Er der nogen der kender lidt til denne problemstilling

[Aastrup]

Hej
Jeg er i dag 34 år, for omkring 12 år siden fik jeg diagnosen ængstelig evasiv personlighedstruktur og har siden hen gået i behandling for dette, men uden at det havde nogen effekt.
For ca. 2 år siden fik jeg så endnu en diagnose, tvangspræet ps.
Hvilket de mener er med til at have gjort det svært at hjælpe mig med den anden diagnose.
For at gøre en lang historie kort så mente distrikt psykiatrien først at jeg skulle have pension for så derefter at sige nej til dette, men at de kunne tilbyde mig samtaler til hjælp.
Inden jeg kom igang med disse samtale som jeg så meget frem til, trak de også dette tilbage. Den "søde" sagsbehandler jeg havde sagde til mig, " vi kan ikke hjælpe en der ikke vil hjælpes".
Det var et kæmpe chok for mig, jeg mener jeg sad jo der klar til at få hjælp til selvhjælp.
Efter dette blev jeg udskrevet..

Min ene læge er meget uforstående over for denne behandling og henviste mig til en psykiater som jeg går hos. Jeg får nu Venlafaxin og Abilify, men føler stadig at jeg har det meget svært.
Jeg vil rigtig gerne arbejde, men kan ikke se mig selv i en 37 timers stilling, da jeg bliver utrolig træt både mentalt og fysisk.

Er der nogen der kender lidt til denne problemstilling og hvor kan jeg søge hjælp?
Tror I jeg ville få noget ud af at søge om fleksjob?

På forhånd tak!
Mvh Aastrup

[L.S.]

Jeg er ikke sikker - hvad er det du gerne vil have hjælp til?

vil du gerne have forslag til en to-do-liste, ser den fra mig sådan ud i aften:

1) hold op med at prøve på, at regne ud hvad eventuel kontakt med systemet, kan risikere at munde ud i. (pension/fleksjob/grøftekantsblomstervander, etc etc)

2), acceptér, at du har nogle begrænsninger, og at intet-kommer-af-intet - så de meldinger du har fået stukket ud, omkring din samarbejdsvilje, eller manglen på samme, er hængt op på en tolkning af din opførsel, sand eller usand, men sådan er den oplevet af dem på den anden side af bordet.

3), husk, at medicinen generelt kan være sløvende, så man altid skal opveje - SAMMEN MED PROFESSIONEL BEHANDLER, F.EKS PSYKIATEREN! -
fordele og ulemper ved at tage den.

4) når du allerede går hos en psykiater og er medicineret derfra, er det nærliggende at tage om nældens rod, og starte med at tale med ham/hende, om de meldinger du har fået, og om /hvordan du kan gøre noget ved dine mulige samarbejdproblemer.

For kan du ikke i en vis grad samarbejde med systememets repræsentanter, kan du få lov at blive hængende EVIGT i lige præcis den situation du er i nu, evt. nedsat til kontanthjælp på sigt, hvis du ikke allerede er dernede.

Det er derfor en rigtig god ide, at samarbejde, når du gerne vil noget andet end din nuværende situation, og for at få afklaret OM du evt. kan blive fleksjobvisiteret, skal du igennem udredninger, samtaler og arbejdsprøvninger - hvor man netop skal finde ud af OM, og hvor meget, du muligvis kan arbejde.

Så det hele starter hos dig selv.
Hvad kan DU gøre, for at ændre på det nuværende, og hvad kan vi herfra gøre for at støtte dig i dén proces?

Hvad har evt. været prøvet i retning af arbejdsudredning før?

Hvordan er din nuværende dagligdag?

Har du nogle af dine 'samarbejdsproblemer' nærmere udpenslet på skrift?