Hvilke regler gælder.

[Snøffe]

Ok det vil jeg gøre, men jeg kan forstå at det er svært at få forlænget sygedagpengene?

Er der egentlig andre med min diagnose herinde(paranoid skizofreni)? og hvis der er, hvad laver de så til hverdag, fleksjob, førtidspension eller revalidering?

[Ninja]

Jeg kender desværre kun folk med den diagnose der er førtidspensionister - jeg kender dem fra psykiatrisk ambulatorium. Men de er også meget syge i perioder, og bruger de mellemliggende perioder på at ''komme sig'' og forebygge. Selv har jeg den ''lettere'' udgave, og jeg er også førtidspensionist.....

Håber der er andre der har bedre erfaringer....

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Jeg kender desværre kun folk med den diagnose der er førtidspensionister - jeg kender dem fra psykiatrisk ambulatorium. Men de er også meget syge i perioder, og bruger de mellemliggende perioder på at ''komme sig'' og forebygge. Selv har jeg den ''lettere'' udgave, og jeg er også førtidspensionist.....

Håber der er andre der har bedre erfaringer....

Det er også det jeg oplever.

Men alle jeg kender er fra den gamle ordning, dengang var det noget andet og lettere at få pension end idag.

Jeg er lige ved at sige at kan man selv gå på potten, så er der ingen pension.
Og der støder os med tunge, og svært invaliderende psykiske lidelser virkelig på en mur.
(har selv en bipolar lidelse)

[Ninja]

Jeps, jeg har så også biopolar lidelse + mine depressioner altid går over i psykose med skizoide og paranoide træk, men min største hurdle for arbejdsmarked er min OCD som knalder fuldstændig ud hvis jeg pludselig ''skal noget'' - jeg kan simpelthen ikke forlade hjemmet uden jeg skal tjekke elinstallationer, vindueshasper, låse mm, om og om igen. Og selv når det lykkes mig at komme ned på gaden, så går der ikke ret lang tid, før end jeg må gå hjem igen og liiiige dobbelt tjekke om jeg nu har dobbelttjekket, og det kan der snildt gå TIMER med.....
Og så kan jeg ikke røre ved fx bordplader andre har rørt ved, sidde på andres stole, gå på offentlige toiletter, spise og drikke af andres kopper, tallerkener, bestik, sidde med ryggen mod døren, sidde mellem nogen, tale med nogen der siger S ret tydeligt, tage offentlige transportmidler osv osv osv.....jeg bliver komplet vanvittig!!! Og det værste er, at jeg godt ved at det er hul i hoved og at jeg er helt ude i hegnet - jeg kan bare ikke gøre noget ved det. Og forsøger jeg at ignorere det, så får jeg også en psykose, min krop lukker simpelthen ned hvis jeg overskrider nogle grænser, selvom de kan være nok så små.
Så det er derfor min arbejdsevne er vurderet til 0 indenfor alle erhverv, og så har jeg jo en lang historik med OCD som er dokumenteret helt ned til børnehave alderen hvor jeg måtte stoppe, fordi jeg var i panik konstant og kammede fuldstændig over med OCD'en. Til sidst blev jeg passet hjemme. Jeg havde samme problemer med folkeskolen, så jeg kom på en specialskole for børn med psyko-sociale vanskeligheder - der gik det LIDT bedre fordi jeg var koblet på en psykolog dagligt, men så stødte depressionerne til, og senere fik jeg diagnosen manio depressiv, som det hed den gang, og da jeg var 14 år kom de første psykoser.
Så jeg har jo altid været syg - kender ikke livet uden, for jeg har aldrig prøvet det.

MEN, jeg har det godt når jeg ikke skal noget, og efter pensionen og min accept af, at jeg ikke KUNNE, så synes jeg der er kommet rigtig god tråd i det hele.
I lige min sag, er det ikke kommunens skyld at der gik 21 år med kontanthjælp, det har udelukkende været min egen, fordi jeg ikke ville have førtidspension, og derfor hele tiden prøvede mig selv af indenfor, ja....stort set ALT jeg kunne komme i tanke om. Set i bakspejlet, har det også været tvangshandlinger, det at skulle PRØVE konstant - for jeg kunne jo ikke. Jeg vidste også godt jeg ikke kunne, men derfor skulle jeg lige prøve alligevel, for at være HELT sikker. Samme tankemønster jeg har, når jeg tjekker låsen på hoveddøren for nr 100 gang - jeg ved godt den er låst, men alligevel.......

Så for lige mig, er det OCD'en der er invaliderende for arbejdsevnen, men jeg dør ikke af det, så på den måde er den fredelig nok. Den farlige, for mig, er psykoserne som kan slå ihjel fordi jeg gør en masse dumme ting, og selvmordsforsøgene har altid hængt sammen med de depressioner der kommer fra den bipolar lidelse. Så jeg har sådan en slags dominoeffekt. En OCD der bliver ignoreret, kan blive dødelig fordi den går over i noget mere alvorligt.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Snøffe

Ok det vil jeg gøre, men jeg kan forstå at det er svært at få forlænget sygedagpengene?

Er der egentlig andre med min diagnose herinde(paranoid skizofreni)? og hvis der er, hvad laver de så til hverdag, fleksjob, førtidspension eller revalidering?

For at få forlænget sine sygedagpenge efter varighedsbegrænsningen på 52 uger skal man være stationær i sin lidelse. Dvs. at denne/de hverken må gå til det værre eller bedre. Tidligere er der blevet linket de 7 punkter til forlængelses reglern og disse er ganske klart beskrevet under §27 i det flg. link http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop.

Som tidligere angivet bør du også kommentere på den partshøring du har modtaget af din kommune. De skal varsle sygedagpenge stoppe senest 14 dage før stop og det er så netop dette kommunen har gjort til dig.

Det handler ikke om at være syg når man er på sdp. det handler om at være stationær så man kan afklares.

[Snøffe]

Okay det gav mening, så bliver det spændende og se hvad det ender med!

[Enteneller]

Hej Snøffe,

Det er stadig en rigtig god idé, at følge trop med sin sag og få hjælp til at besvare partshøringen og det evt. efter flg. stop af sdp.

Hvis det f.eks af dine lægepapirer fremgår at du ALDRIG vil kunne komme tilbage på det ordinære arbejdsmarkede kunne §27 stk. 1 nr. 4 med afklaring mod fleks eller pension være en mulighed som forlængelses pkt.

Hold fast i sdp. og forlængelse så godt du kan, ryger man ud heraf er der lang vej tilbage.