Er der nogen "glade" historier om godkendelse?

[stribe]

ying yang..

ja det er ikke sjovt at mangle noget af sine ene hånd - fingre..men heldigvis er det venstre gånd og jeg er højrehåndet..'
måske er det også derfor jeg ikke havde de store problemmer med min ftp.,.ikke forstået som om andre dermed ikke skal ha det let..
jeg har altid tænkt andre havde det værrere end mig og - det går jo nok det hele..

jeg har også været heldig at ha en kanon ergoteraput,der var hjemme ved mig og sørgede for jeg fik en masse hjælpemidler til at lette min hverdag..

så jeg klager skam ikke..synes GENERELT vi har det godt herhjemme..
mit forsikringsselskab betalte også uden at kny hvad ask bestemte og har iøvrigt været meget hjælpsomme hele vejen igennem..

så alle jer derude der kæmper el.skal igang..der findes også gode historier.desværre ikke så mange og det er uretfælrdigt...........

iøvrigt var jeg heller ikke i arbejdsprøvning..som en af de få..

stribe førtidspensionist

[-Henrik-]

Må hellere lade være med at komme med min historie om tildeling af FP, når nu det ikke er horror historier, du søger!

[stribe]

HENRIK

det skal ikke misforståes..nu spurgte hun jo om de positive..og dem er der jo desværre ikke så mange af - el. hører vi jo bare ikke om det..

jeg synes da det er dejligt at høre noget POSITIVT...

stribe førtidspensionist

[Ninja]

Stribe, Henrik mener jo det samme

Mon ikke alle tilkendelser i virkeligheden er glædelige, uanset sagsførløbet. Sådan som jeg ser det, så kan man tilgive en hel del, den dag man står med tilkendelsen i hånden og erkender, at kampen er slut, man fik ret til at være syg påtrods af bump på vejen....

[nocturne]

Oprindeligt indsendt af YingYang

.. Af FP.

Jeg er som bekendt af nogen, visiteret til felxjob. Men på trods af terapi gennem længere tid, er jeg ikke blevet hårdhudet nok, til at klare mig på arbejdsmarkedet.

Da mine problemer udelukkende er af psykisk natur, kan jeg jo godt arbejde, sådan rent fysisk. Men jeg slæber rundt på en dejlig lille personlighedsforstyrrelse, som gør mig meget sårbar, overfor diverse indtryk.

På en måde føler jeg mig ret tyndslidt efterhånden. Tør næsten ikke håbe på, at jeg kan få et stabilt liv, på det "kolde og kyniske" arbejdsmarked.

Og man bliver jo noget nervøs og depri på forhånd, ved at læse om den lange og hårde vej, mod FP. Men det skal vel heller ikke være "for let"

Er der ikke nogen "glade" FP tilkendelseshistorier?

Jeg har egentlig haft et relativt kort forløb, ca. 1 år, men psykisk sygdom og undersøgelser
gør jo en del til at, man ikke synes det er en god tid.

Økonomien er smadret og fremtiden på arbejdsmarkedet det samme.

Det bedste ved FP udover fred og ro, er muligheden for at bearbejde
en del problemer, man ellers ikke havde overskud til.

Men jeg har også takket min SB for hendes andel i at nedturen blev så kort.
Der er desværre stor forskel på SB og kommuner.

[ladytass]

Jeg har nu været sygemeldt i snart 2 år, har haft mange forskellige sagsbehandlere, blevet kastet rundt til mange.

MEN det er først nu, at jeg faktisk er begyndt at åbne op. Først nu, at psykiatrien egentlig kan se, HVOR syg jeg er. For jeg har en facade uden lige. Og den har jeg gemt mig bag, ingen kommer igennem. Før den væltede sidste gang for 6 uger siden.
Nu har jeg åbnet op for noget af det, og det bliver taget ret alvorligt. Jeg får hjælp. Får besøg af mobilteam, også selv de kun normalt følger folk i 4 uger. De bliver ved mig nu.
psykiatrien, mobilteam og speciallægeerklæring peger på pension. Jeg er for syg til afklaring pt. Jeg er udredt for add, socialforbi, personlighedsforstyrret og angst. Starter udredning for biopolar lidelse om 19 dage. Så nu sker der altså noget. FORDI jeg selv har åbnet op.
Jeg tror og håber på, at min pension går igennem, når jeg når dertil. Jeg prøver at være positiv. Den process jeg pt er igennem, er jo nødvendig. Både for kommunen, men også for mig, tænker jeg. Jeg har brug for at bearbejde alt det som sker. Både omkring mig og med mig selv.
Jeg har brug for at erkende, at jeg nok ikke kan mere på arbejdsmarkedet.

Tænker at det også kan gå for hurtigt. Ligesom en børnefødsel Der tænker mange kvinder..........gid jeg dog bare fødte på ingen tid, så gør det ikke ondt så længe. Jeg har 2 lange børnefødsler bag mig og 1 kort. Foretrækker de lange. Den korte var hurtigt overstået, MEN mentalt var jeg ikke med. Det var også hårdt.

Jeg vil også nogle dage bare have det hele overstået NU. Vil afklares NU. Have søgt pension NU. Men for hulan, jeg stresser faktisk bare mig selv mere med disse tanker.
Nu prøver jeg at slappe lidt af. Går sommeren i møde. Vil tage det hele som et forløb i at "hele" mig selv.


Nårh, men jeg er som sagt ikke i mål endnu, ville bare lige give lidt ord med på vejen

Håber det bedste for dig

[stribe]

ladytass

uden at være specialist vil jeg tro det er en hjælp for dig selv - at du har åbnet op og er ærlig..mange klager over de ikke for hjælp og måske ikke den rette,men når man ikke fortæller hvordan man har det - er det nok ikke altid let at hjælpe..
og det du har åbnet op og er modtagelifg for hjælp gø'r garanteret også at du hviler mere i dig selv og på en måde har mere overskud..
god weekend og pas godt på dig og børnene..

ps..og god sommer.. stribe førtidspensionist