K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Dit og Dat

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Dit og Dat Her kan du skrive det du bare gerne vil ud med dog ikke politiske emner.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-08-2009, 20:59   #1
Freeja
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2009
Indlæg: 6
Styrke: 0
Freeja er ny på vejen
Flexjob - er så frustreret over en speciallægeerklæring fra en speciallæge i psykiatr

Hej
Det er første gang, at jeg skriver direkte til K10, men jeg er så frustreret over en speciallægeerklæring fra en speciallæge i psykiatri, at jeg må have luft og noget feedback.

Min sagsbehandler vil indstille mig til et fleksjob, men inden sagen kan forelægges for nævnet, skulle der indhentes en ekstra speciallægeerklæring fra en speciallæge i psykiatri samt en ny statusattest – herefter skulle alle akter være på plads.

Efter at jeg har været hos speciallægen er jeg bange for, at mit fleksjob er faldet på “gulvet” og at jeg så må starte helt forfra igen – håber at der er nogen fra K10, der kan give mig noget feedback.

Jeg har været syg siden foråret 2008 med forhøjet blodtryk og stress på grund af mit arbejde. Stressen medførte desværre en depression, som jeg nu er i behandling for, med Cipralex.
Derudover får jeg Cicadin 2 mg til natten
Sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen
Jeg har været arbejdsprøvet i eget job i 10 uger
Har været på arbejdsmedicinsk klinik
Har nu været til 3 speciallæger i psykiatri
Går til stresscoach,

Forløbet hos speciallægen i psykiatri – jeg har valgt at kalde ham XX

Jeg skulle møde hos XX kl. 17.30. For ikke at blive stresset, kom jeg ca. 10 minutter før den aftalte tid (det har jeg efterhånden lært, at jeg skal).
XX spurgte og jeg ville have et glas vand, hvilket jeg svarede ja tak til. XX gik herefter ind i “privaten” og jeg sad alene tilbage på hans kontor. Efter 10–15 minutter kom han tilbage, satte vandet på bordet og sagde, at nu var tiden, hvis ved at være der.
At lade mig vente i ca. 10–15 minutter er da ok, men han kunne da godt havde fortalt mig, at han havde nogle andre gøremål, som han skulle have færdiggjort, inden han kunne tale med mig…
Jeg mener ikke, at det er den bedste måde, at starte en samtale på

Det første XX sagde, var at han ikke kunne forstå, at jeg skulle til ham, da jeg allerede var blevet undersøgt af 2 psykiatere. Fortalte ham, at det var kommunens beslutning, så derfor var jeg her.
Nå, men så må vi jo heller komme i gang var ordene fra XX.

Det skal lige siges, at imens XX stillede mig diverse spørgsmål, kiggede han tit og ofte ud af vinduet (1.sal). Jeg fik den opfattelse, at trafikken/bilerne var mere vigtige, ind selve samtalen med mig. Dog havde vi øjenkontakt, når jeg svarede ham.

XX spurgte ikke på noget tidspunkt til selve mit arbejde eller til min hverdag på arbejdspladsen, dog spurgte han til konflikten, som havde udløst det hele.
Da jeg begyndte at tale om konflikten, blev jeg meget grålabil, hvorefter vi hurtigt stoppede igen.
Herefter blev der ikke talt mere arbejde, til trods for, at det er arbejdet, der er årsag til min nuværende tilstand.

XX spurgte, hvordan jeg var kommet til hans adresse. Fortalte at min mand havde kørt mig og at han nu ventede nede i bilen. XX spurgte hvorfor han ikke sad nede på kroen, i det gode vejr. Fortalte XX, at min mand havde brug for at sidde i sin bil og høre noget musik og slappe af efter arbejde – hans kommentar til dette var: Nå, han er måske også stresset.

Da samtale var slut – præcis efter 1 time – spurte han og jeg havde noget jeg at sige, her på falderebet – jeg takkede pænt nej, da jeg havde mere travlt med, at komme ned til min mand.


Her nogle af de spørgsmål jeg fik stillet af XX

Hvad svarer man, når man får følgende spørgsmål fra en psykiater:
hvad vil du gøre, hvis du vandt en million?

Jeg blev godt nok lidt overrasket over spørgsmålet, men mit svar til XX var følgende:
Selvom vi er blevet ældre, har vi da fortsat nogle drømme – nogle gange ser vi på hinanden og siger, tænk hvis vi vandt en million – så stopper vi med at arbejde, flytter sydpå og nyder hinanden, men et er, at drømme, noget andet er virkeligheden.

Nu har XX skrevet i sin “rapport” at jeg vil stoppe med at arbejde
hvis jeg vandt i lotto, og dette til trods for, at jeg har givet udtryk
for at jeg “elsker mit arbejde”


XX spørgsmål omkring Misbrug

XX spurgte, om jeg drak alkohol og ærlig som jeg er, svarede jeg følgende:
Ja, vi tager da os et glas vin eller måske 2 til vores aftensmad, når vi skal hygge os, men ellers ikke.
Om fredagen spiser vi som regel rugbrød med lækkert pålæg fra slagteren. I den anledning tager vi os en snaps eller 2 til vores sildemadder samt en øl. (jeg drikker højst en ½ øl, da jeg ikke er så meget for øl)
Lørdag aften med god mad, ja der drikker vi også et glas vin.

XX konklusion er nu, at jeg har et alkoholforbrug som ikke er sundt
og at det skal formindske.


Selvom XX afsnit “Misbrug” kun består, af 4 linjer, støder det mig i en sådan grad, at jeg ikke har ord for det. Jeg er simpelthen så vred over det, han har skrevet. At jeg skulle have et alkoholforbrug, forstår jeg ikke. Er jeg dømt på forhånd som alkoholiker, fordi min mor og min lillebror har et misbrug?
Jeg kender alt til druk i hjemmet og hvad det kan ødelægge for en familie. Jeg kunne ikke drømme om, at byde min egen familie det, som jeg selv har oplevet, som barn.

Hvorfor er det lige, at jeg sådan forsvarer mig selv omkring misbrug? Er det fordi jeg er bange for, at blive sat i bås med min mor og bror? – ja, jeg ved det ikke, det eneste jeg ved er, at det ikke passer – jeg har ikke noget misbrug og vil aldrig få det
Jeg mener afgjort, at jeg har brudt den sociale arv, når man ser på det liv, jeg har haft indtil nu.

Hvordan kan XX få “en lille mistanke om et alkoholforbrug” ud fra samtalen?

Ja, i starten af min “nedtur” tog jeg et ekstra glas vin til maden. Dels fordi jeg var meget nedtrykt og dels fordi det virkede afslappende, men det er et overstået kapitel.
Udover vin ved et gæstebesøg, vin til vores mad eller et glas vin når vi, en varm sommerdag, sidder ude i vores have, drikker jeg ikke.
Til orientering skal nævnes, at jeg fx aldrig drikker stærk spiritus

Jeg tror, at XX har konkluderet på Arbejdsmedicinsk Klinik journal hvor jeg der fortalte, at jeg var opmærksom på, at jeg nok drak et glas vin for meget - MEN DET VAR I SOMMEREN 2008 – DER ER SKET MEGET SIDEN DA


XX konklusion

XX har konkluderet, at jeg kan øge mit funktionsniveau og dermed matche arbejdsmarkedets krav på almindelige vilkår, blot ved at jeg går til stresscoach, mindske mit “såkaldte” alkoholindtag og ved at jeg dyrke fysisk træning.


Min opfattelse af konsultationen var, at den var kort og meget, meget overfladisk og at XX bedømmelse af mig, er taget ud af en kontekst som de andre 2 psykiater har nedskrevet.

Hvordan kan XX, efter kun 1 time samtale, konkludere, at jeg kan øge mit funktionsniveau og dermed matche arbejdsmarkedets krav på almindelige vilkår, blot ved at, gå til stresscoach, mindske mit “såkaldte” alkoholindtag og ved at dyrke daglig fysisk træning?

Jeg står fuldstændig uforstående overfor XX konklusion, især når jeg tænker på:

Min arbejdshistorik hos min nuværende arbejdsgiver, som meget gerne vil have mig i fleksjob.

Min egen læge, som jeg går til samtale hos ca. 1 gang hver mdr., har vurderet at min tilstand er stationær og at jeg skal undgå alt, hvad der hedder stress og belastende situationer.

Speciallæge i psykiatri ved Arbejdsmedicinsk klinik, har efter 3 timers samtale, vurderet at min depression er udløst af stress

Speciallæge i psykiatri ved xxxx Hospital, har efter 3 timers samtale vurderet, at min stresstærskel, funktionsniveau og min arbejdsevne muligvis vil være varigt påvirket. Hvad det får, at betydning på længere sigt, kunne hun ikke udtale sig om ved konsultationen.

Stresscoach som jeg har gået ved siden januar 2009, har ligeledes vurderet, at jeg skal passe meget på mig selv og prøve at ændre min måde, at arbejde og tænke på, for ellers vil jeg blive med, at falde tilbage i mit gamle mønster.

Afklaringskonsulenten fra egen kommune har konkluderet, efter at jeg har været i 10 ugers arbejdsprøvning, at min arbejdsevne er væsentligt nedsat og at jeg ikke matcher arb.markedets krav på ordinære vilkår, men på særlige vilkår med skånehensyn, hvilket er i overensstemmelse med min chef vurdering.

Hvordan kan det være, at alle de personer, som jeg nu efterhånden har talt med/været hos, kan tage så grueligt fejl – ja, jeg spørger bare…

Venlig hilsen
Freeja

P.s. det kan godt være, at mit indlæg virker noget rodet, men det er sådan jeg selv, har det lige nu. Se venligst bort fra mine stavefejl.
Tak fordi I læse mit indlæg

Sidst redigeret af Freeja; 20-08-2009 kl. 00:01.
Freeja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-08-2009, 21:25   #2
Tanja
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2009
Indlæg: 816
Styrke: 16
Tanja er ny på vejen
Jeg kan godt forstå du undrer dig over psykiaterens væremåde og
konklusioner, og desværre tror jeg han var bestilt af kommunen, udelukkende
for at du ikke skal blive bevilliget fleksjob, så kommunen sparer penge,
også kaldet ren kassetænkning, jeg håber jeg har uret, men vi ser
ofte at kommunen kryber udenom, for at spare penge, hvad mener din
sagsbehandler nu?

Dit indlæg virker absolut ikke rodet, men derimod
meget konkret, overskueligt og velbeskrevet.

Sidst redigeret af Tanja; 19-08-2009 kl. 21:28.
Tanja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-08-2009, 21:57   #3
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Din reaktion er da meget naturlig og sund.

Enhver reagerer da på de manipulationer, man udsættes for i systemet.

Det er IKKE DIG, der er noget galt med.

Et godt råd er, at du skal holde grundigt øje med formuleringerne i din ressourceprofil... og SELV sørge for at du kommer med kommentarer.

Og så har du forhåbentlig fagforeningen med dig.

Og så lige een ting til...

Man kan IKKE få et arbejde på fuld tid, når man har 3 lægeudtalelser på, at man kun kan arbejde på nedsat tid (selvom den 4. viser noget andet).

Dvs. du ville være tvunget til at fortie dine helbredsproblemer, hvis du skulle søge et ordinært arbejde, og det er FORBUDT!!! Det hedder svigagtighed at fortie oplysninger over for en arbejdsgiver, når man søger job, hvis man på forhånd ved, at man vil få en del sygedage.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-08-2009, 22:28   #4
Freeja
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2009
Indlæg: 6
Styrke: 0
Freeja er ny på vejen
Kære Tanja og Zuza. Tusind tak for jeres svar. Hvor er det dejligt at få feedback, når man er så trist som jeg er lige nu.

Min sagsbehandler er på ferie, men jeg har skrevet et 4 sider langt brev til hende, om min oplevelse af XX - brevet bliver sendt til hende på mandag, med kopi til min egen læge.

Jeg har talt med min stresscoach i går. Hun forstår heller ikke XX udtalelser - hun har nu tilbudt at skrive et brev til kommunen (hun er guld værd) Jeg skal til hende på fredag, hvilket jeg er glad for, da hun er god til at lytte og til at tale med.

Tak til jer begge, fordi I læste mit indlæg

venlig hilsen
Freeja

Sidst redigeret af Freeja; 19-08-2009 kl. 23:45.
Freeja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-08-2009, 01:40   #5
hr.luko
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-06 2009
Indlæg: 204
Styrke: 15
hr.luko er ny på vejen
Tja, hvad skal man sige. En sådan mand kan man jo ikke tage seriøst.

Såvidt jeg lige husker så ANBEFALER sundhedsstyrelsen at kvinder ikke drikker mere end 14 genstande om ugen. Som jeg lige kan se af det du fortæller så ligger du ikke over 14 genstande.

En anden ting er, at der er kæmpe forskel på alkoholforbrug og alkoholmisbrug.

De fleste mennesker har vel et forbrug af alkohol i en eller anden grad. Heldigvis er der ikke så mange der har et misbrug.

Hvis din psykiaters udtalelser skulle gælde for alle, så kan jeg roligt sige at mine teenage døtre er alkoholmisbrugere, det samme gælder vist mine forældre som gerne deler en flaske vin til maden.

Som du allerede har planer om så er det nok en god idé at skrive til kommunen og klage over psykiaterens udtalelser. Jeg vil foreslå at du skriver at du selv mener at du har et ganske normalt alkoholforbrug, med 8-10 genstande på en uge, nogen uger mindre og nogen uger lidt mere.
__________________
"Den der ikke håber på at vinde, har allerede tabt" Jose Joaquin Olmedo
hr.luko er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-08-2009, 10:42   #6
Freeja
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2009
Indlæg: 6
Styrke: 0
Freeja er ny på vejen
Kære hr. luko.
ja, nu har jeg da lært, at jeg skal passe på, hvad jeg siger, da det åbenbart kan tolkes på forskellige måder..........

Jeg havde det helt dårligt med, at drikke et ½ glas rosevin til vores dejlige hvidløgsmørbrad med flødesovs, som vi fik i går aftes.

Venlig hilsen
Freeja

Sidst redigeret af Freeja; 20-08-2009 kl. 10:44.
Freeja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-11-2009, 20:22   #7
Freeja
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2009
Indlæg: 6
Styrke: 0
Freeja er ny på vejen
Siden sidst

Siden sidst:

Jeg valgte, at indgive en klage over psykiater xxxx til min kommune.

Hold jer fast - kommunen accepterede min klage og jeg fik en ny henvisning til anden psykiater som jeg nu har været hos. Det var en meget positiv oplevelse, så nu er det lige før, at jeg har fået troen tilbage - at det kan betale sig at klage

Men………. det bedste af det hele er, at min kommune har valgt, at stoppe alt samarbejde med den psykiater, som mente, at jeg var alkoholiker.
En stor sejr vil jeg mene, så klag hvis I har overskud, det kan indimellem godt betale sig

Kan min sagsbehandler og jeg nå af få min ressourceprofil færdig inden for de næste 10 dage, vil min flekssag blive behandlet på deres næste møde, som bliver afholdt i starten af dec. 09. Hvis ikke bliver det først til jan.2010.

Jeg håber snart, at jeg er ved vejs ende. Det har været hårdt og et langt træk. Havde det ikke været for min dejlige familie, havde jeg nok givet op.

Jeg skal nok skrive hvordan det kommer til at gå mig

Venlig hilsen Freeja
Freeja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-12-2009, 00:07   #8
Freeja
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 04-03 2009
Indlæg: 6
Styrke: 0
Freeja er ny på vejen
Godkendt til Fleksjob

Siden sidst:

Jeg er nu ved vejs ende og har endelig fået tilkendt fleksjob fra den 1. jan.2010.
Jeg bliver i mit gamle job, hvilket jeg er utrolig glad for.

Til alle jer, som fortsat kæmper jeres kampe, vil jeg ønske alt held og lykke fremover. Jeg håber, at det må lykkes for jer.

Til slut, vil jeg ønske alle jer på K10, en rigtig glædelig Jul

Venlig hilsen
Freeja
Freeja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-12-2009, 00:14   #9
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Jamen det var da en dejlig julegave, både at du fik bevilget fleks som du helst ville, men også for os herinde, at du melder tilbage at det går dig godt.

God jul til dig også
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-12-2009, 00:17   #10
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Ja, dejligt at høre, og dejligt at du så kan nyde julemåneden fuldt ud.

Og god jul til dig og dine.

__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Er så frustreret )-: tullepigen Politik og Samfund 3 16-07-2013 07:44
Er ny og frustreret tjele88 Spørgsmål ang fleksjob 5 11-10-2011 20:43
frustreret Heidixxx Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 31 28-04-2008 21:31
Frustreret andi1975 Lægekonsulenternes Rolle 7 09-04-2008 17:41
Frustreret.. gh72 Spørgsmål ang fleksjob 10 12-01-2008 22:13




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:45.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension