Sagsbehandlere kan også blive lige lovligt nærgående. En af de mange sagsbehandlere, jeg havde dengang min sag kørte, var meget optaget af mit udseende. Man kunne ifølge denne sagsbehandler ikke være hverken syg eller invalid, når man så sådan ud. Sagsbehandleren rejste sig endda fra stolen, under påskud af at skulle have nogle papirer bag ved mig, men det var bare for at røre ved mit hår. Uf, det løb mig koldt ned af ryggen og mødet tog næsten 3 timer. Alle var gået hjem og lyset slukket på hele kommunen, da jeg endelig fik lov til at forlade mødet. Jeg blev låst ud af en bagdør.
Heldigvis så jeg aldrig denne sagsbehandler igen.
|