K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > At søge førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

At søge førtidspension Gode råd og tips til dem der igang med at søge førtidspension

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-05-2014, 17:13   #11
Frk F.
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 30-04 2014
Lokation: Struer
Indlæg: 23
Styrke: 11
Frk F. er ny på vejen
Tak igen Peter
Det er råd jeg kan bruge til noget.

Min bisidder er også parkinson patient og var tidligere advokat, så føler jeg har en rigtig god støtte. Men jeg blev bare i tvivl om vi var på rette spor når nu 3F-damen sagde som hun gjorde.
Og der er så også en anden ting. Min sb har råbt til min bisidder at hvis mente at min sag ikke var blevet behandlet korrekt så var det et ledelses-problem, så han kunne bare kontakte hendes chef.
Det opfatter jeg på den måde at, så har jobcentrets ledelse sagt ok til behandlingen af min sag og at det er afgjort på forhånd at give mig afslag på tirsdag.


vi har i samme mail hvor vi klagede over manglende partshøring medsendt div bilag med rettelser til sb udlægning af min sag + lægeudtalelser som vi bad hende sende videre til teamet. Men svaret var at jeg jo selv havde søgt på det fortliggende og dermed lukkede sagen og der måtte ikke tilføjes noget nyt.

Så vi har lavet en mappe til hver i teamet med alt det som vi syntes de skulle ha haft i første omgang + alle mail der er skrevet siden jeg søgte om førtidspension, så de kan se at vi har været enig fra start af.

Jeg syntes det er blevet en rigtig dum sag og lige nu ser jeg spørgelser overalt. Og har svært ved at tro på nogen.. Ihvert fald i det offentlige.

Griner... du skriver tag det roligt og lyt... den fungere ikke så godt ved mig længere. Jeg kan ikke skjule når jeg er anspændt og nervøs... mine skulder gynger - ja hele kroppen går fuldstændig levende. og så er det svært at lytte når alle kræfter bliver brugt på at få ro/hold på kroppe... men så kan det team s.. selv se at det her dur da ikke...

og ja.. den her sag har den sidste måned været min mani... men nu er jeg ved at tabe pusten og energien. 2 dage mere så er første runde over.. og så er vi klar igen til 2. runde..

Frk F.
Frk F. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-05-2014, 17:43   #12
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.747
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Jeg kender dine betingelser...

Kære Frk.F

Men du er sikkert i gode hænder med et tidligere advokat.

Du nævner hvad din 3F repræsentant siger

Alt hvad dine omgivelser siger har ingen betydning overhovedet!

Hvad der på skrift skrives i din journal og som er beslutningstagerne i hænde har betydning.

Det bliver du og din bisidders opgave, at være tovholder og kontrollanter på at alt hvad der skrives om dig, er nedfældet i din journal.

Som du beskriver det er din SB under pres af sin embedsmandsledelse, forvaltningschefer, kommunaldirektører og/eller jobcenterchefer muligvis fra den politiske ledelse, kommunalbestyrelsen. Blot nævnt for at du lærer spillets regler at kende.

Men uanset hvad, så er det Folketingets love der gælder, da vi lever i et retssamfund. Til stor ærgelse for visse kredse i vores samfund.

Du bemærker at jeg ikke nævner noget skråsikkert om præcis hvilken ydelse du skal have under den nuværende situation, som skyldes at jeg personligt ikke kan følge med regeringens reformer.

Jo, Frk. F jeg kender godt til din situation med den manglende kontrol over sit kropssprog, når man bliver presset eller bliver stresset som Parkinson patient.

Men som du bliver behandlet pt er i min begrebsverden fuldstændig uacceptabelt.

Du er tidligere bevilget flexjob, efter en periode på en §56 aftale, men her har du været igennem en arbejdsprøvning og hvor mange timer lød det på?

Med andre ord før din Parkinson medicin blev 10dobbelt ordineret?

Stationær?

Parkinson?

Læger må ikke udtale sig om førtidspension?

Rend mig i Pedersen, det gør de jo netop fordi de kender din situation og prognose.

Stol kun på dig selv.

Op med humøret, du er godt forberedt og inde i sagerne. Men vis din bisidder disse svar fra k10.

Undersøg om din kommune har en Borgerrådgiver.

Glem ikke DUKH.

Glæder mig til at hører hvordan mødet kommer til at gå.

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-05-2014, 17:51   #13
østerbro
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-06 2010
Lokation: københavn
Indlæg: 1.113
Styrke: 15
østerbro er rigtig godt på vej
Husk at din sagsbehandler er kontordame i dette tilfælde, hun bør ikke give udtryk for sine meninger eller usandheder, ignorer hende. Derfor siger Peter ro på, og med den bisidder får hun ikke sagt mange fejl den dag. Tager ikke givet at rehabiliteringsteam lytter til hende.
Som du beskriver dine forberedelser kan du ikke gøre mere lige nu, du er velforberedt, godt tænkt det med mapper med de oplysninger som skulle have været med i det forberedende arbejde
østerbro er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-05-2014, 23:20   #14
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Husk at den dokumentation, du blev bevilliget fleks på, jo stadig er gældende, fordi din lidelse er varig. Dertil, kommer alt det nye!

Dette bør du porientere ved mødet, således at der IKKE er tvivl om, at du allerede er fleks godkendt, og nu med yderligere forværring!

Evt du har noget fra din tidligere arbejdsgiver, som kan dokumentere din forværring, kan du også fremlægge dette!

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-05-2014, 00:22   #15
Frk F.
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 30-04 2014
Lokation: Struer
Indlæg: 23
Styrke: 11
Frk F. er ny på vejen
Peter :
Du skriver stationær? og parkinson ?
det bliver du nød til spørge om på en anden måde :O


Jeg har været ansat på en stor virksomhed her i byen.
Der er næsten alle typer job så inden vi kontaktet jobcentret omkring flexjob havde vi selv prøvet at finde en løsning.

Altså jeg havde prøvet forskellige pladser på min arbejdsplads.
Jeg havde fået det mest skånsomme job i den mest skånsomme afdeling.
Så da jobkonsulenten kom på besøg vurderede han at yderligere afprøvning var unødvendig.

Der er står i min ressource profil fra dengang (2012) altså noget jobcentret og
lægekonsulent har vurderet og godkendt.

"Det fremgår heraf, at der ikke findes yderligere behandlingsmuligheder og at tilstanden er varig uden mulighed for bedring, men forventet forværring over år".
og
"Det vurderes, at der ikke kan findes erhverv hvor arbejdsevnen kan blive større-
ligesom det ikke vurderes at yderligere afklaring vil øge arbejdsevnen -
hverken helbredsmæssigt - eller med faglig udvikling for øje".

og
"Der er således ingen udviklingsmulighed her"

Og da jeg så er blevet ringere siden det her er skrevet (10 doblet medicin og en gang stress oveni)

Popiae : jeg var til en rundbordssamtale under min sygemelding og i referatet der af er det igen noteret at min arbejdsplads ikke kan finde andet jeg kan bruges til og derfor blev nød til at fyre mig.
Er det sådan noget du mener eller ?

Østerbro : Ja vi syntes også selv vi er ret smarte;-) men lad os se om de gider at kigge i de mapper
Frk F. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-05-2014, 07:33   #16
lgkh62
Mit andet hjem K10
 
Tilmeldingsdato: 08-02 2013
Lokation: Midtjylland
Indlæg: 602
Styrke: 12
lgkh62 er rigtig godt på vej
Du er eksperten i egen sag.

Kære Frk F
Når du skal til møde i Rehabiliteringsteamet så hold fokus på du er eksperten i egen sag.
Du er den bedste til at argumentere og dokumentere din dagligdag, da det er din erfaring og påvirkning du mærker på egen krop.
Jeg oplevede den Lægefaglig som værende lyttende og forstående. Teamet foreslog mindfuldnes kursus - lægekonsulenten brød ind og sagde det var urealistisk jeg kunne deltage i det - så mit råd, hold dig ikke tilbage for det er dig der skal høres på Rehabiliteringsmødet.

Min Fagforening rådgav fejl med fatal konsekvens, hvilket jeg klagede over og fik en undskyldning af Ledelsen, men det hjælper jo ikke i situationen, så stol på dig selv og forlang korrekt og fyldestgørende rådgivning af din fagforening.

Jeg kan anbefale du løbende får aktindsigt i egen sag og du via partsindlæg, som du beder tilføjet egen sag sender rettelser, tilføjelser, lægepapirer osv. ind til din SB.

Håber på et godt møde for dig i morgen og tal din sag
Hilsen lgkh62


Her er lidt info fra et gl. indlæg jeg skrev til:
Lovgrundlag
https://www.retsinformation.dk/Forms...id=158074#Kap3

Håber dette gamle indlæg kan hjælpe dig til bedre forståelse:
Søgt efter §17 stk. 2 dvs. på det foreliggende grundlag.

Citat fra Sundhed.dk
Kan en patient selv anmode om at få rejst en førtidspensionssag?
En patient kan bede kommunen at få behandlet sin ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det betyder, at sagen overgår til behandling af ansøgningen, uden at kommunen indhenter yderligere ny dokumentation. Kommunen skal orientere patienten om, at mangelfuldt dokumentationsgrundlag kan medføre, at patienten ikke tilkendes førtidspension. Kommunen skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet umiddelbart efter ansøgningen. Efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, træffer kommunen umiddelbart efter endelig afgørelse.

NOTE vedr. §17 stk 2 fra AM
Spørgsmål 5 c (teamets behandling af ansøgningssager efter pensionslovens § 17, stk. 2):
[….] skal venligst bede Arbejdsmarkedsstyrelsen besvare følgende spørgsmål:
En kommune fortolker Styringsloven og Pensionsloven således, at når en borger søger førtidspension på det foreliggende grundlag jf. pensionslovens § 17, så kan der på rehabiliteringsmødet ikke tages stilling til anden form for hjælp f.eks. ressourceforløb eller fleksjob [….]?.

Svar:
Personer, der ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan anmode herom, jf. pensionslovens § 17, stk. 2. Ansøgningssager efter pensionslovens § 17, stk. 2, skal forelægges rehabiliteringsteamet, men sagerne behandles på det foreliggende grundlag.

Det vil sige, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes på baggrund af de foreliggende oplysninger, og den praktiserende læges vurdering af sagen (LÆ 265) skal ikke indhentes.
Umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Sagen skal således overgå til behandling efter reglerne om førtidspension uanset om teamet indstiller, at der gives afslag på førtidspension
lgkh62 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-05-2014, 07:51   #17
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af phhmw Se meddelelser
Drøft eventuelt med din bisidder om I skulle optage samtalen, som ikke er forbudt iht Retsplejeloven. Alene det lægger automatisk en dæmper på embedsfolk der ytre sig på den måde, som du har beskrevet.
Jeg har kun en eneste lille kommentar til Peter's indlæg.

Hvis det var mig, så ville jeg ikke fortælle, at jeg optager mødet.

Det er fuldt ud lovligt, at optage fra møder man selv deltager i, også uden at fortælle, at man gør det.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-05-2014, 08:05   #18
Frk F.
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 30-04 2014
Lokation: Struer
Indlæg: 23
Styrke: 11
Frk F. er ny på vejen
Godmorgen

Sgi spændende læsning alt sammen og giver helt klart lidt ro.

Det er da egenligt lidt sjovt at tænke på, at det er min rare sb der har gjort mig opmærksom på om denne side, Og det var ikke fordi hun ville rose den.

Hvad gør vi hvis det ikke er en neurolog der er med i teamet ?
Kan man stoppe sagen.?
Har efterhånden erfaret at hvis man ikke arbejder med eller selv har parkinson er forståelsens for de non-motoriske symptomer lige med ikke tilstede.
Og det er det der mit største problem og som gør jeg ik kan passe et arbejde.

Til Vovse.

Tak for oplysningen... ;-)

Struer er ikke større end, at hvis man ikke kender alle, så ved man hvem de er, ellers er det ikke svært at finde ud af...
Så at optage mødet ville helt klart gøre indtryk. Måske endda lægge en dæmper på min sb.
Frk F. er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-05-2014, 08:20   #19
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
"Popiae : jeg var til en rundbordssamtale under min sygemelding og i referatet der af er det igen noteret at min arbejdsplads ikke kan finde andet jeg kan bruges til og derfor blev nød til at fyre mig." citat.

JEP!

VH POiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-05-2014, 10:08   #20
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Frk F. Se meddelelser
Til Vovse.

Tak for oplysningen... ;-)

Struer er ikke større end, at hvis man ikke kender alle, så ved man hvem de er, ellers er det ikke svært at finde ud af...
Så at optage mødet ville helt klart gøre indtryk. Måske endda lægge en dæmper på min sb.
Hvis du fortæller, at du optager kan du risikere, at nogen ikke vil deltage i mødet.

Det er noget med, at en ombudsmand (mener jeg det var) har udtalt, at kommunen fastsætter rammerne for deres møder og, at de herunder må bestemme, om der må optages eller ej.

Derfor anbefaler jeg, at man optager uden at fortælle det, for at slippe for evt. diskussion om det.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:40.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension