Så væltede korthuset :( (For hårdt og for meget i arb.s-prøvningen)

[hboegelund]

tak for link.
har kigget på andre link herinde fra siden men kunne ikke lige finde noget så udførligt som den der!

i jeg vil iføre mig min tålmodighedskappe og tage en dag af gangen, for hvis de skal vente på at jeg bliver kureret så skal lægevidenskaben til at løbe stærkt hvis det skal nå sig inden jeg bliver folkepensionist (joke)

[hboegelund]

øv øv og av av

Synes det er hårdt at værre igennem "arbejdsprøvning". Jeg gør hvad jeg kan under det pres jeg er i og med den krop jeg har. Langt hen af vejen har det gået godt, men ikke uden de vilde nedture, hvor kroppen bare siger STOP og man betaler en pris for for meget arbejde.

Hver gang jeg er kommet over 4 timer dagligt, så er min krop skramlet sammen og jeg får hofteskred og pinslerne vil ingen ende tage. Det tager uger inden jeg er ovenpå igen og så skal man op i tid igen og BUM så skramler man sammen igen...

Er gået fra 4 gange 4 timer om ugen (som var acceptabelt for min krop) til 5 gange 5 timer, og skulle i denne uge på på 5 gange 6 timer, men i sidste uge begyndte hofte at skride og bækkenet at drille. I weekenden gik det helt galt og lå i sengen det meste af lørdagen. Har ikke kunne arbejde ret meget de sidste 2 dage og det har haft for store konsekvenser på hjemmefronten!! Hvilket ikke er acceptabelt!

På en måde har jeg ikke noget imod at de kan se at min krop "går ned" på den måde når jeg kommer op på for megen tid. Det skal da helt klart dokumenteres hvad jeg IKKE kan klare, såvel som det at dokumentere det jeg KAN klare.

Skal selvfølgelig passe på mig selv også, og det gør jeg jo ved det at jeg skruer ned for timerne når min krop spasser ud!

Men er det egentlig smart?? af hensyn til arbejdsprøvningen? Jeg har ikke fået megen hjælp når det kommer til plan for optrapning af tid Er det bedre at jeg så bare bliver på jobbet og så sætter mig i en krog og har ondt eller skal jeg køre hjem? Jeg kører som det er nu, hjem da jeg er bekymret for hvordan resten af min dag skal gå, alene med 2 børn. Det kan jo ikke nytte at jeg ligger brak i sengen fra de kommer hjem til de går i seng!!

NÅ, men jeg havde lige brug for at komme af med al den frustration!! Tak hvis du læste med og tak hvis du har indspark

[JP2610]

Hej hboegelund.

kan godt forstå du har brug for luft! Det er p... hårdt at presse sig selv i arbejdsprøvningen. Og det er jo lige præcis hvad de gør.. presser én op i tid.. mere og mere. Du skal lytte til din krop, og gå hjem når du får så ondt at du ikke kan udføre arbejdet mere den dag. Det skal stadig være sådan at du kan få mad på bordet til dig selv og din faml. om aftenen.
Da jeg var i arb.prøvning, skrev jeg dagligt ned mine komme-gå tider, hvilke arb.opgaver jeg havde lavet i løbet af dagen, hvordan mine smerter var og hvilke medicin jeg havde taget i løbet af dagen - morgen - middag - eftermiddag - aften. Hvor mange gange jeg måtte hvile/ligge ned mens jeg var i arb.prøvningen. Og så skrev jeg med stor fed rød skrift, de dage jeg havde været der 4 timer som så betød jeg ikke havde kræfter til at lave mad, eller lektier, eller lign. med/til min faml. Jeg skrev også at jeg f.eks en lørdag var så medtaget efter en uge i arb.prøvning og kroppen var byldeøm, at jeg måtte droppe at deltage i reception efter et bryllup, og i stedet for kun aflevere min gave til brudeparret for derefter at køre hjem i seng igen
Mit medicinforbrug steg også væsentligt under de 3 mdr.´s arb.prøvning, igen en indikation på at mine smerter blev værre...
Tiden i arb.prøvningen er rigtig rigtig hård, både for krop og sind. Jeg håber for dig du har en sød arbejdsgiver, der kan se på dig når det er tid til at sende dig hjem for den dag. (Det havde jeg, og hun var helt fantastisk til også at give udtryk over for kommunen, at det ikke var min arbejdsvilje men arbejdsevne den var gal med!)
Rigtig meget held & lykke, husk at lytte til dig selv og sig at du ikke kan holde til det! Sig hvad det har af konsekvenser for dig og din faml.

Mange kærlige tanker - JP 2610

[hboegelund]

Hej JP 2610


Sødt af dig at komme med lidt opmuntring og opbakning!

Jeg skriver ALT muligt ned hver dag også weekenden. Skriver mails til min jobkonsulent HELE tiden når der sker noget. (både godt og skidt). Jeg kommer til min læge fast hver 3. uge. Alt burde være vel dokumenteret når jeg er færdig om 2 uger.

Det jeg IKKE har, er en arbejdsgiver der ser hvordan det står fat. Han siger ikke noget ihvertfald og det gør mine kolleger heller ikke. Heller ikke når jeg halter faktisk. Vi har det super godt sammen og snakker og pjatter, og det jeg hører mest, det er at man ikke kan se på mig at jeg har ondt. Men de kan jo heller ikke kigge på mig HELE tiden :P

GODT jeg kun har 2 uger tilbage altså!!!!! Så slipper noget af presset for en stund, indtil der kommer nyt pres Men kommer til at savne de søde mennesker derude!!!

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af hboegelund

På en måde har jeg ikke noget imod at de kan se at min krop "går ned" på den måde når jeg kommer op på for megen tid. Det skal da helt klart dokumenteres hvad jeg IKKE kan klare, såvel som det at dokumentere det jeg KAN klare.

Når du én gang har været oppe på et for højt timetal, og har vist/dokumenteret, at det ikke fungerer, så mener jeg, at du godt kan tillade dig, at sørge for, at du ikke kommer derud igen.

Jeg mener, at du børe gå hjem når du når det punkt hvor du ved, at hvis du fortsætter, så kan du ikke klare de mest nødvendige ting derhjemme.

Det optimale i en arb.prøvning burde jo være, at finde lige præcis det timetal man fungerer/trives med.


I min sidste afprøvning var aftalen, at jeg skulle starte med 4 x 4 timer om ugen, onsdag fri.
Jeg klarede mandag og tirsdag i flot stil, "piece of cake", nød min fridag onsdag, mødte op torsdag morgen i forventning om, at være der tiden ud, men efter en time knak filmen.
Jeg blev hjemme i en uge, startede så op igen, men gik nu hjem efter ca. 2 timer.
Jeg skrev en udførlig dagbog, også i den uge jeg var hjemme, på den måde var det dokumenteret, at jeg ikke kunne klare 4 timer om dagen, 4 dage om ugen.

[hboegelund]

Hej vovse

og tak for indspark

Jeg har det præcis som du. Der må da vel være grænser for hvor mange gange man skal drives derud hvor man får de dumme hofteskred og følgesymptomer! Jeg tror det må være 5 - 7 gange på det år jeg har været der nu!!

Min jobkonsulent er på ferie så ham kan jeg ikke lige vende det hele med Men så må jeg jo selv råde hvad der er bedst for mig!! Og så kan man krydse fingre for at ens læge er enig!!!

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af hboegelund

Og så kan man krydse fingre for at ens læge er enig!!!

Jeg har svært ved, at forestille mig, at din læge vil anbefale, at du gentagne gange fremprovokerer hofteskred o.l.

Ofte er det en god idé, at have sin læge med på sidelinien når man er i an arb.prøvning.
Da jeg startede i min sidste afprøvning havde jeg næsten lige fået ny læge (den "gamle" var gået på pension), min mor havde haft ham i flere år, og derfra havde jeg indtryk af, at han var ok, men jeg kendte ham jo ikke selv.

De første gange jeg talte med ham var jeg ikke helt sikker på, hvor jeg havde ham, men så en morgen hvor jeg ringede til ham fortalte han, at nu havde han læst min journal og vidste præcis hvad det handlede om, og så var der fælles fodslaw.

Lige så snart der er noget vedr. helbredet man er i tvivl om synes jeg, at man skal ringe til lægen. Det kan f.eks. være hvis sb eller jobkonsulent vil presse en til mere selvom helbredet allerede er forværret, eller hvis de mener, at man skal tage mere medicin, eller andet, som vi måske synes er i småtingsafdelingen.

Man behøver jo ikke altid, at bestille en tid, hvor der oftest er ventetid, ofte kan det være nok med en telefonsamtale i lægens telefonkonsultation.

Min egen erfaring er, at ens selvtillid godt kan tage skade når man kæmper med systemet, og så kan man begynde at tvivle på de mest simple ting, og der synes jeg, at lægen nogle gange kan få en tilbage på sporet igen.

[hboegelund]

Jeg har været til samtale med SB og hun vil have at jeg skal igennem det terapiforløb, men hun vil få det igennem via min egen læge (Selvom jeg sagde at han har sagt nej til at henvise mig). Hun vil få sociallægen til at overtale ham. så nu må vi se hvad der sker.

Jeg spurgte så, "Hvad hvis lægen stadig siger NEJ"?. For det er jo et problem, for hun vil ikke lade min sag gå videre før jeg har været det igen. Hun er 110% overbevist om at hvis jeg kommer til psykolog så vil jeg ikke få hofteskred mere Spurgte om hun ikke kunne høre det lød lidt underligt, men det kunne hun ikke!

Fred være med det!

Men hun vil så, hvis lægen ikke vil henvise, prøve at finde en løsning via en psykolog der er ansat i kommunen til at varetage arbejdsløse der skal blive klar til arbejde. Så vi må jo bare vente og se!

Oven i hatten er mit nu 1 år og 3 mdr, lange praktikforløb, lige blevet forlænget med 6 mdr mere!!

Hun "venter" på at mit liv bliver stabilt, at jeg kan arbejde stabilt, og at der ikke er flere der antyder at jeg kan få det bedre hvis dit og dit, og SÅ kan jeg blive arbejdsprøvet og se om jeg kan søge fleks. Men hendes udgangspunkt er at jeg kan arbejde fuldtid på alm vilkår....


så op af bakke og og TÅÅÅÅLOOOODIGHED til mig!

[hboegelund]

Hej Vovse

Dejligt med så forstående en læge. Min læge er ikke så god til at åbne munden synes jeg, og har aldrig sagt noget i den retning med at skulle passe på helbredet. Han lytter og noterer

Men næste gang jeg snakker med ham vil jeg helt klart have en "anbefaling" af hvordan det med min hofte skal tackles! Synes det er urimeligt at jeg skal have vanskeligheder med at gå, når jeg ved at med hensyn behøver jeg ikke have det problem!

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af hboegelund

Men næste gang jeg snakker med ham vil jeg helt klart have en "anbefaling" af hvordan det med min hofte skal tackles! Synes det er urimeligt at jeg skal have vanskeligheder med at gå, når jeg ved at med hensyn behøver jeg ikke have det problem!

Alternativt må han give dig en henvisning til en specialist, så du kan få dennes mening.