K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-07-2009, 17:27   #1
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Brøkpensionister, EF-traktaten, EF-forordning 1612/68, EF-forordning 1408/71

EF-forordning 1408/71 bygger i sin helhed på art. 42 (tidligere art. 51) i EF-traktaten, hvilket fremgår af indledningen til forordningen, og hvor der står:

” RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 51 og 235,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,
og
ud fra følgende betragtninger:



det er nødvendigt at respektere de karakteristiske træk ved de nationale lovgivninger om social sikring og kun udarbejde en koordineringsordning;

koordineringsreglerne skal sikre, at der inden for Fællesskabet gives samtlige statsborgere i medlemsstaterne, samt deres ydelsesberettigedepårørende, ligebehandling efter de enkelte medlemsstaters lovgivning;

koordinationsreglerne skal gøre det muligt for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet, samt deres ydelsesberettigede pårørende, at bevare de rettigheder og fordele, de har erhvervet, eller som er under optjening;

disse mål skal især nås ved sammenlægning af alle perioder, der efter de enkelte medlemsstaters lovgivning danner grundlag for erhvervelse og bevarelse af ret til ydelser og for ydelsernes beregning, samt ved udredelse af ydelser til de forskellige kategorier af personer, der omfattes af forordningen, uanset hvor de pågældende er bosat inden for Fællesskabet



for i videst muligt omfang at sikre ligebehandling af alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er beskæftiget på en medlemsstats område, er det hensigtsmæssigt som hovedregel at fastsætte, at den lovgivning, der skal finde anvendelse, er lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den pågældende udøver sin lønnede beskæftigelse eller selvstændige virksomhed;

der bør fastsættes undtagelser fra denne hovedregel i særlige tilfælde, som kræver et andet anvendelseskriterium;

visse ydelser, der er fastsat i national lovgivning, hører samtidigt ind under den sociale sikring og socialforsorgen som følge af ydelsernes anvendelsesområde, målsætning og de nærmere betingelser, der er knyttet til disse ydelser; et koordineringssystem, som tager hensyn til de pågældende ydelsers særlige karakter, bør derfor indføjes i forordningen for at beskytte vandrende arbejdstageres interesse i overensstemmelse med traktatens bestemmelser;

for personer, der er omfattet af forordningens anvendelsesområde, bør sådanne ydelser udelukkende tilkendes i henhold til lovgivningen i det land, hvor pågældende person eller hans familiemedlemmer er bosat, om fornødent ved sammenlægning af bopælsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, og uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING“

Dette formål i EF-forordning 1408/71, som skal ses i lyset af 38-42 i EF-traktaten, og som altså netop fremhæver art. 42 i EF-traktaten, indebærer, at vandrende arbejdstagere ikke må miste retten til sociale sikringsydelser eller tåle en nedsættelse af størrelsen af disse, fordi de har udnyttet retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, som tilkommer dem iht. EF-traktaten, og at navnlig bestemmelsen om sammenlægning af forsikrings-, bopæls- eller beskæftigelsesperioder har til formål at sikre, at udøvelsen af den traktatfæstede ret til arbejdskraftens frie bevægelighed ikke bevirker, at en person mister de sociale fordele, som personen ville have haft krav på, hvis personen havde boet eller tilbragt hele sit erhvervsaktive liv i en enkelt medlemsstat, jf. EU-dommene sag C-224/98, sag C-244/97, sag C-39/89, sag C-85/96 og sag C-165/91.

Derfor skal forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder
tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning sammenlægges med national lovgivning, såvel som for åbning af retten til en social ydelse som ved beregningen af en social ydelse iht. art. 42 i EF-traktaten og iht. Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, så ligebehandlingsprincipperne i Fællesskabsretten kan komme til deres fulde ret.

EU-dommen sag C-65/92 fastslog endvidere:

”49 Under alle omstaendigheder kan der blot henvises til, at Domstolen i dommen af 13. oktober 1977 (sag 22/77, Mura, Sml. s. 1699, praemis 9 og 10) anfoerte, dels at anvendelsen af faellesskabsbestemmelserne, selv om den stiller vandrende arbejdstagere gunstigere end andre arbejdstagere, ikke af den grund er diskriminerende, for vandrende arbejdstageres retsstilling kan ikke sammenlignes med retsstillingen for arbejdstagere, som aldrig har forladt deres land, dels, at eventuelle forskelle i den vandrende arbejdstagers favoer ikke skyldes en fortolkning af faellesskabsretten, men at der ikke findes en faelles ordning for social sikring eller nogen harmonisering af de eksisterende nationale ordninger, hvilke mangler den nugaeldende enkle koordination ikke er i stand til at afhjaelpe.”

Vejledning nr. 19 af 4.4.2008 fastslår under bilag 2 ang. art. 7 i EF-forordning 1612/68, at en social fordel, der er omfattet af denne forordning, altså alle sociale ydelser, som er omfattet af national bistandslovgivning og sociale sikringsordninger, ikke kan betinges af opholdsmedlemsstaten af, at personen har opholdt sig i landet i en vis periode.

EU-dommen sag C-39/86 fastslår, at en social fordel, der er omfattet af EF-forordning 1612/68, altså alle sociale ydelser som er omfattet af national bistandslovgivning og sociale sikringsordninger, ikke kan betinges af opholdsmedlemsstaten af, at personen har udøvet en erhvervsmæssig beskæftigelse af en vis mindste varighed i denne medlemsstat, hvilket også fremgår af SKR nr. 9618 af 23.11.2004.


EU-dommen sag C-85/96 fastslår følgende om art. 39-42 (tidligere art. 48-51) i EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71:

Begrebet social fordel omfatter saaledes alle rettigheder, det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt, som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager, i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager, eller allerede fordi han har saedvanlig bopael paa det nationale omraade, og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i de andre medlemsstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet.

3 Indholdet af begrebet arbejdstager i henhold til faellesskabsretten er ikke entydigt, men afhaenger af det retsomraade, der er tale om. Begrebet arbejdstager i forbindelse med traktatens artikel 48 og forordning nr. 1612/68 er saaledes ikke noedvendigvis sammenfaldende med begrebet arbejdstager i forbindelse med traktatens artikel 51 og forordning nr. 1408/71.

I forbindelse med traktatens artikel 48 og forordning nr. 1612/68 skal en person, der i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger, anses for arbejdstager.

Status som arbejdstager efter forordning nr. 1408/71 har derimod enhver, der er forsikret, eventuelt blot mod en enkelt risiko, i henhold til en tvungen eller frivillig forsikring som led i en almindelig eller saerlig social sikringsordning som omhandlet i artikel 1, litra a), i forordning nr. 1408/71, uanset om der bestaar et arbejdsforhold.

4 En statsborger i en medlemsstat, der lovligt har bopael i en anden medlemsstat, er omfattet af det personelle anvendelsesomraade for traktatens bestemmelser om de europaeiske borgeres retsstilling og kan goere de rettigheder gaeldende, som unionsborgerne er tillagt ved traktatens artikel 8, stk. 2, herunder den i artikel 6 knaesatte ret til ikke inden for traktatens materielle anvendelsesomraade at blive udsat for forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet.

Bopælskravene og beskæftigelseskravene i dansk lovgivning, såvel som i aktivloven som i pensionslovgivningen, er således fraveget for personer, der er omfattet af art. 38-42 i EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, og disse personer skal ikke tåle nogen nedsættelse af størrelsen af en dansk social ydelse, fordi personerne har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. EU-dommene sag C-224/98, sag C-244/97, sag C-39/89, sag C-85/96 og sag C-165/91.

Ret til en hel social bistandsydelse er betinget af, at personen har boet i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år samt været fuldtidsbeskæftiget i 2 ½ år de seneste 8 år i Danmark, og personen ellers opfylder de almindelige regler i bistandslovgivningen for at være berettiget til en social bistandsydelse.

Den danske bistandslovgivning garanterer således en minimumsydelse, hvis personen har boet og været beskæftiget i Danmark tilstrækkelig længe nok, og personen ellers er berettiget til en social bistandsydelse efter de almindelige regler i bistandslovgivningen.

En vandrende arbejdstager iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i aktivloven, såvel som for åbning af retten til en social bistandsydelse som ved beregning af en social bistandsydelse, og er således berettiget til fuld kontanthjælp og ikke starthjælp, fordi en vandrende arbejdstager skal anses som en person, der har boet i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år samt været fuldtidsbeskæftiget i 2 ½ år indenfor de seneste 8 år, da personen ikke skal tåle nogen nedsættelse af en social bistandsydelse, fordi personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Derfor er Ankestyrelsens principafgørelser A-1-06, A-34-06 og B-2-08 ulovlige, fordi disse principafgørelser stiller betingelser til vandrende arbejdstagere, som ifølge Fællesskabsretten allerede opfylder disse betingelser, for jeg går ud fra, at alle disse personer har været omfattet af en sygeforsikring i den medlemsstat, de kom fra, og at disse personer er omfattet af en sygeforsikring i Danmark, fordi en vandrende arbejdstager er en person, der er eller har været omfattet af blot mod en enkelt sikringsordning, der er omfattet af art. 1, stk. 1, litra a) i EF-forordning 1408/71, og disse personer ikke skal tåle nogen nedsættelse af en social bistandsydelse, fordi disse personer har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Desuden fratager Ankestyrelsens principafgørelse B-2-08 en person sin status som vandrende arbejdstager eller pensionist iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, hvis personen modtager en social bistandsydelse, som fører til, at en vandrende arbejdstager eller pensionist fratages sine rettigheder, som personen på grundlag af EF-forordning 1408/71 kan gøre krav på, som f.eks. forskudsvis udbetaling af børnebidrag eller et tillæg til pensionen, hvis summen af alle brøkpensioner ligger under minimumsydelsen for pension, og som begge er ydelser iht. art. 1, stk. 1, litra a) i denne forordning.

Kap. 9 i vejledning nr. 19107 af 30.4.1997 om EF-forordning 1408/71 fastslår følgende ang. prorata-temporis-princippet, som finder anvendelse ved beregning af pensioner iht. art. 46 i forordningen:

”I forhold til tiden«

37. Prorata-temporis-princippet, der kan oversættes med “I forhold til tiden” finder ikke anvendelse på alle typer af ydelser, men først og fremmest på pensioner. Princippet har betydning i tilfælde, hvor en person har optjent pensionsrettigheder i mere end et EØS-land. Meningen er, at den pågældende skal kunne sammenstykke en hel pension af flere brøkpensioner udregnet proportionalt i forhold til de forsikringsperioder, arbejdsperioder eller bopælsperioder, som han har haft i de øvrige lande.”

Art. 1, stk. 1, litra a) t) i EF-forordning 1408/71 har følgende ordlyd, når det handler om ydelser ved invaliditet, alder og erhvervssygdom (ydelser ved død er omhandlet under art. 1, stk. 1, litra a) v) i forordningen):

t) betyder udtrykkene »ydelser«, »pensioner« og »renter« samtlige ydelser, pensioner og renter, herunder samtlige dele af dem, der afholdes af offentlige midler, og samtlige forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg, med forbehold af bestemmelserne i afsnit III, samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter, samt udbetalinger, der foretages som refusion af bidrag”

Det fremgår således af art. 1, stk. 1, litra a) t) i EF-forordning 1408/71, at tillægget iht. art. 50 i denne forordning, ikke er nogen ydelse som personligt tillæg i de danske pensionslove eller en social bistandsydelse som § 27a eller enkeltydelser iht. §§ 81-85 i aktivloven, som afholdes af offentlige midler, men derimod er en bestemmelse i afsnit III i denne forordning, som skal udredes af den kompetente institution af bopælslandet.

Derfor er personer, der er omfattet af overenskomster om social sikring som EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, ikke omfattet af begrebet ”visse persongrupper” i aktivloven, ligesom personer, der er omfattet af langt de fleste overenskomster om social sikring med lande udenfor EU/EØS, som Danmark har indgået, heller ikke er omfattet af dette begreb i aktivloven, fordi disse personer i langt de fleste tilfælde har ret til at få udbetalt fuld pension fra Danmark pga. ligebehandlings- og samordningsprincipperne i disse overenskomster.

Ret til dansk pension åbnes for personer ved mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Ret til en hel dansk pension for personer over 65/67 år, og dermed ret til fuld pension, er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

Ret til en hel dansk pension for personer under 65 år, og dermed ret til fuld pension, er betinget af, at bopælstiden her i riget udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

De danske pensionslove garanterer således en minimumspension enten som folkepension eller førtidspension, hvis personen har boet tilstrækkeligt længe nok i Danmark, og disse pensioner afhænger heller ikke af, om personen nogensinde arbejdet eller betalt skat i Danmark.

Jeg skal derfor kunne sammenstykke en hel og dermed fuld dansk pension sammen af min danske brøkpension og min tyske brøkpension, både i forhold til tiden og i forhold til størrelsen, fordi mit bopælsland Danmark er det land, som skal samordne mine danske og tyske pensionsrettigheder iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, og jeg ikke skal tåle nogen nedsættelse af den danske sociale pension, fordi jeg har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

En samordning af pensionsrettigheder iht. EF-forordning 1408/71 med danske pensionsrettigheder må derfor ikke medføre nogen nedsættelse af den danske sociale pension, fordi en person, der er omfattet af denne forordning i lyset af art. 42 i EF-traktaten ikke skal tåle nedsættelse af størrelsen af en social sikringsydelse, hvis personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Dette fremgår også klart og tydelig af Sikringsstyrelsens skrivelse til mig fra den 15.9.2008, og hvor der står, at en samordning af mine pensionsrettigheder ikke må medføre nogen nedsættelse af den danske sociale penison.

En såden skrivelse fra Sikringsstyrelsen får alle, som søger pension fra udlandet iht. EF-forordning 1408/71, når Sikringsstyrelsen modtager en ansøgning herom, enten fra personen selv eller fra kommunen.

Det er bare ikke altid muligt at sammenstykke en hel og dermed fuld dansk pension alene ved at sammenstykke brøkpensioner fra flere medlemsstater beregnet i forhold til tiden, der er blevet fastsat af de enkelte medlemsstater alene ved anvendelse af art. 46 i EF-forordning 1408/71, fordi ydelserne fra de enkelte medlemsstater ikke nødvendigvis er af samme størrelse som en dansk pension.

Tillægget iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71 skal derfor finde anvendelse, hvis summen af de enkelte medlemsstaters brøkpensioner ikke når op på bopælslandets minimumsydelse.

En opgørelse af bopælstiden iht. § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove må heller ikke medføre nogen nedsættelse af den danske sociale pension i forbindelse med anvendelse af § 8, stk. 2 i lov om social pension, fordi personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, og personen således har været omfattet af et andets lovgivning om social sikring iht. EF-forordning 1408/71, fordi en sådan nedsættelse yderligere ville være i strid med art. 12, stk. 1, 2. punktum i EF-forordning 1408/71 og Danmarks erklæring til art. 89 under bilag VI, afsnit Danmark, nr. 7 i denne forordning.

Efter min mening er anvendelse af § 8, stk. 2 i lov om social pension – en bestemmelse, som ikke fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., men som tillige finder anvendelse over for personer, der omfattet af denne pensionslov, jf. pkt. 26 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 – et kontraktbrud mod art. 42 i EF-traktaten og art. 12, stk. 1, 2. punktum i EF-forordning 1408/71, jf. EU-dommene sag 4/80, sag 116, 117, 119, 120 og 121/80 og sag C-108/89.

EF-forordning 1408/71 har forrang for dansk lovgivning, og skal finde anvendelse i sin fulde helhed, såfremt denne forordning stiller en vandrende arbejdstager bedre end national lovgivning.

Det fremgår også af pkt. 33 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 og pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007, at personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, skal have ophold i udlandet under beskæftigelse iht. § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove sidestillet med dansk bopælstid ved opgørelsen af dansk bopælstid.

Men den danske lovgiver glemmer i under disse punkter i deres vejledninger til de danske pensionslove at henvise til art. 42 i EF-traktaten, fordi en person under beskæftigelse i en anden medlemsstat nødvendigvis ikke altid er omfattet af kap. 2 og 3 i EF-forordning 1408/71, f.eks. hvis personen kun har været beskæftiget i en anden medlemsstat under 12 måneder, eller hvis personen ikke har været omfattet af en social sikringsordning i medlemsstaten, jf. Ankestyrelsens principafgørelse P-27-01.

Efter min mening, burde der under pkt. 33 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 og pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 stå, at personer, som er omfattet af Fællesskabsretten, skal have sidestillet ophold i udlandet under beskæftigelse iht. § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove sidestillet med dansk bopælstid.

Men EF-traktaten, som også er en del af Fællesskabsretten, kommer først ind i billedet under pkt. 34 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 og under pkt. 22 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007, hvor den danske lovgiver henviser til Ankestyrelsens principafgørelse P-27-01.

Jeg kan således kun gisne om, hvorfor den danske lovgiver med de nye vejledninger på de danske pensionslove fra 2007 nu går stik imod sit eget lovforslag L 128 af 21.1.2004, som netop blev indført på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse P-19-02 for at tilsidesætte art. 12, stk. 1, 2. punktum i EF-forordning 1408/71, og for at tilsidesætte ligebehandlingsprincipperne i Fællesskabsretten, samt for at tilsidesætte de rettigheder en person kan gøre krav på, hvis en person er omfattet af Fællesskabsretten.

En opgørelse af bopælstiden iht. § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove, må heller ikke altid medføre nedsættelse af den danske pension i forbindelse med § 8, stk. 2 i lov om social pension, hvis en person er omfattet af overenskomster om social sikring med lande udenfor EU/EØS, som Danmark har indgået, fordi § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove håndteres forskelligt i disse overenskomster.

Derfor er § 8, stk. 2 i lov om social pension ofte et kontraktbrud mod overenskomster om social sikring med lande udenfor EU/EØS, som Danmark har indgået, fordi ordlyden i denne bestemmelse, netop også skal udhule disse overenskomster, og de nye danske vejledninger på de danske pensionslove nævner heller ikke disse overenskomster med et eneste ord i forbindelse med § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske pensionslove.

Havde jeg ikke gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed iht. Fællesskabsretten, og var jeg ikke flyttet tilbage til Sydslesvig efter min indrejse til Danmark i 1981, men var blevet boende i Danmark, ville jeg opfylde kravet på en dansk bopælstid på 4/5 af årene fra det 15. leveår til det tidspunkt, hvorfra min danske førtidspension ydes, og jeg skal derfor ikke tåle nogen nedsættelse af størrelsen af min danske førtidspension, fordi jeg har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Derfor er jeg berettiget til at få udbetalt fuld førtidspension fra Danmark siden min førtidspensionering den 1.9.2008, og som jeg stadig gør krav på med tilbagevirkende kraft.

Min danske førtidspension skal på nuværende tidspunkt beregnes iht. art. 46, stk. 1, litra b) under iagttagelse af art. 49 i EF-forordning, da jeg på nuværende tidspunkt ikke samtidig opfylder kravene for en dansk og en tysk førtidspension, hvilket betyder, at jeg endda har krav på en dansk brøkpension på 40/40, indtil jeg også opfylder kravene for en tysk alderdomsrente eller en tysk rente pga. nedsat erhvervsevne (tysk førtidspension).

Modtager jeg en tysk rente pga. nedsat erhvervsevne eller en tysk alderdomsrente, skal min danske førtidspension beregnet iht. art. 46, stk. 1, litra b) og art. 49 i EF-forordning 1408/71, omberegnes iht. art. 46, stk. 1, litra b) under iagttagelse af et tillæg iht. art. 50 i EF-forordning 1408/71, som skal svare til forskellen af den fulde ydelse for en dansk førtidspension eller folkepension og min danske og tyske brøkpension, hvis summen af min danske brøkpension og min tyske brøkpension ligger under den fulde sats for en dansk førtidspension eller folkepension, da jeg ikke skal tåle en nedsættelse af den danske førtidspension, fordi jeg har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, hvorfor dette tillæg også skal være eksportabel, da dette tillæg er en ydelse iht. art. 1, litra a) t), jf. EU-dommen sag C-132/96.

Skulle en sammenstykning af min danske og tyske brøkpension medføre, at summen af min danske brøkpension og tyske pension er højere end en fuld dansk pension, må dette heller ikke medføre nedsættelse af mine sammenstykkede brøkpensioner ned til en fuld dansk pension, fordi jeg må beholde en evt. overskydende del, som stammer fra min tyske pension, fordi en beregning af pensioner efter kap. 3 i EF-forordning 1408/71 godt må føre til, at vandrende arbejdstagere stilles gunstigere, uden at der er tale om diskrimination af arbejdstagere, der ikke har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed, fordi Fællesskabsretten ikke har skabt en fælles ordning eller en harmonisering af sociale ydelser, jf. EU-dommen sag C-65/92.

Desuden har jeg i jo heller ikke kunnet indbetale bidrag til ATP, når jeg været omfattet af et andets lands lovgivning om social sikring, så derfor kan der egentlig slet ikke være tale om nogen begunstigelse over for Danmarks egne arbejdstagere, der ikke har gjort brug af arbejdskraftens frie bevægelighed.

Sikringsstyrelsens vejledninger om EF-forordning 1408/71 og den danske lovgivers nye vejledninger om de danske pensionslove fra 2007 er derfor mangelfulde og vildledende, og er direkte i strid med art. 42 i EF-traktaten, når der i disse vejledninger oplyses, at sammenlægningsprincippet kun gælder for åbning af ret til en social ydelse, men ikke ved beregning af en social ydelse i Danmark.

Sikringsstyrelsens vejledninger om EF-forordning 1408/71 og den danske lovgivers nye vejledninger om de danske pensionslove fra 2007 er derfor mangelfulde og vildledende, og er direkte i strid med art. 42 i EF-traktaten, når disse vejledninger ikke oplyser om hverken art. 49 eller art. 50 i EF-forordning 1408/71.

For disse vejledninger omhandler kun art. 44-46 i EF-forordning 1408/71, selvom kap. 3 i denne forordning består af art. 44-51a.

For art. 49 i EF-forordning 1408/71 må vel være det bedste bevis på, at art. 42 i EF-traktaten finder anvendelse i sin helhed i denne forordning, fordi en vandrende arbejdstager ikke skal tåle nogen nedsættelse af nogen som helst social ydelse, fordi personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

For art. 50 i EF-forordning 1408/71 må vel være det bedste bevis på, at art. 42 i EF-forordning 1408/71 finder anvendelse i sin helhed i denne forordning, fordi en vandrende arbejdstager ikke skal tåle nogen nedsættelse af nogen som helst social ydelse, fordi personen har gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Da vandrende arbejdstagere nu heller ikke skal begunstiges uforholdsmæssigt i forhold til ikke-vandrende arbejdstagere, og vandrende arbejdstagere ikke i uforholds¬mæssig grad skal blive en byrde for opholdsmedlemsstaten, bliver dette netop reguleret ved anvendelsen af art. 50 i EF-forordning 1408/71, som ikke finder anvendelse, hvis summen af de enkelte medlemsstaters brøkpensioner er lig med eller overstiger medlemsstatens garanterede minimumsydelse ved alder, invaliditet, død og erhvervssygdom.

Hilsen
brøkpensionist

Sidst redigeret af brøkpensionist; 24-07-2009 kl. 21:47.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Håb for brøkpensionister der omfattet af EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 55 15-12-2009 11:54
Brøkpensionister og EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 3 11-12-2009 11:42
Matematiske modeller iht. EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 7 19-09-2009 10:12
Brøkpension, EF-traktaten, EF-forordning 1612/68 og EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 5 11-09-2009 12:45
Brøkpensionister med bopæl i Danmark og EF-forordning 1408/71 brøkpensionist Nyttigt at vide for Førtidspensionister 3 22-07-2009 16:16




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:00.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension