K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 29-10-2016, 20:15   #11
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Mentor Se meddelelser
Jeg er enlig ikke forsøger over 30 år, jeg håber også jeg er berettiget til sygedagpenge men jeg kan ikke finde hovede eller hale i reglerne. Hvis jeg var sygemeldt inden opsigelsen så var jeg ikke i tvivl om at jeg er berettiget. Det er den der med at blive sygemeldt efter opsigelsen. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at passe mit arbejde, men psykisk terror i endnu 5 uger det klare jeg ikke, jeg holder ikke til mere og det er så brand ærgerligt.
Hvad får dig til at mene at der er forskel på retten til sygedagpenge om du er sygemeldt før eller efter afskedigelsen ?

Hvor lang tid har du været sygemeldt i denne omgang ?
Havde du en paragraf 56 aftale ?


http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraa...edagpenge.aspx
Citat:
Lønmodtagere, selvstændige og ledige kan under en sygemelding modtage sygedagpenge, hvis de opfylder et beskæftigelseskrav og flere andre betingelser.

Sygemeldte, som er berettiget til sygedagpenge, kan som udgangspunkt modtage sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. Der findes dog en række muligheder for at få forlænget perioden med sygedagpenge.

Det er kommunen, der inden de 22 ugers sygemelding tager stilling til, om den sygemeldte fortsat kan modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Hvis perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges, og den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig, har den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Selv er jeg er ganske overbevist om at sygedagpengeretten ikke har noget at gøre med om du er sygemeldt før eller efter afskedigelsen, du bør nok hellere kigge på nedenstående regler som bestemmer om du i det hele taget er berettiget, bedst vil det måske være at kontakte kommunen og anmode om vejledning og høre om du overgår til sygedagpenge når opsigelsen ophører.

Du bør være opmærksom på at hvis du er berettiget vil din arbejdsgiver begynde at anmode om refusion efter ca. en måneds sygdom og så vil arbejdsgiveren modtage dine sygedagpenge og "bruge af" dine 22 ugers sygedagpenge, hvis du har en paragraf 56 begynder de at "bruge sygedagpengene" allerede fra dag 1.

Hvis de ansøger om refusion så vil du af kommunen blive anmodet om at svare på om arbejdsgiverens oplysninger er korrekte, ca. en måned efter sygemelding hvis du har en paragraf 56 og to måneder efter ved normal ansættelse.

http://www.sociale-rettigheder.dk/forum/post2509.html
Citat:
§ 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag
1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har
1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,
2) holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller
4) været omfattet af en arbejdskonflikt.
Citat:
Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.
Stk. 5. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
6) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Mentor Se meddelelser
Jeg har været ansat på arbejdspladsen i 1 år men kun på 32 timer så jeg har ikke nået at optjene ret til dagpenge, det er bare så øv. Jeg regner ikke med at være fit til fight efter opsigelsesperioden er udløbet
Med hensyn til dagpenge, bør du kontante din a-kasse og finde ud af hvor mange timer du har arbejdet inden for de sidste tre år, har du ikke arbejdet andre steder inden for de sidste 3 år ?

I linket nedenfor kan man se at for at være fuldtidsforsikret skal man have haft 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år for at være dagpengeberettiget og 1.258 løntimer som deltidsforsikret.

https://www.3f.dk/a-kasse/dagpenge/g...agpengeperiode

Med 32 timer er du som udgangspunkt fuldtidsforsikret og kan få dagpenge hvis du lever op til kravet på arbejdstimer, alternativt kan du måske lade dig nedgradere til deltidsforsikret hvis du kan leve op til det.

Det største problem i den henseende er at du skriver at du kender dig selv og ved at du ikke kan klare det og her er reglerne for dagpenge at hvis du ikke kan arbejde 37 timer som fuldtidsforsikret eller 30 timer som deltidsforsikret, så er du alligevel ikke berettiget for så er du for syg.


Med hensyn til integrationsydelsen, synes jeg at jeg har læst inden for de sidste par dage at ankestyrelsen selv vil genoptage 11 sager om danske statsborgere som er sat på integrationsydelse for at undersøge om det er lovlig praksis, måske dette kan komme dig til gode, uanset om der er specialregler omkring Sverige eller ej.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-10-2016, 23:00   #12
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Mentor Se meddelelser
Hej

Jeg er enlig ikke forsøger over 30 år, jeg håber også jeg er berettiget til sygedagpenge men jeg kan ikke finde hovede eller hale i reglerne. Hvis jeg var sygemeldt inden opsigelsen så var jeg ikke i tvivl om at jeg er berettiget. Det er den der med at blive sygemeldt efter opsigelsen. Jeg har gjort hvad jeg kunne for at passe mit arbejde, men psykisk terror i endnu 5 uger det klare jeg ikke, jeg holder ikke til mere og det er så brand ærgerligt.
Hvis du kommer på kh:
Din kh sats vil være 10968 kr før skat
Dit loft vil være 13265 kr.
Dvs dine 10968 kr før skat + boligstøtte + §34 (hjælp til høje boligudgifter), kan ikke overstige 13265 kr.
Du kan muligvis være berettiget til §34

Ang den her 225-timers regel, så når man har fået kh i 12 mdr inden for de sidste 3 år, ser de 12 mdr tilbage, hvori der skal være 225 timer.
Perioden til at finde timerne udskydes dog med perioder hvor man ikke kan arbejde pga dokumenteret sygdom, eller hvor man fritages fordi ens arbejdsevne vurderes for begrænset til at opfylde reglen.

Men hvis du, worst case, så ikke fritages, stadigvæk er på kh efter 1 år og ikke har timerne, mister du 1000 kr før skat af din kh.

Så det er længere ude i fremtiden, men jeg fornemmer at du gerne lige ville have klarhed over, hvordan det ville se ud, hvis det blev kontanthjælp

Jeg synes dog du skal snakke med din fagforening, hvis du er i en, og høre om de kan vejlede ang sygedagpenge.
Hvis de ikke kan, kan du se om den gratis retshjælp har en afdeling i nærheden af dig. De bør også kunne hjælp
(Kan også være at folk her på forummet har viden nok, så du ikke behøver søge hjælp de steder, men nu har du nogen alternative forslag )
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 30-10-2016, 10:24   #13
Jetted
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 18-01 2015
Indlæg: 160
Styrke: 10
Jetted er ny på vejen
Jeg har hørt om en kvinde der for nogle år siden flyttede fra Danmark til Sverige, hun fortsatte med at arbejde og betale skat i Danmark - men alligevel er hun på integrationsydelsen. Måske nedenstående kan bruges til noget.

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...rationsydelse?
Jetted er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:44.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension