstændig rettighed for personer med handicap. Det historiske forløb taler klart imod ministerens fortolkning.
DH har deltaget i hvert eneste af de forberedende møder for konventionen. Vi kender forløbet og indholdet.

Artikel 9 indledes med en udførlig selvstændig begrundelse, som er helt central, og som lyder således:

”Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation…… , der er åbne for eller gives til offentligheden …..”

Herefter følger en lang række specifikationer af, hvad opfyldelse af tilgængelighed kræver i ti (10!) afsnit. Det er en af konventionens længste og mest detaljerede rettigheder.
Og den vil socialministeren gøre til et rent generelt princip, med henvisning til konventionens artikel 3. Det er en vurdering, som er blottet for enhver indlevelse i konventionens ånd og mening, og det i en sådan grad, at man må undres over, hvor regeringens jurister finder belæg for en sådan tolkning.

DH mener, at socialministeren har misforstået konventionens artikel 3 fuldstændigt.
Her er der tale om nogle generelle principper, som gælder i forhold til alle artikler og regler i konventionen i øvrigt, men selvom tilgængelighed er et generelt princip i forhold til f.eks. inkluderende undervisning (artikel 24), betyder det ikke, at tilgængelighed ikke er en selvstændig rettighed med udgangspunkt i konventionens artikel 9. DH mener principielt, at tilgængelighed i konventionens sande forståelse er et trin højere på rangstigen, end de andre rettigheder, fordi tilgængelighed både udgør et generelt tværgående princip og er en selvstændig rettighed med egen artikel!

DH mener, at socialministerens argumentation på dette punkt også undermineres af det faktum, at socialministeren ikke påstår det samme i forhold til f.eks. ikke diskrimination, jf. artikel 3 litra b. Ministeren anerkender ikke-diskrimination som en selvstændig rettighed. Hvordan kan ministeren så undlade at anerkende tilgængelighed, der tilsvarende har egen artikel i konventionen?

DH forstår overhovedet ikke, hvordan socialministeren kan komme til den konklusion, der fremgår af beslutningsforslaget.

DH vil indbringe spørgsmålet for Folketingets Ombudsmand, hvis socialministeren, og efterfølgende Folketinget, mod forventning, fastholder det konventionsstridige synspunkt.

DH mener, at hvis tilgængelighed frakendes status både som et generelt princip og en selvstændig rettighed – såvel i form af en politisk rettighed (jf. artikel 29 litra a 1), borgerlig rettighed (jf. artikel 27 om et tilgængeligt arbejdsmarked), social rettighed (jf. artikel 28), økonomisk rettighed (jf. artiklerne 18 og 20) samt kulturel rettighed (jf. artikel 30), gør socialministeren og Folketinget vold på konventionen og fratager mennesker med handicap den rettighed, som frem for nogen anden på én gang er et mål og et middel i indsatsen for lige muligheder.

DH mener, at den, der fastholder dette ubegrundede standpunkt og hævder, at det følger af god juridisk fortolkning, leder tanken hen på en krænkelse af konven-tionens forbud mod ”at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention”, jf. artikel 4 stk. l litra d.

Hvis denne henvendelse giver anledning til spørgsmål, kan DH altid kontaktes med henblik på dialog. Jeg står gerne til rådighed og kan kontaktes på telefon xxxx xxxx (direkte nr.).

Med venlig hilsen
Stig Langvad
Formand