Min historie

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Med de symptomer du beskriver synes jeg, at du skal kontakte din læge for at blive udredt helbredsmæssigt.

Du kan jo lige så godt bruge ventetiden på noget fornuftigt, sådan, at det måske ligger klar når kommunen når dertil, at de skal bruge det.

Ja er 100 procent enig
ring til din egen læge på mandag

[Caly666]

Jeg har allerede en tid på mandag, men nu har jeg ikke den bedste erfarring med læger. Det tog mig 2 år at blive henvist til en MR-scanning og de sidste par gange jeg har været hos lægen (forskellige læger), så har jeg følt mig som en hypokonder. Men jeg må vel bare slå i bordet...

[MTVRV1]

har gået til læger i 9 år
de første år kan man ikke finde noget, men det gik bare ned af bakke løbende
der er kun en ting pres og pres
nu er jeg fuldt afklaret lægefagligt og har fået en del diagnoser både psykiske og fysiske
det er også det eneste som tæller i en kommune

så kender alt til det med læger som ikke rigtig troede på en
men læger er som håndværker
nogle er gode og andre forstå jeg faktisk ikke hvordan er blevet uddannet læge

[popiae]

Vedr. indhendtelse af oplysninger;
Har du ikke selv kopi du kan aflevere?
(det er en god ide selv at have kopi, anset hvad).

Hvad er begrundelsen for forløb om smerter og psykologi?

Hvad er der galt med det papirarbejde fra de 2 forgående arbejdsprøvninger?
Evt kan du selv få papir tilsendt fra arbejdsprøvningsstedet!

Det er vigtigt at du ikke bare tager sagsbehandlers ord for gode varer.
Bevidst, bliver sagerne trukket, og derfor er det indimellem nødvendigt at trække i nødbremsen selv.

VH Popiae

[Caly666]

Jeg har aldrig tænkt på at få en kopi af min journal hos reumatologen...

Grunden til at min sb'er vil have mig i et forløb om smerte og psykologi, er at det er det forløb der passede bedst til mig, åbenbart. Men det er sikkert lige som det sidste forløb, som var 5 timer om dagen i 5 dage - det er altså svært at følge når man har smerter og er depri. Og nu skal jeg begynde til vamtvandsbassin og fibromyalgi-gruppe hos et frivilligcenter - men det skal nok passe at forløbet hos jobcenteret falder sammen med de andre ting. Og synes helt ærligt at bassintræning og fibro-gruppe er vigtigere.

Den første arbejdsprøvning jeg var til (2008) er åbenbart blevet for gammel. Og den sidste arbejdsprøvning i 2010 gjorde jeg aldrig færdig. Jeg kunne ikke være der i 3 mdr. Og derfor kan de ikke regne med den og parpirarbejdet blev aldrig afsluttet. Det er hvad jeg har fået af vide.

[Caly666]

Jeg er bare SÅ stresset lige nu!!

Det er 2 år siden jeg skrev et indlæg i "min historie"
og jeg er kommet lidt videre, men jeg kan bare ik se
lys for enden af tunnlen endnu. Siden sidst har jeg
fået diagnosen neurasteni og jeg er kommet ud af
min depression. Jeg har været i 2 arbejdsprøvninger,
som begge viste et effektiv timetal på 5-6 timer om
ugen.

Nu skal jeg så til rehabiliteringsteamet. Processen
blev startet i september og jeg har endnu ik fået
min sag hjem til partshøring eller fået en dato for
mødet. Kan ikke komme i kontakt med sagsbehandler,
da hun ik ringer/mailer tilbage. Har intet hørt i en
måned. Så nu er jeg stresset og trist og vred! Er bare
bange for at min sag ik bliver afklaret i år. Det skal
sku være i år at dette helveds-forløb ender... Men
der er bare ik så meget tilbage af 2013.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Caly666

Kan ikke komme i kontakt med sagsbehandler,
da hun ik ringer/mailer tilbage. Har intet hørt i en
måned.

Så vil jeg anbefale, at du skriver et rigtigt brev, afleverer det personligt ved skranken i jobcenteret, og beder om en kvittering på, at de har modtaget det.

Og hvis du ikke har fået svar om 14 dage, så klager du til jobcenterchefen.

[Caly666]

I onsdags sendte jeg en sms til sb'er. Jeg hørte intet. Om
torsdagen ringede jeg direkte til hende og lagde en besked
på telefonsvareren. Begyndte at tro, at hun var gået ned
med stress, da dette er sket før.
Efter en time uden svar, besluttede jeg mig for at ringe til
jobcenterets reception for at spørge om min sb'er var syg.
Jeg blev omstillet til en sb'er, som viste sig at være min sb'er.
Sjovt nok blev der stille 5 sekunder, da jeg sagde mit navn.
Hun mumlede nogle undskyldende sætninger og sagde at
det var en status fra min psykiater, som havde forsinket sagen.
Sidst jeg var hos psykiateten var i starten af okt og der havde
psykiateren sendt status afsted. Ved ikke hvem jeg skal stole
på, men har intet til overs for sb'er!

Havde lyst til at skælde hende ud, men hun skal jo sidde med
til mødet, så vil ik have hende som fjende. Men hun kunne sku
da ha svaret tilbage i løbet af den måned. Det er for dårligt!

Tror at hendes plan var at ignorere mig indtil hun sendte min sag
til partshøring......

[Caly666]

Jeg kom endelig i kontakt med min sagsbehandler efter at have skrevet en desperat mail til en konsulent, som også har virket om min bisidder i ca. 1 år. Kort tid efter hørte jeg fra sb'er og hun sagde undskyld for forsinkelsen.

D. 17/12 kom jeg til møde hos rehabiliteringsteamet. Før mødet var jeg skrækslagen med hjertebanken og ondt i maven. Troede faktisk at jeg skulle besvime på et tidspunkt. Min kæreste tog med for at støtte mig. Jeg kom ind i et lille lokale med 3 smilende personer, som udgjorde det team, som skulle ændre mit liv. De var meget venlige og forsigtige med hvad de sagde. Og vupti....efter 15 minutter var vi færdige. De var alle enige om at jeg skulle tilkendes fleks.

Tror at det bliver meget svært at finde noget, men det bedste er at komme væk fra det helvedet som kontanthjælpen er. Så bliver vi heller ikke ramt af gensidig forsørgerpligt. Så nu vil jeg nyde julen og se frem til en festlig nytårsaften. Mine tanker går til dem, der stadig sidder fast i dette syge system.

Slut herfra