Retsagen mod Bitten Vivi Jensen.

[phhmw]

Af Thomas Knudsen

https://www.facebook.com/knudsen2

Retfærdighed er ikke for magten, men for de afmægtige

Retten var sat på Frederiksberg. Københavns Kommune havde anklaget partsrepræsentant og whistleblower Bitten Vivi Jensen for chikane af sagsbehandlere i jobcenter efter paragraf 119a. Den såkaldte chikaneparagraf.

Den offentlige anklager var af et noget splejset udseende. Siger det kun, fordi hendes fremtræden var i den tyndbenede afdeling, og fordi hun tydeligvis havde svært ved at gabe over en så ubetydelig sag. Hendes anklageskrift var sjusket. Dårligt fremført. Og man må tænke, at hun var sendt i byen med den oversikkerhed, som kun myndighedspersoner kan oppebære i deres opblæste selvforståelse. For de havde regnet med, at 90 minutters retsmøde var nok til at få dømt Bitten. Hvilket blev udvidet til 2 1/2 dags retsmøder.

Den offentlige anklagers opfattelse var, at Bittens mange opslag var en slags pulje, der hver især ikke var ulovlige, men at de med antal kunne blive kriminelle.

En slags omvendt rabattanke. Vidnet fra Københavns Kommune, havde ikke selv været i kontakt eller følt sig chikaneret af Bitten. Men da hun arbejdede i centraladministrationen, og det var personer under hende som HR-chef -så måtte hun personligt anmelde Bitten sammen med 15 andre sagsbehandlere.

Anklagerens vidne lagde stor vægt på arbejdsmiljøet. At det var vigtigt for kommunen, at der var et godt arbejdsmiljø. At medarbejdere ikke sådan kunne blive følelsesmæssigt berørt, ved at Bitten eksempelvis anklagede dem for at være inkompetente, træffe ulovlige beslutninger og afgørelser.

Dette synspunkt var meget ømt.

Al den stund at disse sagsbehandlere havde truffet ulovlige beslutninger og forvoldt betragteligt skade på syge borgere i jobcenter. Man må forstå, at de borgere der blev ulovligt og uværdigt behandlet med store konsekvenser, ikke havde nogen ret. Ikke havde krav på beskyttelse. At det var jobcenteransattes arbejdsmiljø, som var vigtigt. Man tænkte det til forveksling kunne fremstå som menneskeligt. Men på en lidt skør måde.

Forsvaren Mads Krøger Pramming procederede grundigt og perspektiveret.

Han gik i rette med den offentlige anklager, ved at påpege man ikke kunne bundte lovlige ting sammen, så det blev kriminelt. At der ikke var nogen bevisførelse for nogle af de enkelte tilfælde.

Der var henvisninger til forarbejdet med lovgivningen, som indgår i hvordan loven skal tolkes efter hensigten. Der var henvisninger til menneskerettighedsdomstolens principper -herunder ytringsfrihed. Der var en lang oplistning af tidligere domme efter paragraf 119a. Altså præcedens. I den sammenhæng kan Bittens udtalelser på sociale medier virke meget svage og ubetydelige i forhold til de andre domme, som ikke var faldet ud til domsfældelse efter paragraf 119a. Forsvareren oplistede også mange eksempler på, hvorfor det var i offentlighedens interesse, hvad der foregik i jobcentre.

Hvor meget Bitten havde været i pressen og været en frontfigur for at afsløre tingenes tilstand.

Ved procedurens afslutning fik Bitten Vivi Jensen de sidste ord.

Og i den forbindelse måtte jeg græde sagte. For jeg ved hvilke umenneskelige ting, der foregår i Jobcenter.

Jeg ved, hvordan mennesker ødelægges på samlebånd. Det er de menneskers skæbne, som får mig til at harmes og græde. Fordi det er så umenneskeligt, udueligt og ulovligt, hvad der foregår i jobcentre. Her er Bittens sidste ord i retsagen, før der falder dom den 23 april.

" Jeg takker retten for at give mig lejlighed til denne afsluttende kommentar inden domsafsigelsen, og jeg takker for tålmodigheden til at høre mig.

Jeg har samarbejdet med de 16 ansatte, der her anklager mig chikanere gennem 17 forskellige borgersager.

Ikke en af disse sager har været triviel for borgerne, og ikke en sag er fri for ulovligheder begået af dem som anklager mig. 10 af sagerne har været så skandaløse, at det har vakt store mediers interesse. Berlingske Tidende, Danmarks Radio, DR, TV2 og TV2-Lorry

I dag siger sagsbehandlerne ofte til deres borgere: "Undgå Bitten Vivi Jensen, hun er dårlig for din sag", og det kan de have ret i: Jeg har nemlig afsluttet alle de sager jeg har haft på ganske få måneder, hvor forskellige afdelinger i Københavns Kommune har brugt år, det kan både sagsakter og de borgere jeg har hjulpet bevidne.

F. eks. den skizofrene Viktor, som kommunen gjorde hjemløs ved helt at lukke for hans understøttelse. Han blev så angst af deres fremfærd overfor ham, at han ikke turde møde dem. "Hvis du kan skrive mails, kan du også komme til møde" skrev en jurist til ham. Skizofrene hører ikke hjemme i jobcenter, og det burde jobcenteret have taget højde for.

Jan Larsen, tidl. postmedarbejder, dødeligt syg af KOL og med en fuldstændig ødelagt fod og ryg efter et fald, blev også hjemløs,

Bjarne Colditz, udmagret og subsistensløs, død dagen efter han fik sin pension,

Niels-Erik multisyg døde 14 dage efter sin bevilling af førtidspension med en vægt på 34 kg,

Michael Andersen dødsmærket af KOL efter at have arbejdet med asbest og opløsningsmidler,

Bjarne Frank Jensen døde af kræft, begge kaldt til arbejdsprøvninger, lige efter operationer,

Jane Pihlmann – usigeligt hård barndom – blev fritaget af sin læge fra et møde, og fik en sanktion på 4.000 kr for fravær.

Alt det: hamrende ulovligt, og alligevel udført af netop de 16 mennesker, der i dag har anmeldt for mig for chikane, som om jeg på nogen måde personligt skulle have forfulgt dem.

Jeg har kritiseret deres arbejde, og jeg har gjort det offentligt, fordi retssikkerheden herhjemme i både kommuner og Ankestyrelse svigter.

Jeg vil også nævne den nu døende Madeleine. Seksuelt overfaldet og misbrugt som barn, voldelige forhold som voksen og en diagnoseliste så lang, at jeg ikke har tid til at læse den op her, men jeg kan nævne, at det iflg. en funktionsevnebeskrivelse tog hende 2-3 timer at kæmpe sig 600 meter ned i Aldi og købe ind. Sagen varede 43 år, med over 100 sagsbehandlere.

Sagsbehandleren truede Madeleine med at hun selv måtte betale lægeerklæringer, når hun var syg.

Det er naturligvis bundhamrende ulovligt, og det hjalp ikke.

Det gjorde de 5 gange på en enkelt måned Madeleine blev økonomisk straffet heller ikke. Det var den sagsbehandler, der sad her i retten og græd, fordi jeg, som retten har hørt på lydfil, havde fortalt hende at hun gjorde et dårligt stykke arbejde.

På 8 år har jeg afsluttet over 100 sager i Københavns Kommune, jeg har vundet hver og en.

Det kan kun betyde at jeg har haft ret, og at kommunens sagsbehandlere har taget fejl.

Jeg har set den ene knuste skæbne efter den anden, og har opfattet det som en pligt at hjælpe fordi jeg kunne.

At nævne navne på de værste sagsbehandlere, og offentliggøre lydfiler af deres virke, har været nødvendigt. Hvis det var muligt, lagde jeg gerne sag an mod hver og en af dem.

Jeg har aldrig chikaneret nogen, kun omtalt deres virke som det forekom: menneskeødelæggende og formålsløst.

Jeg fortryder intet."

Hilsen Peter

[phhmw]

https://arbejderen.dk/indland/der-fa...FiQOzUMGmo8S60

At nævne navne på de værste sagsbehandlere og offentliggøre lydfiler af deres virke, har været nødvendigt, erklærede Bitten Vivi Jensen i sin afsluttende bemærkning på det tredje og sidste retsmøde i sagen om chikane mod 16 sagsbehandlere. Den 23. april falder der dom i sagen.

Tirsdag den 23. april klokken 12.45 kommer dommen i sagen mod Bitten Vivi Jensen, der af Københavns Kommune er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere.

Dommen bliver afsagt uden et retsmøde. Dommer Mads Bjerre Østergaard sender sin afgørelse til advokat Mads Pramming, der er forsvarer for Bitten Vivi Jensen.

Det meddelte dommeren ved slutningen af det tredje retsmøde i sagen fredag den 12. april i Frederiksberg Ret.

Bitten Vivi Jensen er anklaget for i en periode over to år fra september 2018 til august 2020 at have lavet en række opslag på Facebook med kritik af navngivne sagsbehandlere.

2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet.

November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.

Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.

Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.

Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.

Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det.

Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.

April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.

Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.

September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.

Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.

Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.

1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.

29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger.

5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner.

Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker dommen til landsretten.

April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af en gruppe sagsbehandlere. Der er efterfølgende rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 a.

25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg. Bitten Vivi Jensen anker efterfølgende dommen til Højesteret.

7. januar 2022: Højesteret behandler sagen.

13. januar 2022: Højesteret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten.

19. september 2022: Første retsmøde i sagen i Frederiksberg Ret, hvor Bitten Vivi Jensen er anklaget for chikane af 16 sagsbehandlere i Københavns Kommune. Det besluttes at udvide sagen med halvanden dag ekstra.

5. april 2024: Retssagen fortsætter efter over halvandet års pause.

12. april 2024: Sidste retsmøde i sagen om chikane.

Afhøring af sidste vidne
Retsmødet den 12. april varede kun to timer.

Først blev det sidste af anklagerens i alt fem vidner afhørt. Det var Vibeke Østergaard, der på tidspunktet for politianmeldelsen mod Bitten Vivi Jensen var ansat som HR-chef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Hun indgav politianmeldelsen i 2019 på vegne af forvaltningen.

Baggrunden for, at der blev lavet en fælles anmeldelse i stedet for en anmeldelse for hver enkelt af de 16 sagsbehandlere var den systematik og det omfang, som sagerne med de 16 sagsbehandlere havde, forklarede Vibeke Østergaard i retten.

Vibeke Østergaard har ikke selv oplevet at være udsat for chikane af Bitten Vivi Jensen, men fortalte, hvordan de 16 sagsbehandlere er blevet påvirket af sagen.

– De var stærkt påvirkede af det, en tog navneforandring, en fik adressebeskyttelse, de føler deres faglighed er blevet beklikket, og at de er blevet hængt ud på de sociale medier. Det er groft, det som er blevet sagt. Det kan give psykiske mén. Som offentligt ansat skal man ikke opleve at gå på arbejde og få det dårligt af det, erklærede Vibeke Østergaard.

Det fremgik af hendes forklaring, at forvaltningen i årene op til politianmeldelsen oplevede en stigende grad af chikane overfor deres ansatte, og derfor fik lavet en chikanevejledning i starten af 2018. Vidnet forklarede, at der var tale om en generel samfundsudvikling i den retning.

Forsvarer dokumenterer problemer på jobcentre
Efter vidneafhøringen fremlagde forsvarer Mads Pramming en materialesamling med blandt andet en række avisudklip fra årene op til politianmeldelsen af Bitten Vivi Jensen. Der var i høj grad tale om artikler og andre oplysninger, som dokumenterede, at der på det tidspunkt var en stor offentlig debat om jobcentrenes behandling af syge kontanthjælpsmodtagere.

Mange også eksperter, læger, socialrådgivere og andre pegede på, at der var store problemer med behandlingen af syge kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer. Som aktivist og samfundsdebattør deltog Bitten Vivi Jensen i den debat.

Mads Pramming henviste blandt andet til en undersøgelse, som Psykiatrifonden og foreningen SIND lavede i 2019. Undersøgelsen omfattede omkring 1400 syge fagforeningsmedlemmer, der var tilknyttet et jobcenter.

Spørgsmålet er, om der er forsæt til chikane, eller om meningen er at gøre opmærksom på fejl og få de enkelte medarbejdere til at stå til ansvar. Bitten Vivi Jensen hænger dem ud, der ikke indeholder loven. Hun hænger ikke tilfældige sagsbehandlere ud.

Mads Pramming, forsvarer
– Hovedkonklusionen var, at knap 68 procent af dem, der deltog i undersøgelsen, oplevede at mødet med jobcentret belastede deres livskvalitet. Knap hver fjerde havde tanker om, at livet ikke var værd at leve. Andelen stiger voldsomt jo længere tids kontakt, der er med jobcentret, og antallet er nogenlunde det samme i alle landets regioner, fortalte Mads Pramming.

Han henviste også til et debatindlæg, som 12 socialrådgivere på Jobcenter Lærkevej i København havde i BT den 18. september 2017. De fortalte i indlægget, at hver enkelt sagsbehandler på Lærkevej har ansvar for 180-220 borgere på kontanthjælp.

“Vi taler om borgere, der ofte har mange sociale udfordringer – psykiske eller fysiske lidelser, misbrug, svære skilsmisser, voldelige forhold, hjemløshed og så videre. Borgere, der tit er pressede og kæmper for at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen”, skriver socialrådgiverne i indlægget.

De oplyser, at der er afsat i alt 25 minutter til at forberede og gennemføre en samtale med disse borgere og konstaterer samtidig, at det indenfor den ramme er umuligt at yde en ordentlig hjælp.

Den 23. august 2017 beskriver dagbladet Information, hvordan Københavns Kommune er en af de kommuner, der bevilger færrest førtidspensioner. Praktiserende læge Anders Beich udtaler sig i artiklen og giver udtryk for stor frustration over forholdene i København.

– Jeg har oplevet et system, der sagsbehandler nærmest i det uendelige. Et system, hvor det er umuligt for borgeren at finde ud af, hvor forløbet bærer hen, og hvor man parkerer mennesker med meget ringe funktionsevne i årevis uden at lytte til egen læges vurderinger, siger han.

En anden artikel i materialesamlingen er fra Avisen.dk den 29. juli 2017. Her udtaler Kirsten Ketscher, der er professor i socialret på Center for Retslige studier på Københavns Universitet, følgende om det lave antal tilkendelser af førtidspensioner i København:

“Der er noget, der tyder på, at Københavns Kommune administrerer lovgivningen forkert.

Anklager kræver bøde på 30.000 kroner
Efter Mads Prammings fremlæggelse af dokumentsamlingen på retsmødet den

12. april var det tid til de afsluttende bemærkninger, den såkaldte procedure, fra henholdsvis anklager og forsvarer.

Anklager Astrid Hjelmsø kræver Bitten Vivi Jensen dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 A ved i en periode på to år at have chikaneret 16 sagsbehandlere fra Københavns Kommune.

– Efter paragraf 119 A er det strafbart at kontakte forfølge eller på anden måde chikanere offentligt ansatte, slog Astrid Hjelmsø fast.

Hun henviste til de 20 opslag på Facebook og YouTube, der er nævnt i anklageskriftet mod Bitten Vivi Jensen.

Offentligt ansatte skal kunne tåle kritik. Dog mener jeg, at de ytringer, der er tale om, klart går ud over, hvad offentligt ansatte skal kunne tåle som led i deres arbejde.

Astrid Hjelmsø, anklager
– Der er tale om meget forskelligt indhold, karakter og grovhed. Fra nedgørelse af ansatte, hvor der stilles spørgsmålstegn ved deres faglighed. Men størstedelen er langt grovere, nogle indeholder decideret injurierende udtalelser med nævnelse af navn. Der bruges udtryk som ulovlig sagsbehandling og sagsbehandlerne bliver omtalt som personfarlige, sundhedsskadelige og som del af et tæskehold, sammenlignet med Stasi med mere. Omdrejningspunktet er den konkrete medarbejder ikke systemet som helhed, konstaterede anklageren.

– Offentligt ansatte skal kunne tåle kritik. Dog mener jeg, at de ytringer, der er tale om, klart går ud over, hvad offentligt ansatte skal kunne tåle som led i deres arbejde. Jeg mener, at vi helt klart er inden for anvendelsesområdet af paragraf 119 A, der har til hensigt at opretholde et rimeligt beskyttelsesniveau af offentligt ansatte. De 16 sagsbehandlere har ikke upåvirket kunne udføre deres arbejde. Det har påvirket deres arbejde og i nogle tilfælde også deres familieliv, erklærede Astrid Hjelmsø.

Hun henviste til opslagenes krænkende indhold, den lange periode på to år, antallet af opslag og deres systematiske karakter. Til understøttelse af sin påstand nævnte Astrid Hjelmsø flere domme i andre sager omkring opslag på Facebook, hvor borgere var dømt efter den såkaldte chikaneparagraf.

Anklagemyndigheden kræver en bødestraf på 30.000 kroner.

Forsvarer kritiserer mangel på beviser
Modsat kræver forsvarer Mads Pramming frifindelse af Bitten Vivi Jensen.

Han startede sin procedure med at slå fast, at sagerne om de 16 sagsbehandlere skal behandles individuelt og ikke som en stor samlet pakke.

– Der skal føres bevis for, at hver enkelt af de 16 er blevet chikaneret, sagde Mads Pramming og kom ind på en række tilfælde, hvor han ikke ser det krav opfyldt.

– Der er ikke ført bevis for, at Lotte Kofoed er blevet udsat for chikane. Hun lægger selv noget ud på Facebook om sin forfremmelse. Det giver anledning til en debat, som Bitten deltager i. Efterfølgende mødes de og er enige om kritikken af systemet. Jeg har ikke hørt Lotte Kofoed omtale, at hun er blevet chikaneret. I forhold til Pia Søndergård er hendes navn ikke nævnt i nogle opslag. Hvordan kan hun være blandt de 16? Om Tine Bülow Hansen, har Bitten lavet et opslag med overskriften “Sagsbehandler indkalder til samtale, men kender ikke sagen”. Det er faktuelt rigtigt. Hvordan kan det være chikane, spurgte Mads Pramming.

Ikke en af disse sager har været fri for ulovligheder begået af dem, som anklager mig.

Bitten Vivi Jensen, anklaget
Han påpegede i sin procedure, at Bitten Vivi Jensen ikke har henvendt sig direkte til nogle af de 16 uden, at det var i en arbejdsmæssig sammenhæng. Der er ikke blevet offentliggjort billeder eller personlige oplysninger som adresser eller lignende. Det er kun deres navne. For de fleste af de 16 er der kun tale om et enkelt opslag om deres person.

– Spørgsmålet er, om der er forsæt til chikane, eller om meningen er at gøre opmærksom på fejl og få de enkelte medarbejdere til at stå til ansvar. Bitten Vivi Jensen hænger dem ud, der ikke indeholder loven. Hun hænger ikke tilfældige sagsbehandlere ud, men taler det systemkritiske spor for en gruppe af borgere, der ikke selv har de store muligheder for at råbe op, konstaterede Mads Pramming.

Han henviste blandt andet til brugen af ordet sagsmishandling i sagen om en alvorligt psykisk syg mand, der ulovligt blev frataget sin kontanthjælp i 11 måneder og endte med at blive hjemløs, få det markant dårligere og blive indlagt. Ankestyrelsen har slået fast, at kommunen handlede ulovligt i denne sag.

– Det er da ikke i den helt grove ende, at komme med en udtalelse om at den sag er blevet mishandlet, konstaterede forsvareren.

Også han henviste til en række domme i andre sager, som underbyggede forsvarets pointer.

Ulovligheder i alle sager
Retsmødet sluttede med, at Bitten Vivi Jensen fik ordet til en afsluttende bemærkning.

– Jeg har samarbejdet med de 16 ansatte, der her anklager mig for chikane gennem 17 forskellige borgersager. Ikke en af disse sager har været fri for ulovligheder begået af dem, som anklager mig, startede Bitten Vivi Jensen sit indlæg.

Efter at have nævnt flere konkrete sager sluttede hun med følgende erklæring:

– På otte år har jeg afsluttet over 100 sager i Københavns Kommune.

Jeg har vundet hver og en.

Det kan kun betyde, at jeg har haft ret, og at kommunens sagsbehandlere har taget fejl.

Jeg har set den ene knuste skæbne efter den anden, og har opfattet det som en pligt at hjælpe, fordi jeg kunne.

At nævne navne på de værste sagsbehandlere og offentliggøre lydfiler af deres virke, har været nødvendigt.

Hvis det var muligt, lagde jeg gerne sag an mod hver og en af dem. Jeg har aldrig chikaneret nogen, kun omtalt deres virke som det forekom: menneskeødelæggende og formålsløst.

Jeg fortryder intet.


Hilsen Peter