Hvordan kommer jeg igennem afklaringsmøllen uden at blive mere syg?

[Ramtafpcs]

Jeg har har været syg med post hjernerystelses syndrom i 4 år, hvoraf jeg har været på kontantkælp i lidt over 1 år. Mit liv har i de sidste år været et helvede, hvor jeg har måtte kæmpe mig bare for at kunne klare min hverdag og helt basale ting. Nu har jeg kæmpet mig ud af det værste og har fået nogle strategier hvormed at jeg kan klare mig. Dette er dog kun så længe jeg ikke skal noget ude (møder eller andet), så har jeg ofte flere dage jeg skal bruge på at komme mig. Når jeg har klaret det praktiske i mit liv er der overhovedet ikke noget tilbage, dvs jeg bliver nød til at leve ret isoleret og bruger næsten ikke noget tid til aktiviteter for mig selv, da jeg bliver nød til at hvile mig i stedet.

I hele perioden på kontanthjælp er jeg ikke kommet det mindste skridt videre i afklaring, da jeg har været for syg til nogen som helst tiltag. Det er selvfølgelig dejligt at de ikke har presset mig ud i noget, men samtidig er det også frustrerende at blive ved med at være på kontanthjælp uden nogen afklaring der kan få mig videre.

Jeg er kommet derhen nu hvor jeg måske kan begynde at tage de næste skridt kommunen foreslår, som er noget erhvervsfremmende aktivitet. Altså hvis jeg presser mig selv. Problemet er alt hvad gør ekstra koster helt vildt og gør mig mere syg og får mig tilbage til der hvor jeg igen ikke kan klare de vigtige ting i min hverdag. Jeg er kun lige kommet ud på den anden side af et mareridt af et liv og jeg vil ikke og kan ikke mere af den slags. Jeg har brug for at begynde at have det godt. Derudover drømmer jeg også om at få mulighed for at se lidt mennesker og gøre noget for mig selv. Jeg er alenemor, så det er ikke kun min hverdag der skal fungere, men også hentning og bringning af børn og hvad der ellers skal til med dem.

Hvordan kommer jeg videre i systemet på en måde hvor jeg samtidig kan synes det er rart at være i live? Altså, hvordan kommer jeg videre uden at blive mere syg?

Mit håb er at jeg kan få det så godt at jeg kan holde til et fleksjob, om så det bare er et par timer om ugen. Jeg er under 40, så tanken om pension er for nedtrykkende, selvom det nok er det eneste jeg ville kunne klare lige nu. Uddannelse er fuldstændig udelukket, hvordan kommer jeg hurtigt udenom det forslag?

Erhvervsfremmende tiltag...? Kan det være noget rart eller er det noget med at jeg skal bruge min meget sparsomme energi på at møde op et eller andet tåbeligt sted?

Hvordan bliver jeg helt afklaret lægeligt?

Er der nogen der er kommet igennem det hele på en rar måde? Synes mest jeg har hørt skrækhistorier.

Tak!!