Et skridt i den rigtige retning...

[Vovse]

FrkNorden livet stopper ikke fordi at du bliver tilkendt fp, måske nærmere tværtimod.

Hvis du bliver tilkendt fp synes jeg du skal starte med, at give dig selv den tid og ro det tager at vænne sig til tanken, og nyd, at der ikke længere er nogen der presser dig ud i noget du ikke kan klare.

På en fp er du herre i eget hus, det er dig selv der sætter dagsordenen.

Jeg kender dig ikke godt nok til, at råde dig m.h.t. hvad du evt. kan bruge tiden på, men jeg er sikker på, at mange herinde står klar til at hjælpe dig på vej.

[Enteneller]

Hej Frk. Norden,

Det er da fuldstændigt fantastisk, at REVA folkene har fundet frem til, at en ftp. er det bedste for dig, det er da i den grad så rammende som noget.

Forstår godt, at du nu ikke får mulighed for at vise fuldt ud hvad du kan på arbejdsmarkedet, men der er altså også et liv uden for dette. Det er det du kommer til at skulle vænne dig til og jeg er sikker på at du vil komme til at nyde det.

Nu skal det hele naturligvis lige bunde sig og du skal fortsætte din afklaring, men du bliver glad for "deres" beslutning det er jeg sikker på. Du vil se livet på en helt anden måde, du vil få tid til at være dig selv og måske endda få overskud til at være der for andre. Alene det at man ikke skal igennem lidelser HVER eneste dag, bliver en mulighed, det er jo fantastisk.

Frk. Norden, mange af dine oppe og nedture nu kommer sikkert også af den ambivalente følelse du har omkring ftp., en skyldfølelse, selv bebrejdelser for ikke bare at være glad her for og meget andet. Lad det være det, det skal nok gå alt sammen, du skal også nok blive til "noget"

Sdp. stop, tror jeg du skal glemme, koncentrer dig om een ting ad gangen og lad være med at planlægge for meget i den nærmeste fremtid. Det bedste er nok at du stille og roligt følger din afklaring og REVA´s hjælp og anvisninger.

Vi er her jo alligevel, hvad enten du er på ftp. eller ej, så så forskelligt er det jo heller ikke..

[Lunasdatter]

Frk Norden.. jeg kan godt følge dig i den følelse .. og også i at din mor bliver lettet over at høre resultatet af den rundbordssamtale..

Men ... det er jo ikke verdens undergang at ende på en førtidspension... (det er skrevet med et stort smil) - du kan allerede nu tænke over hvilke ting der interesserer dig og som du måske kunne få et pr timer om ugen som et job.. eller du kunne starte op som ikke lønnet i en eller anden fore.

Jeg har selv hårdnakket nægtet at jeg skulle ha en førtidspension... men til sidst kunne jeg godt mærke at jeg skulle ha sagt ja tak da de snakkede om det første gang... hehe jeg godt at jeg er en del ældre end dig... men følelsen af nederlag eller blive kørt ud på et sidespor.. ikke høre til det der arbejdsfællesskab .. det har ingen alder..

Så mit råd er, at tænke meget positivt på hvilke gode ting det ville ende ud med for dig at du fik en pension.. ♥

Knus Lone

[popiae]

Frk norden;

HUSK at du til enhver tid KAN gøre din førtidspension hvilende!

Altså nu har du, som flere andre påpeger mulighed for at blive herre i eget hus.
Skulle der på sigt vise sig at blive en forbedring i din tilstand, kan du altid få det afprøvet.

Livet slutter ikke her!

Henstil dog til Reva-centret af din afklaring er MEGET omhyggelig i beskrivelsen, af skånebehov og timer. Altså Dybdegående beskrivelse af din arbejdsevne.

Skriv gerne igen når du er klar, eller skal have hjælp til noget. Næste skridt.
Vent gerne og se udviklingen af din sag især ift din sagsbehandler, før du begynder din klage over sygedagpengene. Du har foreløbig tid nok.

Held og lykke. Det skal gå gå alt sammen.
Du skal bare lige sluge kamelen.

VH Popiae

[Bella67]

Kære Frk. Norden.

Jeg er helt enig med Enteneller, Vovse, Lunasdatter og popiae.

Forstår godt dine følelser af "at være afvist", en følelse jeg selv kæmper med mens jeg venter på min indstilling til fp.

Tror virkelig på du har brug for den ro, som en fp kan give dig.

Når man som dig har været igennem et så langt forløb, med op og nedture, håb og forventninger der brister. Sygdomme, lidelser og andre mennesker der overtager styringen af DIT liv... ja så skal det jo give en voldsom reaktion; når du nu i et sidste forsøg på at bevare selvbestemmelsen i forhold til din arbejdsevne... bliver stoppet i det og andre igen tager en beslutning hen over hovedet på dig.

Du har været til en rundbordssamtale (noget jeg tror vi alle, har det svært med) og igen i morgen skal du til møde. Der er stadig mange ubesvaret spørgsmål, og mange ting der i dag er blevet vendt; og som du (helt naturligt) ikke helt kan huske.

Håber du over weekenden finder ro til at samle dine tanker, husker flere detaljer om møderne og ikke mindst at vende tankerne om hvad der for dig; vil være positivt ved en fp.

Mange og tanker
Bella

[FrkNorden]

Puhh ha, jeg græder bare af at læse jeres svar! TAK for jeres skønne støtte og ord....

Jeg vender tilbage med nyt en gang når jeg er klar efter mødet i dag eller i weekenden... Tingene tager godt nok tid nu... Og "tømmermændene" blir bare værre og værre

Rigtig god dag til jer alle

[FrkNorden]

Så sidder jeg her, lørdag aften, og kan endelig trække vejret! Fra tirsdag, da jeg fik revas beslutning til torsdag, da jeg igen ankom til reva, følte jeg, at jeg gik rundt i en rus. Jeg var svimmel, havde ondt i hovedet, øjnene hængte vist mere i nakken end der hvor de bør være. Jeg spiste ikke meget, jeg kastede op og jeg GRÆD!!!!

Så det var hårdt at komme på reva. IT gutten kom hen til mig, da han så jeg sad på min plads Han nåede lige at sige "hvordan går det?" hvorefter jeg begyndte at græde igen. Utroligt man kan være så følsom, at man reagerer på andres BEKYMRING!! Anyway, fik samlet mig og ½ time senere kom han hen igen og vi fik os en lille snak om det hele. Han forstår min frustration, men som han siger, vil HAN mig det bedste og han har ikke jordisk chance for at gøre andet end at lytte, da han jo ikke er uddannet til at hjælpe mig med at få styr på alle mine følelser. Så sandt så sandt!

Jeg var til møde med min jobkonsulent senere. Jeg fortalte også hende hvordan jeg egentlig har det og har haft det siden tirsdag. Hun har en lidt anden tilgang til tingene, så i hendes verden er det jo vigtigt at jeg holder mig igang nu, så jeg kan "komme videre" og ikke bare falder i et hul. Jeg bad hende undersøge om jeg kan komme til at tale med psykologen, der var med til rundborssamtalen. Måske kan denne give mig lidt redskaber til at håndtere mine følelser omkring dette. Hun har nok en anden tilgang til det hele end min psykiater OG en fordel at hun arbejder fra systemet og ud... Nu må vi se...

Vi snakkede om hvad der videre skal ske. For det første hvad hendes og IT guttens arbejde blir nu. De skal jo lave en sammenfatning af alting, samt komme med konklusion. Meget af det der bruges, kommer fra rp'en - og så fylder de på med alt fra vores møder, min hverdag i IT, mit liv hjemme og min dagbog. Jeg får lov og mulighed for at gennemlæse og komme med kommentarer INDEN den sendes til jobcenteret. Min jobkonsulent vil tage kontakt til min sagsbehandler i sygedagpenge afdelingen - hende har jeg jo haft i 1½ år frem til fredag i sidste uge - og se om hun evt tager sig af sagen eller om den alligevel skal til en ny afdeling. Jeg håber selvfølgelig at min sb'er vil tage sig af den. Hun kender mig og behøver ikke stille en masse nye spørgsmål - hvor jeg må gå ud fra at en ny sagsbehandler vil rippe op i alting igen.

Herefter er det selvfølgelig op til jobcenter om de vil indstille mig til fp og endelig er det pensionsnævnet, der afgør om jeg får fp eller ej. I min verden er der LANG vej til der er noget sikkert. Jeg vil se brevet før jeg tror på det. Det fortalte jeg hende også. Jeg tror at det er svært for mig at forlige mig med bla. fordi jeg ved tiden kan trække ud fra nu og flere år, hvis jobcenter og nævn sætter sig på tværs. Der er jo intet der er sikkert.

Min jobkonsulent vil have at jeg allerede nu begynder at forberede mig på hvad jeg evt vil/kan bruge mit liv på, når/hvis fp'en godkendes. Jeg følte lidt jeg sad og talte hende efter munden, for det er ikke noget jeg kan tænke på nu, når følelserne er så meget i oprør. Jeg har brug for, for det første at synke, at det er sådan min fremtid nok ender. For det andet har jeg brug for en endelig afklaring inden jeg begynder at se fremad - der er MEGET der kan gå galt endnu.

Men vi får snakket lidt frem og tilbage - eller hun snakker jeg sir jaja... Bla har vi i første omgang aftalt, at jeg fortsætter på reva lidt endnu. Så jeg ikke bare stopper fra den ene dag til den anden - og på den måde føle mig endnu mere afvist. Vi har aftalt et par nye møder med ca 1 uges mellemrum. Hun vil gerne følge op på alting. Og da jeg først tænker over tingene, når jeg kommer hjem - og dermed først finder spørgsmål dér, er det rart at have en dag, hvor jeg kan få stillet disse og vendt evt. ting.

Hun er også ude i hvad jeg kan gøre med træning, gå ture, dagligdagens osv. Men som jeg sagde til hende, har jeg i princippet brug for en uge (altså +/-) hvor jeg får lov at finde mig selv, får sovet og bare er mig selv. Dette mener hun ikke er en god idé. Men igen, at det er vigtigere jeg kommer ud og får lavet aftaler. Jeg tænkte ikke så meget over dette deroppe - det kom jeg først til sent fredag eftermiddag efter en snak med min kære mor.

Som hun spørger om: Hvorfor skal jeg fortsætte på reva 12 timer/ugen nu, når de ved hvor ødelagt jeg er - OG hvor meget det påvirker min hverdag, og når reva HAR besluttet hvad de vil anbefale og allerede er gået i gang med deres konklussion? På denne måde, vil jeg stadig føle mig presset og forsøge at klare så meget som muligt - og med resten af min hverdag på stand by. Og hvor længe skal jeg så fortsætte? Jeg ved det ikke, men vil snakke med min psykiater om det mandag. Til mødet tænkte jeg som sagt ikke over det. Jeg var stadig i min lille tåge rus.

En anden ting, jeg har tænkt på efterfølgende er, at det er fint hun vil prøve at sikre sig at jeg ikke bare sidder hjemme, men allerede ved at snakke om at vi skal finde ud af hvad jeg evt kan lave, begynder jeg at mærke presset ved at SKULLE finde på noget. Det er et krav jeg ikke kan klare. Måske kan jeg aldrig klare det. Måske skal jeg gå en uge, en måned eller et år inden jeg kan tænke i de baner. Så det vil jeg også snakke med psykiateren om.

Vi endte ud med at aftale at jeg tog fri fredag. Eller nærmere JEG sagde jeg ville holde fri fredag. Var det ikke pga vores møde er jeg ikke sikker på jeg var kommet torsdag. Jeg havde brug for ro og søvn - hvilket jeg ikke rigtig fik de foregående næsten 48 timer. Jeg snakkede med IT gutten om det og han syntes det var super.

Og ærlig talt. Efter en god nattesøvn til fredag og en dag uden NOGET som helst krævende derhjemme igår og endnu en god nattesøvn til idag ser tingene anderledes ud.

Jeg har stadig 1000 modstridende følelser, men ved også hvad der vil være det rigtige for mig. Sagen er bare, at jeg ikke KAN føle mig rolig, før jeg få det brev med en endelig tildeling. Jeg kender systemet. Jeg ved hvad det kræver. Jeg ved hvor mange der blir afvist, selv om jeg jo vil sige at de har det værre end mig. Jeg kan ikke forberede mig på hvordan mit liv skal se ud "på den anden side", før jeg ved at alt er sikkert. Og jeg VED at der kan gå lang tid - også flere måneder - inden der ligger en afklaring. Så mit mål nu, er at få styr på mine følelser. Få snakket med min psykiater. Få skrevet spørgsmål ned til næste uge. Og PRØVE at huske at trække vejret.

Jeg vælger at lade mit sygedagpengestop ligge. Jeg kan ikke rumme mere - og selv om vi alle ved at jeg BURDE få forlænget sygedagpengene i stedet for at overgå til ledighedsydelse, så er det en kamp jeg vælger IKKE at tage. Måske dumt?? Ved det ikke. Men jeg har et større mål, der fylder meget - og jeg tror ikke det blir så "let" som reva mener, så jeg tror ikke jeg vil kunne overskue begge "kampe"....

Idag har jeg haft en ok dag. Følelserne ER jo ekstreme, men jeg har haft en masse overskud. Jeg har fået gjort godt og grundigt rent - og der er ikke sket noget på den front i 2½ uge, så det var tiltrængt. Nu sidder jeg efter et langt bad, under tæppet i sofaen, med kattene liggende lige ved siden af. Stearinlysene blafrer - og senere kommer der James Bond. DET er min aften! Ikke dårligt, når jeg selv skal sige det

God aften til jer alle

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af FrkNorden

Idag har jeg haft en ok dag. Følelserne ER jo ekstreme, men jeg har haft en masse overskud. Jeg har fået gjort godt og grundigt rent - og der er ikke sket noget på den front i 2½ uge, så det var tiltrængt. Nu sidder jeg efter et langt bad, under tæppet i sofaen, med kattene liggende lige ved siden af. Stearinlysene blafrer - og senere kommer der James Bond. DET er min aften! Ikke dårligt, når jeg selv skal sige det

God aften til jer alle

Det synes jeg du skal få med i din dagbog, sådan at jobkonsulenten kan se hvor godt det gør dig med en fridag.

Nu ved jeg jo ikke hvordan dit forhold til din mor er, men hvis i har et sundt og fornuftigt forhold til hinanden, så er der en god chance for, at din mor kender, og kan gennemskue, dig bedre end de fleste.
Så måske kan du bruge din mor som en slags sparringspartner, også m.h.t. fremtiden.
Hvis dette er en mulighed kan du jo nævne det for jobkonsulenten, så denne ikke tror, at du bare kommer til at sejle din egen sø når de slipper dig.

Mennesker er jo forskellige, og deres behov ligeså, men ofte råder folk ud fra deres egen mening og deres egne behov.

Mange mennesker har det meget svært med, ikke at have noget at stå op til, og måske er din jobkonsulent en af dem, så det er det hun råder dig ud fra.

[popiae]

"Som hun spørger om: Hvorfor skal jeg fortsætte på reva 12 timer/ugen nu, når de ved hvor ødelagt jeg er - OG hvor meget det påvirker min hverdag, og når reva HAR besluttet hvad de vil anbefale og allerede er gået i gang med deres konklussion? På denne måde, vil jeg stadig føle mig presset og forsøge at klare så meget som muligt - og med resten af min hverdag på stand by. Og hvor længe skal jeg så fortsætte? Jeg ved det ikke, men vil snakke med min psykiater om det mandag. Til mødet tænkte jeg som sagt ikke over det. Jeg var stadig i min lille tåge rus."

Du skal fortsætte, fordi det er ALTAFGØRENDE at denne afklaring kan bruges som DOKUMENTETION, på din nedsatte arbejdsevne.

Ikke nødvendigvis 12timer.
Husk MØD OP, selvom du går hjem 1 time efter, eller lign.

Be Reva-centret sikre med KOMMUNEN(sagsbehandler) hvilken og hvordan dokumentationen skal fremlægges, undersøges for at SIKRE, bedst mulig som dokumentation, for førtidspension.

Sagsbehandler MÅ/SKAL vide hvilken dokumentation, der kan sikre at en indstilling til førtidspension, også godkendes!

Skriv/formuler evt spørgsmålet til Reva, som kan/skal sikre at dette udføres.

VH Popiae

[Enteneller]

Enig med Popia, naturligvis er det vigtigt, at du fortsætter din afklaring ved REVA således, at denne også er fyldestgørende overfor pensionsnævnet i forbindelse med indstilling til pension.

Dog er det utroligt vigtigt, at du "fra nu af" KUN er på REVA/arbejde i det omfang du magter. Dette mærker du formodentlig oftest når du er kommet hjem fra REVA og skal ligge et par timer på sofaen, men så er du nød til at "gå ned i tid" dagen efter og så fremdeles. Måske har du også brug for yderligere en fridag således at din arbejdsuge bliver nogenlunde tålelig ??!

Du er nødt til at forme din arbejdsuge så den matcher dit liv. Der skal du ikke se på om det KUN at komme ½ time den ene dag for så at gå hjem, kan virke lidt underligt set udefra. Hvis det er det, der gør at du kan fungere nogenlunde resten af dagen så er det det. Du skal forme dit puslespil så både arbejde og privat liv hænger sammen for dig.

Mht. hvad du skal lave under en evt. pension, så må det jo komme når den tid kommer. Du vil med garanti også der få nogle oppe og nedture. En dag kan man have det godt og tænke, nå men så kan jeg jo godt arbejde og den næste så er man bare til hundene. Der er meget man må forlige sig med, men der er jo ikke andet for end at tage en dag ad gangen. (skriver een der selv prøver at vænne sig til tanken )

Så fortsæt din afklaring, men det er så også her at du skal vise hvilket niveau du reelt ligger på i forhold til også at have et ok (læs godt) liv derhjemme.

Mht. sygedagpenge og klage, der er jeg da sikker på at du bør holde dig til ledighedsydelse !! I tilfælde af et afslag på pension (som du naturligvis ikke får) så vil du jo bare ryge tilbage på ledighedsydelse, hvor det ved sdp. hedder KH.