K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 24-04-2008, 19:34   #1
Tino
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2008
Indlæg: 80
Blog Indlæg: 1
Styrke: 17
Tino er ny på vejen
Question Arbejdsprøvning - hvilke opgaver kan man ønske

Hej!

Jeg er ny i dette forum - og finder virkelig god støtte i jeres indlæg, og dermed opdage at der er andre "i samme båd" som mig!

Jeg er igang med anden arbejdsprøvning. Prøver at komme op over den gyldne grænse på 12 ½ time pr. uge (min sagsbehandler har oplyst at jeg kommer på førtidspension, hvis jeg ike klarer de 12 ½ time). Synes det er hårdt og koster en del på hjemmefronten. Men er fast besluttet på at kæmpe for fleksjob.
Er dog i tvivl om jeg skal forsøge et andet sted eller om jeg kan bede om mindre krævende arbejdsopgaver, så jeg bedre kan klare timerne. Men er bekymret for om arbejdspladsen så ikke vil ansætte mig bagefter, fordi de netop mangler medarbejdere til den type opgaver jeg sidder med nu ..... Hva er jeres erfaring????

Oveni den usikkerhed jeg har om min egen jobsituation, er min ægtefælle lige blevet fyret. Livet er sandelig fuld af overraskelser.

mvh Tino
Tino er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2008, 20:48   #2
Havmanden
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-04 2008
Lokation: Ålborg
Alder: 64
Indlæg: 56
Styrke: 17
Havmanden er ny på vejen
Hej Tino

Din sagsbehandler er ude i en egen afgørelse.
Spørg om det er en trusel, for det er tomme trusler med at du skal kunne klare et antal timer minimum. Læs dette link.

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...ch=A%2D38%2D02

Jeg leder efter en anden afgørelse hvor man fra kommunen havde indstillet en person til FP da personen kun havde en restevne på 8 timer om ugen og gerne ville have fleks personen fik medhold.


MVH Havmanden

Sidst redigeret af Havmanden; 24-04-2008 kl. 20:56.
Havmanden er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2008, 22:12   #3
curls
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-01 2007
Lokation: Sjælland
Indlæg: 3.397
Styrke: 23
curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10curls er fast beboer på K10
Kære Tino

Det kan godt lyde som om, du virkelig gerne vil gøre ekstra...
Hvis du føler, der er nogen arbejdsopgaver, som er alt for krævende for dig i din nuværende arbejdsprøvning, synes jeg, du skal nævne det for din jobkonsulent. Måske foreslår jobkonsulenten dig om at få nogen afvekslende opgaver, så det ikke virker for hårdt - eller få indført nogen pauser.... blot en tanke.

Kan godt forstå, at du tænker på hvilke muligheder, der er for at få et job bagefter. Nogengange kan man være heldig med at få job med det samme, andre senere osv. Men sådan er det vel, det er lidt svært at vide på forhånd.

Synes du skal tænke på, hvor meget dit helbred kan klare det, hvis du kommer i et fleksjob. Det er din fremtid, det handler om - pas på ikke at blive helt ødelagt senere hen.
Tænk på hvilke skånehensyn, du har. Også om det du laver nu, er virkelig noget, du kan lide at lave.

Selv var jeg i arbejdsprøvning, der hvor jeg blev ansat, men problemet var så desværre, at de ikke rigtig havde nogen forventninger til mig, da jeg blev fastansat som fleksjobber. Det betød, at jeg fik de "trælse og kedelige" opgaver, og der var ikke nok at lave. Jeg ville gerne bruges til noget fornuftigt, da jeg havde en uddannelse. Fandt et nyt job og har været der 1 år - og er bare super glad for det - selvom jeg aldrig havde tænkt på, at netop dette job var noget for mig.

Håber du finder ud af det.... Velkommen her!
curls er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2008, 23:12   #4
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Tino jeg kan godt følge dig i at du holder fast i et fleksjob, men du skal også tænke dig godt om og så skal du måske hvis det er så svært for dig at holde det ud tænke mere i nogle timers arbejde ved siden af en evt førtidspension...

Men som også andre skriver så er det ikke sådan at kommunen bare sætter dig på pension der skal virkelig meget til, jeg har været til møde med en sagsbehandler der oplyste mig om at holdt man fast i et fleksjob og det var det man ville så ville kommunen først i den instans de kunne se man var til fare for sig selv eller andre give pension mod en borgers ønske...

Men mange gange er det kun trusler når en sagsbehandler siger pension , det er sjovt nok kun til de borger de kan mærke at det ligger meget på sinde at blive på arbejdsmarkedet, jeg oplevede det selv med min kommune, men sjovt nok da jeg til sidst bad dem om at rende mig et vist sted, hjælpe mig med fleks og i det hele taget komme i gang , ja så kom truslen om pension igen, sådan noget med, jamen vi mener at du læner dig op af en pension... jeg blev lidt hysterisk og sagde til dem at det var helt ok giv mig den pension starter vi nu ?

og siden er det ikke blevet nævnt

Så din sagsbehandler kan ikke tvinge noget i den retning over dig ...

Hvad ang dit job så er det vigtigt at du siger fra hvis du ikke kan klare det, også selv om der er mulighed for et fleksjob i virksomheden bagefter for hverken du eller virksomheden har nogen gavn af at du bliver mere syg og dermed må sygemelde dig , så er det meget bedre at finde ud af hvad du kan og hvor længe du kan det nu

MVH
Hejdien

PS velkommen til og håber at din kone snart finder et andet arbejde
  Besvar med citat
Gammel 25-04-2008, 08:21   #5
Tino
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2008
Indlæg: 80
Blog Indlæg: 1
Styrke: 17
Tino er ny på vejen
vedr arbejdsprøvning, timer og opgaver

Hej Havmanden, curls og Hejdien!

Mange tak for velkomsten og jeres svar!

Skal til møde med jobkonsulenten i eftermiddag, så jeg går lige og overvejer om jeg skal bede om andre arbejdsopgaver og evt. flere pauser. Jeg tænker også på, om det er muligt at gøre denne arbejdsprøvning færdig, og så skifte job når jeg er blevet godkendt til fleksjob...? For jeg vil gerne snarest muligt have afsluttet min sag (læs: ...ud af kløerne på den sagsbehandler.)

Også tak for jeres input vedr. sagsbehandlere. Jeg har absolut ikke haft det bedste samarbejde indtil nu og kan forstå på jer, at min sag desværre langt fra er den eneste der "slår knuder". Hm...! Det undrer mig meget, at nogle sagsbehandlere kan slippe afsted med at opføre sig sådan.

Godt denne hjemmeside findes, så vi har en chance for at få svar, der ikke er farvet af sagsbehandlerens (personlige? ) agenda.

Go weekend!

mvh Tino

Sidst redigeret af Tino; 25-04-2008 kl. 08:34.
Tino er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 06-05-2008, 14:48   #6
Tino
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2008
Indlæg: 80
Blog Indlæg: 1
Styrke: 17
Tino er ny på vejen
Hej Havmanden!

Vil lige sige TAK for link til den principafgørelse. Har besluttet at kontakte en advokat og få ham på sagen. Vil sende den principafgørelse med, som du vedhæftede. Tak, du!
Tino er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-05-2008, 22:01   #7
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Tino husk at lade os vide hvordan det går
  Besvar med citat
Gammel 08-05-2008, 10:38   #8
Tino
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2008
Indlæg: 80
Blog Indlæg: 1
Styrke: 17
Tino er ny på vejen
møde med jobkonsulent og kontaktperson

Hej igen.

Her kommer fortsættelsen vedr. arbejdsprøvning, timer og opgaver.

Ved mødet nævnte jobkonsulenten at jeg skal prøve at øge timeantallet yderligere, selvom jeg nu har kæmpet mig op på de 12 ½-13 timer pr uge. Jeg fik heldigvis sagt at det synes usansynligt, fordi jeg allerede giver afkald på meget på hjemmefronten, for at kunne præstere de nuværende timer og at der også skal være et liv ved siden af at arbejde.
Nævnte at jeg ville kunne arbejde i flere timer, hvis jeg fik lettere arbejsopgaver. Og dertil blev svaret, at der ikke er brug for medarbejdere til lettere opgaver, men udelukkende til den specifikke type af arbejdsopgaver, som jeg nu sidder med. Så for at holde fast i den langsigtede plan om fleksjob, skal jegholde fast i nuværende. Hm hmmm

Jobkonsulenten vil have min dagbog udleveret for at se hvordan jeg har haft det på og efter arbejde samt hvilke arbejdsopgaver mm. Her bliver jeg lidt bekymret for om man (udfra dagbogen) på den ene side vil pege på at jeg er for syg til at jeg kan opretholde fleksjob eller om man på den anden side vil presse mig op i tid. Jeg orker heller ikke sidde og notere sygdomsbilledet hver dag, fordi man så kan virke endnu mere syg/ fikseret på sygdom og jeg synes der er en tendens til at man så stemples som havende psykiske problemer og at dét er årsag til alt. Er der nogen gode råd til hvor meget og hvor lidt jeg skal notere og aflevere til jobkonsulenten??

Efter mødet oplevede jeg, at der blev lagt helt nye opgaver over til mig, et område som kræver oplæring og som ikke er nævnt i mine papirer vedr. arbejdsprøvningen. Det undrede mig, og jeg fik talt med kontaktpersonen om oplæring og i det hele taget de typer af opgaver. Så jeg får (ustruktureret) oplæring i det og får også mere blandede opgaver. Er dog bekymret for, om jeg når at blive klar til at varetage disse opgaver alene når arbejdsprøvningen er slut, fordi oplæringen sker så "rodet". Men er på den anden side bekymret for at få skrevet "oplæring" eller "sparring" ind i papirerne, da det måske hindrer en ansættelse af mig, eller at de vil bruge det til at give mig lavest mulig løn...

Som jeg har skrevet i en anden tråd er deres sidste udspil, at de nok gerne vil ansætte mig, hvis jeg er let at fyre. Altså i tilfælde af at jeg skulle blive syg eller lignende... Det er nedslående at opdage at man har arbejdet ca 6 måender gratis, hvis den holdning hele tiden har ligget til grund for arbejdsprøvningen.

Nå, det må da være muligt at komme hel igennem dette maskineri. Tænk hvis man turde tro på al den optimisme som Hjorten lægger for dagen

mvh Tino

ps tråden "føler mig presset op i en krog" er skrevet lige efter samtalen med jobkonsulenten.

Sidst redigeret af Tino; 08-05-2008 kl. 11:12.
Tino er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 08-05-2008, 11:17   #9
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Tino jeg syntes at det lyder som et job du selv skal tænke meget over hvorvidt du vil have, det lyder ikke som det bedste og mest medmenneskelige sted...

Du skal huske at det ikke lige er sådan at komme ud af et fleksjob igen...

Tro mig, jeg har selv været sådan et sted hvor der hele tiden hang den over hovdet arbejder du ikke hurtigere hårdere mere så kan det ikke betale sig for firmaet at have dig ansat, og uvsiheden er mange gange lige så slem som det ikke at have noget job overhovdet


Jeg syntes du skal gribe den dagbog med kyshånd, det er ikke en pension de vil tvinge dig på , det er det meget sjældent det de vil det er hvis det er noget, se om ikke de kan finde nogen huller de kan fylde op sådan at de kan få dig op på lidt flere timer, til skade for dig og til gavn for virksomheden...

Du skal hverdag skrive i den (jeg syntes også at det virkede ulogisk første gang jeg skrev en sådan og jeg blev ikke bedt om det, men andre flekser anbefalede det og det er det bedste råd jeg nogen sinde har fået )

Du skal ikke sidde og skrive alle symptomer ned i den, det der er meningen med den er at du skal skrive hvad du laver i løbet af dagen, feks møder kl det og det. bliver sat til den og den opgave .. har problemer når jeg skal lave det og det arbejde , det påvirker mig så der sker det og det evt smerter der og der ...

når du kommer hjem skriver du ned, hvis du hviler dig , har ondt eller på anden måde er præget af tiden på jobbet (det er vigtigt)

Jeg blev så glad for min arbejdsdagbog at jeg fortsatte det er jo ikke en hel bog du skal skrive, kun hvad du finder af ujævnheder og vanskeligheder i løbet af dagen, hvilke jobopgager du især godt kan lide og har nemt ved at varetage, på den måde kan det også give dig et hint hvis jobbet glipper til hvad du så skal ud og søge...

Jeg vil stadig mene at du skal tænke dig rigtig godt om , for det sted du er i arbejdsprøvning lyder ikke lige som et sted der er indstillet på at have en flekser med alt hvad det indebære og du har været der i arbejdsprøvning i et halvt år det lyder som lang tid de burde om nogen være klar over nu om de kan bruge dig eller ej lige som kommunen burde have fundet den gyldne grænse for din arbejdsevne...

Hvor længe har de forlænget din arbejdsprøvning og hvorfor ? (det kan godt være du har skrevet det andet sted, men så er den smuttet ud af hukommelsen igen )

du skriver tidligere at din sagsbehandler truer dig med førtidspension det gør hun kun fordi hun ved det er dig så inderligt imod...

Jeg har oplevet det samme jeg kunne heller ikke tænke mig en pension men vil gerne beholde min tilknytning til arbejdsmarkedet uanset hvor lille den er, men mine trusler stoppede den dag jeg sagde til dem...

OK så giv mig den jeg vil ikke det her mere, siden da er der ingen der har truet mig med den pension

lige nu er jeg der hvor jeg har tilbragt et år på en arbejdsplads som den du beskriver, og det er altså noget der kan tage det sidste mod fra dig ...

jeg er i dag langtidssygemeldt og vil også gerne tilbage til arbejdsmarkedet men som min jobkonsulent sagde til mig forrige uge...

ender det her med en pension så skal du jo se sådan på det at du kan tage et job ved siden af pension på det antal timer du nu kan klare og jeg tror ikke på at du ikke finder et og ellers hjælper jeg dig (men sådan en jobkonsulent er det jo ikke alle der har )

Så du skal passe på dig selv, lad ikke det at få et job være det altoverskyggende det vigtigste er og bliver dig din familie og dit helbred, det er ikke noget job værd at gamble med de ting ... husk det !!

Skriv din jobdagbog og få alle uregelmæssigheder med omkring hvad der foregår kontra indgået aftaler og hvordan du har det derhjemme, du snyder og skader kun dig selv ved at holde hårdt fast i jobbet og knokle dig selv i stykker for at få jobbet, du skal tænke på at får du det , så er det et job der skal være der i mange mange år.. og som flekser kan du ikke sige op fordi du ikke har det godt der så mister du din ledighedsydelse der skal være en meget god grund til at stoppe sådan et job...

og den gode grund er som reglen at dit helbred bliver forværret yderlig af jobbet og så er det altså for sent...
  Besvar med citat
Gammel 08-05-2008, 11:51   #10
Tino
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-04 2008
Indlæg: 80
Blog Indlæg: 1
Styrke: 17
Tino er ny på vejen
Hej Heidien Tak for dit svar.

Kan godt lide din tilgang til din sagsbehandler, da hun truede dig med pension. Og da du pludselig bed på og sagde "Ja tak" - vupti - så var den leg ikke sjov mere

Min første arbejdsprøvning var så fuld af fejl, at den blev stemplet som en "ommer". Var ellers blevet lovet fleksjob efter de første 3 mdr arbejdsprøvning, og daværende chef sad klar med kuglepennen for at skrive under. Men så sagde sagsbehandleren nej. Suk. Dengang var arbejdsopgaverne af en anden, enklere art. De opgaver som nu varetages af andre og som der ikke deles ud af.
Til gengæld kan man med nuværende opgaver arbejde hjemmefra noget af tiden og det er jo en fordel.

Jeg var ikke klar over dels at jeg kan sige nej tak til ansættelse hvor jeg er i praktik nu og dels at det er så vanskeligt at komme ud af et fleksjob. Kan man sige op, hvis man har fundet et andet fleksjob?
Jeg har ikke råd til at gå på ledighedsydelse. Min ægtefælle er blevet arbejdsløs og vi sidder (desværre) i ejerbolig. Ved heller ikke hvordan det ville se ud, hvis jeg fik tildelt førtidspension. Jeg har en tid gået med tanker om at sælge boligen, men det vil min ægtefælle meget nødig (læs: SLET IKKE GÅ MED TIL). Nå, men det er jo en helt anden snak.

Lyder ikke godt, at du har været nødt til at langtidssygemelde dig for at overleve dit arbejde. er der risiko for at de fyrer dig? Håber du når til en løsning selv inden de finder den røde fyre-seddel frem. Rigitg go bedring. Godt at høre du har en god jobkonsulent som støtter dig! Gid der var flere af den slags

Nej, ups! skal køre om lidt.
Tino er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Jobcenter/ opgaver? Powerkaktus Spørgsmål ang fleksjob 8 01-09-2012 19:53
Kæmpe ønske.. hmm? thilde Spørgsmål ang fleksjob 4 31-03-2011 10:50
Job med foto opgaver Simmer Spørgsmål ang fleksjob 7 26-03-2010 14:03
Velfærdsministeriets opgaver zuza Fremtiden for fleksjob og førtidspension 3 25-11-2007 14:01
Et 'ønske til julemanden Susanne Din historie 1 02-12-2005 02:03




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:39.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension