Kontanthjælp, ressourceforløb, hobbyer og evt. førtidspension

[Stormhat]

Det bliver lidt et samsurium af spørgsmål, men lad os se om ikke jeg kan finde ud af at få det skrevet på en måde, der giver mening.

I første omgang lidt om mig selv:

Jeg er 29, har en skizofrenidiagnose, har været on/off i gang med uddannelser eller været på kontanthjælp i 9-10 år. Jeg har forsøgt mig med Lingvistik, Dansk, Pædagogseminaret, GSK (for at supplere fag fra gymnasiet), Medialogi og Pædagogseminaret igen. Alle gode gange 6 er det kikset. Da jeg er under 30 vil jobcenteret gerne have mig i uddannelse - og det har hele tiden været den store udfordring. Jeg får at vide, at jeg da virker for klog til at sidde i jobcenterets klør. eller at jeg virker for energirig. Jeg har af bl.a. min hjemmevejleder (da jeg boede i København) fået at vide, at jeg også snød hende, men at hun senere i forløbet godt kunne se, at jeg ikke kunne så meget, som hun egentlig først havde troet.
Udover mine uddannelsesforsøg, så har jeg været i praktik nogle gange - både i forbindelse med jobcenteret, men også i forbindelse med uddannelsesforsøg. Jeg har desuden været i et utal af akvititeter gennem jobcenteret.
Jeg efterspurgte her i Odense til sidste møde med jobcenteret, starten af august, at komme i noget ressourceforløb, med henblik på fleksjob eller førtidspension. Jeg fik at vide at førtidspension var stort set umuligt, når man er under 40, og det skulle jeg bestemt ikke regne med. Hun havde ikke indhentet informationer fra lokalpsykiatrien eller distriktpsykiatrien i København.
Svaret på min efterspørgsmål om ressourceforløb var, at det var for tidligt i mit forløb, og at jeg skulle i prøve nogle flere ting af først. Så de vil gerne have mig i praktik 10 timer om ugen - uden sammenhæng til fleksjob, ressourceforløb, afklaring eller lignende. Og det virker ærlig talt som om de bare vil holde mig hen.

Pt. fungerer mit hoved sådan, at jeg skal bruge 2 dage på at lade op til at skulle afsted 1 enkelt dag, og så 2 dage på at køle ned. Dvs. 5 dage på 1 arbejdsdag. At de så vil have mig i praktik (2-3 dage om ugen) virker totalt stressende, uoverskueligt og jeg småpanikker alene ved tanken.

Jeg synes selv at det lyder helt skørt, og det har jeg også hørt andre sige. Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan komme nærmere en afklaring på hvor meget jeg overhovedet kan holde til? Jeg har selv svært ved at vurdere det. Jeg havde 50% fravær ved 15 timers undervisning om ugen, og selv der var jeg plaget af symptomer på min sygdom, angst i forhold til at skulle afsted, for slet ikke at snakkke om at holde mit hjem, daglige gøremål m.v. Og jeg havde slet ikke lyst til at begive mig ud i hobbyer eller interesser.

Når vi så snakker hobbyer, er jeg pludselig blevet klar over, at min musik-interesse og guitarspil (noget som jeg har gjort mig i i 16 år), kan blive brugt mod mig. Jeg har skrevet nogle numre, tilmed et helt album, men har selv sagt brugt meget lang tid på dette, på svingende tidspunkter, med egen styring på tempo, pauser og lignende.
Jeg vil egentlig gerne lave nogle flere numre, youtube videoer med guitarøvelser. Men det er MEGET krævende for mig energimæssigt, overskudsmæssigt og ofte brænder jeg ud inden jeg for alvor er kommet i gang.
Men kan det dog være sandt, at ens interesse og hobby, som jeg desuden totalt må give op på, når jeg er presset udefra af andre skal-ting, kan blive brugt imod en? "Hvis du kan spille og lave musik, samt lave online kurser, så kan du også arbejde!"

Problemet er jo tillige at det hele skal gå op i en højere enhed, og det gør det knapt nok, når jeg bare får lov til at gå i fred og ro herhjemme - men det er det tætteste på jeg kommer. De gange jeg har været sendt ud i aktiviteter eller praktik i alt fra 10 til 22 timer om ugen er alt faldet fra hinanden ved siden af. Jeg VIL jo gerne fungere normalt, og det er også det jeg fortæller jobcenteret tit (måske skal jeg lade være med det), men når jeg bliver spurgt om jeg helst bare vil gå derhjemme, så er svaret da, som det ser ud nu, klart ja, da jeg så ikke er nær så ramt af symptomer m.v.

Så længe jeg er på kontanthjælp er der vel ikke nogen måde, hvorpå jeg kan passe min musikinteresse og i samme regi hjælpe andre i det omfang jeg selv har mulighed for, uden at det kommer til at spænde ben for min kontanthjælp samt min fremtidige situation omkring fleksjob eller førtidenpersion?

Øv! Føler mig sgu lidt skudt i sænk af systemet og i dårligt humør nu!

[MistyMiss]

Det med praktik:
Selvom de ikke siger at det er ift afklaring, så kan den stadigvæk være relevant.
Prøv som udgangspunkt at møde op alle de dage du skal. Hvis du kun kan klare 10 minutter den dag, tager du hjem efter 10 minutter. (Og siger det selvfølgelig til stedet, inden du tager hjem).
Så får kommunen dokumentation på, om 10 timer om ugen er for meget.
Hvis det er det, så skal kommunen jo tage den derfra.

Du kan evt prøve at foreslå, at du starter med at prøve 1 dag om ugen, 3 timer f.eks., og ser hvordan det går. Så kan du evt trappe op, hvis du er i stand til det.
Det kan måske være mere overskueligt, end at starte på 10 timer?

[Stormhat]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Det med praktik:
Selvom de ikke siger at det er ift afklaring, så kan den stadigvæk være relevant.
Prøv som udgangspunkt at møde op alle de dage du skal. Hvis du kun kan klare 10 minutter den dag, tager du hjem efter 10 minutter. (Og siger det selvfølgelig til stedet, inden du tager hjem).
Så får kommunen dokumentation på, om 10 timer om ugen er for meget.
Hvis det er det, så skal kommunen jo tage den derfra.

Du kan evt prøve at foreslå, at du starter med at prøve 1 dag om ugen, 3 timer f.eks., og ser hvordan det går. Så kan du evt trappe op, hvis du er i stand til det.
Det kan måske være mere overskueligt, end at starte på 10 timer?

Jeg fik desværre bare at vide, at 10 timer var det mindste de kunne tilbyde. Men det kan sagtens være en sagsbehandler der ikke er helt med på, hvad der er muligt.

[MistyMiss]

Jamen så deltager du det du kan, og melder dig syg resten af dagen når du ikke kan mere
Det ville i hvert fald være mit bedste forslag

[Stormhat]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Jamen så deltager du det du kan, og melder dig syg resten af dagen når du ikke kan mere
Det ville i hvert fald være mit bedste forslag

I forhold til at skulle i praktik er det nok den eneste løsning, som jeg lige kan se det.

Det sagt så har lokalpsykiatrien min ryg. De fortalte mig at jeg skulle ringe til min sagsbehandler og bede om at få praktikken udskudt, da det ikke bør være det, der er i højsædet lige nu. Så det har jeg gjort, og min sagsbehandlers svar var at hun ville prøve at indhente noget information fra psykiatrien - at det ikke er blevet gjort endnu får mig lidt til at ville slå hovedet mod en mur

[MistyMiss]

Lad os håbe at papirerne fra psykiatrien hjælper på din sag!

[Webmaster]

Den eneste rigtige måde med hensyn til praktik...det er at møde hver dag....også selv om det bare er for at sige at man er syg....

På den måde vil kommunen ikke kunne bruge undskyldningen at du ikke har været mødt op og de ikke har kunne måle din arbejdsevne...

Dette vil bare medføre at man skal i gentagne praktikker...

Jeg må med al skam meddele at det betyder noget det man laver “ved siden af”....altså hobbyer osv...

Der har været sager om at en borger har lagt et billede op af borgeren har lavet småkager og det har medført at kommunen kræver at borgeren satte sin arbejdstid op...

Ovenstående sag blev dog trukket tilbage...men den viser med al tydelighed at de ser meget på hvad man kan i sin fritid i forhold til hvad man lægger i arbejdsprøvninger/praktikker osv...

Eneste måde er at gøre det “skjult”....så de ikke opdager det...

Det skal lige siges at jeg opfordre til ovenstående alene fordi jeg mener det er for dårligt at man ikke har råderetten over ens fritid...mulighed for en hobby osv....

Alle har krav på et ordentligt liv....også selv om man er på diverse offentlige ydelser...

[defrost]

Jeg synes også det er for dårligt, at hvad man laver i sin fritid, kan ligges under som "arbejdsevne". arbejdsevne synes jeg også er et begreb, som bruges forkert.

Set fra jobcenteret side af, så er kontanthjælp ikke til at "forfølge sine drømme" eller til at leve af i langt tid.

Men hvis praktik bliver for meget for dig, kan du så ikke møde op på en psykiatrisk skadestue?

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af MistyMiss

Det med praktik:
Prøv som udgangspunkt at møde op alle de dage du skal. Hvis du kun kan klare 10 minutter den dag, tager du hjem efter 10 minutter. (Og siger det selvfølgelig til stedet, inden du tager hjem).
Så får kommunen dokumentation på, om 10 timer om ugen er for meget.
Hvis det er det, så skal kommunen jo tage den derfra.

Når man er "i kløerne på" jobcentret er det vigtigt, at man viser hvad man kan/ikke kan, og ikke bare siger det.

Det bedste du kan gøre, og som har hjulet mange andre (bl.a. mig selv), det er, at møde op til den aftalte tid hver eneste gang, så vidt du på nogen måde er i stand til det. Men lige så vigtigt er det, at du siger fra når ikke kan klare mere.

Når du ikke kan klare mere henvender du dig til din kontaktperson på stedet, fortæller hvordan du har det, og at du ikke kan mere i dag. Og så går du hjem.

Og så bør du skrive dagbog, så du kan dokumentere hvordan dit liv fungerer når du er i praktik. Begynd gerne på dagbogen et par uger før du starter i praktik, så forskellen bliver tydelig.
Aflever kopi af dagbogen til din sagsbehandler hver uge. Enten i mail, eller ved at aflever personligt på jobcentret. Hvis du afleverer personligt er det meget vigtigt, at du beder om kvittering for modtagelse.

Dagbog: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Hvis du bliver hjemme, og ringer og sygemelder dig, så vil det ende ud i, at kommunen ikke har kunnet vurdere dig/din arbejdsevne. Og så er du ikke nået et skridt længere end før praktikken startede.

Oprindeligt indsendt af Stormhat

Jeg fik desværre bare at vide, at 10 timer var det mindste de kunne tilbyde. Men det kan sagtens være en sagsbehandler der ikke er helt med på, hvad der er muligt.

Jeg tænker, at det kan handle om, at der på papiret som minimum skal stå "10 timer", måske p.g.a. noget refusion eller andre regler.
Det skal du ikke tænke så meget på, men gøre som Misty og jeg anbefaler.

Oprindeligt indsendt af Webmaster

Jeg må med al skam meddele at det betyder noget det man laver “ved siden af”....altså hobbyer osv...

Der har været sager om at en borger har lagt et billede op af borgeren har lavet småkager og det har medført at kommunen kræver at borgeren satte sin arbejdstid op...

Jeg vil anbefale, at du holder lav profil med din hobby, så længe du ikke er afklaret i jobcenteret.
Der er en risiko for, at det kan blive brugt imod dig.
Hvis du kan lave noget, som ikke er synligt for andre, så er det fint nok, men prøv at undgå de ting, som andre (f.eks. sagsbehandler) kan se.

[Stormhat]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Når man er "i kløerne på" jobcentret er det vigtigt, at man viser hvad man kan/ikke kan, og ikke bare siger det.

Det bedste du kan gøre, og som har hjulet mange andre (bl.a. mig selv), det er, at møde op til den aftalte tid hver eneste gang, så vidt du på nogen måde er i stand til det. Men lige så vigtigt er det, at du siger fra når ikke kan klare mere.

Når du ikke kan klare mere henvender du dig til din kontaktperson på stedet, fortæller hvordan du har det, og at du ikke kan mere i dag. Og så går du hjem.

Og så bør du skrive dagbog, så du kan dokumentere hvordan dit liv fungerer når du er i praktik. Begynd gerne på dagbogen et par uger før du starter i praktik, så forskellen bliver tydelig.
Aflever kopi af dagbogen til din sagsbehandler hver uge. Enten i mail, eller ved at aflever personligt på jobcentret. Hvis du afleverer personligt er det meget vigtigt, at du beder om kvittering for modtagelse.

Dagbog: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Hvis du bliver hjemme, og ringer og sygemelder dig, så vil det ende ud i, at kommunen ikke har kunnet vurdere dig/din arbejdsevne. Og så er du ikke nået et skridt længere end før praktikken startede.



Jeg tænker, at det kan handle om, at der på papiret som minimum skal stå "10 timer", måske p.g.a. noget refusion eller andre regler.
Det skal du ikke tænke så meget på, men gøre som Misty og jeg anbefaler.



Jeg vil anbefale, at du holder lav profil med din hobby, så længe du ikke er afklaret i jobcenteret.
Der er en risiko for, at det kan blive brugt imod dig.
Hvis du kan lave noget, som ikke er synligt for andre, så er det fint nok, men prøv at undgå de ting, som andre (f.eks. sagsbehandler) kan se.

Tak for svaret, Vovse.

Ja, det må være sådan jeg skal gribe praktikken an. Jeg har allerede svært ved at se, at det kommer til at gå, men jeg er ikke typen der siger "nej" på forhånd, hvilket tidligere har resulteret i at jeg er blevet sendt i praktik 22 timer om ugen, hvilket slet ikke gik.

I øvrigt omtalte jeg ved sidste møde min interesse for musikken overfor sagsbehandleren, og at jeg kunne være interesseret i at komme i praktik i en musikbutik, musikbibliotek eller lignende - måske en pladeforretning. Det havde hun svært ved at se muligt, og uden at jeg har sagt eller nævnt noget om det, har hun noteret i min journal (som jeg kan se det på Jobnet), at jeg både er "Meget interesseret i at komme i praktik, og at det godt kunne være i et supermarked eller lager".

Jeg er i desuden opereret 5 gange i knæene, hvilket jeg vist ikke lige fik nævnt for jer, men har nævnt for jobcenteret. Det begrænser lidt min evne til at skulle gå rundt en hel dag m.v. De ynder, i hvert fald tidligere i København, gerne bare at skrive: "borgeren er opereret i knæet". Jeg tror dog de har skrevet rigtigt her i Odense ang. netop det.

Nåh, men som sagt, så er praktikken måske udskudt lidt, til der kommer mere styr på tingene, til psykiatrien siger at det er relevant osv. Jeg går pt. og venter på at få tildelt en bostøtte også.

Og øv, hvor er det irriterende, at man skal holde lav profil. Det er jo ikke en interesse, som jeg føler at jeg kan omdanne til noget reelt arbejdslignende - i hvert fald vil både chancerne for at "slå igennem" (både genremæssigt, men også bare med online undervisningsmateriale) være så minimale, samt at jeg ofte brænder ud på det og må tage lange (uger, måneder) pauser fra projekterne. At skulle undervise i virkeligheden er en helt anden, langt mere stressende og krævende verden, hvor jeg igen ikke selv kan bestemme tempo, indsats, tid, pauser m.v., hvilket jeg jo fx ville kunne selv bare på hobbybaseret musikundervisning med videoer. Men det er selvfølgelig bare den ene side af det, for som sagt skriver jeg også musik selv, og det er da forfærdeligt at skulle "stoppe" med det, eller i hvert fald med at dele det med andre, for det er da netop givende og udviklende at få feedback m.v.

Jeg kan sagtens se logikken i, at hvis man kan lave noget, så skal det vurderes i henhold til et job, men der må også være grænser for galskaben. Hvis jobbet går udover borgerens fritid (fx at man INTET får lavet i sin fri-tid og fritid, hverken opvask, tøjvask, hobbyer eller lignende), så må det da være mere fordrende og livsbekræftende for borgeren at kunne bruge blot den minimale energi og det minimale overskud der måske er til daglig, uden job, på noget der holder livskvaliteten oppe.
Sat lidt på spidsen, og så dog i forhold til kagebagning-eksemplet, hvad hvis jeg bruger 1½ time på at lave aftensmad hver dag (det gør jeg ikke, for jeg har sjældent overskud til det!), ville det så kunne holdes op i mod mig? Jeg bliver jo næsten bange for at lave noget som helst!

Nu kører mine tanker vist derudaf igen på fulde drøn.