har du været tilknyttet en psykiatrisk afdeling

[Guldfax]

har egentlig bare behov for at høre om jeg er den eneste som ikke føler systemet hører efter..

jeg er 24 og går sygemeldt( siden feb 2010).
jeg blev sygemeldt fordi min krop simpelthen ikke kunne holde til mit job længere og fordi jeg gik ned med depression..
Min læge har beh. mig medicinsk og med samtale 1 x pr/md.
da mine 52 uger er gået og jeg stadig ikke kan raskmeldes får jeg lavet en speciallægeerklæring ved en psykiater.
er her under beh. med valdoxan (ingen bivirkninger, nogenlunde ens humør, men ikke den store fremgang trods 50 mg pr dg.

For første gang i mit liv er der en som forstår, en som kan give mig diagnoser på mine følelser og problemer.. (svær PTSD og svær depression) han gør mig opmærksom på at ALT alm samtaleterapi er et NO GO for mig. han forstår faktisk ikke at jeg har kunnet håndtere 2 mdr samtaleterapi ved en psykolog. Han ønsker at intensivere medicin beh og give støttende samtalererapi.

det var en stor sten der faldt fra mig hjerte den dag, jeg troede desværre at det så ville blive lettere i fremtiden.

Jeg bliver så henvist af min læge til psykiatrisk afdeling Randers.
Jeg kommer til samtale ved en overlæge, som jeg bestemt ikke føler forståelse ved. han trapper mig ud af valdoxan og over på noritren, og fortæller mig at det virker på alle. okay tænker jeg og håber på det bedre.

OG HOLD DA K:FT hvor jeg hader det ****.. jeg har så mange bivirkninger.

Mundtørhed (skal spise omkring 25-30 xerodent pr/dg for at holde bare lidt mundvand, og man må tage 6 pr/dg - ikke holdbart)
forhøjet blodtryk (ca tal FØR:125/82 ____ NU: 142/92)
iskolde fingre (tommel og pege på begge hænder) Har jeg normalt aldrig
iskolde fødder/ ømme fødder
øget sved tendens (skifter tøj 1-2 gange pr dg)
øget mareridt (fra 2-3 pr/uge : til 6-7 pr/uge)
smagsforstyrrelse
synsforstyrrelse ( billedet glider skråt op mod højre(perioder) / fokuseringspr)
tinitus
Søvnproblemer
Seriøse nedture
seriøse opture (hvor jeg kører med 200 km/t og har alt for travlt - efterfulgt med seriøs nedtur )
ekstremt agressiv (og ligegyldighed med andre og deres tanker)
ekstremt tankemylder
forværrede selvmordstanker
Svimmelhed
daglig hovedpine (medium styrke / og 3-4 migræne ekstra pr md)
ekstremt nedsat spiselyst (glemmer helt at spise mangler lysten til mad)
mave problemer (pga manglende mad)

Ja listen er temmlig lang.. det har jeg alligevel aldrig prøvet før..

når jeg gør overlægen opmærksom på de mange problemer får jeg afvide at det forsvinder, at det kun er i opstarten. og at han tydeligt kan se forbedring (det er han så den eneste der kan. ingen i mit nervær kan se positivt. har spurgt fordi jeg egentig troede at jeg måske bare ikke selv kunne se det..

jeg går så til ugentlige samtaler, støttende, på psykiatrisk hos en sygeplejeske fordi de ikke mente jeg skulle gå uden regelmæssig opsyn.

jeg har været på fuld dosis noritren (150mg/dg) i 14 uger uden forbedring af bivirkninger..

Og så var det jeg tænkte - er der andre som har prøvet det..?? for mig virker det som om at man kun har denne løsning og at det bare skal lykkes.. jeg får bare afvide hver gang at jeg bare skal tro på det og at bivirkningerne nok skal blive bedre.. troen på at bivirkningerne er pænt sagt VÆK...

min angst for andre mennesker er blevet bedre under noritren behandling - tilgengæld får jeg psykose-medicin til at sove på (resperidon - 1mg/pr/nat).

derudover mener han ikke jeg har PTSD og depression af svær grad... men at jeg har angst iflg med depression, og en lettere personlighedsforstyrelse.... Der er rimelig langt mellem de to diagnoser i min verden........... :-/

[annagw]

Husk lige at jeg overhovedet ikke er læge/psykiater, men bare ganske almindelig psykiatrisk patient

Efter 14 uger på fuld dosis er jeg som dig af den overbevisning, at chancen for at bivirkningerne forsvinder eller ihvertfald mindskes markant er meget ringe på nuværende dosis.
Jeg har ALDRIG hørt om, at man kalder så lang en periode på stabil dosis for opstartsfase, og jeg har ALDRIG hørt om nogen som var så længe på et præparat der gav så svære bivirkninger

Du får maksimal dosis af Noritren, og det hedder sig, at man opnår fuld virkning af præparatet efter 2-6 ugers behandling.
Derfor får du vel næppe større gavn af det end du har nu.

Jeg ville under ingen omstændighed acceptere de bivirkninger.
Jeg ville INSISTERE på endnu et medicinskifte.
Eller; til en start en nedtrapning. Det hænder at bivirkninger aftager/forsvinder ved en lavere dosis.

Min holdning er gennem årene blevet, at psykiatere ikke er alvidende væsener. Efter så lang tid ville jeg lytte til min krop og mit sind.

P.S. Husk at tage til tandlægen meget snart hvis ikke du har været det siden du startede på Noritren. Spar IKKE penge på det. Der er flere eksempler herinde på, at folks tænder er fuldstændig smadret efter længere tids manglende mundvand.

[Mella]

Det lyder vildt, at psykiateren 'tydelig kan se en forbedring'.

Endnu en læge som ikke lytter til eller ser den patient, som sidder lige overfor

Jeg er enig med annagw. Med så mange og voldsomme bivirkninger, ville jeg også trappe ned/stoppe med den medicin.

[Pixeline]

Hejsa.

Pyhhh.
Jeg var stået fuldstændig af med alle de bivirkninger. Det kan ikke være rigtigt at det skal være sådan. Hverdagen bliver jo umulig. Det er jo også livskvaliteten det handler om. Jeg ville som før sagt sige fra overfor overlægen.

En anden mulighed er at kontakte din egen læge som du er glad for, og diskutere tingene med andre øjne. Eller måske kan du bruge sygeplejesken som talerør.

Det jeg bare vil sige er at alle de bivirkninger holder ikke efter 14 uger.
Er det 'almindelig antidepresiv, eller er det stemningsstabiliserende eller lign.?



Pixeline.

[gunvor]

Hej Guldfax

Du skriver flg.:

derudover mener han ikke jeg har PTSD og depression af svær grad... men at jeg har angst iflg med depression, og en lettere personlighedsforstyrelse.... Der er rimelig langt mellem de to diagnoser i min verden........... :-/

Jeg synes bestemt du skal lytte til dig selv, og du kunne evt. gå ind på ICD-10og tjekke ud hvilke af diagnoser du finder dine symptomer hører ind under.

PTSD høre inde under en anden hovedundergr. end personlighedsforstyrrelse, men man kan faktisk godt have begge dele, f.eks. have udviklet en personlighedsforstyrrelse i barndom og derefter pga. begivenhed/er udviklet PTSD.

Og har vedkommende ikke def. den lettere personlighedsforstyrelse nærmere?

Mange hilsner

Gunvor

[Vibbe]

Hejsa Guldfax

Jeg har også været på noritren - dog sammen med 4 andre præparater på skift / samtidig og i alle mulige konstellationer ! Da jeg startede på noritren havde jeg en stor del af de samme bivirkninger som du beskriver - og oveni havde jeg hallucinationer og kunne ikke holde på afføringen ! Noritren og Lyrica er nok den allerværste kombination jeg har prøvet !

Du skal være opmærksom på at mundtørheden kan føre til ekstrem og accelererende paradontose - at bivirkningerne kan skade dine tænder / din tilstand i munden - og i ektreme tilfælde kan føre til at tænder flækker ( som du kan læse meget mere om i min historie - men pas på den er lang !)

At du heller ikke har appetit - har en "normal fødeindtagelse" kan være medvirkende til at dine tænders tilstand forringes yderligere.

Mit medicinske eksperiment varede i 13 måneder førend jeg fik nok - og havde jeg vidst hvad jeg ved i dag havde jeg absolut meget tidligere sagt stop !


Med det du beskriver må du da for pokker kunne få et andet præparat med knap så mange bivirkninger ! Som du også kan læse i min historie stod jeg for alvor med håret i postkassen da mine bivirkninger over tid pludselig var så altoverskyggende at man ikke kunne se hvad der var sygdom og hvad der var bivirkninger ! - hvorefter min sagsbehandling bare blev trukket endnu længere ud på herrens mark.

Jeg siger det ikke for at skræmme dig - jeg siger det kun for at du skal være opmærksom på at kun DU ved hvordan din krop fungerer - og kun DU kan sætte grænser for hvad du vil udsætte dig selv for at medicinske ekperimenter
KH
Vibbe

[onmyway]

Hej Guldfax

Jeg har i tidens løb prøvet flere forskellige medicin præparater mod depression uden synderlig virkning

Jeg var til psykiatrisk speciallæge for et par mdr. siden, og han syntes vist egentlig at jeg har prøvet nok medicin, men der er jo altid nogle man ikke har prøvet, så han har foreslået nogle, hvis der skulle blive behov for det.

Men nu til det vigtigste : han pointerede kraftigt overfor mig, at havde en medcin ikke nogen positiv effekt efter 8 uger, så kan man lige så godt holde, for så kommer den ikke til at virke , heller ikke selvom man fortsætter.

Jeg var rigtig glad for at få det at vide, for har tidligere hørt, at jeg da lige kunne prøve en præparat nogle uger mere for at se om det så ikke virker.

Og som han sagde, de gode effekter af en medicin skal være større end bivirkningerne, ellers skal man finde et andet præparat.

Så altså max. 8 uger på et præparat for at se om det virker positivt, ellers skal man stoppe med det.

Mange til dig

[Guldfax]

hej allesammen..

Mange tusind tak for alle jeres svar.. rart at høre at jeg ikke er helt på herrens mark, når jeg føler mig uhørt... :-S

Det er en psykiater der har givet mig diagnoserne PTSD og depression.

Derefter kom jeg på psykiatrisk afd hvor en overlæge har taget over. det er ham som ikke er enig med psykiateren.. og det er overlægen som mener han kan se forbedring. på bare 2 konsultationer. overlægen mener at jeg har en form for personlighedsforstyrelse, men jeg kan ikke rigtig få afvide hvad han mener.. men sys det virker mærkeligt..

Psykiateren brugte 2 timer på at finde diagnoserne, overlægen har sammenlagt haft aller max 1 times almen snak, ikke noget med alle de der spørgsmål som psykiateren gjorde..

og helt ærlig så stoler jeg mere på psykiateren - fordi det var ham - som den eneste i hele mit sygdomsforløb som har vidst hvad jeg mente. og jeg spurgte psykiateren om diagnoserne var rigtige - og han sagde at der ikke var nogen tvivl. jeg vaklede ikke imellem 2 diagnoser - og han var ikke i tvivl og forklarede hvorfor og hvordan jeg havde det ud fra diagnoserne - og der ramte han plet..

men ved ikke om overlægen måske finder frem til personlighedsforstyrelse pga min manglende selvtillid..?? ved ikke om det giver nogen mening -- ?? har slet ikke styr på de diagnoser..

overlægen fortalte mig at en normal prøvetid var godt 12 uger.. men jeg har bestemt mig for at fortælle dem at der skal findes noget andet.. kan høre at det ikke er mig der er mærkelig..

mit humør er blevet ekstremt svingende på noritren ifht da jeg var på valdoxan.. og pga søvnproblemerne bliver det alt for negativt.. det mest mærkelige er at jeg føler mig dopet om morgenen/formiddagen.. lidt som hvis man tager en sovepille og står op igen efter 3-4 timer.. det er noget af det værste.. jeg er ikke helt mig selv før omkring kl 11-12 stykker hvis jeg kommer op halv 10-10..

jeg fik taget en blodprøve og fik svar inden ferien.. de fortalte mig at man skulle ligge mellem 300 og 600 et eller andet i blodet, og jeg ligger på lige godt 400(knap 450), så det er jo ikke fordi jeg har meget i blodet..

men tusind mange tak for alle jeres svar--
jeg er blevet rigtig glad for k10, det er en dejlig ting at have nogen i samme båd at snakke med tingene om..

(de foreslog mig også gruppe-terapi på psykiatrisk.. det er ikke lige mig, er ikke god til at snakke med fremmede ansigt til ansigt.. og med min angst for mennesker sys jeg godt nok det er lidt voldsomt at skulle sidde i en grupper på 10 ialt.. ER DER NOGEN AF JER DER HAR PRØVET GRUPPETERAPI MED NOGENLUNDE SAMME PROBLEMER SOM MIG...??? så vil jeg rigtig gerne høre jeres erfaringer.. )

[gunvor]

Hej Guldfax

Hvis man lider af PTSD er det bestemt ikke hensigtmæssigt at starte m. gruppeterapi, det kan allerhøjst komme på tale i 3 fase af en behandling.

Mange hilnser

Gunvor

[onmyway]

Hej igen

PTSD ved jeg intet om, så kan godt være det slet ikke passer med en gruppe i den sammenhæng.

Men jeg har bla. periodiske svære depressioner og angst, og jeg er for nogle mdr. siden blevet færdig med et gruppeforløb ang. angst. Og hold da op, det har godt nok været meget bedre for mig, end jeg troede fra starten

Jeg var meget i tvivl om jeg skulle sige ja til at deltage, da jeg var midt i en depression, og det havde forstærket min angst rigtig meget, og de første gange var jeg da også meget i tvivl om jeg skulle fortsætte.

Vi havde heldigvis en rigtig god "underviser" så hun sagde, at jeg bare skulle møde så meget op som jeg magtede, og så tage den derfra.

Det har medført, at jeg er begyndt at komme noget mere "ud af huset", og det har på den måde betydet utroligt meget for mig og min lille familie.

Og så lige den der faktor at man møder andre i samme situation som sig selv - den er uvurderlig - det er helt sikkert det, der har gjort at jeg tør komme mere ud, for der er jo andre der har det ligesom mig

Ved ikke om jeg var rigtig heldig med den gruppe jeg kom i, men hvis jeg skal i behandling igen, vil jeg helt klart foretrække en gruppe igen, og den mening havde jeg slet ikke førend jeg havde prøvet det.

Mange tanker til dig