Årh, for fa'en... - Side 3 - K10

annagw · 02-08-2010, 20:22

Jeg er trist.

Det er fandeme røvtur ikke at vide hvad der skal ske fremover.

Psykiateren siger midlertidig førtidspension eller fritagelse fra aktivering på anden vis.

Havde besøg af socialrådgiveren fra Springbræt idag, og hun forsøger stadig at få kontakt til kommunen... Hun vil på torsdag skriver progressionsrapport, og i den anbefale at de indhenter udtalelse fra psykiateren, og bede om, at vi kommer til samtale hos dem der har at gøre med førtidspension. Skrive at jeg har det skidt og har svært ved at passe det træning/coaching-forløb jeg er i tre gange om ugen. Bede om forlængelse af mit forløb hos Springbræt, så jeg ikke bliver "sluppet fri" inden der er afklaring på en eventuel pensionssag eller ihvertfald bliver lagt en fornuftig plan - altså for at undgå at jeg bliver sendt i arbejdsprøvning igen-igen...

Talte med min træner idag, og kunne fortælle, at jeg ikke får spist ordentligt. Har tabt små to kilo på et par uger - selvom jeg ikke har været til træning. Nu skal spiseforstyrrelsen dælme helst ikke blusse op igen.

Det er træls.
Jeg vil ikke på førtidspension. Og alligevel tror jeg, at det er det der skal til... Ihvertfald en periode. Men jeg vil gerne have en uddannelse! Jeg vil gerne have et arbejde! Eller rettere; jeg vil gerne have en identitet og et liv som en 26-årig...

HVORDAN FORHOLDER MAN SIG TIL DE HER UDSIGTER?

TimeGuest · 03-08-2010, 02:08

BTW: Du har allerede en identitet og et liv.

Et arbejdsliv som de fleste kender, det er blot ikke en del af din identitet og dit liv - i øjeblikket, måske bliver det på et tidspunkt - måske ikke ...

Men så har du så meget andet at sætte i stedet.

Du virker velbegavet en del over middel ... og det er jo ikk' så ringe endda, som et udgangspunkt for at komme vidre.

Og får du lidt ro på en midlertidig førtidspension eller fritaget for aktiverings-cirkuset, kan jeg ikke forestille mig, at du ikke skulle kunne bruge din begavelse til at skabe dig et fornuftig liv på de nye betingelser.

Så op med humøret du - for du er næppe det eneste begavede menneske i DK, der ikke kan finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarkede på ordinære vilkår.

Og husk: Mindste fællesnævner har ikke altid ret - heller ikke med et flertal i ryggen.

annagw · 01-09-2010, 10:42

Pyha... Så er det i morgen kl. 11 jeg skal til sagsbehandler!

Jeg er ikke længere i panik over det, for jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg selv kunne tænke mig og syntes ville være mest hensigtsmæssigt...
Altså flexjob med en hulens masse særhensyn eller førtidspension. Har opgivet at finde frem til det, for jeg har jo alligevel ikke rigtig noget at skulle have sagt; og den ene dag mener jeg det ene og den anden det andet.

Det er godt, at socialrådgiveren fra Springbræt skal med, for jeg er ikke så god til at holde fast i realiteterne i sådan en situation. Bliver alt for entusiastisk og giver et forkert indtryk - jeg virker langt mere velfungerende end jeg er.
Vi skal have dem til at indhente udtalelse fra min psykiater, skal vi.

Én ting er dog sikker: Jeg går spagat hvis jeg skal blive ved at rende rundt på kontanthjælp.

Jeg er godt nok spændt på at finde ud af hvad det bliver til. Og kun LIDT nervøs.

Agnes XXX · 01-09-2010, 12:45

Citat:

Oprindeligt indsendt af annagw

Jeg vil ikke på førtidspension. Og alligevel tror jeg, at det er det der skal til... Ihvertfald en periode. Men jeg vil gerne have en uddannelse! Jeg vil gerne have et arbejde! Eller rettere; jeg vil gerne have en identitet og et liv som en 26-årig...

HVORDAN FORHOLDER MAN SIG TIL DE HER UDSIGTER?

Det er lige præcis sådan jeg har det. Jeg er dog på pension og må i allerhøjeste grad forholde mig til det hver eneste dag.
Der er ingen der siger at det skal vare for evigt. Jeg er kun 26, jeg har hele livet foran mig. Jeg vil gerne have en uddannelse.

Hvis du har brug for at snakke skal du være velkommen til at skrive en PB. :-)

Held og lykke i morgen.

Florken · 01-09-2010, 13:41

Kære annagw

Citat:

Jeg er godt nok spændt på at finde ud af hvad det bliver til.

Jeg håber at det ender med 1 af disse 4 muligheder,

da det vil være det eneste korrekte udfald af mødet :

1. Hvis det vurderes, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked,

herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, så skal borgeren henvises til ordinær beskæftigelse.

2. Hvis det vurderes, at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked,

men at arbejdsevnen kan forbedres, så skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre arbejdsevnen.

3. Hvis det vurderes, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, og den ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår,

herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, men at arbejdsevnen er tilstrækkelig til et fleksjob,

så skal kommunen træffe afgørelse om et fleksjob.

4. Hvis det vurderes, at borgeren ikke har en tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob,

og det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, så skal kommunen træffe afgørelse om førtidspension.

Held og lykke med mødet i morgen

annagw · 01-09-2010, 14:31

Hej Agnes Marie.
Dig kunne jeg godt finde på at vende tilbage til

Florken:

Problemet med mig er, at jeg ikke passer i nogen af kategorierne. Så skulle det da være din 2'er eller 3'er, men de passer bare ikke rigtigt...
Jeg har nemlig så godt som ingen arbejdsevne nu, men min tilstand vil formentlig bedres de kommende år, men der findes ingen aktiviteter der vil kunne forbedre min arbejdsevne nu. Tværtimod har det negativ effekt.

Jeg har været i kontanthjælpssystemet i 5½ år; og har prøvet temmelig meget. Jeg har på nuværende tidspunkt meget svært ved at passe "aktivering" 2x2 timer om ugen.

Min psykiater anbefaler fuldstændig fritagelse fra al aktivering eller midlertidig førtidspension - men mener som jeg selv, at jeg i løbet af en årrække formentlig vil kunne varetage ihvertfald et flex- eller deltidsjob.

Der er ikke rigtig nogen intensiv terapi der vil nytte. Jeg er for nyligt kommet på medicin der har stabiliseret mig betragteligt, og med tiden vil det forhåbentlig blive endnu bedre. Det er helt sikkert en stor hjælp, at min psykiater har fået pejlet sig ind på den maniodepressive lidelse.
Men både den maniodepressive lidelse og min personlighedsforstyrrelse hører til i kategorien af sygdomme det tager flere år at stabilisere og håndtere. Der sker hele tiden noget, og jeg arbejder med det, men som sagt; det tager LANG tid og det er ikke sikkert jeg nogensinde vil kunne klare et job.

Så... Jeg er spændt på hvad sagsbehandleren mener. Jeg er ikke sådan lige til at putte ned i en af kasserne. Det ville have gjort det noget nemmere hvis jeg var.

malofa · 01-09-2010, 15:18

Tror generelt at vi "personlighedsforstyrrede" er rimelig svære at tolke for sagsbehandlerne. Jeg er ligesom dig rigtig god til at virke enormt velfungerende, når jeg sidder på kommunen til møde, hvorefter jeg igen braser sammen, når jeg går ud af døren. Min fordom er også, at en del kun kender til borderline - og er man ikke lige borderliner, så er det sq nok ikke så slemt!

Jeg er spændt på at læse, hvad der kommer ud af dit møde imorgen. Jeg er også i den situation, hvor jeg bare trænger til ro og intet pres i en periode, hvorefter der kunne være udsigt til igen at kunne varetage et job på nogenlunde normale vilkår. Held og lykke imorgen ihvert fald!

Florken · 01-09-2010, 15:19

Kære annagw

Citat:

Problemet med mig er, at jeg ikke passer i nogen af kategorierne. Så skulle det da være din 2'er eller 3'er, men de passer bare ikke rigtigt...

Det er godt nok ikke mine kategorier, men de, der SKAL anvendes

,

da kommunen har pligt til at bruge arbejdsevnemetoden.

Jeg kan godt se problematikken, men så må det næsten blive nr. 4, med mulighed for genoptagelse efter x antal år.

Agnes XXX · 01-09-2010, 15:51

Citat:

Oprindeligt indsendt af annagw

Hej Agnes Marie.
Dig kunne jeg godt finde på at vende tilbage til

Det skal du være meget velkommen til. :-)
Kan se at vi har lidt tilfælles, jeg er også bipolar og så har jeg en spiseforstyrrelse der kører sit eget liv.

annagw · 01-09-2010, 16:21

Malofa -->
Jeg er emotionel ustabil, så jeg hører (næsten) ind under borderline.
At det skulle være værre end så meget andet er noget fis. Bli'r gal i skralden bare jeg TÆNKER på loven om forhøjet kontanthjælp til unge under 25.

Florken -->
Jeg tror faktisk at der er ganske god chance (eller høj risiko, alt efter hvilket af mine luner jeg er i) for at det bliver førtidspension med genoptagelse senere hen.

AgnesMarie -->
Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste herinde 26-årige med psykisk sygdom herinde. Jeg har været ude af spiseforstyrrelsen i knap et år, har haft borderline/personlighedsforstyrrelsesdiagnosen i 3-4 år, og så har det med al tydelighed vist sig det sidste halve år at jeg er atypisk bipolar.

02-08-2010, 20:22	#21
annagw Lever på K10 Tilmeldingsdato: 06-11 2009 Lokation: København. Alder: 39 Indlæg: 1.364 Styrke: 16	Jeg er trist. Det er fandeme røvtur ikke at vide hvad der skal ske fremover. Psykiateren siger midlertidig førtidspension eller fritagelse fra aktivering på anden vis. Havde besøg af socialrådgiveren fra Springbræt idag, og hun forsøger stadig at få kontakt til kommunen... Hun vil på torsdag skriver progressionsrapport, og i den anbefale at de indhenter udtalelse fra psykiateren, og bede om, at vi kommer til samtale hos dem der har at gøre med førtidspension. Skrive at jeg har det skidt og har svært ved at passe det træning/coaching-forløb jeg er i tre gange om ugen. Bede om forlængelse af mit forløb hos Springbræt, så jeg ikke bliver "sluppet fri" inden der er afklaring på en eventuel pensionssag eller ihvertfald bliver lagt en fornuftig plan - altså for at undgå at jeg bliver sendt i arbejdsprøvning igen-igen... Talte med min træner idag, og kunne fortælle, at jeg ikke får spist ordentligt. Har tabt små to kilo på et par uger - selvom jeg ikke har været til træning. Nu skal spiseforstyrrelsen dælme helst ikke blusse op igen. Det er træls. Jeg vil ikke på førtidspension. Og alligevel tror jeg, at det er det der skal til... Ihvertfald en periode. Men jeg vil gerne have en uddannelse! Jeg vil gerne have et arbejde! Eller rettere; jeg vil gerne have en identitet og et liv som en 26-årig... HVORDAN FORHOLDER MAN SIG TIL DE HER UDSIGTER?

03-08-2010, 02:08	#22
TimeGuest Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 24-04 2008 Lokation: Costa del Wassersleben Indlæg: 2.030 Styrke: 18	BTW: Du har allerede en identitet og et liv. Et arbejdsliv som de fleste kender, det er blot ikke en del af din identitet og dit liv - i øjeblikket, måske bliver det på et tidspunkt - måske ikke ... Men så har du så meget andet at sætte i stedet. Du virker velbegavet en del over middel ... og det er jo ikk' så ringe endda, som et udgangspunkt for at komme vidre. Og får du lidt ro på en midlertidig førtidspension eller fritaget for aktiverings-cirkuset, kan jeg ikke forestille mig, at du ikke skulle kunne bruge din begavelse til at skabe dig et fornuftig liv på de nye betingelser. Så op med humøret du - for du er næppe det eneste begavede menneske i DK, der ikke kan finde fodfæste på det ordinære arbejdsmarkede på ordinære vilkår. Og husk: Mindste fællesnævner har ikke altid ret - heller ikke med et flertal i ryggen.

01-09-2010, 10:42	#23
annagw Lever på K10 Tilmeldingsdato: 06-11 2009 Lokation: København. Alder: 39 Indlæg: 1.364 Styrke: 16	Pyha... Så er det i morgen kl. 11 jeg skal til sagsbehandler! Jeg er ikke længere i panik over det, for jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg selv kunne tænke mig og syntes ville være mest hensigtsmæssigt... Altså flexjob med en hulens masse særhensyn eller førtidspension. Har opgivet at finde frem til det, for jeg har jo alligevel ikke rigtig noget at skulle have sagt; og den ene dag mener jeg det ene og den anden det andet. Det er godt, at socialrådgiveren fra Springbræt skal med, for jeg er ikke så god til at holde fast i realiteterne i sådan en situation. Bliver alt for entusiastisk og giver et forkert indtryk - jeg virker langt mere velfungerende end jeg er. Vi skal have dem til at indhente udtalelse fra min psykiater, skal vi. Én ting er dog sikker: Jeg går spagat hvis jeg skal blive ved at rende rundt på kontanthjælp. Jeg er godt nok spændt på at finde ud af hvad det bliver til. Og kun LIDT nervøs.

01-09-2010, 14:31	#26
annagw Lever på K10 Tilmeldingsdato: 06-11 2009 Lokation: København. Alder: 39 Indlæg: 1.364 Styrke: 16	Hej Agnes Marie. Dig kunne jeg godt finde på at vende tilbage til Florken: Problemet med mig er, at jeg ikke passer i nogen af kategorierne. Så skulle det da være din 2'er eller 3'er, men de passer bare ikke rigtigt... Jeg har nemlig så godt som ingen arbejdsevne nu, men min tilstand vil formentlig bedres de kommende år, men der findes ingen aktiviteter der vil kunne forbedre min arbejdsevne nu. Tværtimod har det negativ effekt. Jeg har været i kontanthjælpssystemet i 5½ år; og har prøvet temmelig meget. Jeg har på nuværende tidspunkt meget svært ved at passe "aktivering" 2x2 timer om ugen. Min psykiater anbefaler fuldstændig fritagelse fra al aktivering eller midlertidig førtidspension - men mener som jeg selv, at jeg i løbet af en årrække formentlig vil kunne varetage ihvertfald et flex- eller deltidsjob. Der er ikke rigtig nogen intensiv terapi der vil nytte. Jeg er for nyligt kommet på medicin der har stabiliseret mig betragteligt, og med tiden vil det forhåbentlig blive endnu bedre. Det er helt sikkert en stor hjælp, at min psykiater har fået pejlet sig ind på den maniodepressive lidelse. Men både den maniodepressive lidelse og min personlighedsforstyrrelse hører til i kategorien af sygdomme det tager flere år at stabilisere og håndtere. Der sker hele tiden noget, og jeg arbejder med det, men som sagt; det tager LANG tid og det er ikke sikkert jeg nogensinde vil kunne klare et job. Så... Jeg er spændt på hvad sagsbehandleren mener. Jeg er ikke sådan lige til at putte ned i en af kasserne. Det ville have gjort det noget nemmere hvis jeg var.

01-09-2010, 15:18	#27
malofa Afhængigheds tegn af K10 Tilmeldingsdato: 06-05 2010 Indlæg: 378 Styrke: 14	Tror generelt at vi "personlighedsforstyrrede" er rimelig svære at tolke for sagsbehandlerne. Jeg er ligesom dig rigtig god til at virke enormt velfungerende, når jeg sidder på kommunen til møde, hvorefter jeg igen braser sammen, når jeg går ud af døren. Min fordom er også, at en del kun kender til borderline - og er man ikke lige borderliner, så er det sq nok ikke så slemt! Jeg er spændt på at læse, hvad der kommer ud af dit møde imorgen. Jeg er også i den situation, hvor jeg bare trænger til ro og intet pres i en periode, hvorefter der kunne være udsigt til igen at kunne varetage et job på nogenlunde normale vilkår. Held og lykke imorgen ihvert fald!

01-09-2010, 16:21	#30
annagw Lever på K10 Tilmeldingsdato: 06-11 2009 Lokation: København. Alder: 39 Indlæg: 1.364 Styrke: 16	Malofa --> Jeg er emotionel ustabil, så jeg hører (næsten) ind under borderline. At det skulle være værre end så meget andet er noget fis. Bli'r gal i skralden bare jeg TÆNKER på loven om forhøjet kontanthjælp til unge under 25. Florken --> Jeg tror faktisk at der er ganske god chance (eller høj risiko, alt efter hvilket af mine luner jeg er i) for at det bliver førtidspension med genoptagelse senere hen. AgnesMarie --> Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste herinde 26-årige med psykisk sygdom herinde. Jeg har været ude af spiseforstyrrelsen i knap et år, har haft borderline/personlighedsforstyrrelsesdiagnosen i 3-4 år, og så har det med al tydelighed vist sig det sidste halve år at jeg er atypisk bipolar.