Støttekontaktperson og livsindhold med psykisk sygdom

[Stuen]

Nogen herinde som har en støttekontaktperson? Hvad bruger i hende/ham til? Er det "kun" til de rent praktiske ting i hverdagen eller er det også "terapeutiske" samtaler?

Jeg er psykisk syg, og min distriktssygeplejerske har foreslået at jeg får en støttekontaktperson, men jeg ved ikke helt hvad jeg kan bruge hende til.

Jeg har døjet med depressioner i en årrække. Befinder mig lige nu i hvad jeg selv føler er en eksistentiel krise. Muligvis forårsaget/forværret af depression.

Det er sådan noget med at børnene er voksne og flyttet hjemmefra, blev skilt for nogle år siden og er nu alene, flyttet fra hus til lejlighed hvor jeg ikke længere har mulighed for at have hund, så har kun 2 katte, mistede mit job for nogle år siden og har ikke rigtig kunnet arbejde siden pga. min sygdom. Så jeg sidder nu og føler jeg ikke rigtig har noget livsindhold mere, det er som om mit liv er levet, der er ikke mere tilbage.

Jeg har spurgt min distriktssygeplejerske om der måske kunne være mulighed for noget psykologhjælp igennem distriktspsykiatrien men det sagde hun at der ikke rigtig var mulighed for. Men da hun så sagde det der med en støttekontaktperson, så tænkte jeg på om man mon kunne bruge denne person som en slags terapeut/erstatning for psykolog?

Noget helt andet er, hvad gør i som også er psykisk syge, for at få indhold i hverdagen? Jeg synes det er svært, for ville gerne en masse ting, men det er svært fordi jeg ikke har ret meget overskud til at foretage mig noget, har rigtig svært ved at tage mig sammen til at komme ud af døren, men om aftenen sidder jeg næsten altid og tænker; hvorfor tog jeg mig ikke sammen? I morgen gør jeg det....i morgen VIL jeg bare.... Men næste morgen gentager det sig, jeg er træt og orker ingenting.

Mange hilsner til jer allesammen.

[fortvivletpige]

Jeg er selv psykisk syg, og bruger kun min kontaktperson til terapeutiske samtaler, som jeg har sindssygt meget glæde af, og som har udviklet mig helt ekstremt, men min kontaktperson er så også lige en tand klogere end de fleste inden for systemet, så han har hjulpet mig virkelig meget længere med mit liv, så jeg i da kan se indhold frem for dage og nætter kun med selvmordstanker og absolut ingen solstråler. Så hvis du virkelig er ekstremt heldig, at få den rette, så er det lige så godt som en psykolog. Min er i hvert fald. Hed og lykke med det:-)

[lonsmann]

Du kan kun blive glad for at få en støtte-/kontaktperson - min er verdens 7 vidunder! Hun vil være super for dig - netop til at få dig ud ad døren. Det er dejligt bare at kunne gå en times tid og få noget frisk luft og have nogle rigtig gode samtaler - det er ligesom at have en præst - på den gode måde. Hun er god til at sætte ting i perspektiv og være bisidder hvis du får det behov. Tak endelig ja - du kan jo melde fra hvis i af en eller anden grund ikke svinger sammen, men for mig har hun virkelig været livslinien ud af huset - også til at komme i et værested for os "syge" mennesker. Dejligt at møde andre søde mennesker man kan være sammen med uden at skulle sætte så mange ord på. Så et værested for psykiske syge - har du det i nærheden - så kan din kontaktperson følge dig derover de første gange - du kan jo prøve ikk´. Hvad med frivilligt arbejde evt. i en genbrugsbutik - a la 3 timer om ugen? Så kommer du jo ud mellem andre mennesker uden at det bliver for voldsomt. Pøj -pøj

[Mileo]

Hej

Jeg har selv en støtteperson, som jeg fik bevilget for ca. tre år siden, da jeg har Aspergers syndrom og ADHD.

Jeg lider som dig af tilbagevendende depressioner og døjer meget med stress, social angst og manglende overskud i hverdagen.

Jeg er en kvinde sidst i fyrrerne, og har fået en støtteperson af samme køn og på nogenlunde samme alder som jeg selv.

Hun er guld værd i mine øjne, og jeg bruger hende stort set til alt. Hun hjælper med at gøre rent, rydde op i papirer, husker mig på at få sendt breve af sted til kommunen og hvis jeg bare har brug for at gå på cafe eller museum går hun glad med

Det er mig der sætter dagsordenen, vi har aftalt at hun gerne må prøve at lokke, men ikke presse mig. Jeg er ikke særlig god til at komme ud, isolerer mig frivilligt da det i perioder bare føles lettere, og så har jeg brug for at hun kommer og skubber lidt til mig.

Der er dage, hvor jeg ikke har lyst til at hun kommer forbi, så skriver jeg en sms og så enten skriver eller ringer hun tilbage.Hun har set alle sider af mig og har hjulpet mig utrolig meget.

Hun går med til møder på kommunen og tager notater for mig, da jeg husker som en si Hun ringer rundt for mig til det offentlige, de dage hvor jeg ikke selv magter det, og er ikke bleg for at skælde ud, på dem i den anden ende af røret...

Hun er fantastisk god at snakke med, og jeg kan stort set snakke med hende om alt, der er ikke noget der kan ryste hende.

Og sidst men ikke mindst, har hun været tovholder i min pensions sag, som er gået i gennem pr. 1 Oktober. Hun har presset på med at få den færdig behandlet og fik sin egen chef på banen, da der havde været enormt meget smøl i min sag, hvilket tog meget hårdt på mig...Hvis det ikke havde været for hende havde jeg nok aldrig fået førtidspension.

Det var meget grænseoverskridende at få hende på besøg det første stykke tid,da jeg er et meget privat og tilbageholdende menneske, men nu har vi lært hinanden at kende, rigtig godt endda, og jeg har stor tillid til hende..

Og som hun selv siger, så er det mig der er hendes arbejdsgiver, men hun får løn af kommunen

Jeg håber at du kan bruge mine ord til noget, og vil bare ønske for dig at tingene vil lysne fremover, og at du kan få din livslyst igen...

/ Mileo