studie af hvad der sker på et jobcenter

[østerbro]

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3

Velfærdsgyser. De prøver faktisk er gøre deres bedste. Alligevel ender sagsbehandlere ofte med at træffe en række valg, som virker helt absurde. Antropolog har nærstuderet den danske beskæftigelsespolitik.
Absurde valg på socialkontoret

Det er tirsdag morgen, og du deltager i det ugentlige teammøde i det kommunale jobcenter, hvor du arbejder som sagsbehandler. Din teamleder Paul klager over, at flere af jer sagsbehandlere har for mange ubehandlede sager.
En af dine kolleger, som ellers er kendt for sin effektivitet og evne til at lukke sager, har spurgt Paul, hvad hun skal gøre, når nu venteværelset er fyldt med mennesker.
Paul insisterer på, at ud fra antallet af sager divideret med antallet af sagsbehandlere burde ingen have flere end det nødvendige antal sager i deres bunke.
Hvis du forlader mødet lettere utilpas, fordi du ved, at du ikke er en af de sagsbehandlere, som har flest sager, gå til mulighed 2,
hvis du er træt af, at dine kolleger hele tiden beklager sig, gå til mulighed 13.«

Sådan lyder det i kapitel fire i antropologen Nina Holm Vohnsens ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet. I små vignetter bygget på noter fra et syv måneder langt feltarbejde på et jobcenter i en dansk kommune giver hun sine læsere mulighed for at leve sig ind i sagsbehandlerens hverdag, hvor lovgivning, pressede offentlige budgetter og kravet om effektiv sagsbehandling, vikler sig sammen til komplekse situationer, hvor der skal træffes en beslutning nu, lige meget hvad.

Mit forskningsprojekt handler om, hvad det er for en tilpasningsproces, som et stykke lovgivning eller en politik undergår fra de første ideer formes og til det møder verden i form af at blive omsat til konkrete afgørelser eller handlinger i sagsbehandlers eller borgers liv. Jeg er interesseret i denne tilpasnings- og implementeringsproces generelt og har valgt at fokusere på et specifikt punkt i den handleplan om sygefravær, som blev politisk vedtaget i november 2008. Det drejer sig om forsøget ’Aktive – hurtigere tilbage’, som 2. og 3. kontor i Arbejdsmarkedsstyrelsen søsatte i januar 2009 og som løb frem til udgangen af september samme år. Helt basalt er grundtanken i forsøget, at man vil undersøge om man kan forkorte den gennemsnitlige sygefraværsperiode, ved at stille som betingelse for udbetalingen af sygedagpenge, at den sygemeldte vender tilbage til eget arbejde eller deltager i et aktivt tilbud i i udgangspunktet 10 timer om ugen. Det, som i min optik er så interessant ved dette forsøg, er, at man ved at slå ned på udvalgte steder, hvor forsøget udrulles, kan stille nogle generelle spørgsmål om betingelserne for offentlig politik udvikling samt om offentlig ledelse og implementering. Fordi forsøget var kontroversielt i sin natur, fik det forskellige mekanismer og strukturer til at træde tydeligt frem, idet forsøget forlod skrivebordene og mødte verden.



Min dataindsamling koncentrerer sig om fire nedslagspunkter – et kontor i Arbejdsmarkedsstyrelsen, en kommunal sygedagpengeafdeling, en af de ’andre aktører’ (altså private beskæftigelsescentre) samt en række af de borgere, som blev udtaget til at deltage i forsøget. Det vil sige, at jeg har lavet feltarbejde i Arbejdsmarkedsstyrelsen, i en kommune og hos en leverandør til kommunen og desuden har lavet interviews med borgerne. Herudover har jeg interviewet en mængde personer udenom projektet. Det drejer sig for eksempel om den journalist, som har problematiseret forsøget i P1s Orientering, det drejer sig om en politiker som fortæller om muligheden for at gennemskue konsekvenserne af de lovforslag vedkommende selv har været med til at fremsætte, og det drejer sig om relevante embedsmænd, som har haft berøring med forsøget på den ene eller anden måde.



Det kan jo umiddelbart virke som et vældigt diffust metodedesign, men det er fordi – som jeg har argumenteret for, at sådan en implementeringsproces er en diffus proces.
Så min undersøgelse lader sig med vilje lede af, hvad der er på dagsordnen de steder, som jeg har valgt ud. Og mit spørgsmål er meget bredt og meget enkelt – simpelthen at finde ud af hvad der sker? Det foregår ved at følge den dagligdag, som udspiller sig de steder jeg har udvalgt som fokusområder. Det der kan være interessant ved sådan uplanlagt indsamling af viden er, at det giver en forståelse for, på hvilke betingelser dansk politik udformes og forvaltes.



Projektet er samfinancieret af Beskæftigelsesministeriet og Humanistisk Fakultet på Aarhus Universitet og løber fra 1. juni 2008 til 31. maj 2011

[buster]

Tak for den østerbro, den var interessant

-og ja, netop, livet består af en masse valg og er der nogen der træffer dem for dig?

[Carmen]

Tak for link, Østerbro!

Antropologens konklusion hænger fint sammen med evalueringen af ressourceprofil og arbejdsprøvninger - foretages af DISCUS i Arbejdsmarkedsstyrelsen - et meget nyttigt link du lagde herinde for nogen tid siden.