K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-11-2011, 13:00   #1
Pophår
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 13-10 2009
Lokation: Syd-Vest DK
Indlæg: 367
Styrke: 15
Pophår er ny på vejen
360 graders stivgørelse af 3 led, nogen der har det?

Jeg blev i okt. 2009 stivgjort i 3 led i lænden. Stivgørelsen er placeret i venstre side, da det var der problemet var. Før det, blev jeg i 2005 opereret for 2 prolapser efter en arbejdsskade.

Op. med stivgørelsen forløb godt. Jeg havde 6 måneders helingsperiode, som foreskrevet, hvorefter jeg vendte tilbage til mit fleksjob. Det er så, efter indretning af min arbejsplads (bil), gået ok i et stykke tid.

I sommers synes jeg dog at ryggen begyndte at "drille" mig igen. Jeg er begyndt at få stærke "anfald" af nervesmerter i venstre side af ryggen. De anfald varer fra 30 sekunder til en halv time. De er så stærke at min puls stiger og udtrætter mig. De kommer mange gange i døgnet og vækker mig også 2-3 gange om natten. Jeg blev så henvist til scanning i Middelfart. Fik svar at forundersøgelse ku' foretages i april 2012. Det var for lang tid at vente, så fik overført sagen til Friklinik Give, hvor jeg også blev opereret i okt. 2009.

Indenfor en uge var jeg så til forundersøgelse i Give. 2 læger (fra Middelfart sygehus kiggede på scanningsbillederne og begge havde rynkede pander.

Det viser sig at jeg har en cyste ved rygmarven og den er den der forårsager smerterne. De er begge meget bekymrede for det. Årsagen til cysten mener de er manglende helelse af stivgørelsen i 2009.

Det de kan gøre er at fjerne den stivgørelse jeg har nu. Derefter fjerne cysten. Så vil de stivgøre mig 360 grader, for ikke at se mig igen med rygproblemer. Det vil betyde at de skal gennem både mave og ryg. Han gjorde opmærksom på at op. vil ta en hel dag.

Problemet er dog at det er 3. gang jeg skal opereres samme sted i ryggen, så de vil kun gi' 40 % på at det bliver bedre. Yderligere havde de bekymringer for at lave yderligere nerveskader på mig. Jeg har nerveskader i venstre ben, efter op. i 2005.

Vi har givet hinanden 3 måneders betænkningstid vedr. operation. De vil overveje om han vil/tør operere og jeg skal nøje overveje om jeg vil igennem operationen. Op. vil, hvis jeg vælger det, foregå i Middelfart.

Omvendt har jeg det også svært med smerterne. Jeg har prøvet Saroten 2 x 25 mg., hvilket ikke hjalp. Lige nu tager jeg Gabapentin (4 x 300 mg i 3 doser), et epelipsipræperat, der også hjælper mod neorogene smerter. Efter en uge har det dog ikke hjulpet endnu. Næste skridt er Lyrica, også et epelipsipræperat. det er dyrt, 1000 kr for 56 blistertabletter.
Oven i det, tager jeg 2 x 100 mg Dolol, 4-6 gange Panodil.

Det er sådan en pest/kolera situation jeg har nu, hvilket selvfølgelig påvirker mig meget psykisk. Jeg prøver hver dag at starte dagen med at fortælle mig selv at jeg skal være posetiv, men det bliver sgu sværere og sværere. Min læge siger, at jeg sikkert vil få en nedtur over situationen, men står klar til at hjælpe mig 100%.

Jeg prøver at passe mit 20 timers fleksjob så godt jeg kan, men kan mærke det ikke holder i længden. Jeg gør det også for at adsprede mine tanker, da de kredser meget om min situation.

Jeg har har skrevet og snakket med min sagsbehandler og hun forstår mig godt. Der er kommet meget sygdom til siden jeg startede i mit nuværende fleksjob.

Der er tilkommet stivgørelsen i ryggen, slidgigt i hofter, strukturændringer i hofteknogler (forstadie for knogleskørhed) pga mange års prednisolonkure i forb. med min medfødte Astma. Blev scannet i 2010 for det og skal igen i januar 2012. Der vil det vise sig, om jeg skal opstarte en kur for at mindste risikoen for knogleskørhed.

Hun har kun oplysninger om mig fra 2007, så i samråd med en lægekonsulent, har jeg indvilget i at de kan hente mine læge/sygehus oplysninger frem til nu.

Hun sagde til mig pr tlf, at jeg jo nok ved, hvor det bærer hen, hvilket jeg kun ku gi' hende ret i. Jeg er klar til en pension, men er hele "møllen" enig i det, er spørgsmålet.

For resten så er jeg 50 år.

Ja det blev lidt langt, men rart at få ud til jer andre . Jeg har opdelt det i små afsnit, for lettere læsbarhed.

Palle

Sidst redigeret af Pophår; 05-11-2011 kl. 13:16.
Pophår er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 14:39   #2
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Pyha, Pophår, sikke en omgang - føler med dig!

...ved slet ikke, hvad jeg skal sige/svare og egentlig spørger du jo heller ikke om noget...

...det er meget fint, overskueligt og letforståeligt skrevet og også meget fængslende.

Det, jeg umiddelbart studser over, er:
Er du sikker på, at du har effekt af alt det farmaka, du indtager?
Her tænker jeg naturligvis i bivirkninger, som ikke må overskygge effekten.

Er det tvingende nødvendigt at fjerne cysten?

Tilføjelse:

Ved genlæsning ser jeg, at du egentlig spørger om, om hele "møllen" mon er enig om pension:

Det varierer så meget fra kommune til kommune, så det er umuligt at besvare, MEN din utrættelige indsats i et 20-timers flexjob, trods aftagende helbred, må tale til din fordel, hvis det er FP, du ønsker.

Modsat er der ingen nedre timebegrænsning på flexbevilling, rent lovgivningsmæssigt, så du vil kunne fortsætte i flexjob med betydelig færre timer end de nuværende 20/uge.

Sidst redigeret af Carmen; 05-11-2011 kl. 14:55.
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 16:07   #3
Pophår
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 13-10 2009
Lokation: Syd-Vest DK
Indlæg: 367
Styrke: 15
Pophår er ny på vejen
Hej carmen og tak for du gad læse mit indlæg. Jeg hader selv at læse indlæg, der ikke er opdelt i passende afsnit.

Egentlig spørger jeg i overskriften om nogen har 360 graders stivgørelse, men skrev også fordi jeg gerne vil delagtiggøre jer i min sag. Måske er det placeret i forkert kategori, men så kan webmaster rykke rundt på det.

Jeg har selvfølgelig bivirkninger af alt den medicin. Jeg tænker specielt på Gabapentin, som er kendt for MANGE bivirkninger. Jeg vil jo nødig ha bivirkninger som overskygger det egentlige problem med min ryg. Der er jo ikke meget ved at være totalt bedøvet af medicin for altid. Specielt ikke være meget medicineret bare for at klare et job. Det har også noget med livskvalitet at gøre.

Vedr. Lyrica, som jeg nu skal prøve for smerterne, vil min læge søge enkelttilskud hos lægemiddelstyrelsen. Hvis det går i gennem, vil jeg få tilskud til det. Det vil jo betyde en mindre udgift for mig, så det er fedt.


Rigtig nok er der mulighed for et fleksjob med mindre timer, men så er det ikke der, hvor jeg er nu, da der altid er 20 timer i det job. Jeg kan selvfølgelig måske finde noget andet, men det fjerner ikke mine smerter, de vil blive ved med at være der og tiltage på længere sigt.

Jeg er MEGET glad for mit fleksjob og arbejdspladsen er også bekymret for mig. De er glade for mig og prøver at støtte mig så godt de kan. De har sagt flere gange de ikke vil af med mig. I 2009, hvor jeg blev stivgjort, var jeg jo væk i 6 mdr. Jeg fortalte dem, at det var den tid jeg sku' bruge og ku' de ikke vente på det, måtte de fyre mig. De gav udtryk for at jeg ville blive savnet og at de gerne ventede. Det betyder meget at en arbejdsplads støtter en, når man er syg i kort eller lang tid.

Tror også selv at det betyder noget i min sag at jeg prøver at blive i mit fleksjob, trods store smerter. Nu er det ikke det første fleksjob jeg har. Jeg har faktisk været i fleksjob siden 1995 og har været i 5 fleksjob, dog med et afbræk i et par år, hvor jeg tog en HF. Fik i første omgang fleksjob pga min astma og rygproblemer. Så det med min ryg er ikke nyt. Problemerne med ryggen er dog gået stærkt nedaf af bakke, specielt efter arbejdsskaden i 2005.

Før jeg kom i fleksjob, har jeg været murerarbejdsmand siden jeg var 18. Det passer sikkert dårligt med min astma, men jeg har klaret det, trods trælse perioder.

Det min egen læge er bekymret for, er det pres på nerven som cysten giver. Ved lang tids pres, vil der ske et så stort slid på nerven, at den kan blive presset så meget, at den giver efter og "knækker". Det vil betyde enten at jeg ikke kan kontrollere min urin, eller det vil lamme mit ben, eller noget 3.. Hvis det sker, er jeg helt færdig og vil være aldeles utilfreds med mit liv.

Cysten er gudskelov godartet og behøver ikke blive fjernet. Den vil dog blive ved med at gi' mig de nervesmerteanfald.

Nu må jeg vente på at mine lægeoplysninger ender hos kommunens lægekonsulent og så læse hans vurdering.

Skal selvfølgelig nok informere jer om, hvad der sker i min sag. det kan måske være brugbart for andre herinde.

Sidst redigeret af Pophår; 05-11-2011 kl. 16:27.
Pophår er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 17:58   #4
Beca
Føler sig hjemme på K10
 
Becas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-05 2011
Lokation: Nordborg
Indlæg: 34
Styrke: 13
Beca er ny på vejen
Hej Pophår

Hold da op hvor må du have det svært det er noget af en omgang.

Jeg har også bøvl med flere led i lænden fra S1 til L3. Har også været i Give, men jeg fik beskeden at lægen ikke kunne/ville operere for det, da jeg ville få det være end jeg havde i forvejen, blev kun op for en prolabs dertrykkede på nerver til ben.

Spørgsmål til dig hjalp det på dig dengang du fik lavet de 3 led.?
Beca er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 18:07   #5
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Mit svar er måske ikke lige det du ønsker, men jeg tænker nok lidt anderledes end de fleste, måske fordi jeg aldrig har fået skabt mig en arbejdsidentitet.

For mig er helbredet vigtigere end et evt. job.

I stedet for, at være så opsat på, at passe dit fleksjob eksemplarisk, så synes jeg du skal overveje, om du kan have et fornuftigt liv, i forhold til smerter o.l. hvis du ikke har et job, altså kun har dig selv og din evt. familie og tænke på.

Du kunne jo f.eks. sygemelde dig i betænkningsperioden (betænkningstid m.h.t. op) og se hvordan det påvirker dine smerter.

Disse råd giver jeg dig fordi, jeg har selv på et tidspunkt været igennem overvejelser i forhold til en deseoperation (stivgørende op), og i forhold til min egen ryglidelse (fremadglidning af en lændehvirvel) har jeg læst om flere, som har fået lavet en deseoperation, blevet reopereret p.g.a. komplikationer, måske reopereret igen, og alt i alt endt med noget der var meget værre end det de startede med.

Derfor; Tænk dig rigtig godt om.

Jeg selv var kun 21 år da jeg kunne se hvad vej det gik med min ryg.
Så kunne jeg vælge at være en "god samfundsborger" og knokle på, og sandsynligvis ende med at være så smerteplaget, at jeg reelt ikke ville have et liv.
Eller også kunne jeg vælge at sygemelde mig og satse på en fp.

Jeg valgte det sidste.
Det kostede mig ca. 15 års kamp med systemet.

Det har været sejt, men jeg har ikke fortrudt.
Min ryg er blevet værre siden da, men selvom jeg har kroniske smerter har jeg da et liv der er til at holde ud, for det meste.

Det ville jeg nokke ikke have haft hvis jeg havde valgt den anden løsning.

Du er 50 år, kun 50 år.

Der er forhåbentlig en del år til du sætter træskoene, men din tid på arb.markedet er ved at være begrænset, uanset hvordan du vender og drejer det.
På baggrund af alle disse ting, og især p.g.a. evt. komplikationer i forb. med en op, så synes jeg du skal prøve om du kan undgå den op, også selvom det vil betyde, at din tid på arb.markedet er forbi.

Hvis du vælger operationen, så risikerer du nogle komplikationer, som nemt kan gøre, at din tid på arb.markedet definitivt er slut + at du måske ikke ikke engang kan have en fornuftig pensionisttilværelse.

Min holdning er, som du måske har fornemmet, at sådan en op skal man ikke vælge hvis man på nogen måde kan undgå det, og den holdning har jeg fordi jeg på et tidspunkt har sat mig ind i konsekvenserne for mit eget vedkommende.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 21:19   #6
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Pophår Se meddelelser
Egentlig spørger jeg i overskriften om nogen har 360 graders stivgørelse
Jamen, det gør du da også, endda med fed, undskyld - nu må jeg altså lære ikke at skrive indlæg med alt for lidt søvn eller en migræne under opsejling, kvajede mig også i går...

...så jeg vil nøjes med at læse i denne omgang :-)
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 23:20   #7
Pophår
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 13-10 2009
Lokation: Syd-Vest DK
Indlæg: 367
Styrke: 15
Pophår er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Beca Se meddelelser
Hej Pophår

Hold da op hvor må du have det svært det er noget af en omgang.

Jeg har også bøvl med flere led i lænden fra S1 til L3. Har også været i Give, men jeg fik beskeden at lægen ikke kunne/ville operere for det, da jeg ville få det være end jeg havde i forvejen, blev kun op for en prolabs dertrykkede på nerver til ben.

Spørgsmål til dig hjalp det på dig dengang du fik lavet de 3 led.?
Man skal ikke forvente en ny ryg med en DESE-operation. Før jeg blev opreret føltes det som knoglerne gled mod hinanden, ca som 2 stykker metal du gnider mod hinanden. Så på det punkt hjalp det. Smertemæssigt blev det også lidt bedre, men ikke helt godt.
Pophår er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-11-2011, 23:41   #8
Pophår
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 13-10 2009
Lokation: Syd-Vest DK
Indlæg: 367
Styrke: 15
Pophår er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Vovse Se meddelelser
For mig er helbredet vigtigere end et evt. job.

I stedet for, at være så opsat på, at passe dit fleksjob eksemplarisk, så synes jeg du skal overveje, om du kan have et fornuftigt liv, i forhold til smerter o.l. hvis du ikke har et job, altså kun har dig selv og din evt. familie og tænke på.

Du kunne jo f.eks. sygemelde dig i betænkningsperioden (betænkningstid m.h.t. op) og se hvordan det påvirker dine smerter.

Jeg valgte det sidste.
Det kostede mig ca. 15 års kamp med systemet.

Min holdning er, som du måske har fornemmet, at sådan en op skal man ikke vælge hvis man på nogen måde kan undgå det, og den holdning har jeg fordi jeg på et tidspunkt har sat mig ind i konsekvenserne for mit eget vedkommende.
Mine smerter ER mindre i weekenderne, når jeg har fri. Der foretager jeg mig så heller ikke så meget. Jeg har kørt på min mc ca 4 gange i år, under 1000 km. Det er ellers min baby, men har brugt kræfterne på famile og job. Har overvejet at sælge den, eller sætte den ind i stuen og få bygget et glasbur omkring den, som en slags skænk . Det er seriøst ment og konen har ½vejs sagt god for det og det er jo vigtigt, haha..

Den tanke om et liv uden job, er nu ikke så fjern fra mig. Jeg har nogle interesser jeg går op i, bl.a. foto, lystfiskeri, finde musikinstrumenterne frem igen (har spillet i et danseband i 13 år, men vi stoppede for flere år siden) , + andre småting. Så på det punkt skal jeg nok klare mig.

Økonomisk vil der heller ikke være den store forskel, da jeg vil få en ekstra pension fra Pension Danmark, som jeg indbetaler til, sammen med arbejdsgiver. Den udbetaling vil blive ca. 60000 kr/pr år . Min arbejdsskade kan også tages op igen, ved indtægtsændring. Så alt i alt, vil jeg måske endda blive bedre stillet økonomisk.

Min kone er også lidt småsur over at jeg stadig fortsætter på jobbet. Hun har jo også den bedste mulighed for at se mig, når jeg kommer hjem, udslidt og træt. Jeg plejer at sove når jeg kommer hjem. Det kan nemt blive både 4 og 5 timer. Så forstår hende godt, hun har ikke meget ud af mig.

Jeg er ekstremt pligopfyldende mht. mit job. Der er i forvejen en sygemeldt, som ikke kommer mere i år. Normalt er der ikke nogen til at overtage mit job, når jeg ikke er der, der skal tages en medarbejder ud fra andet sted. Ved godt jeg ikke skal tænke på den måde, men det er svært, når jeg altid har haft det sådan med job. Det er en radikal ændring for mig at lave om på det, men jeg ER blevet bedre til at sige nej.

Jeg har mest lyst til at sygemelde mig, men ved så jeg ikke kommer tilbage igen, da mit helbred ikke bliver bedre, tværtimod. Jeg ved så ikke, hvor jeg ender mht. nye arbejdsprøvninger mv., hvis min pension ikke går igennem. Jeg har ikke lyst til at forværre min situation med div. arbejdsprøvninger, så bliver jeg hellere, hvor jeg er på trods af rodet med at passe det.

Jeg vil vente til redegørelsen fra lægekonsulenten kommer. I mine øjne, må han da ku se at min erhversevne er faldet betydeligt. I 2007, hvor min arbejdsskade blev færdigbehandlet og afgjort, blev min erhversevne vurderet til 45 % fra ASK.

Der er så siden tilkommet det med hofterne og min stivgørelse + det nye med nervesmerterne pga cysten.

Indtil videre HAR jeg også besluttet at sige nej tak til den op.. Det er en for stor mundfuld at sluge og alt for usikker med hensyn til konsekvenser.

Sidst redigeret af Pophår; 06-11-2011 kl. 00:27.
Pophår er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2011, 01:52   #9
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Pophår Se meddelelser
Jeg er ekstremt pligopfyldende mht. mit job. Der er i forvejen en sygemeldt, som ikke kommer mere i år. Normalt er der ikke nogen til at overtage mit job, når jeg ikke er der, der skal tages en medarbejder ud fra andet sted. Ved godt jeg ikke skal tænke på den måde, men det er svært, når jeg altid har haft det sådan med job. Det er en radikal ændring for mig at lave om på det, men jeg ER blevet bedre til at sige nej.
Jeg undskylder meget, men her må jeg altså komme med et surt opstød.
Vil det sige, at hensynet til din arbejdsgiver kommer før dit eget helbred, og din familie?

Jeg har det altså så'n lidt underligt med mennesker, der ser sig selv som værende uundværlige.
Den eneste her i verden, som jeg ser som værende uundværlig er et barns mor.
Det kan give et barn frygtelige ar på sjælen at miste sin mor.
Dette gælder i nogle tilfælde også m.h.t. barnets far.

Pophår, er du klar over hvor mange arbejdsløse der er i Danmark?

M.h.t. din situation fremover, i tilfælde af, at du sygemelder dig, så er du sikret ledighedsydelse (jeg har indtryk af, at du har været i fleksjob i over 9 mdr.), og den kan de ikke tage fra dig medmindre du nægter at deltage i kommunens "påfund".

Og som jeg ser din helbredsmæssige situation, så burde du ikke have problemer med, at få en spec.lægeerklæring der beskriver din lidelse som værende stationær (når først du har takket nej til op), og behandlingsmulighederne må være udtømte for længe siden (når først op er udelukket som en mulighed).

Det er meget muligt du ikke kommer udenom en arb.prøvning, men til gengæld tror jeg ikke, at du vil blive udsat for den kassetænkning, som borgere på kontanthjælp ofte bliver udsat for, fordi det er billigere for kommunen at beholde dem på kh end at tilkende fp.

Men uanset hvad du kan risikere, at blive udsat for i det sociale system, så vil jeg da stadig mene, at dit helbred burde være dig kært nok til, at det var det værd.
Set ud fra min egen erfaring, med en reel ryglidelse i lænden, så kan jeg forestille mig, at dit helbredsmæssige situation ikke er helt i top, og du kan vel godt forestille dig, at det nemt kan blive værre med tiden, især sådan som du knokler på.

Husk, at det kan godt være man føler sig gammel som 50-årig, med helbredsproblemer, men du kan altså nemt risikere, at skulle leve i mange år endnu, måske 30, og forestil dig så, at de 30 år skal være behæftet med flere smerter end dem du allerede har.

Pophår, der er kun én til at passe på dig.


Ps. Prøv at lade din kone læse tråden her.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-11-2011, 13:53   #10
Sniffe
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2011
Indlæg: 133
Styrke: 13
Sniffe er ny på vejen
Hej Pophår
Der er mange der har det som dig med hensyn til arbejde. Men prøv at lyt til vovse. Jeg har selv arbejdet med problematikken i mange år. Jeg ved det tager tid, du er jo oppe imod dine værdier og normer, ja hele dit livsgrundlag og opdragelse. Dermed også din eksistentielle platform. Det er en svær beslutning.
På den anden side, ville jeg ønske der fandtes flere arbejdspladser som din.
Nå, men beslutningen kan kun blive din.

Med hensyn til smerter kan jeg anbefale at du Googler "smerteklinik" el. lig.
Der er skrevet mange artikler om smerter og smertemedicin.
Vi ved jo godt det ikke er helbredende, men kun lindrende. Lige nu skal du være din egen læge og sagsbehandler. Tjahh, vi kunne også nævne: Advokat, psykolog osv.
Jeg er ikke i tvivl om, at du er klar over, den kamp du risikere at blive smidt ud i. Den skal du også have kræfter til.

Lige et spørgsmål: Den operation du beskriver. Er det en af de operationer, man skal give samtykke til? (altså skrive under på)
Sniffe er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
er der nogen der ved sushjer 1 Fremtiden for fleksjob og førtidspension 6 02-01-2011 17:39
Nogen der ved... Gunell Alt det andet 1 29-12-2010 20:43
er der nogen der véd det? buster Dit og Dat 8 01-08-2010 10:05
Nogen der ved? Diva Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 14 26-11-2009 20:17
Nogen der véd det buster Alt det andet 4 25-08-2008 20:01




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:05.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension