K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-02-2021, 20:19   #21
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage til Ombudsmanden Principafgørelse 108-13 "Gældende"

KLAGE til Folketinget Ombudsmand.


VEDR.: Ankestyrelsen udsendte Principafgørelse 108-13 “Gældende” i skrivende stund, trods Folketinget L180 af vedtaget den 24 april 2019


Da Ankestyrelsen udsendte Principafgørelse 108-13 “Gældende” 30 august 2013, begyndte jeg personligt at undersøge omstændighederne af denne Principafgørelse, som kunne tvinge patienter til lumbale operationer. En operationstype, som sendte mig i en kørestol, uden gangfunktion, hvor samtlige hospitaler opgav videre behandling og hjemsendte mig i Metadon behandling, som eneste mulighed.

Operationer, hvis patienten følte sig utryg ved og nægtede, kunne den kommunale sagsbehandler stoppe patientens forsørgelsegrundlag, her sygedagpenge, indtil patienten blev mør og accepterede en lumbal operation.

Det foregik på en hjemmeside, hvor almindelige borgere hjælper hinanden med at forstå lovgivningen. k10.dk

På et tidspunkt kontakter direktøren, på daværende tidspunkt, Lene Witte for Giftforeningen og spørger mig om Gigtforeningen må kører sagen i offentligheden og i forhold til domstole og Folketinget.

Fordi, at Gigtforeningen, som jeg, kan se at påstanden om lumbale operationer skulle være nær risikofri, ikke er i overensstemmelse i forhold til lægefagkundskaben samt det etiske i tvang i behandlingen.

Gigtforening førte en saglig debat i offentligheden, som endte i, først i en 2 års forsøgsperiode, senere forlænget i 3 år og endelig gjort permanent af Folketinget, hvor patienter kunne frasige sig foreslående behandlingsmuligheder uden konsekvenser for stop af sygedagpenge og bevilling af fleksjob samt førtidspension.

Tvang i den sociale sagsbehandling, kun i forhold til Sygedagpengeloven, blev forbudt via Folketinget lov “"L 180 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love.”” Den 25 april 2019

Bemærk datoerne, som viser at Principafgørelse 108-13 “Gældende” har en konsekvens og mulig fejlfortolkning, her Faaborg-Midtfyn Kommune, som fastholde trods Folketingets L180


I den forbindelse har jeg skrevet til Ankestyrelsen at Principafgørelse 108-13 “Gældende” bør gøres “Historisk” eller slettes pga Folketingets L180 som er vedtaget.

Ankestyrelsens svar til mig, er at de ønsker IKKE at gøre Principafgørelse 108-13 “Historisk” og fastholde at den skal være aktiv “Gældende” med en forklaring jeg ikke forstår.

SPØRGSMÅL til Folketingets Ombudsmand

Derfor beder jeg Folketingets Ombudsmand vurderer om, hvem der bestemmer om patienter kan tvinges til lumbale operationer eller ej og hvem der bestemmer, Ankestyrelsen eller Folketinget?

Hvis Ombudsmanden kommer frem til at patienterne er beskyttet af Folketingets L180 skal Principafgørelse nødvendigvis gøres “Historisk” eller fjernes permanent, så misfortolkninger undgås.

Med venlig hilsen

Peter Hansen



PS
Før Folketinget vedtog L180 kunne den kommunale sagsbehandler tvinge patienterne til:

Elektrochok
Lumbale operationer.
Indtagelse af psykofarmaka (her Lykkepiller, som er vægtforøgende)
Tabe sig under tvang, hvis kommunen vurderede at patientes BMI var for højt.

Hvis patienten ikke ønskede eller turde tage imod de nævnte behandlingstilbud, kunne sagsbehandleren stoppe patientens forsørgelsegrundlag, her sygedagpenge, indtil patienten blev mør.

Bilag


Folketinget Permanet forbud imod tvang i den sociale sagsbehandling

https://www.ft.dk/samling/20181/lovf...L180/index.htm
Vedtaget: 25-04-2019


Principafgørelse 108-13 “Gældende”
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771
KEN nr 9771 af 30/08/2013

En tilfældigt patienthistorie, hvor en kommune kræver operation, trods Folketingets L180

Som desværre viser at en patient kan komme ud for krav som Folketinget er imod. Bemærk datoerne på vedtagelse af Principafgørelsen, Folketingets L180 samt den tilfældige rygpatient


https://fagbladet3f.dk/artikel/kim-k...0Q2DmmIDXXE_ZE

Sygemeldte Kim på 43 har sagt nej til rygoperation Beskrevet 18. juli 2019

To gange har lægerne på Rygcenter Syddanmark i Middelfart desuden afvist at gøre noget ved ryggen.

Kim Sommerfeldt Nedbo rådfører sig derfor med sin egen læge og med smerteklinikken på Odense Universitetshospital. De oplyser ham også om, at man har ret til at afvise behandling. Han vælger derfor at sige nej til operationen.

Men Faaborg-Midtfyn Kommune tolker ikke nej’et på samme måde. De har derfor i månedsvis afvist at gå med til at afklare Kim Sommerfeldt Nedbos arbejdsevne, fordi han har sagt nej til rygoperationen.

- Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag for afklaring af arbejdsevnen på nuværende tidspunkt, idet behandlingsmulighederne ikke er udtømte, siger hun i en skriftlige kommentar.

Hun henviser til afgørelser fra Ankestyrelsen. Kommunen har to gange været i dialog med Ankestyrelsen om fortolkningen af bestemmelsen om retten til at sige nej til behandling.

- Ankestyrelsen har i den forbindelse bekræftet over for Faaborg-Midtfyn Kommune, at principafgørelse 108-13 fortsat er gældende. Principafgørelsen fastslår, at der ved en afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt kan tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder som for eksempel operation. Dette medfølger, at man gerne i vurdering af, om sygedagpengene kan forlænges efter § 27, stk. 1 nr. 2 i sygedagpengeloven, må lægge vægt på, at der fortsat er behandlingsmuligheder, skriver Mette Gaarde-Fink
.



Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-03-2021, 16:44   #22
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Een sætning........

Dette lille afsnit:

"Ændringen af § 48a betyder således, at Tilsynet ikke længere vil have pligt til at undersøge enhver henvendelse, som tilsynet modtager, nærmere. Selv i en situation, hvor tilsynet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at antage, at der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden, indebærer dette forhold ikke i sig selv en pligt til at undersøge sagen nærmere."

Forhindre dig i at klage til Folketingets Ombudsmand, som kræver at alle klage-indstanser skal være afprøvet, før man kan klage til Ombudsmanden.

Danmark har Verdens dygtigste jurister og embedsmænd, der med en blyant, kan spille alle syge og handicappede skakmat.

Ingen tillid, uden retssikkerhed.


Med venlig hilsen
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-03-2021, 14:01   #23
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal kende forskellen på sagsbehandlingsfrister

Kommunalbestyrelsen skal vedtage sagsbehandlingstider, og offentliggøre dem på din kommunes hjemmeside.

Inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Sagsbehandleren har pligt til at indsamle alle relevante oplysninger til din sag, inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingstid.

Undtagelsesvis kan sagsbehandleren udskyde en afgørelse, hvis der undtagelsevis mangler en oplysning til din sag, lægeerklæring etc, men her skal du skriftligt have besked om en ny frist hvor afgørelsen skal falde.

Disse frister er iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.

SERVICEFRISTER

Ankestyrelsen har servicefrister, som juristerne selv fastsætter, alt efter hvor travlt de har,

Ankestyrelsen har fået tilskrevet adskillige millioner kroner for at få nedsat deres lange sagsbehandlingstider.

Folketinget taler om det og spørger ind:


https://www.ft.dk/samling/20201/almd...i5dzs5bilZMKds

Spørgsmål 431

Vil ministeren redegøre for, om de ekstra midler ministeren siger, der er tilført til området har mindsket antallet af hjemvisninger af sager om servicelovens regler ved Ankestyrelsen, og hvordan borgerne konkret kan mærke på kvaliteten af deres afgørelser, at der er tilført flere midler til området?


Svaret er endnu ikke offentliggjort.

Vi kan næsten med sikkerhed forudsige, hvad ministeren vil svare.

Derfor er det vigtigt, at DU forstår alt om sagsbehandlingstider. Forskellen på de forskellige områder.

HVORFOR skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2?

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742

HVORFOR skal du forstå når din sag HJEMVISES til kommunen fra Ankestyrelsen
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13

Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”

Hvilket bliver vanskeligt at overholde, hvis DIN kommunalbestyrelse ikke har vedtaget frister inden for ALLE områder, hvor der skal falde en kommunal afgørelse.

Stil krav til dine kommunalpolitikere og kræv at Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 overholdes


DUKH nye hjemmeside.
https://www.dukh.dk/Publikationer

AKTINDSIGT.
Ingen kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt ved alle, herunder Ankestyrelsen og ved kommunen kræver man altid "Journalisten" medsendt første gang. Ref Ombudsmanden

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

DU bestemmer, hvordan din sag ved kommunen og Ankestyrelsen skal forløbe.

Jo, større viden, des heldigere er du.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-05-2021, 18:37   #24
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HVEM/HVAD er/kan Ankestyrelsen? by L.S.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28266

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 09-06-2021, 17:31   #25
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Ankechef i Ankestyrelsen & Tilsynet

Man kan jo ikke som borger kontakte Ankestyrelsen med forespørgsler om generelle problemstillinger, så derfor får du lige navnene på 3 tilfældigt aktuelt verserende sager, hvor meget psykisk syge borgere bevidst får kontanthjælp på ubestemt tid.

xxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 20-18669 vedr. 49’årig kvinde. Der er intet sket i sagen siden marts 2019, og ej heller siden Ankestyrelsens seneste afgørelse i nov. 2020.

xxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 21-21183. Verserende ankesag angående 46’årig kvinde.

xxxxxxxxx, Ankestyrelsens jour.nr. 20-16671. Alvorlig arbejdsskadesag og erhvervssygdom vedr. 35’årig kvinde – længerevarende trusler på livet. Sagen behandles p.t. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og hos Folketingets Ombudsmand.

Fælles for alle 3 sager og mange andre sager med psykiatrisk baggrund er, at helbredstilstanden er stationær, de er er terapiresistente (altså der er ingen behandlingsmuligheder), prognosen er dårlig og forsøg på arbejdsprøvning og evt. traumebehandling vil være helbredsforværrende – altså der vil være tale om bevidst psykisk vold at forsøge derpå.

Ansatte i Ankestyrelsen skriver generelt - og så skriver ikke uddannede ansatte i kommunen naturligvis bare af – at det lægelige ikke kan stå alene, og der skal lave en helhedsorienteret indsats (ren kvaksalveri uden et reelt indhold) - hvad den går ud på, kan har jeg generelt aldrig kunnet få det mindste begrundet.

Der sker det, at disse borgere får bevilget et ressourceforløb, og så sker der ikke yderligere, fordi helbredstilstandstanden er af en karakter, så borgeren er fuldt sygemeldt og intet kan.

Hverken Ankestyrelsen eller Jobcentret behandler psykiske sygdomme ligeværdigt med fysiske sygdomme, når jurister og socialrådgivere - endda ansatte uden uddannelse – uden skrupler beskriver, hvad disse mennesker kan og ikke kan men forventes at skulle kunne (det kan desværre ikke politianmeldes, selv om det før ca. 2004 var blevet betegnet som kvaksalveri).

Disse afgørelser fra Ankestyrelsen kalder Jobcentret endda for ”lovgivning”, som kommunen skal overholde.

SPØRGSMÅL til besvarelse:

Hvor længe, må en kommune lade en sag gå i total tomgang, fordi borgerens helbredstilstand er af en karakter, så der trods et 4 el. 5’årigt ressourceforløb ikke er muligt at etablere nogen form for behandling, arbejdspraktik m.v., og iflg. En overlæge aldrig bliver det.

Altså hvor længe må man parkere en borger for at spare på budgettet – p.t. sker det helt bevidst i årevis.

Jeg har spurgt Jobcentret om det samme , og får svaret. ”at det er et godt spørgsmål” – Ankestyrelsen svarer slet ikke.

Dit svar kan om nødvendigt blive videresendt.

Mvh
Mogens Rerup
Kom.best.medl./soc.rådg.



Vi afventer svar, som muligvis bliver med "uld i mund"

Tak, til Mogens Rerup



Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 10-06-2021, 18:21   #26
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad er en afgørelse? Ny vejledning til kommunale sagsbehandlere

En Vejledning er orientering fra embedsmænd til embedsmænd og kan slettes.

En Vejledning kan godt udsendes, uden at en lov står bag.

En Bekendtgørelse kan ikke stå alene, uden en lov.

Ny Vejledning til de kommunale sagsbehandler.

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...r-en-afgorelse

En ny vejledning om afgørelsesbegrebet skal hjælpe kommunale sagsbehandlere i sagsbehandlingen. Samtidig kan vejledningen bruges som rettesnor for, hvornår en borger kan klage over en kommunes afgørelse til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har i dag offentliggjort en ny vejledning om afgørelsesbegrebet. I vejledningen kan kommunale sagsbehandlere få hjælp til at vurdere, hvornår der i en sag er tale om en afgørelse, om procesledende beslutninger eller faktisk forvaltningsvirksomhed.

Samtidig er vejledningen en rettesnor for, hvornår en kommune træffer en afgørelse, som en borger kan klage over til Ankestyrelsen. Formålet med vejledningen er at bidrage til at skabe en fælles forståelse af afgørelsesbegrebet.

Vejledningen indeholder et generelt afsnit om, hvad en afgørelse er, herunder hvilke beslutninger der er afgørelser, og hvilke der ikke er. Denne definition af en afgørelse gælder i forhold til alle bestemmelser.

Vejledningen er lavet med udgangspunkt i voksenhandicapområdet, hvor den også er afprøvet. Vejledningen indeholder således en række afsnit om afgørelser inden for bestemte bestemmelser i serviceloven på voksenhandicapområdet, men den kan anvendes på andre områder, hvor afgørelsesbegrebet er relevant.


Vejledningen
Vejledning om afgørelsesbegrebet
Kommunerne træffer hvert år et stort antal afgørelser, som kan påklages til Ankestyrelsen. Men hvornår er der reelt tale om en afgørelse? Og hvornår er der tale om procesledende beslutninger og faktisk forvaltningsvirksomhed? Ankestyrelsen har offentliggjort en ny vejledning , som hjælper kommunerne på vej.
Vejledningen er målrettet sagsbehandlere i kommunerne.

Indhold i vejledningen

Kapitel 2 Afgørelsesbegrebet, herunder:
- Hvad er en afgørelse
- Hvad er faktisk forvaltningsvirksomhed
- Hvad er procesbeslutninger
- Overvejelser ved registrering af afgørelser generelt

Kapitel 3 Afgørelser efter servicelovens § 85
Kapitel 4 Afgørelser efter servicelovens § 95
Kapitel 5 Afgørelser efter servicelovens § 96
Kapitel 6 Afgørelser efter servicelovens § 97
Kapitel 7 Afgørelser efter servicelovens § 100
Kapitel 8 Afgørelser efter servicelovens § 107
Kapitel 9 Afgørelser efter servicelovens § 108

Der er lavet en kort udgave af vejledningen om afgørelsesbegrebet, som du finder under bilag.


https://ast.dk/filer/bilag-til-publi...ort-udgave.pdf

AFGØRELSER
Fuld bevilling af en ydelse
Delvis bevilling af en ydelse
Fuldt afslag på en ydelse
Fortsat og uændret bevilling af en allerede tildelt ydelse Ændring i en allerede tildelt ydelse
Ophør af en allerede tildelt ydelse

DET ER OGSÅ EN AFGØRELSE, HVIS
Den er mundtlig
Der er enighed om den mellem kommunen og borgeren Den følger en kvalitetsstandard eller serviceniveau
Den er åbenlys rigtig eller uomtvistelig
Det er en mindre ændring
Det er den samme hjælp fremadrettet
Den er midlertidig eller tidsbegrænset
Den ændres til en anden type ydelse

DET ER IKKE EN AFGØRELSE, NÅR
Kommunen foretager sagsskridt i sagsbehandlingen, fx indhenter oplysninger
Kommunen planlægger udførelsen af den bevilgede hjælp og fx vælger leverandør af hjælpen
Kommunen gennem sin leverandør udfører hjælpen
Kommunen yder råd og vejledning om hjælp, hvis der ikke reelt træffes beslutninger i den forbindelse


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 26-06-2021, 19:46   #27
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Endeligt svar fra Tilsynet – efter 28 måneders ventetid

https://www.cpdanmark.dk/medlemstilb...ders-ventetid/

Læs landsformand Pia Allerslevs leder fra CP INDBLIK nummer 3 - 2021, der handler om en klage til Tilsynet.

Det er ikke hverdagskost, at CP Danmark klager over en kommune til Ankestyrelsens Tilsyn med kommunerne. Ja, faktisk er det kun sket én eneste gang. Men vi gjorde det, sammen med to andre organisationer, fordi vi mener, det er af stor principiel betydning, at kommunerne holder sig fuldt og helt inden for stregerne, når de melder deres serviceniveau ud gennem en kvalitetsstandard. Det gør kommunerne, fordi der er et vist fortolkningsrum i serviceloven.

Derfor er det reelt nok, at kommunerne melder ud, hvor i spændet de placerer sig. Men det er fuldstændig grundlæggende for retssikkerheden, at det serviceniveau, som meldes ud, er lovligt. Kvalitetsstandarder bruges rutinemæssigt af sagsbehandlerne som politisk rettesnor for kommunens serviceniveau. Og borgerne bruger kvalitetsstandarden til at vurdere, om det overhovedet giver mening at søge om en given hjælp.

CP Danmark, Muskelsvindfonden og Dansk Handicap Forbund klagede til Tilsynet over to kommuner, som, på trods af vores opfordringer, ikke ønskede at tilrette deres kvalitetsstandard på BPA, som vi hævdede var ulovlig.

Nu har vi så - 28 måneder senere - fået svar fra Tilsynet. I sig selv en helt uacceptabel sagsbehandlingstid – og da svaret kom, var det mildest talt utilfredsstillende. Ikke fordi Tilsynet ikke gav os medhold, men fordi sagsbehandlingen var summarisk og overfladisk. Tilsynet havde spurgt kommunerne, hvorvidt de var enige i vores kritik.

Da kommunerne ikke uventet svarede, at det var de ikke, og at de, uanset hvad der står i kvalitetsstandarden, altid foretager en ”konkret og individuel vurdering”, lukkede Tilsynet sagen. Efterfølgende har Tilsynet i et debatindlæg i Altinget forklaret, at deres tilsyn er ’fremadrettet’.

Det vil sige, at Tilsynet ikke nødvendigvis forfølger evt. urigtige oplysninger i kvalitetsstandarden og de konsekvenser, det kunne have haft på tidligere afgørelser. I stedet fokuserer Tilsynet på, at kommunernes praksis er lovlig og garanterer, at de fremad rettet altid sagsbehandles på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Konsekvensen er, at kommunerne omkostningsfrit kan skrive stort set, hvad der passer dem i deres kvalitetsstandarder – og dermed reelt bruge kvalitetsstandarden til at holde ’kunderne ude af butikken’.

Og når der tilmed går, som i vores sag, næsten 2½ år, inden Tilsynet overhovedet reagerer - og reagerer med et ’fremadrettet’ tilsyn - så er der jo en åben ladeport for at bruge kvalitetsstandarder efterspørgselsregulerende. Der er en uacceptabel retstilstand. Hvis vi skal have tillid til Tilsynet, så må det selv følgelig også bagudrettet påtale ulovlige kvalitetsstandarder og insistere på, at sager, som kan være afgjort med udgangspunkt i en ulovlig kvalitetsstandard, genoptages og genvurderes.

Det er nu tydeligt for enhver, at det gør de ikke – men det må vi være med til at sikre, at de kommer til at gøre i fremtiden. Derfor er ovenstående endnu ét af de - efterhånden mange - områder, der er på dagsordenen, når jeg og andre mødes med politikere på Christiansborg.

Pia Allerslev Landsformand


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-10-2021, 10:47   #28
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forslag til Ankestyrelsen styrket retssikkerhed

Til Social- og Ældreminister Astrid Krag
Til Social- og Ældreudvalget på Christiansborg
2. oktober 2021

Vedr. retssikkerhed på det sociale område

For at få et fuldstændigt billede af omfanget af ansøgninger – og afslag på hjælp – efter serviceloven, er der brug for at få belyst hvor mange afgørelser der henholdsvis medfører bevilling og afgørelser der aldrig påklages.

Jeg vil derfor spørge ministeren/udvalget, om det er muligt at få udvidet Ankestyrelsens talportal, til også at rumme disse tal. Det kunne f.eks. gøres på følgende måde;

1. Når kommunen modtager en ansøgning, så indberettes dette til en database samtidig med at borgeren modtager en bekræftelse på ansøgning, med oplysning af sagsbehandlingstid.
a. Da bekræftelse/oplysning af sagsbehandlingstid i forvejen ligger i lovgivningen, så er oplysningerne tilstede, og kræver således ”blot” et ekstra afkrydsningsfelt.

2. Når sagsbehandlingstiden er udløbet, fremsendes automatisk en forespørgsel til borgeren, med følgende afkrydsningsmuligheder i ja/nej;

a. Har borgeren fået en afgørelse
i. Hvis ja
1. Er borgeren enig i afgørelsen
2. Har borgeren fået en ankevejledning
a. Hvis nej – så gives ankevejledning af programmet.
3. Vil borgeren anke
ii. Hvis nej

1. Har borgeren fået oplyst at sagsbehandlingstiden er overskredet, og oplyst
hvornår afgørelsen kan forventes modtaget
a. Hvis nej – så orienteres kommunen om dette, og borgeren bliver
tilskrevet på ny efter x antal hverdagen, og de nu har fået en tilbagemelding fra kommunen. Alternativt gives klagevejledning.

Ovenstående skal styres eksternt – fx af Ankestyrelsen. Da der er tale om et program, skal det sættes op på en måde, så det kører automatisk.

Ovenstående vil forbedre statistikmuligheder og gennemsigtighed, og kunne være et vigtigt redskab for at sikre retssikkerheden.

Jeg håber udvalget og ministeren vil tage godt imod forslaget, som ligeledes ligges på facebooksiderne #enmillionstemmer og et bedre Nordfyn for folk med handicap.

Med venlig hilsen
Lena Michelsen


Hilse Peter med tak til Lena Michelsen

Bilag phhmw

https://ast.dk/tal-og-undersogelser/...G9B-f-tPaUbyRo


Ankestyrelsen oplyser:

Koderegistrering
Vi laver statistik på vores afgørelser, og derfor registrerer vi resultatet af hver enkelt afgørelse – det er det, vi kalder at koderegistrere
Når vi sender afgørelserne til kommunen og borgeren, skriver vi også, med hvilket resultat sagen kommer til at indgå i vores statistik.

Ved langt de fleste af vores afgørelser er der ikke tvivl om, hvilken kode vi skal bruge – én afgørelse vil nemlig typisk kun have ét udfald: stadfæstelse, ændring, hjemvisning eller ophævelse.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-10-2021, 08:39   #29
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.602
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Brev fra Ankestyrelsen til borger, hjemvisninger

“Kære XXXXX XXXX

Tak for din mail.

Hver gang Ankestyrelsen hjemviser en sag, tæller det som en afgjort sag i Ankestyrelsens statistik. Dvs., at når en sag hjemvises også anden, tredje eller fjerde gang af Ankestyrelsen, tæller vi det som en ny sag hver gang.

Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen i sin helhed igen. I afgørelsen giver vi kommunen retningslinjer for, hvordan sagen skal behandles.

Vi hjemviser en sag, hvis der for eksempel ikke er oplysninger nok til, at vi kan stadfæste kommunens afgørelse eller sætte vores egen afgørelse i stedet for kommunens afgørelse.

Når vi hjemviser sagen til kommunen, fordi at der mangler oplysninger, fortæller vi, at kommunen skal skaffe flere oplysninger. Det vil være oplysninger, som vi i Ankestyrelsen ikke umiddelbart selv har mulighed for at indhente.

Kommunen skal indhente de manglende oplysninger, før den kan afgøre sagen igen. Når kommunen vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst, skal den genbehandle sagen og sende en ny afgørelse til borgeren. Hvis borgeren så klager over den nye afgørelse fra kommunen, vil Ankestyrelsens nye afgørelse (fx en stadfæstelse eller hjemvisning) tælle som en ny sag i statistikken.

Venlig hilsen Ankestyrelsen…”

phhmw mit svar på Facebook:

Kære alle.

Vi SKAL ALTID søge om aktindsigt ved Ankestyrelsen, fordi ting har det med at glemmes eller forsvinde.

Ingen andre foretager denne kontrol om hvad kommunen har fremsendt til Ankestyrelsen som jo skal vurderer efter hvad der findes på skrift, tilsendt Ankestyrelsen.

Og vi husker at HJEMVISNINGER: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...C4BlrPmZR0mhD8

CITAT"" Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.”"CITAT slut,


....hvilket bliver vanskeligt at overholde, hvis din personlige kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget frister for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Alle kreative ulovlige trick bruges af kommunerne for at trække tiden ud, derfor aktindsigt ved ALLE, herunder Ankestyrelsen

Med venlig hilsen

phhmw

Aktindsigt, hvor tit skal det siges?
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:35.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension