Op i tid

[Frk. Horsens]

Jeg kører sådan ca på sidste måned i min arbejdsprøvning og ved, at min virksomhedskonsulent nok meget gerne vil have mig op i tid.

Hvilket også er forståeligt, men det giver mig nogle kvaler.
Jeg kører pt. på 15 t og hun vil meget gerne, at vi så prøver 20 t.

Men Men Men....jeg er så bombet psykisk og fysisk når jeg får fri og hænger næsten ikke sammen resten af dagen og mand, søn og hjem blir syltet gang på gang.
Nu vil nogle nok råbe op og sige, at jeg så burde gå hjem før tid.
Men det kan jeg ikke få mig selv til, selvom det var bedst.

Jeg tager hellere pokerfjæset på og kører på for de andre skal ikke se min svaghed
Ved ikke, hvorfor jeg har den indstilling, men tror min personlighedsforstyrrelse har lidt at skylden

Jeg har med min vejleder drøftet det med timerne og vil prøve, at forlænge mine dage, men jeg kan ikke komme op på de 20 t for så blir det nogle lange dage.
Men tror I, at min virksomhedskonsulent vil godkende, at jeg prøver at stige fra 15 t til 18 t når hun mener det næste hedder 20 t

Kh. Frk. Horsens

[Pedro]

Kære frk. Horsens! Skulle du ikke passe på dig selv?

[QUOTE=Frk. Horsens;153917]

Jeg kører sådan ca på sidste måned i min arbejdsprøvning og ved, at min virksomhedskonsulent nok meget gerne vil have mig op i tid.

Hvilket også er forståeligt, men det giver mig nogle kvaler.
Jeg kører pt. på 15 t og hun vil meget gerne, at vi så prøver 20 t.

Men Men Men....jeg er så bombet psykisk og fysisk når jeg får fri og hænger næsten ikke sammen resten af dagen og mand, søn og hjem blir syltet gang på gang.
Nu vil nogle nok råbe op og sige, at jeg så burde gå hjem før tid.
Men det kan jeg ikke få mig selv til, selvom det var bedst.

Det lyder for mig, som du virkelig giver din arbejds-prøvning fuld skrue, og er totalt ødelagt ved hjemkomsten! Synes ikke det kan være rigtigt, at man skal splitte sig selv helt og aldeles ad, i en arbejds-prøvning! Det kan gå så grueligt galt, hvis man ikke stopper op, og tager sig selv alvorligt.

Mit råd er derfor: Lyt til dig selv! Kan du klare, at komme op i tid, uden din og familiens hverdag bryder sammen? Hvis ikke, må du efter min mening nøjes med at "klare" de 15 timer ugentlig. Hvis du bliver presset op i tid, så meld dig syg, hvis ikke du kan klare det.

Jeg tager hellere pokerfjæset på og kører på for de andre skal ikke se min svaghed
Ved ikke, hvorfor jeg har den indstilling, men tror min personlighedsforstyrrelse har lidt at skylden

Pokerfjæset! Lyder så velkendt, har selv haft det "gamle fjæs" på hele mit liv, men det er sg slut nu! ( er 53) Du ødelægger dig selv, ved at spille den glade Franske klovn, der magter det hele på jobbet, for så at bryde grædende sammen, på sine slidte knæ, ved hjemkomsten.

Jeg har med min vejleder drøftet det med timerne og vil prøve, at forlænge mine dage, men jeg kan ikke komme op på de 20 t for så blir det nogle lange dage.
Men tror I, at min virksomhedskonsulent vil godkende, at jeg prøver at stige fra 15 t til 18 t når hun mener det næste hedder 20 t

Du kan jo, efter eget udsagn, knapt holde til de 15
Tror, din virksomheds-konsulent, kan blive nødt til at godtage de 18 timer, hvis du da kan holde til det timeantal, ikke?


KÆRLIG HILSEN PEDRO

[Vovse]

Du skriver forhåbentlig dagbog, både over arbejdstid og fritid, sådan, at du kan dokumentere hvordan tingene hænger sammen.

[Ida]

Frk Horsens skrev "Ved ikke, hvorfor jeg har den indstilling, men tror min personlighedsforstyrrelse har lidt at skylden."
Jeg tror det med at ville gøre sit yderste for at klare opgaverne godt og leve op til de andres forventninger er helt normalt - og ikke udtryk for en personlighedsforstyrrelse!

[lillespir]

Hej
Frk.Horsens

Allerførst vil jeg besvare dit spørgsmål.
Ja, selvfølgelig skal hun accepterer de 18 timer.

Men som Pedro skriver i sit indlæg er vedkommende færdig med at lege pokerfjæs.

Jeg syntes du skal ta' ved lære af Pedro og droppe det pokerfjæs, for hvem er det lige det går ud over, her ser jeg flere gidsler.
Den allerførste er DIG, dernæst din mand og din søn og ikke mindst resten af din omgangskreds og sidst men ikke mindst DIT/JERES fælles hjem.
Jeg tror ikke det er din personlighedsforstyrrelse der er årsagen til at du bruger pokerfjæset, for en stor del af danmarks befolkning har gået i samme flinkeskole som bruger make-up eller pokerfjæs som du har gjort, for at overbevise både DIG SELV og de der omgiver dig som ikke må kende til at du har det skidt, for så ser de måske de svaghedstegn som skulle frem i lyset, så alle ville respekterer dig for den du i virkeligheden er...
Kvinden, moderen, hustruen der har brug for omsorg og nedsat tid for at få dagligdagen til at hænge sammen, uden at skulle gemme sig bag en facade.
HUSK AT PASSE PÅ DIG SELV; der er desværre ikke andre der gør det.

Jeg håber mit kærlige spark kan få dig til at indse at du ikke skal højre op end de 15 timer, jeg ved godt at det er svært at accepterer men en nødvendighed.

De kærligste hilsner og tanker fra en der også legede pokerfjæs i mange år, men som nu er på Førtidspension.
Knus. Rita
Horsens

[Huldra]

hvis du allerede nu ikke magter de 15 timer uden du er totalt bombet, hvordan vil du så mange 20 timer hver uge i mange år fremover...

de vil bare have dig op i tid og presse dig, og så siger de at du kan smutte ud og arbejde ordinært med lidt skånehensyn... tro mig.. eller læs evt i mine egne tråde..

[Vovse]

Det allervigtigste er, at du er ærlig overfor dig selv og dine omgivelser.

Hvis du er der i 15 timer, så er det det, som kommunen ser på, og så er det det, som du bliver vurderet på.

Og det er dig (og din familie), der kommer til at "hænge" på resultatet nogle år fremover.

Hvis du "magter" 15 timer i en arb.prøvnnig, så bliver du sandsynligvis tilkendt fleksjob.
Og så vil de gøre hvad de kan for at finde et fleksjob til dig, som svarer til det du har præsteret i arb.prøvningen.

Så det vil altså sige, at hvis du ikke begynder at sige fra, og vise hvad du kan og ikke kan, så svier det til din egen rø..

Det lyder nok hårdt det jeg har skrevet, men det er sådan virkeligheden er, og det er den vi skal forholde os til.

Hvis du ikke allerede skriver dagbog skal du se at komme igang NU.

Dagbogen er din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen eller not.

Se her vedr. dagbog: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

[Wodpoulsen]

Husk også på, at det er også om et halvt år Du skal arbejde de 18-20 timer.

Tag Du de 15, hvis De kan det.
Så kan der måske også være lidt overskud når Du ikke er på job.
Du ved, det der liv, med familien og såén..

[popiae]

Som allerede skrevet;

De timer du viser, er de timer der vil danne grundlag for afgørelse, om fremtiden.

Det betyder, at du måske bliver tilkendt fleks job på 15timer.

men...kan du realt det.

Det er dig der bliver satspørgsmålstegn ved efterfølgende, hvis du ikke kan leve op til dette.
Det betyder at du igen skal slås med mistillid, fordi du måske ikke kan klare timerne i et fleksjob, trods at du kunne i en arbejdsprøvning.

Ergo er det mest fornuftige overfor dig selv, at du viser et timeantal, du kan klare, og som også er balanceret på hjemmefronten.

VH Popiae

[Frk. Horsens]

Hej allesammen.

Mange tak for alle de dejlige svar som jeg har taget til efterretning.

Jeg har idag haft samtale hos min psykiater, som straks kunne se den var gal med mig og hun mente, at jeg skulle skrive til min virksomhedskonsulent og klargøre overfor hende, at hun ikke ville få mig op i flere timer og hvis hun ikke var lydhør, så skulle jeg inddrage min sagsbehandler, som jeg har et godt forhold til og som virkelig taler min sag.

Meningen var så, at jeg skulle igang med sagen, da jeg langt om længe kom hjem, men jeg orkede det ikke og det kostede 2½ time på sofaen.

Så jeg må nok i løvens gab i morgen.

Jeg fører dagbog, så der så det er under kontrol.

Men igen, 1000 mange tak for jeres forståelse og dejlige svar.
De hjælper mere end I aner

Knus fra Frk. Horsens