K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 15-01-2020, 12:05   #21
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.359
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
En socialpædagog........

https://www.facebook.com/mimeini/pos...19675053561114

""Fra det øjeblik du kommer i kontakt med dette system så er du fanget i den logik at hvad end du siger, tror, tænker og vil så opfattes dette som værende i modstrid med barnets reelle behøve, fordi den model man har antaget siger at det forholder sig sådan.

Det hjælper her ikke at der er mange øjne på sagen hvis alle øjne og alle retslige instanser anvender samme logik.

Jeg lyver ikke når jeg siger at en hver forældre som indgår i en udredning i dette system vil kunne ende op med en vurdering af, at de er uegnede til at tage sig af deres egne børn.
""

Hilsen Peter, som erfaringsmæssig er enig i det nævnte postulat.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-01-2020, 12:09   #22
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.359
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Altinget.dk Børn

https://www.altinget.dk/boern

Bare rolig: vi er ikke ved at skifte branche. Men vi glæder os til at præsentere dig for vores nyeste nichemedie, Altinget Børn! Her vil vi med konstruktiv og kritisk journalistik klæde dig på til at følge og forstå alle de politiske slagsmål på børneområdet.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-01-2020, 14:39   #23
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.803
Styrke: 13
jjsonn er ny på vejen
Tror at nogen af de største problemer ligger i at selv om plejefamilie starter med en godt grundlag for at samarbejde med den biologiske familie, så kommer følelse tit i klemme og så er de pludselige ikke uvildige iat vudere om barnet tager skade ved samvær, og da det kun er dem der ses barnet, i hverdahen vil det også blive deres mening der vejer højest.
Derved kommer de biologiske forælder i klemme og det samme gør deres børn, der vil lytte til deres plejefamilie, da det jo er deres faste støtte.
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-01-2020, 22:29   #24
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.359
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
‘Befolkningspolitik’ som i 30’erne,

https://www.raeson.dk/2020/anne-sofi...5WM5nQ_sU8kzdg

Når regeringen fremlægger sine konkrete tiltag for tvangsfjernelse, vil vi se, hvor meget eller lidt respekt det nye socialdemokrati har for retsstaten – og hvor bange vi skal være på hinandens vegne for den vilkårlige magtudøvelse, vi normalt slet ikke forbinder med det gode samfund.

DER ER TO MÅDER, staten kan slå et menneske ihjel på: Den kan henrette det, eller den kan tage dets børn fra det. For de fleste forældre kommer det ud på et. Det sidste er muligvis nok det værste. Ikke desto mindre var tvangsfjernelser det helt centrale element i statsminister Mette Frederiksens nytårstale. Og så er det et stabilt element i mange dysfunktionelle og autokratiske regimer. Nogle eksempler:

Spaniens general Franco tog sine politiske fjenders børn og proppede dem i genopdragelseslejre, hvor de gik i takt i uniform og sang: ”Jeg er en glad falangist”. Da der ikke var flere børn af fanger, og alle fjender var slået ihjel eller fordrevet ud af Spanien, opstod der en praksis, hvor officielle myndigheder, kirken og fødeklinikker landet over samarbejdede om at stjæle nyfødte børn fra forældre, der blev set som upassende. Måske fordi de var fattige eller venstreorienterede, eller måske fordi den nybagte mor var enlig eller løsagtig.

Metoden var enkel og ens over hele landet: Umiddelbart efter fødslen blev barnet fjernet fra moderen og flyttet til et andet lokale. Herefter meddelte man moderen, at barnet desværre ikke havde overlevet fødslen. Derpå solgte man det til en barnløs, men pæn familie for mange penge, og til denne familie forfalskede myndighederne en fødselsattest, som om barnet var deres eget biologiske.

Det præcise antal er uvist, men gennem hele diktaturet og et godt stykke ind i demokratiet i Spanien er det muligt, at titusinder af børn blev stjålet på den måde. I børnenes egen og i samfundets interesse forstås.


Af Anne Sofie Allarp

https://da.wikipedia.org/wiki/Anne_Sofie_Allarp

Hilsen Peter

Bilag.

Børn er altid brugt i egne interesser

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Sidst redigeret af phhmw; 15-01-2020 kl. 22:33.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-01-2020, 22:36   #25
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.359
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Misbrugte børn, tvangsfjernelser x mange gange

Misbrugte børn og deres muligheder, skabt af de voksne dygtige uvidende om virkeligheden

Kommunernes Landsforening en privat rådgivnings og interesseorganisation

Anno 2014 Syv opmærksomhedspunkter for en styrket sagsbehandling på det udsatte børne- og ungeområdet

Efter mange møder bestående af 20 kommunale direktører har KL forsøgt at udforme 7 fornuftige opmærksomhedspunkter, udsatte børn

Du behøver ikke læse det igennem, scan det hurtigt igennem og dan dig en mening.


https://www.kl.dk/nyhed/2014/novembe...g-ungeomraade/

“"På baggrund af den megen kritik af sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde nedsatte KL en aktionsgruppe bestående af 20 kommunale direktører og fagchefer. Arbejdet i aktionsgruppen er mundet ud i syv opmærksomhedspunkter med tilhørende konkrete anbefalinger.””

Jeg gentager 20 kommunale direktører har udformet disse 7 ligegyldige opmærksomhedspunkter, for at beskytte udsatte børn

Men virkeligheden viser noget andet, når udsatte, groft svigtede børn, nu som voksne anlægger stævning imod den kommune, som groft svigtede dem som børn

Her er Kommunernes Landsforening ganske klar i mælet i deres rådgivning til kommunen:

2016 https://politiken.dk/indland/art5615...erstatningssag

Slagelse sagen.

KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

»NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«.

Siden da er KL gået mere aktivt ind i sagen og har nu søgt om biintervention – altså at være tredjepart i sagen”".

Se det er den anden side af virkeligheden, når groft svigtede børn ønsker oprejsning, som voksne.


Mon de 20 kommunale direktører kender til virkeligheden?

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 16-01-2020 kl. 22:52.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-01-2020, 18:57   #26
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.359
Styrke: 26
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Tønderpigen med åbenhjertigt brev til statsministeren

Pigen fra den grufulde Tøndersag giver ikke statsministeren opbakning til 'barnets lov', som hun mener rammer ved siden af

Brev fra Tønderpigen til statministeren
Zandra Berthelsen har bedt Ekstra Bladet om at offentliggøre dette skriv, hun har lavet til Mette Frederiksen - i håbet om, at statsministeren læser med.

Kære Statsminister

Hvis du ser det her, så vil jeg fortælle, at en tvangsfjernelse ikke hjælper noget som helst, hvis ikke du arbejder med årsagen.

Så er det blot symptombehandling. Lidt ligesom rodløse børn og unge, der får piller i lange baner i psykiatrien, fordi de har ondt i sjælen og egentlig bare har brug for at blive mødt som de mennesker, de er - og ikke at blive 'sygeliggjort'.

Bare det at vokse op i 'system-Danmark' har været en traumatisk ting for mig. For Gud, hvor har jeg set mange ting.

Jeg troede, jeg ville få det godt, når jeg blev fjernet hjemmefra. Jeg tog så grueligt fejl.

Jeg fik det først bedre , da jeg blev mødt i øjenhøjde - uden at ser blev kigget på mine eks-diagnoser og min medicin. Da jeg blev set som menneske og ikke som en trist skæbne.

For det er jeg ikke. Jeg er en af dem, som bryder med det hele, og det kan jeg takke en masse privatpersoner for - ikke det faktum at jeg blev tvangsfjernet .

Efter jeg er blevet ældre, har jeg selv opsøgt min familie. Det er svært, fordi ingen af os har fået hjælp til kommunikation.

I siger, at min sag var en tragedie i Tønder. Nej, det var mere en tragedie i vores familie.

Jeg ønsker, du må få mulighed for at se alle lag i de her ting og bliver oplyst - hvis du vil - før du træffer en beslutning om en lov.

Derudover skal du lade være med at fjerne børn fra forældre bare fordi de ikke har penge. For det er ikke penge, der er vigtige for en god barndom. Det er støtte, nærvær og ubetinget kærlighed - og forældre med psykiske ressourcer. De ressourcer havde mine forældre ikke.

Jeg ønsker det bedste for dig og for os alle.

Bedste hilsener

Zandra Berthelsen

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...W688oWbAqt6GIs

Hun ved om nogen, hvad det vil sige ikke at blive fjernet fra sin dysfunktionelle familie i tide. Hun kender konsekvenserne, når naboer,sagsbehandlere og lærere ikke reagerer på bekymringer.

Zandra Berthelsen er pigen fra Tøndersagen, der i 2005 rystede hele landet. Hun tager nu bladet fra munden, fordi hun mener, at vores statsminister er galt på den, når hun taler om 'tidligere og flere tvangsadoptioner' og om brugen af 'tvangsfjernelser som forebyggelse'.

- Kort sagt så tror jeg ikke, at den lov vil betyde noget - eller ville have haft betydning dengang - som helst for familier som min. Det er de forkerte børn - og familier - der bliver ramt af det her, siger Zandra Berthelsen til Ekstra Bladet.

- Og så er det meget vigtigt at få sagt, at tvangsfjernelser ikke kun er godt. Jeg fik det kun værre af at være anbragt så mange steder, fortæller den i dag 25-årige kvinde.

Efter et anonymt tip fra en borger blev Zandras forældre anholdt og modtog senere domme, mens Zandra og hendes lillesøster blev tvangsfjernet og sat i familiepleje, hvorefter et årelangt forløb, hvor Zandra gentagne gange måtte skifte plejefamilier og opholdssteder ud, begyndte.


I min sag blev der sendt 32 underretninger, og det reagerede kommunen (Tønder, red.) ikke på. Jeg tror simpelthen ikke, at tingene bliver bedre af at tvangsfjerne flere børn. Med udgangspunkt i min egen sag mener jeg, at man skulle have taget sig af hele familien.

- Det skulle have været undersøgt, hvorvidt mine forældre havde en forældreevne, og hvis ikke de havde, skulle de have hjælp i hjemmet til at passe deres børn. På den måde tror jeg, man kunne forhindre mange overgreb, forklarer hun til Ekstra Bladet.

- Og så skal man huske: tvangsfjernelse er symptombehandling - ikke årsagsbehandling.


phhmw

Tønder-pigen med sine 32 indberetninger er een af årsagerne til at på k10 findes kravet om autorisation til Socialrådgiverne, med personligt ansvar over for lovgivningen.

32 indberetninger, uden at een eneste greb ind. Det er bevidst svigt.


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 17-01-2020 kl. 19:06.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:29.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension