Det er håbløst !

[FibroMcs]

Oprindeligt indsendt af Birkes-musen

Tusind tak alle sammen for jeres svar, det varmede i en ellers kold tid

Ja, det er så sådan at jeg for et par uger siden besluttede at der skulle sættes ekstra kræfter ind hvis jeg skulle overleve i det her håbløse system.

Jeg har så brugt de penge jeg skulle have gemt til uforudsete udgifter til at købe mad for. Jeg kunne bare mærke at jeg trængte sådan til noget ordenligt mad selv om jeg sidder i en presset økonomisk situation. Og i dag har jeg købt en masse grøntsager og frugt fordi jeg synes at jeg fortjente endelig at få lidt luksus på bordet.

I morgen skal jeg ud og cykle mig en tur også selv om det regner. Jo mere jeg sidder herhjemme og tænker på problemer uden at få noget ordenligt at spise jo dårligere og mere deprimeret bliver jeg og sådan har det jo været i de sidste mange år.

Jeg ville så gerne kunne klare et ganske almindeligt arbejde men det kan jeg desværre ikke. Sådan har det været i hele mit liv og nu gider jeg altså ikke flere af den slags nederlag og det var sådan set derfor at jeg gerne ville i arbejdsprøvning men kommunen har sat mig i et ressource-forløb såvidt jeg kan forstå.

Men vi må jo bare se at få det bedste ud af det. Jeg har ikke så mange kræfter til at gøre noget der ligger ud over det sædvanlige så jeg vil bare i første omgang forsøge at blive lidt mere frisk og blive bedre til at klare mig herhjemme i det daglige

Du kan jo Håbe at rescource forløbet gør det.. Du er heldig at være kommet i det, har hørt mange afslag..



Ja det er jo desværre sådan de vinder..

Der er en masse statestikker der siger at presser de visse folk ekstra hopper de ud af systemet fordi de ikke orker det længere..

Den lever kommunerne højt på..
Ca hver anden sætning der kommer ud af en sagsbehandler på mit lokela job center har i mange år været..

Jamen du kan altid gå af kontanthjælpen også får din ægtefælle et fradrag for dig også...

Så jow de spekulerer MEGET i procenter og frafald og afslag osv...

Er jo Grotesk at når man feks har alle arbejdsprøvninger dr siger nul og niks.. så forsvinder systemet længe nok til at Hoooov de dur ikke mere de der...

Er du for syg til at vi kan arbejdsprøve dig igen..??

Arrrj det kan du ikke sige du skal jo arbejdsprøves, ellers får du ikke pension..

Hm.. jamen hvorfor fik man så ikke pension første gang..??

Og deværre vågner de fleste(mig inklusiv) først op når de virkelig begynder at skrue bissen på fordi man har siddet i systemet længe..

For så begynder de at presse og skrue og lyve ekstra for at smide dig ud og ned og væk...

Ville da selv ønske jeg ikke havde haft så stor tiltro til kommunen...

Allerede i 2000 havde jeg arbejdsprøvninger og udtalelser fra Neruolog der sagde jeg ikke kunne nogt og at jeg ikke kunne lære nye ting og at de intet kunne pege på...

Så kunne jeg så efter det ingenting få igennem, selv med bisidder med oppe og møde med job center chefen..

Først i 2006 kontakter de mig selv, fordi NU skal jeg tvinges igang jeg må ikke bare gå osv...

Og jeg var Pludselig heller ikke syg mere....

Alle sagsbehandlerer jeg derefter igennem årene har snakket med har Været Dyyyybt forundret over at jeg ikke bare var klar til job..

De har uden at læse om mig lavet en handleplan...

Når jeg så er dukket op har det været det sædvanlige skriv under eller pengene stopper fra dags dato...

De har siddet øhh er dy syg??? fysisk syg?? hvad snakker du om..??

Ja svært at overse det i folks journal...*not..*

Jeg forstår godt at angreb på sagsbehandlerer og job centrene er eskaleret..
Hvis du mishandler en hund på daglig basis vil den til sidst bide....

Og så længe de lyver så vandet driver og de må¨sylte folk i årevis, ja så vil det jo fortsætte med at ske, ender med besøget i dt lokale job center blir som i banken, adskilt af et pleksiglas for de skulle nødigt i kontakt med os befængte kontanthjælps modtagerer.......

[Birkes-musen]

Hej Fibromcs,

Jeg er enig med dig og du har mange gode pointer med.
Mit problem er bare at jeg er totalt handlings-lammet i forhold til at gøre noget ved det der foregår.

Desværre har jeg store problemer med også at få de daglige ting herhjemme til at fungere og det tager så meget energi ud af mig at der ikke bliver noget til overs jeg kan bruge til at kæmpe med. Jeg tror heller ikke at der er så meget vi kan stille op mod det der foregår rundt om lige for tiden

Nu må jeg prøve at tage en dag ad gangen for ikke at ryge ned i det store depressive hul hvor jeg normalt plejer at befinde mig det meste af tiden.

Det gælder simpelthen bare om at overleve

[klanst]

Oprindeligt indsendt af Birkes-musen

Hej Fibromcs,

Jeg er enig med dig og du har mange gode pointer med.
Mit problem er bare at jeg er totalt handlings-lammet i forhold til at gøre noget ved det der foregår.

Desværre har jeg store problemer med også at få de daglige ting herhjemme til at fungere og det tager så meget energi ud af mig at der ikke bliver noget til overs jeg kan bruge til at kæmpe med. Jeg tror heller ikke at der er så meget vi kan stille op mod det der foregår rundt om lige for tiden

Nu må jeg prøve at tage en dag ad gangen for ikke at ryge ned i det store depressive hul hvor jeg normalt plejer at befinde mig det meste af tiden.

Det gælder simpelthen bare om at overleve

Al forandring begynder med en selv. Hvis du begynder bare og forsøge, at ændre på alt det der forgår, så er det klart du end ikke har energi til dig selv. Fokusere på dig selv og det du kan, for det er meget mere end du tror. Når du finder ud af, hvor meget du kan, vil det give dig mere energi og overskud. Når du ændre dig selv, ændre du også omverdenen i en vis grad. Når du når frem til, at du gerne vil have det på den og den måde, så begynder arbejdet med at forandre. Der er dog mangt og meget man ikke har kontrol over eller kan kontrolere, men der er en vis tilfredsstillelse i, at gøre forsøget.

Start med dig selv, at du er den du er, uanset hvad kommune og jobcentre siger.

Hvis du ikke har været afsted, så god cykeltur

[Birkes-musen]

He he tak skal du have Klanst