K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Ressourceforløb

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Ressourceforløb Her kan man lægge alt der har med ressourceforløb at gøre dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-11-2016, 15:40   #1
sarahsnl
Føler sig hjemme på K10
 
sarahsnls avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2014
Lokation: Kønenhavn
Indlæg: 38
Styrke: 10
sarahsnl er ny på vejen
Ferie Jobafklaringsforløb Ressourceforløbsydelse KØBENHAVNS KOMMUNE

JERFARING MED KØBENHAVNS KOMMUNE SØGES ifht ophold i udlandet. Gode råd søges ifht hvordan jeg får lov til at rejse i en uge til et EU land i julen.

Jeg er netop overgået fra 3 års sygedagpenge til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb. Jeg kan læse loven - den forstår jeg - og de andre poster på k10 om socialpolitik og ferierettigheder under jobafklaringsforløb MEN jeg har IKKE optjent ferieret eller feriepenge under sygedagpengeforløb.

Så vidt jeg kan se er det en individuel vurdering om jeg har ret til 'holde ferie' (med eller uden ydelse). er det korrekt? Hvordan skal jeg tilgå at få lov til det? Gode råd søges...


De 'menneskelige faktore' i min sag:
Familie bor alle i Irland (Irsk mand) og i frankrig. Vi vil nu gerne rejse over til Irland til min mands far som er alene (ingen anden familie) og alvorligt syg - her i julen. Vi har en lille datter på 4 år som kun ser sin familie på skype. Vi troede jeg ville være raskmeldt så vi har lovet vores datter jul med farfar og farfar jul med os.


OM min sag kort: Jeg har været indlagt, overmedicineret i 1½år og derpå nu 1½ år i intens medicinudtrapning og psykisk samt somatiske afklaringsforløb. Jeg har ikke holdt ferie i 3 år. Min psykiater /primærbehandler anbefaler det.
Jeg er netop overgået fra 3 års sygedagpenge til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb - per 10.10.16 - jeg har fået tilkendelse men har endnu at møde rehabiliteringsteam 01.12.16. Håber på at jeg må fokusere på min behandling som 'indsats'. Massiv svær angstlidelse. I 'forkert' ambulant behandlingsforløb på rigshospitalet men afventer korrekt ambulant behandlingsforløb i januar/feb.
Ny diagnose som ikke kan behandles hvor jeg er så jeg adventer bare og er i betydelig symptombehandling men kan ikke aktiveres.
Jeg har ikke møde min nye sagsbehandler i jaf kommunen endnu og får først møde midt desember.


Jeg håber at I kan dele jeres værdifulde viden så jeg kan tilgå dette på den rigtige måde. Sidst jeg forsøgte at spørge i sdp øjemed, da fik jeg at vide at jeg så ikke var syg hvis jeg kunne rejse. SB blev meget fjendtlig.

Vi har meget lav indtjening så med ydelse ville jo være at foretrække men bare at få lov at rejse vil være målet.

På forhånd tak!
sarahsnl er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-11-2016, 16:41   #2
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Umiddelbart har du ikke ret til det, da den ret først er optjent efter 1 år, når du kommer fra sygedagpenge. Så tænker at du skal prøve at skrive til din sagsbehandler allerede nu. Skriv at det skyldes alvorlig sygdom hos nærtstående familie i udlandet, og at I gerne vil afsted i julen, og angiv hvilke dage eller hvilken længde - og hvis hun så svarer tilbage at du ikke kan, så skriv igen og spørg om du må tage afsted hvis de så bare modregner ydelse for de dage.
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-11-2016, 18:36   #3
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Aktivloven:
"§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 4 og 5, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3."

Så du skal kontakte din beskæftigelsessagsbehandler og forklare situationen. Og så håbe at sagsbehandler vurderer, at du opfylder §5 stk 2 nr 4.
Du kan risikere at sagsbehandler mener at DU ikke er nær pårørende, da det ikke er din egen far. Men du kan også være heldig at sagsbehandler godkender efter den.

Den anden mulighed (og den er endnu mere usikker), er at du måske kan få lov til at opholde dig i udlandet de dage, men uden ydelse.
Det kan du foreslå, hvis det efter §5 ikke er muligt.
Det kan variere meget fra sagsbehandler til sagsbehandler om man får lov.

Du bør kunne kontakte din sagsbehandler pr mail. Jeg ved ikke lige hvordan det vil tage sig ud, at første kontakt er ønske om udlandsophold.
Du kan evt kontakte sagsbehandler telefonisk, for at hun også kan få lidt opfattelse af hvem du er. (kan man ofte høre lidt når man snakker, fremfor på skrift). Det i så kommer frem til, skal du så bede om at få bekræftet skriftligt.

Og selvom du tilgår det på den bedste måde, vil det stadigvæk i sidste ende, afhænge af sagsbehandler.

Jeg håber du får lov
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-11-2016, 20:07   #4
sarahsnl
Føler sig hjemme på K10
 
sarahsnls avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2014
Lokation: Kønenhavn
Indlæg: 38
Styrke: 10
sarahsnl er ny på vejen
Mange tak begge to -

Det var sådan jeg tænkte at det hørte sammen... Ved I hvordan man dokumenterer og definerer alvorlig sygdom?

Uha. Hvis jeg spørger og får nej skal jeg tilbringe julen alene -- vil ikke have at de ikke skal kunne ses. Der er ingen tvivl om at det ikke vil gavne mig.

Hvis jeg ikke spørger og rejser - det har jeg det ad h med - så er der rygter om risiko for at blive konfronteret i lufthavnen og sigtet med socialt bedrageri.

Ydelsen i perioden kan vi ikke undvære men vil gerne rejse uden ydelse alligevel. jeg er bare bange for at få et nej....

mange tak pip - jeg tror ogsåp at du har ret.... :-/
sarahsnl er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-11-2016, 21:42   #5
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Jeg tror der skal være læge-papirer, der dokumenterer at den pårørende er alvorligt syg.

Hvis der er kontrol i lufthavnen, kan de ikke forhindre dig i at rejse. De kan kun meddele det til kommunen, og så stopper kommunen din ydelse fra den dag du er taget afsted, og indtil du igen henvender dig personligt på kommunen.

Jeg ved ikke om man (hvis nu de andre muligheder ikke er mulige), kan sige til kommunen "jeg skal ikke have ydelse de dage". Men det ville i hvert fald være bedre end at bare tage afsted og lade dem finde ud af det selv.
Om ikke andet, så når man kommer hjem sige: "jeg var i udlandet fra den xx/xx til den xx/xx, så der skal jeg selvfølgelig ikke have penge for." (og så er det vigtigt at kunne dokumentere datoerne)

"§ 42. En person, som modtager hjælp i form af integrationsydelse, integrationsydelse og tillæg, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§ 22-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. "

Og herunder er paragraffer, der siger at ovenstående også gælder folk der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

"§ 69 q. § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2. "

"§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, "

Link til aktivloven:
http://www.socialjura.dk/content-sto...ktivlov/#c6644
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2016, 13:12   #6
sarahsnl
Føler sig hjemme på K10
 
sarahsnls avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2014
Lokation: Kønenhavn
Indlæg: 38
Styrke: 10
sarahsnl er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser
....

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, "

Link til aktivloven:
http://www.socialjura.dk/content-sto...ktivlov/#c6644
Kære MistyMiss (og alle der hjælper mig her på tråden)

Det var meget konkret, tak!

Ved du, om helt i teorien,

Hvordan man bliver opdaget - altså hvordan foregpr de stikprøver i lufthavnen?

Fratages ydelsen permanent hvis man i teorien bliver opdaget for at 5 dages ophold i udlandet over julen? ved du/I noget om det?


Min svigerfars læge er privat og vil have høje summer for at lave de papire som kommunen vil skulle bruge så det er ikke en mulighed at fremlægge dokumentation for alvorlig sygdom :-/

Mange hilsner

sarahsnl er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2016, 14:21   #7
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
På offentlig forsørgelse har du oplysningspligt.

Nok ikke det rette forum her til at få hints til, hvordan du omgår reglerne.

Hvorfor ikke lægge kortene på bordet over for din sagsbehandler og måske få lov til at rejse med eller uden ydelse for dagene?

PS Den generelle regel er, at man ikke kan tage på ferie under sygedagpenge. Saah din sb var ikke helt galt på den. Ved godt, det er fortid for dig. Men se evt dette link.

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...g+sygedagpenge
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2016, 15:30   #8
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af sarahsnl Se meddelelser
Kære MistyMiss (og alle der hjælper mig her på tråden)

Det var meget konkret, tak!

Ved du, om helt i teorien,

Hvordan man bliver opdaget - altså hvordan foregpr de stikprøver i lufthavnen?

Fratages ydelsen permanent hvis man i teorien bliver opdaget for at 5 dages ophold i udlandet over julen? ved du/I noget om det?


Min svigerfars læge er privat og vil have høje summer for at lave de papire som kommunen vil skulle bruge så det er ikke en mulighed at fremlægge dokumentation for alvorlig sygdom :-/

Mange hilsner

Hvordan de opdager det, kan være meget forskelligt.
Jeg ville gerne hjælpe, men samtidig vil jeg gerne undgå, at hjælpe med socialt bedrageri.

De bør ikke kunne fratage ydelsen permanent. Kun de dage du var i udlandet.
Hvis din sagsbehandler stiller sig på bagbenene, synes jeg du skal gøre følgende:
Tag afsted, når du kommer hjem spiller du med åbne kort, fortæller hvilke dage du var i udlandet, og dokumenterer det.
De vil trække dig i ydelse for de dage, men du har spillet med åbne kort og fulgt loven.

Retssikkerhedsloven:
"§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen."

Eneste paragraf i aktivloven de kan stoppe ydelsen helt efter:
"§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører."

Derfor tror jeg ikke de kan det. De kan maks trække for de dage du var i udlandet.


Men jeg gentager lige paragraffen fra retssikkerhedsloven, men fremhæver den anden del:
"§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til,
og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen."

Så kommunen vil forlange beviser på, hvornår du opholdt dig i udlandet.
Det kan udover billetter og pas-stempel, være personligt fremmøde før og efter opholdet, udskrifter fra bankkonti (så de kan se at man har brugt sit kort i dk før og efter ophold) og lignende. Evt kvittering for bussbillet/togbillet til/fra lufthavn.
For man kan jo godt have en flybillet at vise, der måske ikke blev brugt. Ved ikke om man stempler den slags i lufthavnen, men hvis ikke, så kan en flybillet ikke nødvendigvis være dokumentation nok.

Og hvis de mistænker at du f.eks. var i udlandet 10 dage, men kun var afsted 5 dage. Og du ikke kan dokumentere at du kun var i udlandet 5 dage. Så kan de sanktionere for 10 dage.

Det klart nemmeste for dig, er hvis sagsbehandler går med til ingen ydelse de dage, i laver en aftale om personligt fremmøde før og efter opholdet, og så vil dit personlige fremmøde dokumentere at du er i dk. (Meget vigtigt at du i så fald går der fra med kvittering fra kommunen på, at du mødte op de dage)

---

Vil lige tilføje:
Du KAN jo være heldig, at din sagsbehandler ikke kræver en masse dokumentation på svigerfars sygdom.
Jeg har hørt om tilfælde, hvor folk fik lov til at tage afsted, MED ydelse, selvom de ikke var berettiget til ferie.
Din nye sagsbehandler kan jo være sød og medfølende. Måske endda tænke: "det sker der jo ikke noget ved, når det alligevel er i juleferien".
Så jeg synes klart at du skal prøve at vende det med sagsbehandler først, og så tage den derfra

Sidst redigeret af MistyMiss; 21-11-2016 kl. 15:32.
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2016, 15:45   #9
KageØre
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-12 2015
Indlæg: 1.322
Styrke: 10
KageØre er ny på vejen
Ferie eller ej.
Man kan jo ikke forhindre nogen i at disponere over:
én Lørdag
én Søndag
én Helligdag
For det er jo reelt det julen drejer sig om i år.
KageØre er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-11-2016, 16:51   #10
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
mener ikke de laver stik prøver mere fordi de kan samkøre deres edb uden problemer, så få lov eller bliv hjemme, bare et råd, det kan blive dyrt
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:14.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension