K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 09-03-2021, 11:58   #241
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage til Ankenævnet for Forsikring sikrede efterbetaling på ca. 500.000 kr.

https://elmer-adv.dk/nyheder/klage-t...ca-500-000-kr/

Vi har bistået en forsikringstager i en tvist mod hendes pensionsforsikringsselskab vedrørende dækning ved tab af erhvervsevne og rådgivning i forbindelse hermed.

Forsikringstageren blev i 1990’erne optaget i en overenskomstbaseret pensionsordning som led i ansættelse og modtog under en sygemelding i 2008–2009 udbetaling ved tab af erhvervsevne.

I 2009 blev forsikringstageren raskmeldt og ydelserne ophørte. Selskabet oplyste hende om, at hun ville blive kontaktet med henblik på videreførelse af ordningen.

Som led i en ny ansættelse i 2009 blev hun automatisk omfattet af en ny pensionsordning i samme selskab dog med ændret dækning og ydelsesmønster ved tab af erhvervsevne. Dette fulgte af en aftale mellem overenskomstparterne. Kunder på den gamle ordning fik også muligheden for at vælge den nye. Forsikringstageren tilkendegav over for selskabet, at hun ønskede at bevare den gamle ordning, men modtog aldrig klart svar på, hvordan hendes samlede dækning ville blive.

Selskabet fulgte aldrig op på brevet fra 2009 om videreførelse af den gamle ordning, som blev omskrevet til en indbetalingsfri ordning med dækning ved tab af erhvervsevne. Dette blev forsikringstageren først gjort opmærksom på ved henvendelse til selskabet i anden anledning i 2010.

Forsikringstageren blev på ny sygemeldt i 2011 og modtog herefter dækning ved tab af erhvervsevne fra begge ordninger.

Den nye ordning indeholdt dog en tidsbegrænsning på dækningen ved tab af erhvervsevne, så forsikringstageren efter fem år oplevede en væsentlig nedgang i dækningen, der herefter kun kom fra den gamle ordning. Udbetalingerne fra den gamle ordning var blevet væsentlig lavere som følge af, at den i 2009 var omskrevet til fripolice.

KLAGEN TIL ANKENÆVNET FOR FORSIKRING

Spørgsmålet var herefter, om selskabet havde pådraget sig et rådgivningsansvar.

Der var mellem parterne enighed om, at den gamle ordning var den mest fordelagtige for forsikringstageren både i 2008 og i dag.

Til støtte for klagen gjorde vi gældende, at:

Forsikringstageren ikke var rådgivet korrekt i forbindelse med det nye ydelsesmønster,
At hun skulle være tilbudt en reel videreførelse af den gamle ordning
Og at selskabet skulle stille hende svarende til, at hun havde fortsat den gamle ordning.

Vi lagde desuden vægt på, at:

Selskabet var bekendt med hendes ønsker, da hun havde gjort opmærksom på, at hun ville beholde sin oprindelige ordning,
At forsikringen har karakter af summaforsikring, hvorfor hun godt kunne vælge at indbetale til flere ordninger,
Og at selskabet derfor burde have oplyst hende på en tydelig måde, at hun ikke ville være dækket som tidligere.


Selskabet gjorde heroverfor gældende, at:

Der ikke var tilsidesat en rådgivningsforpligtigelse,
At forsikringstageren var bekendt med begrænsning i det nye ydelsesmønster via betingelserne,
Og at den gamle ordning var gået til en hvilende ordning uden nærmere besked, da hun ville opnå en overkompensation, hvis begge ordninger blev opretholdt med fuld dækning.


Efter en indledende dialog med selskabet indbragte vi sagen for Ankenævnet for Forsikring, og efter vores tredje indlæg for nævnet, blev vi kontaktet af selskabet, som imødekom kravene i henhold til klagen.

Klienten modtog herefter en efterbetaling på 400.000 kroner med tillæg af cirka 100.000 kroner i renter. Derudover får hun yderligere 60.000 kroner om året, så længe hun er på invalidepension, såvel som alderspension.

HVAD VISER SAGEN

Sagen viser, at arbejdsmarkeds- og firmapensioner består af komplicerede aftaleforhold, som kan være svære for forsikringskunder at forstå og vanskelige for forsikringsrådgivere at rådgive om.

Når der er tale om omvalg eller generelle ændringer, eksempelvis overenskomstbestemt, så skal selskaberne efter fast praksis yde en rådgivning, så kunderne er bekendt med deres retsstilling og kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Det kan ske i et vist omfang gennem informationsmateriale, da man i praksis anerkender, at der er grænser for, hvor langt selskaberne kan rådgive i kollektive og overenskomstbaserede ordninger, der kan omfatte mange tusinde kunder med forskellige forudsætninger.

Det betyder dog ikke, at den individuelle rådgivning kan erstattes heraf, hvis forholdene tilsiger andet. Et særligt argument i den forbindelse var, at forsikringstageren flere gange havde rettet henvendelse omkring netop hendes dækning og at hun kunne dokumentere dette.

Det både rimelige og rigtige i resultatet er, at forsikringstageren uden klare svar på konkrete henvendelser til selskabet i 2009 og 2010 ikke havde mulighed for at afdække sin risiko andet sted, men gik ud fra, at hun ikke var stillet ringere end tidligere. Dette synes modsætningsvist at flugte med de hensyn, som lå til grund for Højesterets i dom af 21. februar 2019 i en tilsvarende problemstilling om pensionsforsikringsselskabers rådgivningsforpligtelser.

Tilsvarende Højsteretsdom.


https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...afgoerelse.pdf

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-04-2021, 12:17   #242
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Veteran vinder principiel ankesag om den såkaldte second opinion-ordning

https://elmer-adv.dk/nyheder/veteran...inion-ordning/

Ankestyrelsen fastslår, at genoptagelse af afviste veteransager og retten til en ekstra speciallægeundersøgelse ikke er begrænset til sager afvist efter særloven. Dermed skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu endnu engang genoptage en række afviste sager om psykisk sygdom.



Nærmere om sagen
En veteran havde anmodet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sin afviste arbejdsskadesag om psykisk sygdom. Veteranen henviste til ordningen om en lægelig second opinion indført 1. januar 2018 som tekstanmærkning til finansloven for finansåret 2018.



Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at genoptage sagen, fordi der ikke var tale om ”sent diagnosticeret” sygdom. Som begrundelse blev anført:

”Den nævnte mulighed for en second opinion speciallægeerklæring omhandler alene veteraner, hvis sag er afvist eller påtænkes afvist som værende omfattet af Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (særloven). Dette forhold fremgår af bemærkningerne til finansloven. Særloven vedrører alene sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).”



Anken om second opinion-ordningen
Elmer Advokater ankede afgørelsen for veteranen. Vi gjorde gældende, at det var en forkert fortolkning af tekstanmærkningen til finansloven at begrænse second opinion-ordningen til veteraner, hvis sag er afvist eller påtænkes afvist som værende omfattet af særloven. Vi anførte desuden, at begrænsningen var klart i strid med den politiske hensigt med ordningen og øvrigt også i strid med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nyhedsbrev af 2. januar 2018 om genoptagelse af afviste veteransager.

Second opinion-ordningen, herunder muligheden for genoptagelse, gælder for alle tidligere udsendte soldater og andre statsansatte til en international mission, som har fået afvist anerkendelse af en psykisk sygdom. Ordningen gælder, uanset om de har sent diagnosticeret PTSD og tidligere er afvist efter særloven, eller om de tidligere alene er afvist efter arbejdsskadesikringsloven. Dette følger eksplicit af tekstanmærkningens ordlyd.

Det er i tekstanmærkningen anført, at ordningen ”gælder for afgørelser vedrørende personer omfattet af personkredsen i [særlovens] § 1, stk. 2” (og ikke § 1 i sin helhed som antaget af AES). Der er også gjort en tilføjelse om, at ordningen ”omfatter sager om psykiske sygdomme efter arbejdsskadesikringsloven eller veteranloven, som afgøres, er anmeldt, genoptaget eller optaget til revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.”



Ankestyrelsens afgørelse
Ankestyrelsen har ved afgørelse af 31. marts 2021 givet veteranen medhold i, at ”Retten til en second opinion-erklæring omfatter alle sager om psykiske sygdomme, der er anmeldt efter arbejdsskadeloven for den personkreds, der er omfattet af § 1, stk. 2, i særloven.” Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal derfor behandle spørgsmålet om anerkendelse igen.



Elmers kommentarer
Sagen er principiel og har betydning for alle veteraner, der har fået afvist genoptagelse og/eller en lægelig second opinion med henvisning til, at de ikke har sent diagnosticeret PTSD.

Det er uforståeligt, at der til stadighed begås alvorlige juridiske fejl i sagerne om psykisk sygdom hos veteraner. Denne gang er det en lovfortolkningsfejl, som grundet reglernes klarhed og den politiske hensigt ikke burde kunne ske. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udsendte endda ved ordningens indførelse den 2. januar 2018 et nyhedsbrev om second opinion-ordningen/om genoptagelse af afviste veteransager og retten til en ekstra speciallægeundersøgelse uden at melde ud, at det skulle være begrænset til sager afvist efter særloven, snarere tværtimod. I det lys er det endnu mere uforståeligt, at denne fortolkningsfejl kunne ske.

Nyhedsbrevet kan læses her.

Glædeligt er det dog, at det rigtige resultat denne gang blev opnået, uden at sagen skulle til domstolene.



Hvad skal der nu ske
Vi imødeser nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udmelding om konsekvensen af deres underkendte regelanvendelse, herunder om de berørte sager kan forventes genoptaget af egen drift.

Eventuelle spørgsmål til sagens problemstilling kan rettes til advokat Birgitte Filtenborg [email protected], som førte sagen for veteranen med støtte fra Soldaterlegatet.



Lovgrundlaget
Tekstanmærkning til finansloven for finansåret 2018 nr. 162. ad 17.21.06., stk. 1 og stk. 3:

“Tidligere udsendte soldater og andre statsansatte har ret til en ekstra speciallægeundersøgelse, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under sagsbehandlingen af en konkret sag umiddelbart vurderer, at pågældendes sag ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, jf. stk. 3.

Stk. 2. […]

Stk. 3. Initiativerne i stk. 1 og stk. 2 gælder for afgørelser vedrørende personer omfattet af personkredsen i § 1, stk. 2, i lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (veteranloven). Initiativerne omfatter sager om psykiske sygdomme efter arbejdsskadesikringsloven eller veteranloven, som afgøres, er anmeldt, genoptaget eller optaget til revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 4. […]”

Særlovens § 1, stk. 2:

”I denne lov forstås ved tidligere udsendte soldater og andre statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.”


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-04-2021, 11:28   #243
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd var politianmeldt rettidigt

Voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd var politianmeldt rettidigt og skadelidte havde medvirket til sagens opklaring

https://elmer-adv.dk/nyheder/voldeli...ldt-rettidigt/

Retten i Roskilde afsagde den 2. marts 2021 dom i en sag anlagt mod Erstatningsnævnet. Nævnet blev dømt til at anerkende, at vores klient har opfyldt betingelserne i offererstatningslovens § 10 for så vidt angår en tilskadekomst efter et voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd.

Nærmere om sagen

Erstatningsnævnet blev dømt til at anerkende, at et voldeligt overfald begået af flere gerningsmænd var anmeldt rettidigt til politiet, og at skadelidte havde medvirket tilstrækkeligt til politiets efterforskning

Den skadelidte var udsat for et alvorligt overfald begået af flere gerningsmænd. Politiet ankom til stedet kort efter, at overfaldet var sket, hvor skadelidte lå i en ambulance og modtog behandling. Han blev kort efter kørt på sygehuset, hvor han var indlagt i 2 dage.

Dagen efter overfaldet kontaktede skadelidte en advokat, som aftalte med politiet, at hun ville møde sammen med skadelidte til afhøring 14 dage senere. Ved afhøringen oplyste skadelidte politiet om identiteten på nogle af gerningsmændene, som han kendte i forvejen. De øvrige kendte han ikke, men i politirapporten blev det noteret, at han var blevet bekendt med deres identitet, men ikke turde oplyse det. Det forholdt sig imidlertid ikke sådan, hvilket skadelidte forklarede under straffesagen mod de navngivne gerningsmænd.

Den ene af de retsforfulgte gerningsmænd blev dømt for overfaldet og den samlede udøvede vold.

Erstatningsnævnets afgørelse

Erstatningsnævnet afviste skadelidtes ansøgning om erstatning med den begrundelse, at han ikke havde medvirket tilstrækkeligt til politiets efterforskning, fordi han ikke havde givet oplysninger om de øvrige gerningsmænd til politiet. Efter sagsanlægget gjorde nævnet endvidere gældende, at sagen ikke blev anmeldt rettidigt til politiet, og at skadelidte allerede af den grund ikke er berettiget til erstatning efter offererstatningsloven. Under sagen gjorde Erstatningsnævnet gældende, at sagen først var anmeldt, da den skadelidte mødte til afhøring hos politiet 14 dage efter overfaldet, og altså efter 72-timers fristen i offererstatningslovens § 10, stk. 2 (nu stk. 3), og at der – selvom en gerningsmand var dømt i straffesagen – ikke var grundlag for suspension af fristen.

Rettens begrundelse

Retten fandt, at sagen er anmeldt til rettidigt, idet retten bl.a. har lagt vægt på den omstændighed, at ”politiet kom til stede i anledning af lovovertrædelsen, der må anses som et alvorligere overfald, og at der i den pågældende situation måtte være en vis anledning til at gå ud fra, at episoden ville blive efterforsket uden en udtrykkelig anmodning herom.” Retten har endvidere lagt vægt på, at en advokat på vegne af skadelidte dagen efter overfaldet rettede henvendelse til politiet og indgik aftale om afhøring 14 dage senere.

Retten fandt endvidere, at vores klient har medvirket tilstrækkeligt til efterforskningen, og at det ikke beror hans forhold, at kun nogle af gerningsmændene blev retsforfulgt.

Hvad skal der nu ske

Dommen er ikke anket. Erstatningsnævnet, som havde afvist vores klients ansøgning om erstatning, skal nu fortsætte behandlingen af sagen.

Har du spørgsmål eller kommentarer kan du kontakte advokat Laura Tholstrup på [email protected], der førte sagen for den skadelidte.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-05-2021, 10:29   #244
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Erstatningsnævnet tilkender 1 mio. kroner i renter

https://elmer-adv.dk/nyheder/erstatn...oner-i-renter/

I nyhed af 5. februar 2021 vurderede Elmer Advokater, at Højesterets ”rentedom” af 4. december 2020 om forrentning af erstatning for lægemiddel- og patientskader også havde betydning for voldsoffersager med den konsekvens, at også Erstatningsnævnet skulle genoptage en række sager.

Nyheden kan læses her. https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...ldsoffersager/

I nyheden omtalte vi en sag, vi på daværende tidspunkt førte på vegne af en skadelidt mod Erstatningsnævnet. I sagen var Erstatningsnævnets afgørelse fra 2007 om afvisning af at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til skadelidte blevet underkendt af domstolene i 2016. Erstatningsnævnet tilkendte herefter skadelidte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i april 2017, men tilkendte kun renter fra februar 2017, da det var én måned efter Erstatningsnævnet havde modtaget de sidste oplysninger fra skadelidtes daværende advokat til brug for vurderingen af kravet. Det var således dén tvist, vi anlagde sag om på vegne af skadelidte.

Efter anlæggelse af retssag genoptog Erstatningsnævnet sagen og traf afgørelse i overensstemmelse med vores nedlagte påstand. Dette indebar, at skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke skulle forrentes fra 2017, men fra 2008. I runde tal blev rentekravet forhøjet fra 20.000 kr. til 1.000.000 kr.

Ved afgørelse af retssagens omkostninger gjorde Erstatningsnævnet gældende, at skadelidte ikke skulle tilkendes sagsomkostninger, da skadelidte ville have opnået samme resultat, hvis han blot havde bedt Erstatningsnævnet genoptage sagen; altså uden at anlægge retssag. Det var retten ikke enig i.



Elmers bemærkninger
Det følger af det forvaltningsretlige princip om genoprettelse, at såfremt en forvaltningsmyndighed træffer en forkert afgørelse, der senere ændres, skal skadelidte stilles som om forvaltningsmyndigheden oprindeligt havde truffet en korrekt afgørelse. Det er positivt, at Erstatningsnævnet med deres nye afgørelse erkender dette, men det giver anledning til kritik, at skadelidte var nødt til at anlægge retssag, før nævnet kom frem til den erkendelse. Dette især henset til, at skadelidtes tidligere advokat allerede havde bedt nævnet genoptage rentespørgsmålet med henvisning til genoprettelsessynspunktet.

At Erstatningsnævnet herefter gør gældende, at skadelidte oveni ikke skal tilkendes sagsomkostninger og dermed selv skal bære udgiften til sagen, er ikke særligt klædeligt. Rent retssikkerhedsmæssigt er det i forvejen problematisk, at skadelidte har været nødt til at anlægge ikke kun en, men to retssager mod en offentlig forvaltningsmyndighed for at opnå den erstatning, han havde ret til. At han herefter også selv skulle bære alle udgifter – efter at have fået medhold – ville oplagt ikke være rimeligt.

Vi er naturligvis glade for, at sagen endte lykkeligt for vores klient, der nu endelig kan lægge den bag sig. På et mere overordnet niveau ser vi også Erstatningsnævnets afgørelse som et udtryk for, at nævnet har ændret praksis, så den nu er i overensstemmelse med gældende ret, og vi ser frem til, at det fremover viser sig. Afgørelsen i vores klients sag vedrørte ganske vist genoprettelse som følge af Erstatningsnævnets tidligere forkerte afgørelse, men sagens fokus er så tæt relateret til kernen i Højesterets ”rentedom”, at den må kunne tages til udtryk for en mere generel praksisændring i relation til renter. Vi opfordrer derfor også voldsofre, der har haft en sag i Erstatningsnævnet, til at rette henvendelse til Erstatningsnævnet om genoptagelse af afgørelser, der angår renter, når der kunne have været tilkendt erstatning for særligt tabt arbejdsfortjeneste på et tidligere tidspunkt.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-05-2021, 16:56   #245
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan kommunen omsætte ens fritidsliv til arbejdsevne? NEJ

Fik frataget sygedagpenge efter anonymt brev: Nu er der faldet dom i sag mod kommunen
Retten i Holstebro hjemviser https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 sagen til fornyet behandling i Thisted Kommune.

https://nordjyske.dk/nyheder/thisted...Gk4trbFJTKs6T0

Opdateret med kommentarer fra Thisted Kommune og fra Torben Hedegaards advokat

BEDSTED: Det var ikke i orden, at Thisted Kommune i oktober 2019 med kort varsel lukkede for Torben Hedegaards sygedagpenge på baggrund af et anonymt brev om, at han solgte fotos via Facebook.

Det har retten i Holstebro afgjort i en dom, som blev afsagt tirsdag. Retten hjemviser sagen til fornyet behandling i Thisted Kommune. Kommunen skal betale sagens omkostninger.

Det er fagforeningen 3F, der på vegne af Torben Hedegaard har stævnet Thisted Kommune i en civil sag. På grund af sagens principielle karakter har der været hele tre dommere, som har haft otte uger til at nå frem til en afgørelse.

Den nu 48-årige Torben Hedegaard, der bor i Bedsted, var i efteråret 2019 i praktik hos Jem og Fix i Nykøbing med henblik på afklaring til et fleksjob. Han havde på det tidspunkt været sygemeldt og fået sygedagpenge i et par år, idet han har en anerkendt arbejdsskade med smerter i lænden og nakken, der betyder, at han ikke kan klare et fuldtidsjob.

Han var tæt på at kunne få den afklaring til et fleksjob, han håbede på, da Thisted Kommune modtog et håndskrevet brev, hvor en person blandt andet skrev, at de havde fået nok af at se, at Torben Hedegaard sælger billeder på Facebook, samtidig med at han er sygemeldt. ”Det ligner ingenting, at han tjener fede penge ved siden af hans sygedagpenge. Det skal STOPPES!” står der blandt andet.

En sagsbehandler fra kommunen ringede til Torben Hedegaard og fortalte, at de kunne se, at han lagde masser af naturfotos ud på Facebook, så de tvivlede på, at hans funktionsevne var så dårlig, at han ikke ville kunne forsørge sig selv. Ud over at sygedagpengene stoppede, så skulle han også afbryde sit praktikforløb hos Jem og Fix. I stedet blev han henvist til at søge om kontanthjælp.

Meldt ud af systemet
Sagen fik altså store konsekvenser for Torben Hedegaard. Efter få måneder opgav han helt at være en del af systemet.

- Det gjorde mig mere og mere syg. Jeg kunne slet ikke håndtere at være i det kontanthjælpssystem, og jeg kunne ikke se nogen vej ud af det, siger han.

I stedet valgte han, efter at have snakket grundigt med 3F og en advokat, at starte sit eget lille firma, Thyfotografi, hvor han sælger plakater og naturfotos til at hænge på væggene.

- Jeg har klaret mig selv lige siden. Det er godt nok ikke en ret høj indtægt, jeg har, for jeg kan jo ikke holde til ret meget, siger han og tilføjer:

- Jeg vil stadig allerhelst have et fleksjob. Retssagen har jo været med henblik på at vende tilbage til et videre forløb eller afklaring til fleksjob med det samme, fordi jeg har jo været i en masse afprøvninger.

I øvrigt orker han næsten ikke at tale om sagen igen.

- Det er en forfærdelig sag. Det er bagateller, det hele handler om. Jeg går rigtig meget i naturen og så har jeg mit kamera med, det er en helt naturlig ting for mig. Det er jo en hobby, det er ikke en skid andet, siger han.

En principiel sag

Torben Hedegaards og 3F’s advokat Emil Kiørboe fra Advokaterne Ehmer Pramming er godt tilfreds med dommen, selv om den ikke fuldt ud gik Torben Hedegaards vej.

- Vi fik ikke medhold i vores hovedpåstand, nemlig at man skulle anerkende, at Torben på det tidspunkt opfyldte betingelserne for fleksjob. Det fik vi ikke med den begrundelse, at det havde retten ikke mulighed for at tage stilling til på det grundlag, der lå på det tidspunkt. Det er lidt ærgerligt, men ikke meget overraskende, siger advokaten.

Til gengæld er han glad for, at dommerne tog stilling til det principielle spørgsmål i sagen.

- 3F har ønsket at få taget stilling til, hvorvidt man bare kan omsætte ens fritidsliv til arbejdsevne. Et flertal på to af de tre dommere giver os medhold i, at der er forskel på funktionsevne og arbejdsevne, siger Emil Kiørboe og uddyber:

- Dommen viser grænserne mellem fritids- og arbejdsliv, og at man skal forholde sig til den sygemeldtes arbejdsevne. At man kan noget i sin fritid er ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis kan omsætte det til arbejdsevne. Der har ikke tidligere været domspraksis, hvor man konkret forholder sig til det her, men det har vi fået nu. Så det er helt klart, at afgørelsen rækker videre end Torbens sag.


Mogens Kruse Andersen, direktør for teknik, erhverv og beskæftigelse i Thisted Kommune, udtaler:

- Vi skal have læst dommen grundigt igennem, før vi vurderer, om vi tager den til efterretning eller anker den. På nuværende tidspunkt hæfter vi os ved, at rettens vurdering lyder, at sagen ikke var belyst tilstrækkeligt, og at den derfor skal behandles på ny. Retten har altså ikke givet medhold i sagens påstande om, at borgeren opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge eller visitation til fleksjob.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 28-05-2021, 13:47   #246
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Første dansker får erstatning for vaccinebivirkninger

https://elmer-adv.dk/nyheder/foerste...qj3W1JXMUlyJ3Y

En 30-årig kvinde får som den første dansker erstatning for bivirkninger efter vaccination mod COVID-19.

Kvinden blev vaccineret i marts med AstraZeneca-vaccinen i forbindelse med sit arbejde. Få dage efter vaccinationen fik hun kraftig hovedpine, og senere udviklede hun blodpropper i hjernen og leveren.

Under den efterfølgende indlæggelse blev kvinden diagnosticeret med det sjældne syndrom VITT, hvilket er det kliniske navn for de blodpropper, som vaccinen fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kan forårsage.

Patienterstatningen har nu anerkendt, at kvindens blodpropper som følge af AstraZeneca-vaccinen er en patientskade, der giver ret til erstatning.

Da sagen også er en arbejdsskadesag, afventer den nu en afgørelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Patienterstatningen har på nuværende tidspunkt i alt afgjort 5 sager, om erstatning for bivirkninger efter en COVID-19-vaccine. 4 sager er afvist. En er afvist med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem dødsfald og vaccination. En anden er afvist fordi lovens egetbidrag på 7.971 kr. ikke blev oversteget. Patienten var derfor allerede af den grund ikke berettiget til erstatning.

Patienterstatningen har aktuelt 158 ansøgninger om erstatning for vaccine-bivirkninger.

Du kan læse mere om sagen på


https://pebl.dk/da/nyheder/nyhedsark...ntent=41809036

https://pebl.dk/da/nyheder/nyhedsark...ningsordningen

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-06-2021, 08:15   #247
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvor meget skal vi findes os i? Hedensted Kommune

Slettet pga forkert placering. Sorry.

Sidst redigeret af phhmw; 04-06-2021 kl. 08:19.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 07-06-2021, 14:57   #248
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteretsdom: Erstatningsnævnet var ikke berettiget til at give afslag på yderliger

Højesteretsdom: Erstatningsnævnet var ikke berettiget til at give afslag på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

https://elmer-adv.dk/nyheder/erstatn...dsfortjeneste/

Faktum
Sagen angår et overfald under arbejde som selvstændig i juni 2011. Da overfaldsmanden døde få måneder efter, blev der ikke gennemført nogen straffesag. Skadelidte ansøgte derfor allerede i november 2011 om erstatning på det af Politiet udleverede ansøgningsskema og oplyste, at han var sygemeldt, og på den baggrund søgte han om tabt arbejdsfortjeneste fra skadens indtræden ”og fortsat”.

Skadelidtes tidligere advokat sendte opgørelser over krav om tabt arbejdsfortjeneste for 2011 til Erstatningsnævnet, der derudover selv indhentede kommunale akter og oplysning om udbetalte sygedagpenge. Der blev i efteråret 2013 tilkendt á conto erstatning og først i januar 2014 endelig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til den 31. december 2011. Ved den afgørelse beregnede Nævnet den forventede indtægt. I efteråret 2013 oplyste skadelidtes daværende advokat, at der ville blive indsendt opgørelse for 2012 og 2013, når oplysninger om faktisk indtægt forelå. Det skete ikke.

I september 2013 fandt Nævnet i de lægelige og kommunale akter grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab. Det fremgik bl.a. af akterne, at skadelidte ikke kunne arbejde mere end 10 timer om ugen. Udtalelsen fremkom i december 2015, hvorefter der i januar 2016 blev indsendt opgørelse med krav om tabt arbejdsfortjeneste for perioden 1. januar 2012 – december 2015, krav om godtgørelse for 40 % mén og for 50 % midlertidigt fastsat erhvervsevnetab. I maj 2017 afviste Erstatningsnævnet kravet om tabt arbejdsfortjeneste, da der var ansøgt mere end 2 år efter, at skadelidte havde været bekendt med kravet, jf. dagældende § 13, stk. 3 i offererstatningsloven. Nævnet tilkendte i samme afgørelse godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.



Resultat og begrundelse
Højesteret fandt som Vestre Landsrets flertal, at det ikke af dagældende § 13, stk. 3 klart fremgår, hvornår der er tale om ”nye krav” i bestemmelsens forstand. I mangel heraf kan det ikke kræves, at den skadelidte skal genfremsætte krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som allerede er rejst i en tidligere ansøgning, hvilket var tilfældet, når skadelidte søgte for perioden ”1. juli 2011 og fortsat”.



Elmers kommentarer
Højesteretsdom viser endnu en gang, at Erstatningsnævnet har haft en for restriktiv lovfortolkning til ugunst for de skadelidte voldsofre.

Offererstatningsordningen skal sikre, at voldsofre får den erstatning, som de er berettiget til efter erstatningsansvarsloven.

Det sikrer denne dom, og den er også en reminder til Nævnet om, at administrationen af den nugældende fristbestemmelse skal ske i lovgivers ånd.

Fristreglen i § 13, stk. 3 blev ved en lovændring pr. 1. maj 2019 ændret således, at der kan gøres krav om erstatning så længe sagen er under behandling.

Derudover gælder der en frist på 2 år regnet fra sagens afslutning til at fremkomme med yderligere krav. Derefter er det afgørende, om skadelidte i mere end 2 år har været bekendt med kravet. Lovændringen havde virkning for alle ikke afsluttede sager; og altså ikke kun for skader indtrådt efter 1. maj 2019. Kravet i den nu afgjorte sag ville derfor ikke være afvist, hvis der først var truffet afgørelse efter den 1. maj 2019.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-09-2021, 13:37   #249
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteret: Ingen erstatning for psykiske skader, fordi medarbejder ikke var direkte

https://jurainfo.dk/artikel/hoejeste...campaign=daily

Højesteret har netop taget stilling til, om en medarbejder havde krav på erstatning for sine psykiske skader, som han havde fået, fordi han satte en skoledreng af bussen og så ham blive kørt ned lige bagefter. Medarbejderen ydede førstehjælp, men drengen overlevede ikke. Højesteret fastslog, at medarbejderen ikke kunne få erstatning, fordi han ikke direkte havde været en del af ulykken.

En eftermiddag satte en buschauffør en 10-årig dreng af skolebussen lige over for drengens hjem. Drengen ville krydse vejen, og han gik derfor ud foran skolebussen. Her blev drengen påkørt af en varevogn, som var i gang med at overhale bussen. Medarbejderen så ulykken ske fra sit førersæde, og han sørgede blandt andet for at ringe efter hjælp og give drengen førstehjælp. Drengen blev kort efter erklæret død.

Medarbejderen kendte drengen i forbindelse med sit arbejde, og fordi hans datter gik i klasse med ham. Han havde derfor flere gange hentet sin datter hjemme hos drengen og hilst på drengens forældre. Medarbejderen havde også mange gange advaret drengen om, at han skulle vente til at skolebussen var kørt, før han krydsede vejen, men han havde ikke sagt det den dag. Den mere personlige kontakt med drengen var med til at ryste medarbejderen i sådan en grad, at det førte til en arbejdsskade i form af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det betød blandt andet, at han ikke længere kunne køre bus.

Højesteret skulle tage stilling til, om bilistens forsikringsselskab skulle betale erstatning for medarbejderens psykiske skader.

Højesterets dom i sag BS-38951/2020-HJR af 19. august 2021


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 29-09-2021, 15:42   #250
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.662
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesteretsdom fjerner samtlige rettigheder fra mennesker med demens

Højesteret fastslog tirsdag, at TV2 ikke havde ret til at vise optagelser med skjult kamera i forbindelse med dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" sidste år - på trods af at kvindens værge, de pårørende og hun selv havde givet samtykke til, at optagelserne kunne vises.

https://www.alzheimer.dk/nyheder/202...8GwjlYkoVPe8ZY

- Dagens afgørelse stiller mennesker med demens i en meget penibel situation i forhold til deres rettigheder, lyder det fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.

Højesteret har i dag dømt, at de skjulte optagelser af en kvinde med demens i intime situationer var en krænkelse af netop hendes menneskeret. Sagen handler specifikt om TV2, der i 16 dage i efteråret 2019 filmede med skjult kamera, hvad der foregik i demensramte Else Marie Larsens lejlighed på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. En af scenerne viste blandt andet den 90-årige Else Marie Larsen hængende i en lift i syv minutter - til trods for at hun gav udtryk for smerter og bad om at komme ned.



Umuligt at blive hørt
Else Marie Larsen kunne, på grund af sin demenssygdom, ikke give samtykke til optagelserne, men hendes barnebarn, der var beskikket som værge, sagde god for optagelserne. Dette blev dog ikke godtaget af Vestre Landsret - og nu Højesteret - da barnebarnets værgebeskikkelse alene angik økonomiske dispositioner og personlige forhold i forbindelse med Else Marie Larsens flytning til plejebolig eller botilbud.

Højesteret mener, at optagelserne af Else Marie Larsen har en så intim karakter, at der kræves et gyldigt samtykke. Og en accept fra de pårørende er ikke nok. Højesteret siger tilmed, at selv hvis Else Marie Larsen selv havde givet et samtykke, så ville det på grund af hendes mentale tilstand, altså demenssygdom, ikke være nok.

Det gør det nærmest umuligt for mennesker med demens at blive hørt, lyder kritikken fra Alzheimerforeningen, der som patientforening arbejder for mennesker med demens rettigheder:

- Hvis hverken de pårørende, værgen eller Else selv kan give samtykke, er der jo kun kommunen tilbage til at beskytte patientens rettigheder, hvilket er helt urimeligt i denne sag, hvor kommunen jo er en klar part. Hvem beskyttede Else, da hun i syv lange og pinefulde minutter bad om at komme ned fra den lift, som hun var blevet placeret i? Else var ikke dømt til at hænge i den lift eller flytte på plejehjem, men med denne afgørelse, bliver det fremover endnu sværere for mennesker med demens at råbe op, når de bliver mødt af uretfærdig og umenneskelig behandling, siger Nis Peter Nissen.



Behov for talerør stiger
Han understreger, at mennesker med demens retsstilling og ytringsfrihed i forvejen er under pres.

- Mennesker med demens er fuldbyrdede medlemmer af samfundet med ret til at have holdninger og ytre sig på lige fod med alle andre. Men gang på gang ser vi disse rettigheder krænket på baggrund af manglende viden og sejlivede myter om livet med demens. Vi tager dagens dom til efterretning og trækker nu endnu engang i arbejdstøjet for at agere talerør for den store stiltiende gruppe af mennesker med demens og deres pårørende i Danmark, lyder det fra Nis Peter Nissen.


phhmw min kommentar:

Denne sætning viser, at Højesteret ikke kender den virkelighed syge og handicappede befinder sig i:


""Hvis hverken de pårørende, værgen eller Else selv kan give samtykke, er der jo kun kommunen tilbage til at beskytte patientens rettigheder, hvilket er helt urimeligt i denne sag, hvor kommunen jo er en klar part.""

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:50.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension