K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang sygedagpenge/kontanthjælp dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 23-03-2011, 13:00   #1
Adi_k
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 23-03 2011
Lokation: Ishøj
Indlæg: 9
Styrke: 0
Adi_k er ny på vejen
Sygedagpengeophør/varighed

Kære alle.

Da jeg er nyoprettet bruger på sitet, håber jeg I vil bære over med mig hvis der skulle være oplysninger som I skal bruge for at svare bedst muligt som jeg glemmer.

Jeg har været på sygedagpenge siden '10 (først deltidssygemeldt, herefter fuldtidssygemeldt siden marts da jeg blev fyret grundet for meget sygefravær). Jeg var impliceret i en bilulykke i '08, hvor jeg pådrog mig piskesmæld, mine gener efter uheldet er; daglig hovedpine (graden varierer fra tålelig til uudholdelig), lys-/lydfølsomhed, konstante massive smerter i nak, skuldre, ryg samt stråling til arme og en gang imellem ben, kvalme, svimmelhed samt at jeg ofte oplever at mine hænder/fingre sover.
Jeg har efter uheldet gået til fysioterapi, smerteklinik, fået laserbehandling, akupunktur, fået lagt blokader og et par enkelte gange manipulation uden resultat.

Dertil kommer at jeg har en (ubehandlet) Borderline-diagnose og har været udsat for traumatiske oplevelser som ej heller er blevet behandlet.

I løbet af det sidste års tid, har det været utroligt minimalt med kontakt til kommunen og min sagsbehandler, rundt regnet har jeg vel været til en 6-7 møder, og har hverken været i aktivering (efter at have fortalt min sagsbehandler om mit helbred, mente hun at jeg skulle vente til jeg fik det bedre.)
Min sagsbehandler/kommunen mente at jeg skulle gå til fysioterapeut, hvilket jeg forklarede dem at jeg allerede havde forsøgt uden resultat, men de var stålfaste og jeg måtte jo følge deres anvisninger i henhold til loven.
I sommers var jeg - efter anvisning af kommunen - til en speciallæge som faktisk bare sendte mig videre til en anden speciallæge, hvor jeg først fik en tid i efteråret. Efter at have konsulteret sidstnævnte reumatolog, skulle jeg stoppe med fysioterapi og træne istedet.

Mine sygedagpenge ophørte d. 28.02.11 og min sagsbehandler ville have mig til psykiatrisk undersøgelse, hvilket først blev i starten af marts. (I mellemtiden har jeg måttet søge kontanthjælp.)
Hele marts måned har jeg igen måttet vente på at høre fra min sagsbehandler, som jeg så talte med igår, hvor jeg blev informeret om at hun ikke mente at mine sygedagpenge ville blive forlænget. Jeg har i to uger ventet på min partshøring som jeg skal skrive kommentarer til, før min sag vil blive endeligt behandlet - igår fik jeg at vide at hun havde fået partshøringen retur.

Psykiateren jeg talte med, mente at jeg med psykoterapi, ville kunne få det meget bedre indenfor en rimelig tidsperiode - min sagsbehandler sagde dog igår at hun ikke havde skrevet et tidsrum, hvorfor deres lægekonsulent heller ikke havde skrevet tidsrum.

Gennem hele det sidste år, har jeg gået hjemme og bedt om hjælp, men ingen hjælp fået, min psyke er helt slået i stykker og hele mit eksistensgrundlag bliver smadret, såfremt kommunen ikke forlænger mine sygedagpenge.

Jeg har et brændende ønske om at blive revalideret, så jeg kan forsørge mig selv og ikke blive fastholdt i systemet, men min sagsbehandler har ikke villet arbejde på dette.

Jeg føler at min sagsbehandler har forhalet min sag og nu er det for sent at gøre noget, jeg kan dog ikke forstå at når en psykiater har skrevet at der er behandlingsmuligheder, at jeg alligevel kommer til at falde for varighed, blot fordi det er så sent i forløbet at min sagsbehandler sender mig til psykiater, og jeg så ikke kan nå at starte på behandling.

Er der nogen som kan hjælpe med at belyse hvilke muligheder jeg har?

På forhånd tak.

Sidst redigeret af Adi_k; 23-03-2011 kl. 13:21.
Adi_k er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-03-2011, 14:21   #2
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Adi_k Se meddelelser
Mine sygedagpenge ophørte d. 28.02.11 og min sagsbehandler ville have mig til psykiatrisk undersøgelse, hvilket først blev i starten af marts. (I mellemtiden har jeg måttet søge kontanthjælp.)
Hele marts måned har jeg igen måttet vente på at høre fra min sagsbehandler, som jeg så talte med igår, hvor jeg blev informeret om at hun ikke mente at mine sygedagpenge ville blive forlænget. Jeg har i to uger ventet på min partshøring som jeg skal skrive kommentarer til, før min sag vil blive endeligt behandlet - igår fik jeg at vide at hun havde fået partshøringen retur.

Psykiateren jeg talte med, mente at jeg med psykoterapi, ville kunne få det meget bedre indenfor en rimelig tidsperiode - min sagsbehandler sagde dog igår at hun ikke havde skrevet et tidsrum, hvorfor deres lægekonsulent heller ikke havde skrevet tidsrum.
Hej Adj,

Velkommen til, vi må se om vi kan hjælpe dig så godt vi kan. Først og fremmest skal du stoppe med at tale i tlf. med din sagsbehandler og kun kommunikere pr. mail. Taler i pr. tlf. er det vigtigt at du bekræfter evt. aftaler derefter pr. mail.

Jeg forstår slet ikke at du ikke har modtaget partshøring omkring stop af dine sygedagpenge ?? Og alligevel skriver du at din sagsbehandler har modtaget den ??

Det er vigtigt at du får lavet indsigelser til det sdp. stop der åbenbart er foretaget. Dette skal jo gøres inden for en frist af 4 uger fra stop ellers er løbet kørt.

Du skriver selv en masse der relatere til dårlig og langsom sagsbehandling af dig, du er jo ikke blevet afklaret mod noget som helst under sdp. !!??

Hvorfor har de ikke sat en arbejdsprøvning igang af dig, har du helbredsmæssigt været ude af stand hertil og er dette blevet kontra incideret af lægerne ?

Hvis de ikke må arbejdsprøve dig og du ikke har til sigte at komme på det ordinære arbejdsmarked samtidig med at dine lidelser er stationære så skal du forlængelse i ht. §27 stk. 4:

»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«

Du omtaler selv revalidering, men så burde de jo starte afklaring af dig i forhold til dette, men må de dette på det lægefaglige grundlag?
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-03-2011, 15:15   #3
Adi_k
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 23-03 2011
Lokation: Ishøj
Indlæg: 9
Styrke: 0
Adi_k er ny på vejen
Tak for det

Problemet ligger i, at når jeg kontakter SB, får jeg enten intet svar eller et mangelfuldt svar.

Jeg har ingen partshøring modtaget, men SB informerede mig igår om at hun havde modtaget den retur - altså jf. SB skulle postvæsenet have sendt den retur.

Men skal jeg lave indsigelse når jeg endnu ikke har modtaget min partshøring og vil det så sige at jeg har tom. d. 28.03.11 til at lave indsigelse, når varigheden var d. 28.02.11?

Nej, ingen afklaring, hvorfor jeg også føler mig desperat og meget dårligt behandlet, eftersom alle mine forsøg er blevet affejet af SB.

Som jeg skrev, har SB sagt at jeg ikke skulle aktiveres før jeg fik det bedre. Mht. det lægelige er det ret minimalt hvad der er af dokumentation, hvilket vel er resultat af at jeg blot efter konsultation er blevet videresendt til en anden spec.læge.

Jeg vil mene at min tilstand ifht. piskesmæld er stationær (der er "gode og dårlige dage") da det er tre år siden, og der ikke er nogen bedring.

"»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«"
Er ovennævnte noget jeg kan skrive i de kommentarer jeg agter at lave når jeg engang modtager min partshøring?

"Du omtaler selv revalidering, men så burde de jo starte afklaring af dig i forhold til dette, men må de dette på det lægefaglige grundlag?"
Vil du være sød at uddybe hvad der menes med om de må dette på det lægefaglige grundlag?
Adi_k er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-03-2011, 00:25   #4
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Du skal først og fremest have din partshørring!

Du må lave en mail til SB samt job center chef, hvor du efterspørger den manglende partshørring.

Stop med at tale i telefon, og aflevere kun breve oa på kommunen mod kvitering eller med stempel og kopi til dig selv.

Du kan maile med sagsbehandler, optage samtale, hvis du skal møde op, og evt have bisidder med.

VH POpiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-03-2011, 13:24   #5
Adi_k
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 23-03 2011
Lokation: Ishøj
Indlæg: 9
Styrke: 0
Adi_k er ny på vejen
Jeg modtog igår min partshøring, desværre lettere mangelfuld ifht. den psykiatriske speciallægeerklæring.

Psykiateren jeg var til konsultation hos, havde ikke skrevet at hun mente at den tidsmæssige fremtidsprognose var indenfor den lovmæssige tidsramme - 52 uger efter hvad jeg har kunnet forstå på SB.
Dd. har jeg talt med PSY. som var rigtig sød og gerne ville hjælpe mig ifht. forlængelse af mine sygedagpenge. Endvidere kunne jeg forstå at hendes holdning var, at det var hensigtsmæssigt at jeg kunne få revalidering til en universitetsuddannelse - hvilket jo er mit brændende ønske.

Så indtil videre er status at mine forhåbninger har fået et boost - nogen der har erfaringer med ovenstående og hvilke? Hvordan står man ifht. forlængelse hvis man selv har fået fat i den tidsmæssige fremtidsprognose og udsagn vedr. revalidering?
Adi_k er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-03-2011, 07:38   #6
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Hej Adj,

Jeg må desværre skuffe dig, men læger, psykiater, psykologer og alt indenfor denne verden, må og bør ikke udtale sig om en patients arbejdsevne eller fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet, desværre.

Sagsbehandlerne går i flint og det samme gør lægekonsulenterne når de ser læge verden udtale sig herom og desværre er der ikke mange læger, der ved at de KUN og udelukkende må udtale sig om patientens funktionsevne. Dvs. hvordan man fungere i det daglige, derhjemme og i det hele tage på det basale plan. Derfor skal du ikke regne med at din sagsbehandler tager psykiaterens udtalelser til sig, men hvis du ikke ser anden udvej så må du jo bruge i din kommende klage over sdp. stop.

Hvad siger din partshøring i øvrigt? Har de stoppet dine sygedagpenge og hvorfor ? Er der vedlagt en klagevejledning ? I så fald så er det med at få opstartet et klagebrev. Find ud af hvornår du senest skal have afleveret et sådan klagebrev, det skal være i rette tid ellers er det omsonst.

Det din sbér nævner omkring forlængelse, såfremt det kunne "garanteres", at du ville få det bedre og være i stand til, at komme i afprøvning om 52 uger, er sikkert forlængelse iht. §27 stk. 3 !? Dog er det meget svært, at få læger til, at komme med sådanne udsagn. Har din psykiater omtalte noget lign. i sin rapport ?? Eller har din sagsbehandler spurgt denne hertil, hvis ikke kunne du evt. nævne det som et klage pkt.

Din sdp. sag kan kun forlænges såfremt du kan "puttes" ind under et af de flg. punkter i §27 omkring forlængelses muligheder, det formoder jeg at du er bekendt med ?. Jeg har sat pkt. 3 i kursiv.

Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Kilde: Lov om sygedagpenge

16. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=125394

Håber at du kan komme godt i gang med din klagesag over sdp. stop.
__________________
Enteneller

Husk at checke www.pensionsinfo.dk for dine muligheder for udbetaling af f.eks TAE ((Tab af Erhvervsevne) ydelse) under evt. pensionsordninger.

Sidst redigeret af Enteneller; 25-03-2011 kl. 08:05.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2011, 17:48   #7
Adi_k
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 23-03 2011
Lokation: Ishøj
Indlæg: 9
Styrke: 0
Adi_k er ny på vejen
D. 04.04 fik jeg besked om at kommunen ikke ville forlænge mine sygedagpenge samt at der ikke ville blive iværksat nogen form for hjælp eller behandling, på trods af at jeg har en udtalelse fra den psykiater kommunen henviste mig til for at få en psykiatrisk speciallægeerklæring med et udsagn om at jeg med kognitiv psykoterapi vil kunne klare en revalidering indenfor 52 uger. Endvidere har min egen læge skrevet at han vurderer at det er vigtigt at jeg får støtte og ikke yderligere modgang som et led i retning af selvforsørgelse, eksempelvis i form af psykolog-/psykiatrisk behandling.

Jeg har ikke modtaget en klagevejledning (er det noget man har krav på at modtage?) og for at være ærlig, ved jeg ikke hvad jeg skal skrive i min klage over sygedagpengeophør? Er der nogen som kan hjælpe mig ifht. at skrive denne klage for at opnå bedst mulige resultat? (Formuleringer, hvad der skal lægges vægt på mv.)

Er der nogen som ved om det er normal kotyme at man bliver "smidt ud" af systemet uden at få hjælp? Jeg har tidligere ansøgt om økonomisk hjælp til behandling hos psykolog, men fik afslag, og når jeg spørger sb får jeg at vide; "at det står mig frit for at søge igen." Eftersom jeg er under 25, vil jeg selvsagt få den laveste kontanthjælpssats, hvilket ikke engang er nok til at dække mine faste udgifter (husleje, el, telefonregning, fagforening) og vil derfor snart stå uden bolig. (Når jeg spørger sb får jeg følgende svar; "så må du skrue ned for dine udgifter." Hvordan "skruer" jeg ned for mine faste udgifter, hmm..)

Jeg er fortsat sygemeldt og skal til rundbordssamtale med sb og egen læge i slutningen af maj.
Adi_k er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-04-2011, 23:16   #8
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Hvor er din fagforening henne?

De bør absolut deltage i rundbordssamtalen.

Du skal klage over sygedagpengestop.

Har du ingen afgørelse fået?

VH POpiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2011, 14:05   #9
Adi_k
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 23-03 2011
Lokation: Ishøj
Indlæg: 9
Styrke: 0
Adi_k er ny på vejen
Jeg har netop indsendt min anke over sygedagpengestop.

Min fagforening er ikke til hjælp da svaret på mine henvendelser er; "det er ikke noget vi kan hjælpe med".
Adi_k er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 27-04-2011, 15:40   #10
zolskin
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2008
Lokation: her&der, kbh
Indlæg: 197
Styrke: 16
zolskin er ny på vejen
Hej Adi

Jeg har også følger efter piskesmæld på 4. år. Men tilgengæld har jeg ikke været forskånet for møder og forløb. Tilkendt pension fra maj.

Min fagforening var heller ikke til nogen hjælp.

Da mine sygedagpenge ophørte kom jeg på forrevalidering - jeg fungerede meget dårligt men så havde jeg forsørgelse og var i praktik i 6 mdr 3 dage om ugen og så blev det ændret til virksomhedsrevalidering selvom jeg stadig havde det dårligt.

Så hvis du kan få forrevalidering som afklaring, kunne det jo være en mulighed? men så skal der være lavet en ressourceprofil

jeg fik ikke nærlæst det hele - er lidt træt i hovedet
men der er regler for hvornår sygedagpenge kan forlænges:
afklaring, arbejdsprøvning, behandling, pension
zolskin er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
sygedagpengeophør -- førtidspension Muffin Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 5 23-06-2012 19:21
sygdomsstop pga varighed marcus75 Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 8 15-02-2012 12:17
§34, kontanthjælpsloft, varighed Cirkel Alt det andet 1 18-01-2012 12:15
Arbejdsprøvning - varighed Vibbe Alt det andet 42 14-05-2011 20:49
flexjob og varighed hanne Spørgsmål ang fleksjob 7 06-11-2006 18:00




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:15.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension