Tvang

[Leduce]

det hele begyndte med angst ..men hvis man ikke behandler den kan den udvikle sig til en depression (de to sygdomme) er for det meste bedste venner.Min angst blev større og jeg gik hen og fik psykoser da jeg ikke fik hjælp tide ..nu sidder jeg med svær kronisk psykotisk depresssion /samt panik angst.
og ligger evt til en førtidspension ...ja det var ikke lige drømmen ...og gud hvor eg nogle gang kan slå mig selv over jeg lod det køre så langt ud .

der findes både gamle og nye antidepressiv midler ..jeg har prøvet mange ..og den sidste jeg er på har ikke nogen form for mange bivirkninger ....for mig ..man er nød til at prøve sig frem.

Stadig den dag i dag kalder jeg det for mirakelmedicin når jeg står ved apoteket og betyder det at jeg skal tage det til mine sidste dage så gør jeg det ..
har prøvet at trappe ud men har altid faldet tilbage ..så hellere på piller og have et liv der er værd at leve..

[Anne Mette]

Ikke for at puste yderligere til ilden, men jeg har prøvet nogle fra TCP-gruppen (bruges også som lykkepiller, dog i en langt større dosis 150-250 mg) ifm. smertebehandling, fik ordineret 2x10 mg dagligt - prøvede med 1 lille pille på 10 mg og hold da op jeg var skæv i 3/4 døgn, kunne absolut intet og var (mandens ord) som en på stoffer.

Så det blev min læge og jeg enige om at vi da vist liiiige dropper igen. Så vi fortsætter som hidtil. Men da rheumatologen havde skrevet at man på forsøgsbasis prøvede denne type, ja så måtte jeg jo igennem det. Nu kan kommunen i hvert fald ikke sige at det er uprøvet ;O)

Der findes rigtig mange forskellige og det kan give et "lods" bagi og få dig videre, men kan kun holde med andre i at de desværre skrives ud alt for let. Men har man problemer med at regulere de signalstoffer, så kan det være en kæmpe hjælp. MEN det skal være noget man selv er tryg ved og ikke er bange for at tage.

Så kan sagtens følge dig, at du er nervøs for at tage dem. Er din egen læge med på sidelinien, tænker her om der er noget du ikke tåler osv. Det er jo også ret så væsentligt i den sammenhæng.

Men få det på skrift fra den psykiater, tag ikke den slags for gode varer, hvis ikke du får det på skrift. Og så syntes jeg du skal sige til din sagsbehandler at du er nødt til at vende det med din egen læge, eftersom han/hun har indsigt i hele din sygdomshistorie osv. og ved hvad du tåler og ikke tåler.
Det har sagsbehandleren i hvert fald ingen forudsætninger for at vide det mindste om og kan derfor ikke kræve at du får lige præcist de piller, medmindre din læge siger god for det.

Det kan jo så være din egen læge finder et andet alternativ end de anbefaldede piller.

Så få din læge med på sidelinien, så du ikke ender med noget medicin du måske slet ikke tåler!

[Mr x]

Citat:Mr x
Når du har fået en recept på en pille, kan det være en god ide at kigge på
http://www.medicinpriser.dk/ for det har sparet mig 40% af omkostningerne. Dem jeg havde fået udskrevet, var 60 stk. pakning og jeg kunne genbruge recepten 3 gange.
Men til min forbavselse da jeg tjekkede pillerne, kunne jeg se at hvis jeg istedet fik 100 stk pakning kostede det 2 kr ekstra i forhold til 60 stk.
Jeg gjorde apotek opmærksom på dette forhold og udleverede de billigste i 100 stk.

Citat fra xlars

hmmm tror man skal passe lidt på med hvad man anbefaler andre, når det gælder

Du har misforstået mig eller ikke læst mit indlæg rigtigt, for den pille jeg fik fra apoteket, var nøjagtig den pille psykiater havde udskrevet, blot fik jeg 100 stk for 38 kr. i stedet for at betale 36 kr for kun 60 stk.

Jeg kunne ALDRIG drømme om, eller anbefale andre at tage anden medicin end den lægen/psykiater har ordineret.

[gh72]

Oprindeligt indsendt af Leduce

ja jeg er også en af dem som synes det er lidt af en skam at antidepressiv tit er noget dårligt ..
jeg vil sige det er/har været det bedste for mig og mit liv ...jeg vil gå så langt at sige at hvis medicinen ikke var givet til mig sad jeg ikke her i dag og skrev i dette forum ,,jeg var selv en af dem i starten der ikke ville tage piller og jeg ventede til jeg var fortabt, i dag fortryder jeg det for det var måske ikke kommet så langt hvis jeg bare havde "hørt"efter.


af egen erfaring og dette er er MIN egen erfaring vil jeg mene (ja nu kan det være jeg bliver høvlet ned) at hvis man er der ude hvor man ikke vil tage imod hvilken som helst hjælp feks piller så er man ikke derude hvor man har det MEGET dårligt...for når man har det dårligt (depressiv) er man fuldstændig ligeglad hvad skal vil prøves på en ..bare man kommer ud af det ******* ..
ja tilsidst havde jeg en sidste chance for jeg havde også oplevet at de første præperater ikke hjalp,de prøvede et andet præperat og det hjalp ..hvis ikke det gjore skulle jeg begynde på elektrochock ...og tro mig jeg havde på INGEN måde overvejet om jeg skulle eller ikke for jeg ville bare have der var noget der hjælp mod min sygdom..og hvis det var elektrochock så måtte det blive det .....

jeg takker mine psykologer og psykiater for al den hjælp de gav /gir mig idag ..de vidste hvad der var det bedste for mig uden dem og uden min medicin havde jeg ikke overlevet ...
man kunne ikke bare gå til psykolog først, da jeg ikke kunne føre en samtale med en andet mennesker pga angsten der udviklede sig til panik ..derfor en indlæggelse ,medicin og da det begyndte at hjælpe.....så kunne man igen have en rigtig samtale med en psykolog../samt familie venner og komme tilbage til livet .

Det er bare så rigtigt skrevet! Medicinen kan stabilisere en så meget, at det bliver muligt at arbejde med problemerne.

Med hensyn til hjemmesiden http://lykkepiller.info/index.html , som en anden har linket til, så har jeg lige kigget på siden. Jeg kan kun komme frem til, at det er en person ved navn Henrik H. Linde, der står bag. Jeg kan ikke på siden læse noget som helst om hans baggrund, uddannelse eller erfaringsgrundlag. Man kan altid finde den slags dokumentation på nettet, som man ønsker at finde, men det er bare ikke altid at det er videnskabeligt, at der er dokumentation eller at personerne bag hjemmesiden overhovedet har en uddannelse eller en erfaring der gør, at de kan udtale sig bredt om sådanne ting. Det er så bare min mening. Jeg har altid de kritiske briller på, når jeg læser på nettet..

At nogle får flere bivirkninger end andre, at medicinen kun hjælper nogle og ikke andre, det er er ikke nogen nyhed, og det gælder for AL medicin, ikke kun for anti-depressiv medicin. Men efter min mening skal man aldrig tage håbet fra folk og skræmme dem fra vid og sans. Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan med de såkaldte "lykkepiller". Der er også mennesker der dør af deres kræftsygdom, mens de får kemobehandling, og der er andre, der overlever. Sådan er livet nu engang, men man skylder vel sig selv at give det en chance for at få det bedre.

Jeg har personligt heller ikke haft lige god erfaring med al anti depressivt medicin, men derfor kan andre jo godt have en god effekt af dem. Jeg har også fået Lyrica og havde ingen slemme bivirkninger, de virkede bare ikke på mig.

Jeg tror, man skal holde sig for øje, at der som i så mange andre sager, så gælder det også her, at man altid hører mest om det dårlige. For det er dem, der har mest behov for - forståeligt nok - at komme ud med deres erfaringer. De personer som er vellykket behandlet og tilbage i deres job og hverdag og nu er raske, de er kommet videre og har ikke det samme behov for at fortælle om deres - gode - erfaringer. Det skal man huske på, når man læser ting rundt omkring. For der vil altid være nogle med dårlige eller uheldige oplevelser, men for hver dårlig oplevelse er der måske 1000 eller mange flere gode; det virker bare ikke sådan, fordi man altid kun ser det dårlige.

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg vil give Leduce ret i at hvis ikke man føler man har brug for antidepressiv medicin eller andet medicin, skal man naturligvis gøre hvad man kan for ikke at tage det. Dog er man også nødt til at medvirke til at blive afklaret i kommunen og hvis de via lægerne får at vide at den og den medicin muligvis kan forbedre ens tilstand, så er det vel også værd at prøve. Har det en negativ virkning, vil man jo kunne mærke det omg. og så må man ud af det.

Jeg har også altid været glad for min antidepressiv medicin, den tager toppen af angsten og er jeg ude hvor jeg ikke kan "bunde" en dag, "trøster" jeg mig med at jeg tager medicin. Jeg prøvede på et tidspunkt, at trappe ud fordi jeg følte at jeg havde fået det bedre, men det skulle jeg aldrig have gjort, så jeg holder mig til mit og skal jo så snart prøve et andet middel, det har jeg det fint med.

Anne-Mette jeg syntes jo ikke, at det er helt nemt at få antidepressiv medicin. Jeg kunne end ikke få det da jeg var en akut dag på psykiatrisk skade stue, der måtte jeg gå til min egen læge og få en tid efter 4 dage hvorefter vi så kunne starte op. Anti-depressiv skal min. have 10 dage for at vise evt. virkning, så det resulterede for mig i en indlæggelse, da jeg måtte smide håndklædet i ringen, jeg kom alt for sent igang. Jeg kunne selvfølgelig får nogle oxolat piller, eller hvad de hedder, der umiddelbart skulle give knok out til angsten, men de hjalp heller ikke følte jeg.

Til Råvild, kan jeg kun sige, prøv at følge kommunens anvisninger og få dem til at passe så meget med hvad din læge og evt. psykiater anbefaler for dig. Hvis det ikke ændre din tilstand, eller endnu værre forværre den, så må du ud af dem igen. Dog vil du stå meget bedre i din sag videre frem, ved at samarbejde med kommunen så godt som du nu kan, men det skal selvfølgelig være med dig som front spiller.

Held og lykke.

Kh. EE

[Leduce]

hvad jeg har fået af vide af overlæge er at antidepressiv medicin først begynder sin virkning efter 4 uger,så er man der hvor man har ventet og tager det for sent ..så har man lige 4 uger hvor man nærmest lider(det gjore jeg)var nød til at blive bedøvet med den ene oxypam efter den anden indtil man ikke kunne gøre andet end at vente på virkningen på det antidepressive og hvis det præparat ikke virkede på en ja så var det videre til næste ...og sådan kunne det køre i flere måneder så det er en hel proces...man tager bare ikke en pille og "vuptii"så har man det bedre

nej jeg vi ltil hver en tid snakke varmt om antidepressive midler ...mit liv er et eksempel på at det kan redde et menneske

[Anne Mette]

Enteneller
Jeg kender flere eksempler, hvor deres læge var hurtig til at tilbyde dem "lykkepiller" og det finder jeg forkasteligt. Hvis der skal medicinsk behandling til, så skal man have en ordentlig vurdering af om det er nødvendigt og ikke "bare" smide dem i hovedet på folk og håbe at "den hellige grav er velforvaret"!
Men det er jo nok afhængig af hvem lægen er og hvordan vedkommende ser på "lykkepiller" og brugen af disse!

Men de kan have en gavnlig virkning, det vigtige er at finde lige netop dem som man har brug for og som man kan trives med. Så kan de netop virke som det lods man har brug for og være til stor gavn.

Leduce
Det er meget forskelligt fra præparat til præparat hvor hurtigt de "bør" virke, nogle efter ca. 14 dage, andre efter længere tid. Og for nogle kan de allerede mærke en virkning ret så hurtigt - vi er jo vidt forskellige som mennesker og reagerer forskelligt.

Nogle får mange bivirkninger, andre nærmest ingen. Det er også så individuelt. Ligesom det er med al anden medicin.

Uanset hvad mener jeg stadig ikke at det er ok at tvinge piller i folk, hvis de ikke ønsker det. Men personligt ville jeg vende det med min egen læge, når jeg havde noget på skrift fra den læge som anbefalede pillerne.

[Leduce]

Annemette tre af de præperater jeg har prøvet stod der virkning efter 4 uger ...samt er der altid overlæger der har nævnt det til mig ..og ja du har ret i at vi modtager forskelligt ..ville bare lige nævne at man ikke "bare"tager nogle piller også hjælper de ikke med det samme.."at det er en lang proces
for synes jeg har hørt /læst at mange sir de hjalp overhovedet ikke ..og jeg tror en del "regner med at de virker hurtigt"og de ikke har givet dem den tid det evt kan tager ..

men ja personligt ville jeg ALDRIG bare have min egen læge til at vurdere om det er antidepressiv man skal tage ..der skal helt sikkert en psykiater ind i billedet ..synes ikke egen læger har den vidende han skal have ..(har selv oplevet det på egen krop) ..og det kostede mig en indlæggelse på et år

[Enteneller]

For mit vedkommende henviste min egen læge mig desværre "kun" til psykolog i 2006. Først et år efter kom jeg til en psykiater i forbindelse med stop af sygedagpenge, og hun mente/foreslog, at jeg omg. skulle på antidepressiv.

Havde min egen læge bare dengang henvist til en psykiater også var jeg måske kommet bedre igennem forløbet, men sådan er der jo så meget.

Generelt så ved de praktiserende læger bare meget lidt om psykiske sygdomme, så når mange siger at man skal have sin læge med på sidelinien, så til dels ja, men ved man hvad man fejler og om det er fysisk eller psykisk relateret, så hellere en speciallæge !!

Raavild, jeg håber at du er kommet videre i dine overvejelser omkring afprøvning af medicin i forbindelse med din sag ?

Kh. EE

[Raadvild]

....hvor er det dejligt med alle jer mennesker som gider svare mig .... tak for det, fra hjertet ! Og det uanset holdning - det er vidunderligt, 'man' sidder hjemme og tror man er helt alene i verden med de problemer ........og det er slet ikke tilfældet !
Har besluttet at jeg prøver - og hvis angstanfaldene kommer må jeg nægte - i givet fald kan jeg jo også hævde at jeg ikke har modarbejdet behandlingen :-)
Jeg er meget taknemmelig for alle de tilkendegivelser jeg har fået her :-)